Visum fra Indien

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Visum fra Indien

Indlæg af Kaa » 07.04.2014 15:04:45

Hej allesammen.

Jeg er helt nyt medlem herinde, og jeg har prøvet at kigge på, om jeg kunne finde noget der ligner et svar på mit spørgsmål, og det kunne jeg ikke helt, så jeg håber, at nogen kan hjælpe eller linke.

Jeg står i den situation at jeg gennem de sidste cirka 16 måneder har haft kontakt med denne vidunderlige unge mand fra Indien. Han er en smule yngre end mig, 20 år gammel til august, uuddannet og bor hos sine forældre. Jeg er selv 24. Vi har længe gerne villet mødes, men har ikke kunnet grundet økonomien. Hans forældre ved endnu ikke noget om mig, og han har ikke villet lade mig låne penge til at han kunne rejse hertil. Nu er jeg så pludselig kommet til lidt penge, og vi har derfor snakket om, at han kunne komme på besøg her fra midten af juni og frem, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af de pokkers visumregler. Jeg ved ikke, om det bare er mig der er blank, eller om de rent faktisk er svære at forstå.

Er det virkelig korrekt forstået at han skal rejse gennem et rejsebureau og at han skal bestille et hotelophold, eller er der nogen mulig måde, hvor jeg kan invitere ham som gæst hertil, selvom vi ikke har nogen "relation" i formel forstand? Jeg har forstået så langt, som at vi ikke kan søge som kærester. Vi ser os selv som par, men den holder næppe overfor ansøgningssystemet.
Senest rettet af Kaa 07.04.2014 15:17:51, rettet i alt 2 gange.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum fra Indien

Indlæg af skaanebo » 07.04.2014 15:12:11

Ja, man er ikke "kærester", hvis man aldrig har mødtes i virkeligheden.

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Visum fra Indien

Indlæg af Kaa » 07.04.2014 15:16:26

Man kan godt være det efter ordbogsdefinitionen - den udlukker det i hvert fald ikke - men den vælger Udlændingestyrelsen ikke at følge. :wink:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum fra Indien

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2014 15:19:14

Du skal besøge ham i Indien, før han kommer her. Det er for det første en nødvendig forudsætning for, at han kan få visum til "kærestebesøg" i Danmark. Og for det andet gætter jeg på, at det er dig, der skal betale rejsen. Og her gælder som en absolut ufravigelig "regel" følgende for nye kærestepar, der aldrig har mødt hinanden i det virkelige liv:

DEN DER REJSER, BETALER SELV FOR REJSEN

Alt andet er den sikre vej til at smide sine penge lige ud af vinduet til en internet-svindler.

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Visum fra Indien

Indlæg af Kaa » 07.04.2014 15:26:12

Fundiver, nu kender du ham ikke, og det gør jeg. Der er ikke tale om en svindler. Som det fremgår overfor, har han ikke før nu (og omkring et års overtalelse fra min side) ikke villet tage imod penge for at kunne rejse hertil. I øvrigt har jeg adresse på ham og vi har fælles netværk (gennem kontraktunderskrevet, frivilligt arbejde - bl.a.). Jeg bliver en smule træt af den anklage, men siger tak for omsorgen. :)

Men okay, hvis vi ser bort fra "kærestedelen", er det muligt at han kan besøge mig som turist og bo hos mig, mod at jeg skriver en invitation?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum fra Indien

Indlæg af mh1 » 07.04.2014 15:52:13

Du har åbenbart været inde på nyidanmark.dk eller en anden side, og har læst dig frem til at du ikke er 'kæreste' i US-sprogbrugets forstand. Altså kan DU ikke invitere ham.

Hvis han kan få visum via et rejsebureau, så er det den eneste måde I kan ses i DK på, hvis ikke du bruger pengene på selv at rejse den anden vej i stedet for. Hvilket jeg alt andet lige ville gøre.

