Tilbage til Danmark

[pkm]

Hej

Jeg har læst et par steder herinde på forum at ÆUG de seneste måneder har modtaget mange henvendelser om afslag på at flytte tilbage til Danmark efter at have brugt EU-reglerne.

Vi vil gerne snart søge tilbage og jeg tænkte derfor på om det er muligt at få at vide hvad nogle af afslagene har handlet om? Er der nogle generelle ting det ser ud til US pludselig er begyndt at slå ned på når de skal vurdere om man har haft faktisk og reelt ophold?

Jeg synes bare det ville være rart at vide så man selv kan forsøge at undgå at lave nogle af de "fejl" og dermed forhåbentlig slippe for at skulle klage og vente endnu længere på at alting falder på plads. (Jeg mener jo selv at jeg har gjort absolut alt efter bogen).

Mvh en MEGET bekymret ægtefælle

[fundiver199]

Jamen det vil jeg da gerne fortælle. Afslagene handler alle sammen om, at Udlændingestyrelsen ikke mener, at den danske statsborger har dokumenteret at have haft et "faktisk og reelt" ophold i et andet EU-land.

Omstændighederne varierer i sagens natur fra sag til sag, men grundlæggende er det noget med, at det ikke er nok, at man har opholdt sig et bestemt sted et stykke tid, eller har rådet over en bolig det pågældende sted. Man skal også have "boet" der, og det skal man kunne dokumentere.

I det seneste afslag, jeg har set, var der tale om, at den danske statsborger havde købt en bostadsret i Sverige og boet der i cirka 1 år. Så umiddelbart skulle man tro, at det var en helt klar sag, hvor der ikke kunne herske tvivl. Men problemet i den sag er, at den danske statsborger tilsyneladende samtidig rådede over en lejlighed i København, som parret tog ophold i efter deres flytning til Danmark.

Angiveligt boede der et familiemedlem i lejligheden i Danmark, medens parret var bosat i Sverige, men dette kunne kun dokumenteres ved en bopælsattest fra Københavns Kommune. Og samtidig viste den danske statsborgers kontoudtog fra banken, at de fleste dagligevareindkøb var foretaget i Danmark, angiveligt fordi det var praktisk at købe ind på vej hjem fra arbejde. Og det var altså nok til, at Udlændingestyrelsen ikke var overbevist om, at det var lejligheden i Sverige, der havde dannet den primære ramme omkring parrets liv i det år, hvor de ejede den og var registreret som bosat i Sverige.

Herudover hæftede Udlændingestyrelsen sig også ved, at årsopgørelser fra Skat og lønsedler fra arbejdsgiveren var adresseret til den tidligere danske adresse, medens parret boede i Sverige. Dette er noget, jeg har set gå igen i mange sager, så et rigtigt godt råd må være at sørge for, at alle, der sender post til en, får oplyst og anvender ens nye adresse i f.eks. Sverige, så Udlændingestyrelsen ikke af den grund kan blive i tvivl om, hvor man har boet.

I an anden sag er der tale om, at Udlændingestyrlsen har lagt vægt på, at den danske bolig var fremlejet under opholdet i Sverige, og at opsigelsesfristen på 3 måneder betød, at den danske statsborger måtte have opsagt sin fremlejer ganske kort tid efter flytningen til Sverige, hvilket jo indikerer, at denne fra start af kun havde planlagt et kortvarigt og midlertidigt ophold i Sverige.

Den sidste sag mener jeg personligt, at klageren har en god chance for at vinde, da det ikke synes at være i overensstemmelse med EU-domstolens praksis at lægge vægt på, hvad der har været unionsborgerens hensigt med at flytte, men alene på, om der er sket en faktisk og reel udnyttelse af rettigheder. Og 3½ måned kan efter min vurdering ikke siges at være et "meget kortvarigt ophold", omend dette jo naturligvis er en skønssag.

Så derfor må man nok sige, at hvis man gerne vil have en "sikker" sag, der bliver godkendt med det samme, så skal man ikke nøjes med at bo i Sverige i 3½ måned, hvorefter man så tager ophold i den samme bolig i Danmark, som man forlod før flytningen. Bevarelse af den tidligere bolig i Danmark er i det hele taget et element, der går igen i de fleste af de afslagssager, som ÆUG´s rådgivning har set igennem årene. Så derfor må man nok også sige, at selvom det ikke kan siges at være noget "krav", at man skiller sig helt af med sin tidligere danske bolig, så bidrager det til langt mere klarhed over situationen, hvis man gør det.

"Jamen så skal jeg jo have besvær med at finde en ny bolig, når vi flytter tilbage til Danmark" vil mange nok sige. Og svaret hertil er: Ja netop. Hvad der går igen i de fleste afslagssager er således, at folk på den ene eller anden måde har forsøgt at gøre det så "nemt" for sig selv som muligt. Og her må man sige, at hvis man ønsker at gøre det "nemt", jamen så er der også en risiko for, at man løber ind i et afslag. Så måden at minimere den risiko, er ved at gøre det så "svært" for sig selv som muligt.

