Indlevering af fs-ansøgning

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 27.05.2014 08:32:14

Vores vielsesattest fik vi oversat fra arabisk til engelsk og stemplet, men da han kom til generalkonsulatet i tunis viste det sig at hun ikke kunne engelsk så han måtte tilbage og få det oversat til fransk så hun kunne oversætte det til dansk og så legalisere det..... Og da vi skulle bruge 2 kopier skal prisen ganges op med 2!!!!! Så nu skulle det meget gerne være legaliseret.
Det som jeg spørger om er denne familieattest....
http://tyrkiet.um.dk/da/rejse-og-ophold ... enfoering/

Samt hvordan man betaler gebyret og det med passet...... Så svært når der kun tales tyrkisk....

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 27.05.2014 08:54:38

Undskyld mig men hvilken kælling de har ansat på konsulatet i istanbul. Hun fik mig til at græde.... Det var den selvsamme kvinde der igår henviste mig til et telefonnummer hvor de kun taler tyrkisk, når jeg så ringer tilbage idag og forklarer (venligt vel at mærke) at de desværre kun taler tyrkisk så jeg behøver hjælp, så tillader hun sig at blive sur på mig, og da jeg virkelig forsøger (igen i meget venlig og tålmodig tone) at forstår hendes meget gebrokne dansk, så tillader hun sig at flippe ud på mig....
Men hvor skal man finde svar på spørgsmålene, min mand er ikke millionær og jeg kan ikke betale for at han skal frem og tilbage mange gange fordi vi mangler et eller andet eller de ikke vil give passet. Og hvorfor kan ambassaden i egypten tilbyde så meget bedre service (uha ville sådan ønske der var sikkert i cairo)

Det her forum er virkelig det eneste sted man kan få hjælp.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af mh1 » 27.05.2014 09:58:03

Ah, OK nu forstår jeg - det gælder KUN for tyrkiske (stats)borgere (som der jo alt andet lige er flest af, som søger fra Tyrkiet). Det er et dokument som man kun kan få, hvis man bor fast i Tyrkiet eller er statsborger. Det svarer til den danske civilstandsattest.

For jer gælder jeres vielsesattest. Evt. en udskrift fra det danske folkeregister, for du har vel fået jer registreret i DK? Ellers gør det, og få udskriften, den skal US bruge.

Konsulatet er ikke kendt for at være særligt hjælpsomt. Vi har ikke haft brug for dem i lang tid, da min mand har specialpas og ikke skal have visum, og det er jeg glad for!
mh
Rådgiver for ÆUG

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 05.06.2014 22:49:32

Så er jeg tilbage med endnu flere spørgsmål. (Har dog meldt mig ind så jeg kan få et giro-kort på al den hjælp ;) ) spørgsmålene her er om selve ansøgningen.

1:Jeg har læst en fleiser skrive om sin datter. Hun fik dispensation grundet datters egen tilknytning, selvom datteren ikke havde samkvem med faren.
Jeg har en datter på snart syv der ikke har nogen far. Hun går i dansk skole, men har kun boet i Danmark i 3 år. Da jeg blev træt af at bo på kollegium i kbh, havde jeg købt en lejlighed i malmø, og det var der jeg boede de 3 første år af min datters liv, inden jeg flygtede tilbage til civilisationen ;) , mit spørgsmål er om hun så derved ikke kan anses som havende selvstændig tilknytning? Altså fordi hun reelt kun har boet i Danmark i 3 år, selvom Malmø er ganske tæt på.

2: da vi opfylder samtlige krav, vil en givet dispensation kun gælde bankgarantien, men det kunne da være rart at spare de penge. Dog vil jeg lige høre: hvis jeg krydser af i boxen at IKKE vil have at datteren medtages i behandlingen, går sagen så betydeligt hurtigere igennem?

3: min mor kom til danmark fra norge for over 40 år siden da hun giftede sig med min danske far. Er hun så familiesammenført....... Selvom hun frit kunne bosætte sig her alligevel

4: jeg ser flere sender billeder og andet med i deres ansøgninger. Skal man dette? Har det nogen betydning? Hvilke billeder?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af fundiver199 » 12.07.2014 09:17:26

1) Svært at sige, formentlig vil der ikke kunne dispenseres.

2) Netop fordi en evt. dispensation pga. din datter kan siges at være et usædvanligt grænsetilfælde, er der risiko for, at det vil forlænge sagsbehandlingen, hvis du beder om, at US skal tage hensyn til dit barn.

3) + 4) Nej og nej. Vedlæg kun det, de beder om.

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 19.07.2014 11:11:38

Hej igen. Vi endte med at søge om turistvisum på den finske ambassade endnu engang. Interviewet gik rigtig godt. Kvinden blev ved med at fortælle min mand at alt så perfekt ud. Så vi glædede os til at kunne nyde sommeren i Skandinavien og begyndt forberede hvis vi ville søge fs. Efter en måned fik han det typiske afslag.Dette var en onsdag. Torsdag er jeg i kontakt med ambassaden i rabat. De beder mig ringe tilbage fredag, altså dagen efter. Det gør jeg og min mand får tid om mandagen, ikke i visacentret, men p på ambassaden. Så vi får bookket fly og hotel og tju hej afsted. Dog lige med tilbageholdning i casablanca på grund af stemplerne fra den finske ambassade.
De var rigtig søde på ambassaden. Selv portvagten vidste han kom.
Min mand var chokeret over hvor lidt der blev spurgt ifht den finske ambassade.
Men da jeg igår ringede fordi invitationen på min side stadig står som han ikke har været der, så fortalte de mig at dette var deres første sag med en udlænding og de derfor skulle have hjælp. Consular Aid. .
Kan dette virkelig passe? Og nu det spørgsmål som har holdt mig vågen hele natten: er det så alligevel den finske ambassade der kommer til at afgøre dette?

