Hej alle,
Ja så er det min tur til at spørge herinde.
Til at starte med så er jeg dansk statsborger og fylder 26 om 4 mdr. Jeg har en mexicansk kæreste og vi har været sammen i 4 år nu. Vi har besluttet os for at søge om familiesammenføring i Danmark, billetten er allerede i hus og han ankommer til februar. Så langt så godt. Men ja, er jo i tvivl om vi opfylder alle de mange krav som US har.
For det første så er det boligkravet, jeg er hjemmeboende og deler derfor lejligheden med min far. Vi bor til leje, som er tidsubegrænset. Har læst, at hvis man ansøger om familiesammenføring, og man er hjemmeboende, så er det en god ide at stå på lejekontrakten? For man må gerne bo med andre. Så hvis jeg står på lejekontrakten sammen med min far, opfylder jeg så boligkravet? Det er en 3 værelses på 70 kvm.
Nu til tilknytningskravet. Da jeg er dansk statsborger, og snart fylder 26 år, tager US højde for det? Vil nok ende med at sende ansøgningen en måned før jeg fylder 26 (han er 29). Forresten har jeg været inde på US hjemmeside og læst en masse, men det er forvirrende! Desuden så er jeg bekymret for om jeg kan opfylde de 26 år i Danmark fordi jeg har studeret i Mexico i 1 1/2 år som en del af min danske BA-uddannelse (Jeg kom hjem for 6 mdr. siden og er påbegyndt min kandidat). Vil dette eventuelt være nok til at afvise min ansøgning?
(min kæreste har været i Danmark før, så han opfylder tilknytningskravet - og vi skal self. giftes når han kommer til feb.)
Jeg håber der er en derude der kan hjælpe.
Boligkravet + tilknytningskravet --> familiesammenføring
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Boligkravet + tilknytningskravet --> familiesammenføring
Boligkravet: Ja du skal stå på kontrakten, og den skal være uopsigelig fra udlejers side (bortfra fra de normale regler om misligholdelse mm.) i mindst 3 år.
Tilknytningskravet: Ja tilknytningskravet vil blive stillet, hvis du ikke har været dansk statsborger i 26 år den dag, hvor I søger. Men det er jo ikke det samme som, at I får afslag. For det kan jo også være, at tilknytningskravet anses for at være opfyldt.
Og det vil jeg da bestemt gætte på, at det gør, hvis du har levet hele dit liv i Danmark bortset fra et studieophold i udlandet på 1½ år. Jo det er rigtigt, at dette nedsætter din tilknytning til Danmark, og især fordi det var i din ægtefælles hjemland. Men ÆUG hører altså ikke om afslag i sager som jeres, og det ville vi nok gøre, hvis praksis var meget restriktiv. Så det er den nok ikke.
Her skal man også have i baghovedet, hvad det politiske formål med tilknytningskravet er. Og det har jo aldrig været, at personer med dansk baggrund, som har haft et studieophold i udlandet og - måske netop under det ophold - har mødt en udenlandsk partner, ikke skulle kunne få denne partner med tilbage til Danmark efter afsluttet studieophold.
Formålet er derimod, at tilknytningskravet skal begrænse såkaldt "kædeindvandring", hvor indvandrere, flygtninge og efterkommere gifter sig med personer fra deres eget hjemland i generation efter generation.
Og derfor ser man da også, at der gives et meget stort antal afslag pga. tilknytningskravet til ansøgere fra lande som Tyrkiet og Pakistan. Men kun meget få til ansøgere fra lande som Thailand og Filippinerne, hvor de fleste har giftet sig med en person, der har en rent dansk baggrund.
Dette viser for mig at se, at tilknytningskravet rent faktisk administreres på en måde, som er i overensstemmelse med det politiske formål med det. Og det er da trods alt både fornuftigt og positivt.
Dermed har jeg ikke sagt, at tilknytningskravet er en god ide eller rimeligt over for de personer, det er rettet imod. Men det er da altid noget, at administrationen af det - i modsætning til så meget andet - ikke er fuldstændig "hovedet under armen", hvor man også oven i hatten rammer en masse personer, som der slet ikke er noget politisk ønske om at ramme, fordi man ikke ser noget problem i, at de får deres ægtefæller til Danmark.

JA OKAY. Tak for din besvarelse..
Men er nu i tvivl angående boligkravet da jeg har undersøgt sagen og ikke kan komme på lejekontrakten. Men jeg har boet i min fars lejlighed i 3 år snart 4 og har anskaffet mig en bopælsattest fra kommunen, hvorpå der står hvor længe jeg har boet her.
Men er det nok til at vise jeg har ret til lejligheden, eller skal man på lejekontrakten, for det er ikke en mulighed.
Hvilken slags dokumenter skal man inkludere i ens ansøgning for at bevise at den er uopsigelig og jeg bor her fast, og den er stor nok til at rumme 3 mennesker?

Hejsa
Problemet ligger der hvor at "du" ikke er uopsigelig, det er din far.
Din far kan bede dig og din nye ægtefælled om at flytte og så har i ingen bolig.
Derfor ville dit navn på en lejekontrakt, være nummer 1.
Jeg kender ikke systemet så godt, at jeg ved om du vil få afslag, når i har boet sammen i snart 4 år
mvh
H_Larsen