Ægteskab hvordan? Hvilke udfordringer?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ægteskab hvordan? Hvilke udfordringer?

Indlæg af fundiver199 » 27.08.2012 16:20:46

Zaid92 skrev:Fortrækker det nemmeste! Men synes virkelig at det er grotesk.. Tænk at man ikke kan gifte sig med den man vil når man er dansk statsborger og altid har været det.

Strengt taget er denne regel vel ikke mere "grotesk" end f.eks. 24-års reglen. Den er bare mindre kendt og samtidig mere indviklet og derfor sværere at både forstå og formidle indholdet af.
Zaid92 skrev:Er det helt sikkert, at det kun er 5-6 måneder man skal bosætte sig i Sverige? Hvad afgør hvor lang tid man skal bo der?
Der er ingen faste tidsgrænser. Det hedder sig, at den danske statsborger skal have "taget de konsekvenser, der normalt følger af at være flyttet til et andet land", og at der ved vurderingen heraf kan lægges vægt på ting som:

1) Varigheden af det planlagte ophold

2) Boligform

3) Tegn på, at den danske statsborger har "en tilværelse" i EU-landet herunder f.eks. køb eller leje af bolig, åbning af bankkonto, tegning af forsikringer og så videre

Sagt meget kort er det ikke nok, at man har været i et andet EU-land, man skal have boet der. Og hvordan man så skelner mellem de to ting, hvis opholdet f.eks. har varet i 5 måneder, jamen det er netop det, der tilsynladende volder så mange problemer for US for øjeblikket, og som der derfor må siges at herske meget stor forvirring om.

Men som der stod i ÆUG´s vejledning om at flytte tilbage til Danmark, før den blev opdateret for nylig, så er:

"det sikreste at købe en bolig eller leje en bolig på tidsubestemt kontrakt."

Det gælder stadig, og herudover er det bedste råd at blive i det andet EU-land, til ansøgningen er godkendt i Danmark. Det forhindrer så ganske vist meget hurtige flygtninger frem og tilbage. Men det er netop en del af pointen med rådet, idet man dermed kommer ud over i hvert fald nogle af gråzonerne.

Man kan også sige det sådan, at hvis man allerede inden en flytning til f.eks. Sverige er mest optaget af, hvor hurtigt man kan flytte tilbage til Danmark igen, så rejser det da en begrundet tvivl om, hvorvidt flytningen var/er reel.

Og derfor har ÆUG´s råd også hele tiden været - længe inden vi begyndte at se de mange afslag - at man skulle koncentrere sig om at gøre det ordentligt og ikke hurtigt.

Som eksempel på et ophold, der må forventes at blive afvist i dag, kan nævnes, at man fremlejer en møbleret lejlighed eller et møbleret værelse i Sverige/Tyskland i 4 måneder, fremudlejer sin egen danske bolig møbleret i samme periode, og så herefter flytter frem og tilbage med 4 måneders mellemrum, alt i medens man i hele perioden har passet det samme job i Danmark.

Et sådant ophold skal man ikke forvente at få godkendt af US. Og godkendelse af JM er også højest usikker og vil formentlig afhænge af, at man kan argumentere overbevisende for, at man ikke havde planlagt forløbet sådan fra start af.

Meget nærmere tror jeg desværre ikke, at vi kan komme spørgsmålet om, hvad et "faktisk og reelt ophold" vil sige, før vi begynder at se JM´s afgørelse i nogle af de mange sager, som ÆUG`s medlemmer har påklaget i løbet af de sidste 3 måneder, og hvor min klare forventning er, at der både vil være medlemmer, der får medhold i JM og nogle, som ikke gør det.

Besvar