Præcis hvad der ligger bag det nye svenske krav om dokumentation for sygeforsikring, finder vi nok aldrig ud af. Det behøver for så vidt ikke at have noget med de danske (og norske) grænsegængere med udenlandske ægtefæller at gøre, men kan også have helt andre årsager.
Og hvad angår sagsbehandlingstiderne på Migrationsverket er jeg enig i mh`s vurdering. De skyldes givetvis underbemanding, og ikke at sagerne "syltes" med vilje. Det kan man f.eks. se ved, at så snart folk klager over, at 6-måneders fristen er overskredet, så bliver opholdskort udstedt få dage efter.
Man kan så undre sig over, hvorfor den pågældende afdeling af Migrationsverket i Malmø ikke får tilført flere ressourcer, men det kan jo være, at der også er brug for dem andre steder. Og måske kan det også være her, at der sker et lidt politisk prioritering, idet svenskerne - og måske ikke helt urimeligt - synes det er vigtigere at holde sagsbehandlingstiderne nede på andre områder som f.eks. asyl og alm. familiesammenføring.
Man kan jo spørge sig selv, at hvis man var svensk leder af Migrationsverket, hvem ville man så prioritere, sine egne svenske statsborgere eller danskere, som ønsker særbehandling ved at søge efter EU-reglerne, selvom de lige så godt kunne søge efter de svenske regler?
Jeg synes, at svaret på det spørgsmål giver sig selv.
2 punkter i forbindelse med svensk cpr.nr.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34