Eller sagt på den anden måde: Arrangere hele forløbet som om, man virkelig havde tænkt sig at bo i det andet EU-land resten af livet, eller i hvert fald på ubestemt tid.

[solskinsglad]

I denne sammenhæng kan jeg tilføje min egen historie som et eksempel på ovenstående i den forstand, at det ikke er hensigten (læs: tiden), men den reelle flytning, der er afgørende.

Jeg var af sted som studerende på udveksling, dvs. mit ophold var helt fra første til sidste sekund planlagt til at være af 5 måneders varighed uden mulighed for forlængelse. Jeg havde tegnet forsikring, opbevaret møbler osv. for en periode på 5 måneder, inden vi rejste, og mit udvekslingsstipendium samt al dokumentation fra universitet i DK og i Spanien angav tydeligt, at der var tale om 5 måneder. Desuden tillader den spanske lejelov ikke, at en bolig opsiges, før der er gået mindst 12 måneder, med mindre, der specifikt er indskrevet noget andet i lejekontrakten. Vi omgik denne hindring ved at betale lejen forud for 5 måneder og ved kontraktindgåelse aftale, at vi efter denne periode frit kunne opsige lejligheden. Min huslejebetaling i Spanien bestod således i én enkelt betaling umiddelbart efter ankomst til Spanien.

Som det fremgår med al tydelighed, havde vi altså ikke på nogen måde til hensigt at bosætte os permanent i Spanien. Men...

Jeg opsage min bolig i Danmark og havde således ingen bolig i Danmark, mens vi var væk. Jeg fandt en ny bolig, da vi vendte tilbage (man er jo ikke begrænset af boligkrav under EU-regler, så vi tog chancen og var heldige, at vi kun måtte bo en måned på et fremlejet værelse, inden "rigtig" bolig fandtes). Desuden var alt andet helt efter bogen, da vi konsekvent benyttede spanske kreditkort fra vores spanske bankkonto til indkøb, havde betalingsservice på vores spanske bankkonto til elektricitet osv.

[fundiver199]

Som en tilføjelse er der også den forskel, at solskinsglad flyttede langt væk fra Danmark og studerede der, hvor hun opholdt sig. Og allerede derfor foreligger der en anden situation i forhold til de mange, der nøjes med at flytte til det sydlige Sverige eller nordlige Tyskland og fortsætter med at læse eller arbejde i Danmark.

Det er klart, at for grænsegængere kan der som udgangspunkt herske en mistanke om proformaadresse. Hvorimod det er svært at forestille sig, hvordan der kan være tale om proformaadresse, hvis man dokumenterbart har arbejdet eller læst i f.eks. Spanien eller et andet sted, som ligger langt fra den danske grænse.

[pkm]

Tusind tak for jeres svar. Jeg bliver en smule lettet nu.

Vi har nu boet i Sverige i næsten 3 måneder, vi lejer en lejlighed direkte gennem et boligselskab (altså 1. hånd), lejekontrakten er uden tidsbegrænsning, og inden jeg flyttede boede jeg 6 uger på et fremlejet værelse i KBH, da jeg oprindeligt er fra Jylland. Jeg har naturligvis gemt denne lejekontrakt så de kan se at dette var en midlertidig bolig. Vi tænker at søge når vi har boet her i Sverige i 4 måneder, men at blive boende i Sverige mens vi venter på svaret. Tror i det vil være okay eller burde jeg vente endnu længere? Min ægtefælle er blevet optaget på en international videregående uddannelse i dk og vi håber derfor på at kunne flytte tilbage inden studiestart i Februar. Lige nu lidt uofficielt da han gerne skal have personnummer først. Vi har desværre i råd til at betale for uddannelsen selv, ellers ved vi godt at det var en mulighed at han kunne få ophold på den måde.

Det jeg er lidt bekymret for er at jeg er ret dårlig til at bruge mit svenske simkort. For at spare penge har jeg beholdt det danske så jeg kan bruge det når jeg er i dk (jeg studerer). Jeg prøver dog at blive bedre fordi det jo er en dum lille småting. Alle vores indkøb er fra Sverige, dog har jeg et par gange købt mad på min skole eller været på café eller bytur med mine veninder, men det er langt fra hver weekend. Desuden indgår vand og varme i huslejen, men jeg synes ikke det står på kontrakten. Jeg ved det er svært at spå om men er der noget der umiddelbart lyder til at blive et problem? Jeg har gemt ALT, også samtlige breve sendt til min adresse, og både jeg og min mand går i det lokale fitnesscenter og jeg har lånerkort til biblioteket. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om mere jeg kan gøre hvis jeg skal være helt ærlig.

Det er rigtig dejligt med rådgivning, så ved man hvad man skal forsøge at styre udenom Mange tak.