Opholdstilladelse efter separation/skilsmisse.

[mh1]

I forbindelse med ansøgning om familiesammenføring skriver man under strafansvar under på at de oplysninger man har givet er sande. Man skriver IKKE under på at man skal oplyse om fremtidige ændringer.

Man er forpligtet til at oplyse om ændringer i sine forhold, såsom ophævelse og indgåelse af samliv, samt indgåelse og ophævelse af ægteskab, men det er en forpligtelse overfor kommunen, og skyldes reglerne om sambeskatning, samt regler om evt.bortfald af ret til ydelser.

Kommunen har pligt til at oplyse US om ændringer i udlændinges forhold, herunder oplysninger om at udlændingen er flyttet fra sin ægtefælle. Statsforvaltningen har pligt til at oplyse US om separationer og skilsmisser, når mindst en af parterne er udlænding.

[BJS]

HJÆLP... endnu engang.

Min situation er ved at gå i hårdknude. Min mand er opsat på en hurtig skilsmisse uanset hvad. Dette vil jeg ikke umiddelbart gå med til. For det første ønsker jeg ikke skilsmisse, for det andet vil jeg ikke give ham mulighed for at gifte sig dagen efter vores evt. "lynskilsmisse" og så søge om en ny familiesammenføring på dette grundlag. Efter at det er gået op for ham at den eneste mulighed for en her og nu skilsmisse er skilsmisse p.g.a. utroskab og han ved jeg ikke vil gå med til dette har han nævnt at han overvejer at anklage mig for utroskab og søge skilsmisse på dette grundlag.

Kan han det???

Jeg er godt klar over at det kan han godt, men jeg har ikke været utro, aldrig. Kan han virkelig bare påstå dette og så få skilsmisse på dette grundlag? Eller skal han så ind og fremføre beviser? Han har nogle meget "gode" venner og det ville ikke undre mig om en af dem ville stille op og sige at han havde været sammen med mig, bare for at hjælpe min mand. Jeg ved at der endda har været tale om et evt. proforma registreret homoseksuelt partnerskab mellem min mand og en af hans venner efter en lynskilsmisse bare for at gøre det muligt for min mand at blive i landet. Ville US bare godtage sådan noget eller ville de gå ind og grave lidt dybere i sådan et "arrangement"?

[soreng]

HJÆLP... endnu engang.

Min situation er ved at gå i hårdknude. Min mand er opsat på en hurtig skilsmisse uanset hvad. Dette vil jeg ikke umiddelbart gå med til. For det første ønsker jeg ikke skilsmisse, for det andet vil jeg ikke give ham mulighed for at gifte sig dagen efter vores evt. "lynskilsmisse" og så søge om en ny familiesammenføring på dette grundlag.

"Lynskilsmisse" er ikke noget man bare bliver enige om. Det er enten vold, utroskab, 2 års adskillelse pga uoverensstemmelser, bigami, eller bortførelse af børn. Er der ikke nogen af disse ting, vil man skulle igennem en seperation først. No way around it.

Efter at det er gået op for ham at den eneste mulighed for en her og nu skilsmisse er skilsmisse p.g.a. utroskab og han ved jeg ikke vil gå med til dette har han nævnt at han overvejer at anklage mig for utroskab og søge skilsmisse på dette grundlag.

Han er en desperat mand hva'?

Kan han det???

Jeg er godt klar over at det kan han godt, men jeg har ikke været utro, aldrig. Kan han virkelig bare påstå dette og så få skilsmisse på dette grundlag? Eller skal han så ind og fremføre beviser?

Selvfølglig skal han fremføre beviser. Og indrømmer du ikke utroskab, så må han jo bevise det...Det kan også hurtigt blive en langvarig affære.

Han har nogle meget "gode" venner og det ville ikke undre mig om en af dem ville stille op og sige at han havde været sammen med mig, bare for at hjælpe min mand.

Det er jo så falsk vidnesbyrd, men det vil de nok blive gjort opmærksom på, samt strafferammen for det.

Jeg ved at der endda har været tale om et evt. proforma registreret homoseksuelt partnerskab mellem min mand og en af hans venner efter en lynskilsmisse bare for at gøre det muligt for min mand at blive i landet. Ville US bare godtage sådan noget eller ville de gå ind og grave lidt dybere i sådan et "arrangement"?

De ville nok grave lidt ekstra i den. Der er nogle advarselslamper der lyser når en person pludselig bliver homoseksuel, umiddelbart efter at personen er blevet skilt, bliver gift hurtigt derefter, og så søger om fs.

Prøv at lade være med at bekymre dig for meget om disse ting, selvom det må være svært, og så lade ham tage de skridt som han vil. Der er alligevel ikke noget som du kan gøre, og så tag tingene een ting af gangen efterhånden som de kommer...Måske overvej at begynde at få dine samtaler med ham på bånd eller lignende (optag med din mobiltelefon eller lignende).

