Hvornår har man processuelt ophold?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af bolind » 20.03.2015 09:37:11

Det er nu på det nærmeste ved at komme til håndgemæng :) mellem en veninde og jeg, så derfor spørger jeg lige igen igen:

Hvis man har søgt om ægtefællesammenføring efter danske regler, i Danmark, hvornår i processen har man så fået processuelt ophold?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af fundiver199 » 20.03.2015 11:16:17

Hvis ansøgningen kan antages til behandling, får man processuelt ophold fra og med den dag, hvor man ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark i medfør af sit visum, visumfrie ophold eller eksisterende opholdstilladelse.

Hvis ansøgningen afvises, fordi den er mangelfuld, eller fordi man allerede opholdt sig ulovligt i Danmark den dag, man afleverede den, får man ikke noget processuelt ophold. I stedet får man at vide, at man øjeblikkeligt skal forlade Danmark, men at man kan aflevere en ny ansøgning til ambassaden i sit hjemland.

Om ansøgningen afvises eller kan antages til behandling får man for øjeblikket at vide efter cirka 3-4 måneder. Først på det tidspunkt ved man derfor, om man har fået processuelt ophold eller er her ulovligt og skal udrejse så hurtigt som muligt.

bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af bolind » 20.03.2015 11:41:11

OK, så lad os sige, at en udenlandsk ægtefælle får et 90 dages turistvisum, kommer til Danmark, og tager en taxa direkte fra Kastrup Lufthavn til Ryesgade og afleverer en ansøgning. Ansøgningen er 100% i orden, afleveret under lovligt ophold, der mangler ikke noget etc. etc.

Nu går der 100 dage, og der er intet hørt fra US.

Opholder man sig nu ulovligt i Danmark, og har det nogen konsekvens hvis man gør?

Eller er man i et mærkeligt juridisk limbo hvor man først efterfølgende får at vide om man har gjort noget forkert?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af mh1 » 20.03.2015 12:49:43

Man opholder sig lovligt, hvis man ender med at få fs, fordi hovedreglen så er at man vil få processulet ophold. Man har ikke KRAV på processuelt ophold, men praksis er at man får det, og den praksis er så veletableret at det nærmer sig en rettighed.

Hvis ansøgningen afslås fordi man ikke opfylder kravene til fs, har man ikke haft ret til processuelt ophold.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af fundiver199 » 20.03.2015 13:01:04

bolind skrev:Eller er man i et mærkeligt juridisk limbo hvor man først efterfølgende får at vide om man har gjort noget forkert?
Ja det er sådan, det er. Hvis man vil undgå det limbo, må man aflevere ansøgningen til den danske repræsentation i det land, hvor man bor fast, typisk ens hjemland.

Men det er altså ikke så slemt, som det måske lyder, for man skal jo bare sørge for at have styr på sit visum og ikke søge for sent og for, at ens ansøgning ikke er mangelfuld, fordi der f.eks. mangler vielsesattest eller lejekontrakt som bilag til den.

Det er en sjældenhed, at ansøgninger bliver afvist. Men det KAN ske, og dermed kan man ikke sige, at der er 100% sikkerhed for, at man får et processuelt ophold, bare fordi man har afleveret en ansøgning.

bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af bolind » 20.03.2015 13:23:50

OK, men hvad nu hvis man bliver bedt om at bevise, at man opholder sig lovligt i landet mens man er den situation?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af fundiver199 » 20.03.2015 16:24:43

Man får ret hurtigt en kvittering for, at US i det hele taget har modtaget ansøgningen.

Jeg kender ikke fremmedpolitiets præcise arbejdsmetoder, men mon ikke de verificerer med US, hvordan status er på en verserende ansøgning, før de sætter nogen i fængsel og bruger 10.000-vis af kroner af statens penge på at tvangsudsende dem med fly til deres hjemland?

Det er jo et stort og dyrt apparat at sætte i gang, så jeg kan ikke forestille mig, at de ligefrem bruger tid på at gå rundt på gader og stræder for at opsøge den slags sager ved at undersøge tilfældige menneskers papirer.

Det er snarere nogen, der dukker op i anden forbindelse f.eks. ved ransagninger på virksomheder, der mistænkes for at bruge ulovlig arbejdskraft. Herudover iværksættes der en såkaldt udrejsekontrol, når nogen har fået afslag og en frist til at forlade Danmark.

Men bortset fra disse situationer, hvor der er en særlig anledning til at undersøge, om nogen er her ulovligt, så regner man jo med, at de fleste udlændinge på visum selv sørger for at udrejse til tiden. Og hvis nogen mod forventning ikke gør det, så bliver det sanktioneret med en visumkarantæne.

Frank_DK
Indlæg: 19
Tilmeldt: 02.04.2015 16:31:56

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af Frank_DK » 02.04.2015 17:02:18

OK godt emne, da svaret fra US ofte er laengere end et turist Visum.

Min kone afleverede sin ansoegning kort foer hun rejste ud saa hun kunne komme igen tre maaneder efter paa nyt turist visum, men det var egentligt ikke noedvendigt. Hun kunne vaere blevet selvom hendes turist visa udloeb.

Men hvad nu hvis hun ikke opnaar opholdstiladelse, saa ville hun vaere her ulovligt og risikerer karanraene :( . Det ville vaere helt forfaerdeligt. Der staar jo ikke noget i hendes pas at hun har indgivet en ansoegning og myndighederne i Frankfurt eller Paris kan ikke tro andet end at hun har vaere i Shengen uden gyldigt Visa.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvornår har man processuelt ophold?

Indlæg af mh1 » 03.04.2015 11:48:25

Har man processuelt ophold kan man naturligvis ikke futte rundt uden for DK. Processuelt ophold er IKKE et visum. Får man brug for at rejse hjem kan man evt. søge om en tilbagerejsetilladelse.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar