Nye ægtefællesammenføringsregler - overgangsperiode

[FinnDK]

Var til møde i Vejle i går, US informerede, udmærket møde.

... spurgte ind til hvordan ansøgninger behandles i overgangsperioden: " US siger de blir behandlet efter de gamle regler"

... spurgte endvidere ind til vores ansøgning da vi jo fik vores gebyr tilbage pga. som US skriver i brev:
- lider af alvorlig sygdom eller handicap og ikke kan tage ophold i et andet land -.

fik at vide der kun er taget stilling til gebyr ikke andet.

forstår så ikke hvorfor de skriver det på den måde i brevet, underligt.

[fundiver199]

Det er helt korrekt, at US kun har taget stilling til gebyret i jeres sag. Men da den stillingtagen er baseret på en vurdering af, at I ikke kan henvises til udlandet, er det også et meget væsentligt element. Men det kan jo tænkes, at den næste sagsbehandler, som skal gøre sagen færdig, vil vurdere, at I har indgået et proformaægteskab. Og så kan I godt få afslag alligevel, for så er der jo slet ikke noget reelt familieliv at beskytte. Og måske kan man også forestille sig andre situationer, som f.eks. at der kan rejses tvivl om ægteskabets gyldighed eller ægtheden af din ægtefælles pas eller hvad ved jeg.

Så derfor kan den ansatte i US ikke stå og "love dig" til et info-møde, at jeres sag bliver godkendt. Og helt generelt er det altså sådan, at man aldrig kan få et bindende forhåndstilsagn, hvis man spørger en offentlig myndighed, om man kan få tilladelse til noget. Man er nødt til at aflevere en ansøgning og så vente pænt, indtil den er blevet behandlet. Så får man et skriftligt svar, der indeholder både en begrundelse og en klagevejledning, hvis der er elementer i afgørelsen, der går en imod.

Personligt synes jeg, at hele dette cirkus med at betale ansøgningsgebyret tilbage, hvis der skal gives dispensation i en sag, er noget mærkeligt noget. Men om 25 dage er det jo også fortid, for så forsvinder gebyrene helt. Og det er da for mig at se også den eneste rimelige løsning, hvis man ikke mener, at man konventionsmæssigt har lov til at opkræve dem fra folk med særbørn.

[FinnDK]

Ja okay ....

[Mikker1]

Hej ÆUG,

Vil gerne dele min glæde og give håb til andre idet min hustru har bestået indvandringsprøven og vi har fået opholdstilladelsen i hus efter garantistillelse. Er nu tilmeldt kommunen så det hele skulle forløbe efter planen.

Vores sagsbehandlingstid har været således.

Indgivelse af ansøgning 17. august 2011
Brev om formel godkendelse 22. dec. 2011 med 3 måneders varsel til at tage indvandringsprøve.
Indvandringsprøve taget 1. marts
Brev om bestået prøve ca. 2 uger senere
og nu i denne uge godkendelse af midlertidig opholdstilladelse

Jeg har nogle spørgsmål til Fundiver i den forbindelse:

1) Opholdstilladelsen gælder til oktober 2013. Hvorfor gælder den ikke længere og hvad skal opfyldes for at den fornyes?

2) Jeg har stillet en garanti på kr. 100.000,-. De nye regler siger 50.000 (hvis de bliver vedtaget osv). Vil de køre med 2 takster?

3) Vil der være regler som gælder for os nu efter de gamle regler mens andre vil køre efter de nye vedtagne regler?

Mvh

Peter

[soreng]

1) Opholdstilladelsen gælder 2 år fra US din kone bliver tildelt processuelt ophold. Er vel egentlig fair nok, da hun jo reelt har haft ophold fra denne dato under reglerne for familiesammenføring. Når den skal fornyes skal man leve op til de regler som hendes opholdstilladelse er givet på baggrund af. I har i brevet hvor din kone fik tildelt opholdstilladelse fået oplyst hvilke krav der er til hendes opholdstilladelse.

