http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... retten.htm
4. Reelt slægtskabsforhold og/eller reelt ægteskab/registreret partnerskab/fast samlivsforhold
Der skal være tale om et reelt slægtskabsforhold og/eller reelt ægteskab/registreret partnerskab/fast samlivsforhold mellem den danske statsborger og familiemedlemmet.
Til brug for en ansøgning om familiesammenføring skal der fremvises dokumentation for, at der er etableret en familiemæssig tilknytning mellem den danske statsborger og familiemedlemmet forud for den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark, for eksempel en vielsesattest (i forhold til ægtefæller) eller en dåbsattest (i forhold til børn).
Hvis et familiemedlem til en dansk statsborger, som har udøvet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, først søger om familiesammenføring efter EU-retten på et senere tidspunkt end tidspunktet for den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark, vil der blive foretaget en konkret vurdering af, om familiemedlemmets ansøgning er indgivet i naturlig forlængelse af den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark. I den forbindelse er der udarbejdet et notat om tidsmæssig sammenhæng mellem en dansk statsborgers tilbagevenden til Danmark og ansøgning om ophold som familiemedlem til den danske statsborger efter EU-retten.
Endvidere er det en forudsætning, at den danske statsborger og familiemedlemmet/ansøgeren har haft et reelt samliv i det EU/EØS-land, hvor den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed. Kravet indebærer, at familiemedlemmet/ansøgeren har haft et ophold i det EU/EØS-land, hvor den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed. Det bemærkes, at det er en betingelse, at familiemedlemmets/ansøgerens ophold i EU/EØS-landet finder sted under den periode, hvor den danske statsborger udnytter sin ret til fri bevægelighed. Der kan ikke stilles krav om, at familiemedlemmets/ansøgerens ophold i EU/EØS-landet har været lovligt.
Udlændingestyrelsen foretager også en konkret vurdering af, om der er tale om misbrug af EU-rettens regler, herunder om formålet med et ægteskabs eller et registreret partnerskabs indgåelse eller et samlivs etablering alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for familiemedlemmet.
En dansk statsborger og pågældendes ægtefælle/registrerede partner/faste samlever, som ansøger om familiesammenføring efter EU-retten i Danmark, skal derfor i forbindelse med ansøgningen på tro og love erklære, at formålet med ægteskabets eller det registrerede partnerskabs indgåelse eller samlivets etablering ikke alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for familiemedlemmet. Erklæringen indgår som en del af ansøgningsblanketten.
Hvis parret er gift eller registrerede partnere, skal ægteskabet/det registrerede partnerskab fortsat være gyldigt ved parrets indrejse i Danmark. Hvis parret er fast samlevende, skal samlivet fortsat bestå under indrejsen i Danmark og under det fortsatte ophold her i landet.
Hvad skal vi gøre...
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Hvad skal vi gøre...
Som det fremgår af ovenstående, er kravet om reelt samliv beskrevet på Udlændingestyrelsens hjemmeside. Og du kan godt regne med, at det, der står på en offentlig myndigheds hjemmeside om den lovgivning, som myndigheden selv forvalter, er korrekt.
Derimod kan du ikke altid regne med, at det, du får oplyst ved en telefonisk henvendelse, er lige så korrekt. Det skyldes, at når du ringer, er den pågældende medarbejder nødt til at svare på ”stående fod” ud fra sin paratviden.
Og så går det altså galt nogle gange, hvis du spørger om noget, den pågældende ikke er så godt inde i. Den pågældende burde i den situation sige til dig, at hun ikke kan svare på det, du spørger om, og enten få en kollega til at ringe dig op, henvise dig til at læse hjemmesiden, eller få oplyst din email-adresse, så hun kan svare dig pr. email, når hun har sat sig ind i det, du spørger om.
Men det er kun mennesker, der er ansat i US, og mennesker begår somme tider fejl, især når/hvis de har travlt. Desuden er der også den mulighed, at mundtlig kommunikation kan føre til misforståelser. Altså at du tror at høre noget andet end det, der faktisk bliver sagt. Eller medarbejderen svarer på noget andet end det, du spørger om.
Det korte af det lange er, at FS efter EU-reglerne til en dansk statsborger i Danmark er kompliceret juridisk stof. Og derfor kan du ikke forvente, at du kan blive tilstrækkeligt oplyst herom alene ved at ringe til US. Du bliver nødt til at læse det skriftlige vejledningsmateriale, som US har lavet, og om nødvendigt få nogle til at hjælpe dig med at forstå det, hvis du har problemer med det lidt knoklede jurasprog, det er skrevet i.
Det et ikke det samme som at ringe til kommunen og høre, hvad man skal gøre for at få et nyt pas, når det gamle er udløbet.