Læs mere her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... ninger.htm

PS - det er forståeligt, at du er 'træt' af at høre om mistanke om svindlere - men vi er en del, som har hørt rigeligt mange beretninger fra og om folk, som bliver svindlet, så fundivers advarsel er blot venligt ment.
mh
Rådgiver for ÆUG

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Visum fra Indien

Indlæg af Kaa » 07.04.2014 16:03:52

"Alt andet er den sikre vej til at smide sine penge lige ud af vinduet til en internet-svindler" synes jeg ikke lyder særligt venlig,overfor de nogle gange reelle og venlige mennesker, der sidder i den anden anden, der i nogle tilfælde bare sidder i en økonomisk spændt situation, uanset om det så er gjort af venlighed overfor mig. Jeg er klar over, der findes svindlere, det er alle, der færdes på internettet forhåbentlig, og selvfølgelig kan man blive snydt af de superdygtige, men det var bare ikke det, jeg spurgte om. :)

Jeg ville egentlig også gerne rejse derned, men det er "svært" dels af helbredsmæssige årsager for mig (jeg får medicin der gør, at jeg selv skal være sikker på der ligger et skarpt sygehus tæt på) og dels fordi jeg ikke rigtig bryder mig om tanken om at rejse der og dertil alene. Nå jo, og så ville den anden løsning jo også være billigere, hvis det kunne lade sig gøre (og rarere og hyggeligere i stedet for at skulle være afhængig af hotel osv.).

Men jeg siger i hvert fald mange tak for svar. :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum fra Indien

Indlæg af skaanebo » 07.04.2014 17:41:39

Hvis man forelsker sig i en person fra en anden kultur, er det jo ikke bare personen, man bør lære at kende. Det er også den kulturbaggrund, han/hun kommer fra, familie og venner.

Derfor vil det på alle måder være godt at planlægge en rejse til Indien, enten før han rejser til Danmark eller efterfølgende.

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Visum fra Indien

Indlæg af Kaa » 07.04.2014 18:20:18

Helt klart enig. Som det ser ud nu, bliver det mig der rejser.

Vi har muligvis fundet en løsning I forhold til et sted, hvor det er rimelig forsvarligt jeg opholder mig ift. hospitalsvæsen osv., hvor det samtidig ikke er dyrere, end at jeg kan betale det. Det betyder så også bare en lille smule rejse for ham, men det bør ikke være et problem. Det er ikke fordi det er livsfarligt for mig at rejse, men helbredet skal bare tages som forbehold - især her de første par år af min behandling, hvilket også er en af årsagerne til at jeg har villet vente med at tage derned. Umiddelbart kan det godt lade sig gøre.

Tusind tak for rådene. :)

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Visum fra Indien

Indlæg af Kaa » 26.06.2014 16:02:35

Hej igen! :D

Jeg sidder i en ferielejlighed med min kæreste i en ferielejlighed i Mumbai nu.

Tusind tak for hjælpen fra jer. :D Det her er helt fantastisk!

Jeg har mødt hans forældre og kemien mellem dem og mig er også umiddelbart god, og de har vist interesse i at hjælpe ham til at kunne besøge mig - både finansielt og ift. formalia. Men eftersom vi da gerne vil, at jeg skal stå som vært, vil jeg, bare for at være helt sikker på, jeg ikke har misforstået ting, høre, om nogen vil skrive ned eller linke direkte til, hvad jeg skal gemme som dokumentation, så jeg ikke kommer hjem med for lidt.

Hav en dejlig aften.

:D

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum fra Indien

Indlæg af mh1 » 26.06.2014 20:22:54

Der er ikke nogen specifikke krav til hvordan man dokumenterer at man er kærester. Da du skal have visum til Indien og vel har fået stemplet dit pas ved indrejse, så kan du vedlægge kopi af det samt nogle billeder af jer sammen, det vil efter al sandsynlighed være tilstrækkeligt.
mh
Rådgiver for ÆUG

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Visum fra Indien

Indlæg af Kaa » 27.06.2014 10:34:00

Tusind tak for svar, mh, det lyder jo heldigvis meget smertefrit.

Hjernen panikker lidt for hurtigt, tror jeg. :)

Besvar