2) Nej de kører med een takst...En takst for opholdstilladelser givet før 15. marts, og en for tilladelser givet efter 15. marts...Da taksten i sin tid blev hævet, gik man heller ikke ud og forlangte at dem der allerede havde fået familiesammenføring, skulle stille med flere penge end de oprindelige var blevet bedt om.

3) Igen....I har fået et brev om hvilke krav der er forbundet til din kones opholdstilladelse....Det er de krav der gælder jer. Så er det at kigge på de nye regler og sammenligne.

[fundiver199]

Man kunne for mig at se sagtens vælge at lade folk få nedsat deres garanti, men det er og bliver et rent politisk spørgsmål, hvad man synes er ”rimeligt” og administrativt hensigtsmæssigt. Og hvis jeg nu skulle leje djævelens advokat, så vil jeg sige, at dem, der har stillet garanti før 1. juli 2011, de har stillet 50.000 i 2002-niveau, hvilket også er mere end de 50.000 i 2012-niveau, som der nu bliver tale om. Og skal de så også alle sammen kunne få deres garanti nedsat? I modsat fald bliver de jo uretfærdigt behandlet i forhold til dem, der søgte efter 1. juli 2011. Og hvad med dem, der har betalt 8.000 i ansøgningsgebyr? Skal de have pengene tilbage igen? Og sådan kan man jo blive ved.

Som soreng skriver, så er det altså meget almindeligt, at tilladelser, der er opnået, før nye regler trådte i kraft, kører videre efter de gamle regler, hvis disse er ”mildere” end de nuværende. Så jeg kan ikke sige, at jeg personligt synes, at det er fuldstændig urimeligt, at det samme så også gør sig gældende, når de gamle regler er ”strengere” end de nye.

Og i princippet står det din kone frit for at undlade at benytte den opholdstilladelse, hun nu har fået, og rejse hjem og søge om en ny, når de nye regler er trådt i kraft. Den mulighed er der for alle, hvis man synes, at de nye regler er mere fordelagtige end dem, man selv har søgt efter. Men om det vil være hensigtsmæssigt for jer samlet set, vil jeg dog måske umiddelbart tillade mig at tvivle på.

[fundiver199]

I tilføjelse til ovenstående var der 17. april kl. 14 åbent samråd i Integrationsudvalget, som man kan se på Folketingets TV. Og her blev Johanne fra Enhedslisten ved med at spørge, hvorfor regeringen ikke vil lade dem, der har stillet 100.000 i garanti, få den nedsat, når regeringen selv mener, at det er urimeligt og overflødigt at kræve en så høj sikkerhedsstillelse.

Det er faktisk ret morsomt at følge debatten, for Johanne må spørge omkring 5-6 gange, før hun omsider har fået noget, der bare minder om et fornuftigt svar fra Morten Bødskov mht., hvorfor regeringen ikke vil lade folk få nedsat garantien. Som opfølgning har Johanne nu stillet nogle skriftlige spørgsmål til L104 om bankgarantien, så man må da sige, at der er lagt et vist politisk pres på regeringen omkring netop det spørgsmål

ÆUG´s holdning er, at garantien burde afskaffes helt, da kommunerne trækker så små beløb på dem, at man må antage, at alene udgifterne til administration af ordningen langt overstiger de beløb, som den indbringer. Og hvis man afskaffer garantien helt, ville det da være både logisk, rimeligt og enkelt samtidig at frigive de garantier, der allerede er stillet, uanset hvilket beløb de så end er på.

[Psalm12]

Og hvad med dem, der har betalt 8.000 i ansøgningsgebyr? Skal de have pengene tilbage igen? Og sådan kan man jo blive ved.

Det synes jeg faktisk ville være en pæn måde at sige "undskyld" på. Også vi som har betalt ca. 1.800 til en forlængelse, efter vi kun fik en forlængelse på et år i 2010, så vi blev nødt til at forlænge igen i 2011 og betale.

[fundiver199]

Måske. Men som generelt princip mener jeg, at det fører for vidt at lade alle lovændringer, der er til borgernes gunst, gælde med tilbagevirkende kraft. Da jeg læste, var SU afhængig af forældrenes indtægt, til man fyldte 22 år. Kort tid efter, at jeg var fyldt 22, blev den regel så fjernet. Og skulle man så også have efterbetalt SU til mig og alle andre, der var "blevet snydt", fordi vi nåede at fylde 22 år, før loven blev ændret?