[mh1]

UANSET om din mand skulle finde på at ville påstå at det er DIG, der har været utro, så ville du jo altså skulle bekræfte dette med din underskrift, hvis det var rigtigt, ellers bliver det ikke taget for gode varer.

Da det ikke er sandt, og da du ikke er indforstået med skilsmisse, så bliver der ikke bukser af det skind, altså ikke nogen straks-skilsmisse efter ægteskabslovens § 33 om utroskab, uden at han skal omkring en domstol:
"§ 42. Statsforvaltningen giver bevilling til separation eller skilsmisse efter §§ 29 og 32-36, hvis ægtefællerne er enige herom og er enige om vilkårene, jf. §§ 49 og 55-56. Ægtefællerne kan dog henskyde spørgsmål om størrelsen af ægtefællebidrag til statsforvaltningens afgørelse.
Stk. 2. Statsforvaltningen giver bevilling til skilsmisse efter § 31, hvis den anden ægtefælle ikke protesterer herimod, og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen.

§ 43. Statsforvaltningen kan afslutte en sag om separation efter § 29 eller skilsmisse efter §§ 31-36, hvis den fornødne enighed, jf. § 42, for at give bevilling ikke er opnået, eller statsforvaltningen finder det betænkeligt at give bevilling. Statsforvaltningen indbringer sagen for retten, hvis en part inden 4 uger efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet, anmoder herom. Dette gælder dog ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at den pågældende er udeblevet fra vilkårsforhandlingen.
Stk. 2. Efter anmodning fra en part afslutter statsforvaltningen sagen og indbringer den for retten, hvis
1) parterne har modtaget vejledning under vilkårsforhandlingen, uden at den fornødne enighed, jf. § 42, er opnået, eller
2) den pågældende er mødt, mens den anden part er udeblevet trods to indkaldelser.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning afslutte sagen og indbringe den for retten, selv om betingelserne efter stk. 1 eller 2 ikke er opfyldt."

Altså kort sagt: hvis du ikke vil skrive med under på skilsmissebegæringen, så bliver din mand nødt til at bede statsforvaltningen om at oversende sagen til domstolen.

Nu ved jeg jo ikke hvor dumme hans venner er, men MON ikke de alle er af den type, som vil få kolde fødder, hvis de bliver indkaldt som vidner i en retssag og får at vide af dommeren, at de udtaler sig under strafansvar? Det er en ret alvorlig sag at give falsk vidnesbyrd. DU har derimod INTET at bekymre dig om.

Jeg tilslutter mig dog sorengs råd om at optage jeres evt. samtaler, og gemme al anden kommunikation mellem jer.

[fundiver199]

Som de andre skriver, skal du holde dig til lovens bogstav og ikke lade dig ”true”. Men hvis din mand kryber til korset og indrømmer, at han har været dig utro, kan du da overveje at lade ham få den hurtige skilsmisse, han så brændende ønsker sig. Hvis han har en anden, vil det jo skabe betydeligt mere klarhed over hele situationen, og dermed være godt for dine følelser på lidt længere sigt, at han indrømmer det over for dig i stedet for at finde på alle mulige søforklaringer om, hvorfor han vil skilles, og hvorfor det skal gå hurtigt.

Jeg forstår godt dine følelser, men umiddelbart kan jeg ikke se, at du får noget positivt ud af at trække sagen i langdrag. Det vil bare betyde, at der går længere tid, før du får ham ud af dit liv og dine tanker og dermed kan komme videre. Og hvis jeg skal være meget praktisk – hvilket er lidt nemmere, når man ikke er følelsesmæssigt involveret i sagen – vil det også betyde, at der går længere tid, før du får din bankgaranti frigivet.

[GitteK]

Hvis du flytter - eller beder din mand flytte, ændrer adressen og herefter indgiver ansøgning om separation - så er det vel sådan at hans grundlag for opholdstilladelse allerede på det tidspunkt bortfalder, idet I ikke længere bor sammen. Han kan ikke gifte sig med en ny - så længe han er gift.

Din mand ønsker ikke længere at være gift med dig. Du har fortjent en mand, som sætter pris på dig og som ønsker være din. Hold op med at diskuterer med ham. Flyt - ændrer din adresse og indgiv ansøgning om separation. Værdighed. Kom ud med værdighed. Han kan ønske sig alt muligt - men det er den som handler, som bestemmer.

... og måske føler du dig også forpligtet til at meddele US, at I ikke længere bor sammen og at du har indgivet ansøgning om separation.

Og græd så - ikke hos ham - men hos nære venner. Og vær klar til modstå de store kærlighedserklæringer, når han opdager, at hans opholdstilladelse er truet.

