Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 15.07.2015 12:47:00

Hej alle.

Må min kone, som i øjeblikket er under processuelt ophold i Sverige jf. ansøgning om familiesammenføring igennem EU-reglerne, indrejse i Danmark uden visum?

Jeg har i dag indleveret ansøgning på vegne af min kone hos Statsforvaltningen - de fortalte mig, at min sag var fuldt oplyst, og jeg kunne forvente en hurtig sagsbehandling, hvis bare min kone var mødt op for at blive verificeret m. pas.

Kan hun indrejse i DK - som flyttet hertil evt. uden visum?
Og hvad vil der så ske med hendes sag i Sverige?
Finder de svenske myndigheder ud af, at vi er flyttet fra Sverige?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af skaanebo » 15.07.2015 13:00:19

Hvis din kone er visumpligtig og ikke har gyldigt visum eller opholdskort eller opholdstilladelse i Sverige, er svaret nej, det må hun ikke.

Der er dog ikke så stor fare, hvis hun alligevel gør det. Det værste, der kan ske, er, at hun får en bøde og bliver sendt retur til Sverige.

Men det gør altså ingen forskel i sagsbehandlingen i Danmark, om hun opholder sig i Sverige eller i Danmark.

Når du melder adresseændring hos folkeregistret i Danmark, får myndighederne i Sverige også besked om det. Den svenske sag bortfalder naturligvis ved fraflytning fra Sverige.

aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 15.07.2015 13:13:29

Det vil sige, at vi ikke kan indrejse før hun har gyldige rejsedokumenter.

Har hun ikke i princippet ret til ophold, hvis vi mener, at vi opfylder kravene? Dvs. hun kan indrejse og møde op, og hvis de så spørger hvor hendes rejsedokumenter er, så kan vi forklare vores ret til ophold?

Hvis jeg fortæller statsforvaltningen at jeg er flyttet til Danmark, hvor lang tid efter, skal jeg så melde flytning hos folkeregisteret?

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af DBS » 16.07.2015 05:08:38

Du kan få et visum på den danske ambassade i Stockholm, det er gratis, da i bruger EU reglerne, men i skal nok forbi 2 gange, først for at søge, og så for at hente det.

Det som andre skriver mellem linierne er, smut over broen, og glem alt om ovenstående :wink:

aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 16.07.2015 09:23:33

Tak for svar DBS.

Min frygt er, at Statsforvaltningen vil tjekke hendes pas igennem og derved opdage at hun mangler et gyldigt visum. Tænker at det kan få konsekvenser, hvis de melder det videre?

Hmm.

aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 16.07.2015 09:33:19

Får det konsekvenser for vores sag her i Danmark, hvis hun er indrejst ulovligt i Danmark sammen med mig?
Jeg har forstået det som, at man helst skal indrejse samtidigt.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af skaanebo » 16.07.2015 10:28:28

Du bekymrer dig helt unødigt.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af fundiver199 » 16.07.2015 15:38:25

aaron_ramsey skrev:Min frygt er, at Statsforvaltningen vil tjekke hendes pas igennem og derved opdage at hun mangler et gyldigt visum. Tænker at det kan få konsekvenser, hvis de melder det videre?
Ja i værste fald kan hun få en bøde. I ÆUG har vi dog siden 2008 ikke hørt om nogen, der har fået bøder af den grund.

Som de andre lidt skriver, giver det jo ingen mening at rejse hele vejen til Stockholm for at få et visum, så man bagefter kan rejse over Øresundsbroen, hvor der ikke er nogen grænsekontrol.

Det er jo bare EU-reglerne, der ikke tager højde for eksistensen af Schengen samarbejdet. For selvfølgelig giver det ingen som helst mening at søge om visum, før man rejser fra et schengenland til et andet, når hele pointen med Schengen er, at grænsekontrollen er forlagt til den fælles ydre grænse.

Så de facto håndhæves dette teoretiske visumkrav ikke i hverken Sverige eller Danmark. Men som de andre skriver, kan man da godt risikere at blive stoppet og vendt rundt, hvis man er uheldig at rejse lige med det tog, hvor der er stikprøvekontrol.

aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Re: Indrejse i DK uden visum fra Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 16.07.2015 18:20:39

Mange tak for svar Fundiver199 og skaanebo.

Jeg tror, at vi på mandag vil tage forbi Statsforvaltningen igen, denne gang sammen, og få det ordnet. Så kan vi også få et stempel i hendes pas, så hun kan få lov at opholde sig i Danmark lovligt, imens sagen er under behandling.

Besvar