Det tror jeg ikke, at ret mange mener. Og jeg opfatter det derfor lidt, som om du mener, at gebyrerne burde refunderes, fordi der var tale om en "urimelig" lovgivning, der aldrig burde have været indført jævnfør bemærkningen om at "sige undskyld". Men det er altså et meget subjektivt synspunkt, for det er nu engang en lov, der var vedtaget på fuldt demokratisk vis af et flertal i Folketinget. Og det endda på et tidspunkt, hvor man også vedtog mange andre ting, der skulle rette op på underskuddet i Statskassen som f.eks. at fjerne tilskud til barnløshedsbehandling, lægge loft over børnechecken, fastfryse grænsen for, hvornår der skal betales topskat og meget andet.

Gebyrene på udlændingeområdet er en brugerbetaling, idet de omtrent svarer til de udgifter, Udlændingestyrelsen har ved at behandle ansøgninger om opholdstilladelser og forlængelser mm. Og jeg synes ikke, man kan sige, at det er åbenlyst urimeligt, at et demokratisk flertal i Folketinget kan vedtage, at nu vil man have brugerbetaling på et område, hvor der ikke har været det før.

At gebyret så med 8.000 kroner er meget højt, er en anden sag. Men det skyldes, at reglerne er så komplicerede, at det er ganske tidskrævende for US at behandle en ansøgning om FS. Og dermed er gebyrets størrelse for mig at se et rent symptom på noget, som er et meget større og mere grundlæggende problem, nemlig at reglerne som sådan er urimeligt og unødvendigt komplicerede.

Hvis man nøjedes med at stille f.eks. et forsørgelseskrav og et boligkrav som i de fleste andre EU-lande foruden naturligvis de mere selvfølgelig krav om, at ægteskabet skal være reelt og frivilligt og gyldigt og så videre, så kunne et gebyr på f.eks. 3.000 kroner måske have finansieret udgifterne til sagsbehandlingen. Og det kan jeg i grunden ikke se noget urimeligt i, da man jo f.eks. også skal betale gebyr for at få udstedt et sæt nummerplader eller et kørekort eller et pas eller få besøg af fødevarekontrollen, hvis man driver en restaurant. Og en opholdstilladelse er da trods alt en stor ting og noget, som de fleste højest søger om en enkelt gang i løbet af deres liv.

[fundiver199]

PS. Og omkring forlængelser og PUT kan jeg heller ikke se noget urimeligt i de gebyrer, der er indført der. Problemet er mere, at reglerne for PUT og sagsbehandlingstiderne er urimelige, ligesom det også var urimeligt - og fuldstændig tåbeligt - at Udlændingestyrelsen kun forlængede et antal opholdstilladelser med 1 år, selvom de pågældende havde boet her i 7 år allerede.

Og nu du siger det, så er det sidste da i øvrigt nok en vigtig del af forklaringen på, hvorfor Udlændingestyrelsen i 2011 modtog langt flere ansøgninger om forlængelser, end de selv havde regnet med. Man behøver jo ikke være Einstein for at regne ud, at når alle dem, der normalt ville have fået PUT i 2010, i stedet får forlængelse for blot 1 år, så skal de allesammen søge om forlængelse igen i 2011, hvilket så kommer oven i de ansøgninger, der "normalt" ville være kommet ind.

Så den sagspukkel på cirka 7.000 sager = 11 måneders produktion, som Udlændingestyrelsen havde ved udgangen af 2011, er langt hen ad vejen et selvskabt problem. Hvilket jo mildt sagt er fuldkommen idiotisk, da de bare kunne have givet forlængelse i 4 år, som bekendtgørelsen gav dem mulighed for.

