Ventetiden for afgørelse m.m.

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Ventetiden for afgørelse m.m.

Indlæg af Himself » 12.02.2012 19:17:30

Det er nu 3 mdr siden at vi indleverede papirer til US. For 3 uger siden, var der ikke udpeget en sagsbehandler. Men ringede i fredags, og der fik jeg oplyst at vi har fået en sagsbehandler (S.M) men at der ikke foreligger nyt i sagen. Spurgte til hvornår vi kan forvente nyt, når det nu er 3 mdr siden at vi afleverede papirer. Det skal jeg snakke med sagsbehandleren om, og det kan man så kun om torsdagen ml. 9-12. Så må vente på det til torsdag. Kvinden kunne oplyse at EU enheden havde meget travlt pt, så det er selvfølgelig øv, når vi har ventet 3 mdr. allerede. Ved ikke om man kan sige noget upræcist om tiden, når der er udpeget en sagsbehandler!?

Mit første spørgsmål går på, hvor hurtigt kan man forvente at Migrationsverket inddrager det Svenske opholdskort for min kone, hvis vi rykker retur snarest? Grunden for det spørgsmål omhandler spørgsmålet herunder.

Næste spørgsmål omhandler min lejlighed. Har haft lejligheden udlejet af 2 omgange, og den er så tom nu, efter at sidste lejer flyttede her for 9 dage siden. Jeg var ikke klar over at lejligheden ikke må stå ubeboet (ingen personer tilknyttet på adressen) længere end 6 uger. Så jeg blev overrasket da jeg fik den besked fra vores bestyrelse, og der er så kun lidt under 5 ugers frist tilbage, så kan Københavns kommune anvise boligsøgende personer til MIN andelslejlighed. Det vil jeg selvfølgelig ikke risikere, men så er jeg i et dilemma. For rykker jeg retur, kan min kone ikke blive i Sverige, og rykker vi begge retur, inddrager de Svenske myndigheder opholdskortet og så er hun ulovligt i EU. Gør jeg intet, så kan Kbhs kommune sætte folk ind i min ejerbolig.

Hvad hulen gør en klog?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ventetiden for afgørelse m.m.

Indlæg af skaanebo » 12.02.2012 21:22:44

Et opholdskort inddrages ikke så hurtigt. Det sker tidligst 6 måneder efter, at din kone er flyttet fra Sverige.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Ventetiden for afgørelse m.m.

Indlæg af Himself » 12.02.2012 21:25:35

skaanebo skrev:Et opholdskort inddrages ikke så hurtigt. Det sker tidligst 6 måneder efter, at din kone er flyttet fra Sverige.
Er det ganske vist? Og hvad siger US til at hun bor og er skrevet på min adresse, med et Svensk opholdskort, som de ved bliver inddraget?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ventetiden for afgørelse m.m.

Indlæg af fundiver199 » 13.02.2012 08:51:36

Din kone vil da ikke opholde sig "ulovligt" i Danmark, fordi I flytter hertil sammen. Som det fremgår af vejledningsteksten på vores hjemmeside har hun to pligter:

1) Hun skal være i besiddelse af et gyldigt visum ved sin indrejse i Danmark

2) Hun skal ansøge om opholdskort senest 3 måneder efter sin indrejse

1) er opfyldt ved, at hun har et svensk opholdkort, som fritager hende for visumkravet.

2) er opfyldt ved, at hun allerede har søgt om dansk opholdskort sådan cirka 6-7 måneder før, hun faktisk behøvede at gøre det.

Den eneste ulempe ved at flytte til Danmark, før US har taget stilling til din kones opholdsret, er, at såfremt US skulle nå frem til, at hun ikke har opholdsret, f.eks. fordi du ikke faktisk og reelt har boet i Sverige, så kommer hun naturligvis til at forlade Danmark igen.

Hun får i så fald en udrejsefrist på 30 dage. Dog har en klage opsættende virkning på udrejsefristen, hvis den indgives inden for 7 dage efter, at US har meddelt hende, at hun efter deres opfattelse ikke har opholdsret i Danmark efter EU-reglerne.

Sara A
Indlæg: 86
Tilmeldt: 27.04.2010 17:43:05

Re: Ventetiden for afgørelse m.m.

Indlæg af Sara A » 14.02.2012 11:05:48

Hvad gør man hvis der går over 3 måneder? Kan man klage til Solvit?

Vores sag ligner Himselfs meget. Vi har for over 2 måneder afleveret en ansøgning, og der er endnu ikke udpeget en sagsbehandler, så vi væbner os med tålmodighed.

Det er mit indtryk, at der ikke er mange, der har fået opholdstilladelse gennem EU-reglerne godkendt i den seneste tid, men at tingene måske står lidt i stampe i US?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ventetiden for afgørelse m.m.

Indlæg af fundiver199 » 14.02.2012 12:44:31

Det må efter EU´s opholdsdirektiv tage op til 6 måneder at udstede et opholdskort. De 3 måneder er et servicemål, som US selv har sat, og det har ikke nogen juridisk virkning. Dvs. man kan ikke gøre noget krav gældende på, at det skal overholdes.

Hvis det tager 7 eller 8 måneder, kan man principielt klage til EU-kommissionen over direktivbrud. Og efter 6-12 måneder vil man så få et pænt brev, hvor der står, at det var ikke så godt, at det tog 7-8 måneder i stedet for 6, men de danske myndigheder har lovet, at de vil forsøge at gøre det bedre fremover, og derfor foretager kommissionen sig ikke mere i sagen. Noget i den retning.

Så det korte svar er, at man venter, fordi der reelt ikke er noget andet, man kan gøre.

Besvar