Ny V-kampagne om kontanthjælp

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af fundiver199 » 02.03.2015 13:34:35

Så er Venstres næste kampagne op til valget sat i gang. Gad vide om diskussionen om de "rige kontanthjælpsmodtagere" også skal bruges som afsæt til at genindføre starthjælp og ikke bare det kontanthjælpsloft, Venstre lige nu snakker om?

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE74 ... r-for-høj/

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af skaanebo » 02.03.2015 15:05:14

En familie på to voksne og tre børn skal have x tusinde kr. for at kunne overleve. Siger det ikke bare noget om, hvor dyrt det er at have børn i dagens Danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af fundiver199 » 02.03.2015 16:35:55

Jo og så regner Venstre også lige "værdien" af friplads i daginstitution for 3 børn med, og selve kontanthjælpen er før skat. Så en del af beløbet er fantasipenge, som familien aldrig ser noget til.

LarsReg
Indlæg: 5
Tilmeldt: 03.03.2015 11:49:28

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af LarsReg » 03.03.2015 13:00:36

Det er ganske få der får et sådan beløb, og da de jo skal bruges til skattelettelser kan der måske blive 25 øre til hver.

Der er ingen tvivl om Venstres angreb på kontanthjælpen kun er første skridt, men ser heldigvis ikke ud til det er blevet særlig godt modtaget.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af skaanebo » 03.03.2015 13:24:26

Ja, nu er det jo heller ikke, hvad man får udbetalt efter skat, men netop et bruttobeløb før skat, og med alle de forskellige tilskud, man kan få af diverse art til børnene. Så det siger reelt intet om, hvad familien har at leve for om måneden.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af mh1 » 03.03.2015 14:06:21

Jeg ville godt se en opstilling af hvad en familie med far, mor og 3 børn i tilsvarende alder, hvor far er på mindsteløn og mor på SU, får om året. SUen skal selvfølgelig medregnes som 'offentlige ydelser'. :twisted:
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af fundiver199 » 03.03.2015 15:47:07

Hvis begge forældre arbejder til HKs mindsteløn, har de cirka 2.000 kroner mere om måneden at gøre godt med end Venstres kontanthjælpsfamilie med 3 børn. Som der i øvrigt kun findes cirka 1.000 af i Danmark (3 eller flere børn).

Hvis den ene forældre derimod er på SU, kan man vel godt komme ned på et lavere beløb end kontanthjælpsfamilien, hvis den anden så samtidig arbejder til mindstelønnen. Men til gengæld får man jo så også sin uddannelse betalt af det offentlige, så det er en investering i ens fremtid.

Endelig vil jeg stille spørgsmål ved, om sådanne konstruerede familier overhovedet findes i virkeligheden. Da jeg læste, var der altså ikke nogen af mine studiekammerater, der havde 3 børn. Og de fleste havde en partner, der også selv var studerende.

Det ligger jo ligesom i kortene, at man normalt tager sin uddannelse, før man får børn, eller i hvert fald når man højest at få 1 barn i løbet af studietiden.

Og derfor er en sammenligning mellem studerende på SU og storfamilier på kontanthjælp nok ikke den mest relevante ting i denne Verden.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af fundiver199 » 03.03.2015 15:53:25

Venstre vælger vel netop også storfamilien for at kunne blæse beløbet op. Meningen med plakaten er tydeligvis, at man skal sammenligne med, hvad en enlig ung mand, der arbejder i industrien, får udbetalt.

Men han er jo netop også enlig, og hvis man deler de 450.000 med 5, hvad man jo bør gøre, er det kun 90.000 kroner om året pr. person. Altså reelt et ganske lille beløb efter danske forhold, især da en del af det jo som tidligere nævnt er rene fantasipenge, som familien aldrig ser.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af mh1 » 03.03.2015 17:27:44

Klart, det er et synsbedrag V leverer.

Men-eh, jeg læste jura sammen med flere, der fik 2 børn under uddannelsen, samt flere der lige som jeg allerede havde 2. De fleste havde dog en ægtefælle/partner, som havde mere end mindstelønnen. I ét tilfælde var begge forældre studerende og havde ikke lige planlagt det på den måde, men da den første meldte sig valgte de altså barnet til - samt at få en til, før de begge var færdige. Lige dét par fik nok endda noget mindre end en kontanthjælpsfamilie, da det også var før man kunne få dobbeltklip mv.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af fundiver199 » 03.03.2015 17:56:07

Der er da også mange familiesammenførte, der lever i Danmark for mindre end kontanthjælpen, især hvis de har børn. Så hvis politikerne vil, kan de da godt sætte kontanthjælpen for børnefamilier ned, uden at folk ligefrem dør af sult.

Det bør vel så bare ske på et oplyst grundlag og ikke ud fra en kampagne, hvor man blander æbler, pærer og bananer sammen på en måde, der er bevidst vildledende.

Og hvis det er tilskyndelsen til at tage arbejde, der er hovedmotivationen, som Venstre påstår, så er det i dagpengesystemet, at 90% af problemet findes, og ikke i kontanthjælpssystemet.

Og så var det da dækningsgraden for dagpenge og/eller højeste dagpengesats, Venstre burde starte en diskussion om, og ikke kontanthjælpssatsen for børnefamilier.

Når de alligevel vælger at starte der, hænger det nok sammen med, at det næsten udelukkende er blandt flygtninge, især nyankomne flygtninge, at man finder hele familier, der lever af kontanthjælp.

At give færre penge til flygtninge med børn er en vælgermæssig vindersag, hvorimod det ikke i samme grad er en vindersag at give færre penge til danske arbejdsløse dagpengemodtagere.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af skaanebo » 03.03.2015 18:58:32

For nogle år siden havde Venstre en kampagne om, at de var Danmarks nye arbejderparti. Jo, de er klart partiet, der vil tilgodese den arbejdende del af befolkningen med fx lavere skatter. Det bliver så bare på bekostning af solidariteten med dem, som står uden for arbejdsmarkedet.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Ny V-kampagne om kontanthjælp

Indlæg af closed1 » 04.03.2015 07:36:47

http://www.information.dk/526223

Man leder med lys og lygte for at finde et af de ægtepar V bruger som eksempel.

Besvar