[Juma]

"så kunne et gebyr på f.eks. 3.000 kroner måske have finansieret udgifterne til sagsbehandlingen. Og det kan jeg i grunden ikke se noget urimeligt i, da man jo f.eks. også skal betale gebyr for at få udstedt et sæt nummerplader eller et kørekort eller et pas eller få besøg af fødevarekontrollen, hvis man driver en restaurant. Og en opholdstilladelse er da trods alt en stor ting og noget, som de fleste højest søger om en enkelt gang i løbet af deres liv."

Det argument kan man godt nok bruge i mange sammenhænge, som i øvrigt ikke har noget med familiesammenføring at gøre.

Men alt (næsten) kan jo lade sig gøre, hvis man har midlerne til det. Men at et ublu gebyr (jeg synes 3000 er rigtigt mange penge - men jeg har heller ikke bil, og fik mit kørekort betalt) skulle hindre en familiesammenføring er en smule grotesk. Hvorfor ikke selv betale for danskundervisningen ved ankomsten? Det er vel også rimeligt så?

Og så vil jeg under ingen omstændigheder acceptere gebyr i forbindelse med forlængelse, det er ren chikane. Skal man virkelig sendes ud af landet, hvis ikke man kan betale?

Men det er selvfølgelig rigtigt, at har man midlerne, så kan meget lade sig gøre.

Havde engang en bekendt, der synes, at bankgarantien på 50.000 kroner var helt i orden. Hvis det var vigtigt nok, skulle man nok finde dem, var argumentet. Det var trods alt noget, der nok kun skete en gang i livet.

[Juma]

Det skal nævnes, at det selvfølgelig også kommer an på forholdene.

Der skal ikke meget til, at ny - bedre - lovgivning på området opleves som gigantiske lempelser.

Hvis kravene til familiesammenføring var dokumentation for, at man havde et sted at bo, at der kom penge ind på kontoen, og at man betalte et gebyr på 3000 kroner, er det svært at protestere, alene fordi, at det samlet set ville gøre familiesammenføring betydeligt billigere, end det er i dag.

[fundiver199]

Hvis kravene til familiesammenføring var dokumentation for, at man havde et sted at bo, at der kom penge ind på kontoen, og at man betalte et gebyr på 3000 kroner, er det svært at protestere, alene fordi, at det samlet set ville gøre familiesammenføring betydeligt billigere, end det er i dag.

Ja præcis. Og der er altså mange vestlige lande, hvor der er brugerbetaling i størrelsesordenen 3.000-5.000 kroner for at søge om opholdstilladelse.

For mig er der en stor og principiel forskel på bankgarantien og et omkostningsdækkende ansøgningsgebyr. Et ansøgningsgebyr dækker en faktisk udgift, som det danske samfund har som følge af, at man søger om noget. Hvorimod bankgarantien skal stilles bare for det tilfældes skyld, at ægtefællen skulle komme til at modtage sociale ydelser, selvom det så samtidig medfører, at opholdstilladelsen inddrages.

Og dermed påfører bankgarantien en masse mennesker en fuldstændigt unødvendig udgift til banken, foruden at det jo - og det er selvfølgelig det vigtigste - i en del tilfælde gør familiesammenføring urealistisk eller til noget, der må spares op til i måske årevis.

Det officielle formål med bankgarantien er at dække kommunernes evt. udgift til sociale ydelser til ægtefællen op til en vis grænse. Men hvis det var det, man ønskede, kunne man jo bare rejse et økonomisk krav imod referencepersonen efterfølgende og f.eks. inddrive pengene i dennes løn.

Sådan var reglerne fra 1992 til 2001, og det var da klart mere rimeligt end at sige, at alle skal deponere en større sum i banken i 7 år, selvom det kun er i 1 ud af måske 40 sager, at kommunen overhovedet får brug for at rejse et krav imod referencepersonen.

Systemet med bankgarantien svarer for mig at se til, at man kræver, at man for at få kørekort skal oprette en anfordringsgaranti på 50.000 kroner i en bank for det tilfældes skyld, at man i løbet af sin karriere som bilist skulle få en eller flere færdselsbøder eller parkeringsbøder. Det tror jeg ikke, at ret mange mennesker ville opfatte som rimeligt eller proportionalt. Og de fleste ville nok anse, at det virkelige formål med ordningen måtte være at forhindre mindrebemidlede i at få kørekort. Og det er da også præcis sådan, at jeg ser på garantien ved ægtefællesammenføring. Det er en ordning, der har til hensigt at forhindre mindrebemidlede i at opnå ægtefællesammenføring.

