Hej Stina
Jeg kan da fortælle dig lidt om at bo i Sverige.
Jeg vil dog først fortælle dig, at hvis I vil bo her, bør I absolut søge efter de svenske nationale regler.
Svenskerne er nemlig begyndt at stritte imod EU reglerne, ved at kræve sygesikring af den udenlandske ægtefælle.
Det kan godt lade sig gøre at få opholdskort efter EU regler, men Skatteverket nægter at give personnummer, og uden dét kan man ikke rigtig nogen ting herovre.
Ansøgning efter svenske nationale regler medfører at din mand skal søge fra sit hjemland, efter du er flyttet til Sverige, og så kommer I til at vente ca. tre måneder, før han kan komme til Sverige også. Men det kan rigtig godt betale sig, jævnfør ovenstående.
Når I først bor her, er det min oplevelse at de svenske myndigheder er rigtig hjælpsomme, især hvis man selv og ægtefællen forsøger at lære svensk, og ægtefællen i øvrigt passer sin integrationsuddannelse.
Det er også min opfattelse, at der gås venligere til immigranter herovre, og det medfører altså en anden atmosfære end hvad man efterhånden oplever i Danmark, i hvert fald som jeg subjektivt oplever det.
Min kone har fået barselspenge i næsten to år, fordi vi har en lille søn. Mens hun fik dét, måtte hun gerne studere svensk for begyndere på SFI. Disse barselspenge udgør ca. 5000 SEK før skat.
Hun er nu begyndt på åbent universitet, hvor hun følger fag på gymnasieniveau. Her får hun en aktiveringsydelse på niveau med de barselspenge hun fik førhen, i hvert fald så længe hun studerer på fuld tid.
Hvis hun skal studere på universitetet, kan hun gøre det gratis, men hun kan ikke få den svenske SU, CSN, før jeg evt. har arbejde herovre, eller hun selv har opnået permanent opholdstilladelse.
En ting, der overraskede mig meget: Min kone har en bacheloruddannelse fra sit hjemland, i regnskab og ledelse.
I Danmark blev den vurderet til 2 års dansk universitet, så hun ville skulle studere i Danmark i 1½ til 2 år, før hun kunne bruge den. Dvs. den var stort set ubrugelig dér.
Stor var min overraskelse, da jeg slog vurderingen af samme uddannelse op her i Sverige: Her er den sørme direkte brugbar, og hun kvalificerer simpelthen som en svensk bachelor, og kan dermed søge job i sit fag direkte! Det er jo en forskel der batter noget.
Det er min opfattelse, at man herovre prøver meget aktivt og venligt at integrere indvandrere, og kvalificere dem til job.
Og det er ikke ved dumme aktiveringskurser, som i Danmark, men med reel undervisning, som kvalificerer enten til fortsatte studier eller til job.
Og så har man, som antydet ovenfor, ikke samme "fine fornemmelser" når det gælder uddannelse taget udenlands, som man har i Danmark.
Som dansker har jeg skullet vænne mig lidt til livet herovre, her kan være lidt mere formelt og "stift", men efter en tid synes jeg faktisk at man sætter lidt pris på det. Og især sætter man pris på fraværet af den hadske indvandrerdebat man har set i Danmark..
For min kone skete der det gode, at efter en tid rendte vi ind i et kæmpe netværk af kvinder fra hendes eget hjemland, så efter en lidt ensom start, har hun nu masser af venner og bekendte i byen. Hun har også fundet lidt venner af andre nationaliteter via sit sprogkursus og det åbne universitet.
Også jeg har fundet lidt danske venner, men ikke så mange, nok fordi jeg pendler til Danmark, og derfor ikke har haft så meget fritid herovre.
Alt i alt ville jeg da gerne have boet i mit hjemland. Men når det kommer til stykket, er Sverige nu slet ikke så tosset.
Det var det korte af det lange af vores erfaringer.
Håber du kan bruge det til noget.
Venlig hilsen Henrik