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 19.07.2014 11:15:14

Ps føler mig lige nu lidt æv over jeg lod kvinden fra generalkonsulatet skræmme mig fra istanbul...

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 22.07.2014 20:20:12

Håber nogen kan hjælpe mig. Vi har som sagt søgt turistvisum. Idag har de ringet til min mand og sagt at han bare skal tage hjem til tunesien for sagen skalbehandles i dk og jg skal ringe til us.
Vi er gift! Hvorfor kan vi ikke?
Kan det virkelig tage over et halvt år at få visum i 1 mdr??????
Jeg behøver hjælp. Er meget langt nede og økonomisk udfordret.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af fundiver199 » 23.07.2014 09:08:47

Da sagsbehandlingen kan vare op til 60 dage, er det da et rigtigt godt råd til din mand at tage hjem til Tunesien og vente på afgørelsen der. En returbillet Rabat - Tunis koster givetvis langt mindre end 60 overnatninger på hotel, bespisning på restaurant etc.

Det vigtige er, at de har taget imod ansøgningen og nu sender den videre til afgørelse hos Udlændingestyrelsen. Hvor den forhåbentlig vil blive imødekommet. Men da US pga. ferietiden har mange visumansøgninger liggende lige nu, må I forvente, at det tager lidt tid.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af fundiver199 » 23.07.2014 09:13:55

Da min kone (dengang kæreste) søgte visum til Danmark, varede sagsbehandlingen i 6 uger. Og hun sad da heller ikke og kukkede på et hotelværelse i Manila i de 6 uger. I stedet tog hun hjem og fortsatte sit almindelige liv, indtil der kom besked fra ambassaden om, at ansøgningen var imødekommet.

Herefter købte vi så en flybillet, og hun tog tilbage til Manila, hentede sit visum, og fløj videre til Danmark dagen efter.

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 23.07.2014 22:52:56

Tak fundriver. Tror bare jeg har nået et punkt hvor jeg har fået nok. Det viser sig så at ambassaden i marokko har oprettet et sagsnummer istedet for at bruge det jeg har lavet via nem id. Så jeg kan ikke engang følge med og invitationen ved jeg ikke om er medtaget. us ville ikke fortælle noget. De sagde bare farvel og lagde på da jeg spurgte om de frarådede andre at anvende rabat. Status er nu, at vi blot må vente. Det blev en dyr omgang men det er der ikke så meget at gøre ved. Dog et spørgsmål. Vil beslutningen blive truffet på de betingelser der er for tunesere eller marokkanere? Frygter samtidig at finland har fået ham i det der isis men håber der skal være belæg for sådan noget.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af fundiver199 » 24.07.2014 06:26:06

Det er ansøgers nationalitet, der afgør, hvilke retningslinier ansøgningen behandles efter, ikke hvor den er afleveret. Da der som udgangspunkt kan gives visum til besøg hos ægtefælle, med mindre ansøgeren er fra Syrien eller Somalia, kan det i øvrigt være fuldstændig ligegyldigt i jeres situation, om ambassaden evt. skulle gøre en fejl og betragte ham som marokkaner i stedet for tuneser.

De ansatte i US og på ambassaden i Marokko kan ikke gøre for, at din mand har fået afslag af en finsk ambassade, og at du har "fået nok". Så nu må du lige køle lidt ned, viske tavlen ren og komme tilbage til start. Din mand har lige afleveret en visumansøgning, og der er intet som helst at være utilfreds med eller bekymret over endnu.

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 30.07.2014 21:07:40

Hej igen.
Jeg ved godt at jeg burde bare slappe af og vente. Men det kører rundt i hovedet. Det gør det så ikke bedre at manden tuder og er pessimistisk. Så har brug for lidt ro i sjælen
Fundiver du skrev en liste af grundene til at ægtefæller kunne nægtes visum.
#At hvis man nævnte at man ville familiesammenføres. Us har jo sagt til os at vi skulle søge visum og så fs når han var her, men jeg gav klare instrukser på at han skulle sige at vi havde valgt at vente. Hvornår ved man om visum afvises og man istedet bliver bedt om at søge fs?
#hvis man var sat i det der sis. Hvordan ved man om man er det?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af fundiver199 » 31.07.2014 14:48:07

Man ved, om man får visum, når man får afgørelsen. Hvis man aldrig har været i Schengen før, vil det være særdeles mærkeligt, om man er indberettet til SIS. Det kan så næsten kun skyldes, at man er i en efterretningstjenestes søgelys som mistænkt terrorist, eller at der er sket en navneforveksling.

Du bekymrer dig for meget. Tag en tur til stranden, nyd og gode vejr, og vær glad og optimistisk :D

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 31.07.2014 17:20:50

Tak. Jeg skal prøve ;)

Besvar