Omkring brugerbetaling for sprogundervisning vil jeg sige, at det er der efter min mening ikke noget principielt forkert i at opkræve, da det jo trods alt er den enkeltes eget valg at flytte til et land, hvor man ikke taler sproget. Men til gengæld er det klart, at hvis man selv skal betale, så kan det danske samfund heller ikke tillade sig at stille nogen form for krav om, at man tager undervisningen. Heller ikke i form af regler for permanent opholdstilladelse e.l.

Her må rettigheder og pligter jo følges af, og mon ikke vurderingen så fortsat vil være, at det betaler sig økonomisk for det danske samfund at investere nogle penge i, at udlændinge lærer dansk. Man kan jo også sige, at når f.eks. en 25-årig nygift flytter til Danmark, så har Danmark jo sparet en mængde penge til skoleundervisning og børnehave og børnecheck og sundhedspleje og meget andet. Og så kan man vel også spendere et integrationsprogram på vedkommende.

Så jeg synes, at det er rimeligt og fornuftigt, at integrationsprogrammet er skattefinansieret, men der ville ikke være noget principielt forkert i at opkræve brugerbetaling for en frivillig deltagelse i det.

[fundiver199]

Men at et ublu gebyr (jeg synes 3000 er rigtigt mange penge - men jeg har heller ikke bil, og fik mit kørekort betalt) skulle hindre en familiesammenføring er en smule grotesk.

Det mener jeg så heller ikke, at det gør. Eller hvis det gør, så har det pågældende par i hvert fald en situation, hvor deres økonomiske problemer skyldes andre ting end gebyret. Jeg kunne jo vende den om og spørge, om du også mener, at samfundet skal betale den flybillet og måske det nye og varmere tøj, som er nødvendigt for, at parret kan flytte sammen i Danmark? Der er mange udgifter ved en familiesammenføring herunder jo ikke mindst, at den herboende skal forsørge sin ægtefælle ofte i flere år, indtil denne selv finder et job.

Så jeg har altså lidt svært ved at se, at en gebyr på f.eks. 3.000 kroner kan være lige præcis det, der ødelægger det hele for folk. Før de høje gebyrer blev indført, kostede det også omkring 1.000 kroner at søge, hvis man gjorde det på en dansk ambassade i udlandet, og jeg kan ikke se, at det gør nogen stor principiel forskel, om det koster f.eks. 1.000 eller 3.000 kroner, så længe gebyret ikke er højere end de faktiske omkostninger til sagsbehandlingen.

Og så vil jeg under ingen omstændigheder acceptere gebyr i forbindelse med forlængelse, det er ren chikane. Skal man virkelig sendes ud af landet, hvis ikke man kan betale?

Nej det kan du have en pointe i. Det virker ikke særlig proportionalt. Men omvendt er der da mange lande, hvor man skal betale for at forlænge et visum. Og når man ved det mindst 2 år i forvejen, kan man vel også godt sige, at folk burde have mulighed for at lægge 1.875 kroner til side. Det svarer trods alt til under 100 kroner om måneden. Og så synes jeg da personligt, at hovedproblemet er, at der i det hele taget skal søges om så mange forlængelser. Tidsbegrænset opholdstilladelse, når man ankommer, og tidsubegrænset x antal år senere burde være nok. Det nuværende system er efter min mening udtryk for et overdrevet og unødvendigt bureaukrati.

[Juma]

Først vil jeg sige, at jeg er bedøvende ligeglad med, hvad de gør i andre lande mht. gebyrer.

Men denne debat er vist mere - eller også - politisk.

En liberal tilgang - brugerbetaling. Eller ikke (eller en mellemting).

Jeg er ikke enig med dig.

Men jeg stopper debatten her, for mit vedkommende.