Jeg har en lejlighed i danmark der står tom. Den er sat til salg og har været til salg i 9 mdr. Jeg har faktura for annoncering og faktura fra fotograf. Desuden en masse e-mail korrespondance med flere potientielle købere der gerne vil købe den for 50 øre. Lejligheden er desværre ikke blevet solgt.
Dokumentation:
Svensk Visa kreditkort med mit navn på. Ca. 50 køb i Malmö pr. måned fordelt på 5 -6 dage om ugen, gennem hele perioden fra november 2011 til i dag. (Kvitteringer haves)
3 stk DSB Øresundskort med mit billed og navn (betalt med mit danske visa), samt 2 stk svensk jojo øresundskort (betalt med mit svenske visa), som jeg har brugt ved pendling til arbejde nord for københavn.
Min hustru har gået på Folkeuniversitetet i 2 måneder, læst svensk intensiv kursus A1 og A2, vi kan dokumentere fremmøde og har faktura for kursus samt bøger. Desuden har hun 1 måneds abonnement til Sats fitness i Malmö.
Kontrakt på leje af bostadsrett. Dokumentation for at foreningen har godkendt udlejningen, da ejeren arbejder i sydamerika for en længere periode. Leje er betalt med min svenske konto. Faktura og betaling af svensk indboforsikring samt TV/Radio licens.
Betaling af svensk kontantkort til mobil telefon, dog ingen oversigt over opkald. Dokumentation af opkald/svar på mit gamle danske mobil telefon nummer, som jeg har medbragt til Malmö, dog brugt i begrænset omfang.
Vi har også en masse andet dokumentation som f.eks. breve fra Bank og offentlig myndigheder i sverige, køb på internettet leveret til vores adresse i Malmö etc. I de mere end 5 mdr vi har boet i Malmö har mit danske visa kreditkort været brug max 10 gange 100 meter fra min arbejdsplads.
Hvad synes I? er det fint nok, eller....?