Ps. Stor medfølelse til dig. Det gør ondt. Rigtigt ondt.

[soreng]

Hvis du flytter - eller beder din mand flytte, ændrer adressen og herefter indgiver ansøgning om separation - så er det vel sådan at hans grundlag for opholdstilladelse allerede på det tidspunkt bortfalder, idet I ikke længere bor sammen. Han kan ikke gifte sig med en ny - så længe han er gift.

Din mand ønsker ikke længere at være gift med dig. Du har fortjent en mand, som sætter pris på dig og som ønsker være din. Hold op med at diskuterer med ham. Flyt - ændrer din adresse og indgiv ansøgning om separation. Værdighed. Kom ud med værdighed. Han kan ønske sig alt muligt - men det er den som handler, som bestemmer.

Sådan er det nu ikke helt i separationssager. Det eneste man kan bestemme ved at indgive ansøgning om separation er, at sagen er i gang. Derudover er det statsamtet der tager over.

Hun behøver ikke at flytte...Alene det ansøge om separation er nok til at hans opholdsgrundlag ikke længere er til stede, da man jo ikke kan ansøge om separation hvis man bor sammen. Hun må så bare angive hans adresse som ukendt, med mindre hun ved hvor han overnatter.

... og måske føler du dig også forpligtet til at meddele US, at I ikke længere bor sammen og at du har indgivet ansøgning om separation.

Det behøver hun såmænd ikke. Det gør statsamtet det for hende hvis hun indgiver separationsbegæring. Det er de forpligtet til når der er en udlænding indblandet. Us arbejder ikke hurtigere ved at hun ringer. Men det kan være at det kan få hende til at føle sig bedre måske.

Hvis han allerede har meldt flytning selv, så er kommunen også forpligtet til at orientere us om det. Har han ikke meldt flytning, så kan han heller ikke indgive separationsbegæring, da man jo ikke må bo sammen under en separation.

[mh1]

@ soreng, medmindre proceduren er lavet HELT om, så giver statsforvaltningen først besked til US når separations-/skilsmissebevillingen ER UDSTEDT.

Og man kan altså godt indgive separationsbegæring selv om man endnu ikke er flyttet fra hinanden - man skal nemlig først flytte NÅR separationsbevillingen er udstedt, og det behøver endda ikke være fluks - afhængigt af, hvor svært det er at finde en ny bolig i det område, man vil bo i kan man såmænd blive boende uden at separationen bortfalder i op til et halvt års tid. Se fx http://www.retssal.dk/?page=emne&id=981&indexid=567

[soreng]

@ soreng, medmindre proceduren er lavet HELT om, så giver statsforvaltningen først besked til US når separations-/skilsmissebevillingen ER UDSTEDT.,

så effekten vil være det samme hvis hun ringer og orienterer us om separationen da det jo ikke i sig selv er et problem.

Og man kan altså godt indgive separationsbegæring selv om man endnu ikke er flyttet fra hinanden - man skal nemlig først flytte NÅR separationsbevillingen er udstedt, og det behøver endda ikke være fluks - afhængigt af, hvor svært det er at finde en ny bolig i det område, man vil bo i kan man såmænd blive boende uden at separationen bortfalder i op til et halvt års tid. Se fx http://www.retssal.dk/?page=emne&id=981&indexid=567

Manden er jo allerede flyttet så det er svært at argumentere for at han ikke kan. Finde passende bolig.

[mh1]

@ soreng, min korrigering af dine forkerte oplysninger er en generel oplysning, ikke begrænset til BJS' sag. Jeg kan skam godt læse, at BJS' mand er flyttet, men det ændrer ikke på at man godt kan søge separation, selv om man fortsat bor sammen.

[Durmaz]

en lille oplysning fra en der praktisk talt næsten lige har stået og egentlig stadig står i en næsten ligende situation...... Når seperation/skilsmisse begæringen er udstedt osv, så er det offentlige skam ikke hurtiger end at selv her en mdr efter havde US intet hørt da jeg ringede og informerede dem om at vi var blevet skilt.... de havde ikke engang registret han havde fraflyttede sin adresse ud af landet, eller informerede om at vi ikke længere hverken levede sammen. , selvom dette er over 2 mdr siden....

Så der for jo der har en hvis betydning om hvorvidt man selv ringer eller ej til US... efter jeg havde ringet startede de en undersøgende sag igang, så det har en betydning... nu er min nu eksmand så fraflyttede dk så her er ingen problemer hvad angår oph... selvom han dog stadig opholder sig et andet sted i europa inden han rejser videre hjem.

