Hjææælp

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
BROE
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.12.2011 21:41:42

Hjææælp

Indlæg af BROE » 12.02.2012 01:13:50

Som I nok ved eller har hørt at der er kaos i Syrien nu.
Jeg skriver på vegne af min ven - han har fået afslag for familiesammenføring dec 2011 (pga de er fætter og kusine)- konen rejste så hjem til Syrien d.9 Dec og valgte så at efterlade deres fælles søn blivende hos sin far her i DK.
Det jeg ville høre,er at kan man slet ikke få hende her til DK når der er så meget uroligheder i Syrien? Jeg mener at Danmark har et ansvar for at hjælpe hende til tryghed hos sin mand og søn når der er så meget uroligheder dernede?
Nogen der kan hjælpe med det?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjææælp

Indlæg af fundiver199 » 12.02.2012 11:06:21

Der tages ikke hensyn til, at forholdene i et land er generelt urolige, når man behandler ansøgninger om familiesammenføring. Hovedprincippet er, at hvis din ven og hans kone ikke vil have vanskeligere ved at klare sig i Syrien end alle de mennesker, der bor der i forvejen, så kan man sagtens henvise familien til at bo der, hvis de ønsker at være sammen.

Dette er helt tilsvarende, at man heller ikke er berettiget til asyl, alene fordi man er fra et land, hvor der er generel uro. Man har kun ret til asyl, hvis man i forbindelse med den uro selv er udsat for forfølgelse.

Hvis de syriske sikkerhedsstyrker er "efter" din vens kone med henblik på at slå hende ihjel eller udsætte hende for tortur, vil hun være berettiget til asyl i Danmark, hvis hun rejser hertil på visum og søger om det. Men ellers har hun ingen ret til bare at vælge, at hun gerne vil bo i Danmark, fordi det er ubehageligt at være i Syrien.

Nu kan jeg ikke huske, om din ven er dansk statsborger. Men hvis han er det, så bør han da klart flytte til et andet EU-land end Danmark, så han kan få sin kone hertil via EU´s regler om fri bevægelighed, og på den måde både samle sin familie og redde hende i sikkerhed.

Fast praksis betyder desværre, at din vens kone ikke kan få et visum til Danmark, når der er givet afslag på FS med den begrundelse, at der er tale om et formodet "tvangsægteskab". Men jeg vil opfordre til, at hun alligevel søger om det, da ÆUG så dels kan hjælpe dem med at klage over afslaget og dels bruge sagen som en anledning til at bringe det op politisk.

Vi har således en god kontakt med Johanne fra Enhedslisten, og jeg er sikker på, at hun vil elske at riste Morten Bødskov over en sådan sag. Men det er meget akavet at skulle kommunikere med din ven gennem dig, så jeg vil anbefale dig, at du beder ham om selv at skrive til vores rådgivning. Eller evt. kan I sætte jer ned og skrive sammen.

BROE
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.12.2011 21:41:42

Re: Hjææælp

Indlæg af BROE » 12.02.2012 22:11:47

Tak for din svar - jeg skriver igennem min ven,fordi han er ikke så god til at skrive dansk,han er døv ,og har lidt svær i at skrive grammatik ,men jeg finder lige ud af det - men nu har han lige igår fået et brev fra politiet at han skal komme dernede d.20 februar og der står i brevet at han skal have pas med og ID nr på den ansøgning.
Jeg er hellere ikke i tvivl at det er et afslag han får.
men hold da helt op det er lang tid til at man skal vente på at komme til politiet for at få svar.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjææælp

Indlæg af fundiver199 » 13.02.2012 08:58:14

Det er fint nok, at du skriver på vegne af din ven. Men hvis nogen skal hjælpe med en kompliceret sag som denne, så kræver det stadig, at de får lov til at læse alle relevante papirer i sagen. Så hvis I ønsker ÆUG`s hjælp til sagen, vil jeg stadig anbefale jer at skrive til rådgivningsmailen i stedet for at skrive her i forum.

Alternativt var det måske en sag, som der skulle en advokat på. Der er en del, som har vundet sager af denne type ved domstolene. Hvis din ven har en alm. husstandsforsikring, så dækker den hans udgifter til retshjælp.

Besvar