Nu kan man så lade det være op til den enklte hvad man vælger... Men i bund og grund har man i den her situation bare brug for nogle ret konkrete råd og vejledninger, Kan godt informere om at man i den grad er i krise, og alle følelser er i spil, derudover er det svært at finde en der forstår præsist den situation man står i, og de følelser man har, for det her er jo ikke bare en skilsmisse, det er så meget mere, og man skal hele tiden stå til regnskab... jeg ved ikke hvor mange gange jeg har måtte svare på om hvor vidt min eks mand udnyttede mig eller ej... Dette ved jeg så han ikke har gjort... Man har kæmpede så meget for at bare at få lov at være sammen så når det endelig lykkedes, er det røv svært at måtte erkende at dette ikke skulle være aligevel... af mange grunde...Det er en proces..

Mit råd er også søg seperation, brug pausen til at få styr på alle følelserne... og er enig med gittek den der handler, bestemmer.... eller har hvertfald følelsen af det... og det er den der er vigtigst...

[mh1]

Godt råd, durmaz, tingene kan godt gå alt for hurtigt. Selv om der nok ikke er tvivl om at BJS' ægteskab er uhjælpeligt strandet kan hun godt have brug for tid til at bearbejde det. En grund mere til ikke blot at lade manden køre løbet.

BJS kan godt indgive en separationsbegæring, selv om manden ønsker at indgive/har indgivet begæring om omgående skilsmisse. Hvis manden har indgivet begæring, er BJS' begæring jo fsv. et NEJ-svar til om hun er indforstået med straks-skilsmisse.

[GitteK]

Enig. Det er vigtigt at have - eller i det mindste have følelsen af - at man har indflydelse på sit eget liv. Det er nok også sundt for sjælen at stille krav. At (på trods af smerten) sige ... det du tilbyder er ikke godt nok til mig - så nu vælger jeg at ...

Nu er vi off-topic - men der kan være andre faktorer, som spiller ind, når man gifter sig med et mennesker fra den 3. verden, idet nogle af disse mennesker på grund af deres livbetingelser kan have en interesse i at gifte sig til en opholdstilladelse. Den faktor kommer man til at forholde sig til. I mere eller mindre grad.

Samtidig bliver man "tvunget" til at gifte sig hurtigt og med et mindre kendskab til hinanden, idet lovgivningen i de fleste tilfælde ikke giver mulighed for, at man kan prøve at bo sammen i et år og vel og mærke i en hverdag med arbejde, sure sokker og regnvejr.

I den første lange periode har man en fælles fjende (Migrationsverket eller US) og en fælles kamp. Men pludselig lykkes det og så skal man til at få en hverdag til at fungere. Oveni er der måske endda tale om forskellige kulturer og relgioner.

Selvfølgelig skal man kæmpe for sit ægteskab. Men nogle gange kan det ikke lykkes. Og det skal man tilgive sig selv.

[fundiver199]

Det er kloge ord, GitteK kommer med. I ÆUG har vi ikke ligefrem nogen statistik på området, men vi kan klart nikke genkendende til billedet af, at nogle af de kulturelt blandede ægteskaber havner i et ”tomrum” og går i opløsning, når ”kampen mod den fælles fjende” er vundet, og den grå hverdag skal til at fungere.

Årsagerne kan sikkert være mange, men blandt de mulige årsager vil jeg nævne, at mange mennesker fra den 3. Verden måske har nogle lidt urealistiske forestillinger om, hvordan livet i Danmark eller Sverige vil være. For dem er ”Vesten” ofte et abstrakt begreb, de mest kender fra amerikanske film, og som er forbundet med ufattelig rigdom og et liv i luksus.

Og de forestillinger harmonerer så måske mindre godt med det, der er virkeligheden for mange familiesammenførte par, nemlig en levestandard væsentligt under dansk eller svensk gennemsnit, fordi man ofte i årevis skal leve af en indtægt, hvor næsten alle andre familier omkring en har to.

Er der tale om en udenlandsk mand, passer den status, han får i Danmark eller Sverige, måske ikke altid lige godt til den status, han havde i hjemlandet og selv mener er passende for ham. I nogle kulturer ses der voldsomt ned på manuelt arbejde, og mænd fra disse kulturer kan derfor have svært ved at affinde sig med et liv i Danmark og Sverige, hvor de pga. deres baggrund og uddannelse måske netop kun kan få den slags arbejde.

Og er der tale om udenlandske kvinder, kan der opstå uenigheder om, hvor meget familie i hjemlandet bør støttes økonomisk, eller manden kan være kontrollerende og mod, at hans ”importerede” kone får for mange selvstændige relationer i det nye land.

Den slags overvejelser skal man gøre sig, før man kaster sig ud i et kulturelt blandet ægteskab, og som et generelt råd er det nok bedst at lade forholdet ”modne” i nogle år, hvor man besøger hinanden i ferier, eller en af parterne tager et selvstændigt studie- arbejds- eller au-pair ophold i den andens land, før man skrider til ægteskab og familiesammenføring.