Indkaldt til fremmøde

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 10.02.2012 22:24:29

Min mand og jeg har søgt familiesammenføring for over 2 måneder siden, og vi indleverede alle papirer personligt og fik et stempel i hans pas.

I dag fik jeg så et brev, hvor de indkalder min mand til fremmøde inden 14 dage - med hans pas ?

Betyder det at vi har fået familiesammenføring og han skal møde op for at få et stempel i hans pas ....eller hvad ? Jeg kan ikke vente til mandag med at ringe til dem....ved ikke hvad brevet betyder - og hvorfor han skal møde op med sit pas ?
De har jo kopi af hans pas - alle sider ?

Hvilket brev modtager man når man har fået opholdstilladelse ?

Jeg ringer selvfølgelig mandag morgen, men hvis nogen kan svare før mandag så vil jeg blive meget glad....mange tak, den nygifte

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af fundiver199 » 10.02.2012 23:21:19

Jeg kan godt svare, men det er ikke sikkert, at mit svar gør dig glad. Der er således typisk to mulige årsager til en "tilsigelse", som er det, din mand har fået:

1) Man har aldrig set ham personligt hos Udlændingestyrelsen og vil derfor gerne lige "se giraffen", før man udleverer en opholdstilladelse til ham.

2) Han har fået afslag og skal derfor have en udrejsefrist stemplet i sit pas.

Hvis 2) er det rigtige svar, er I velkomne til at scanne afslagsbrevet og lade ÆUG`s rådgivning kigge på det. Mailadressen er:

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 10.02.2012 23:38:09

Tak for hurtigt svar.

Men eftersom min mand har spansk opholdstillade og derfor ikke har noget visum i sit pas, så er det vel ikke et afslag ? Det kunne de jo bare sende med posten, han har jo ret til ophold i Danmark - (3 mdr) ....

Og det var ham der afleverede ansøgningen personligt....

Sender de normalt afgørelsen pr. brev ?
Man skal vel møde op for at få opholdtilladelsen i sit pas eller hvad ?
Hvordan foregår det når man for opholdtilladelsen ?

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af krikris » 11.02.2012 06:59:35

Du får dem aldrig til at fortælle noget via telefonen.

Det er forskelligt hvordan man får meddelt opholdstilladelse. Nogle møder personligt op andre ikke. Min mand er FS via EU reglerne i sin tid og vi fik et rekommenderet brev om at opholdskort var bevilliget med div stamkort etc som skulle udfyldes, og så kom opholdskortet nogle uger senere. Dvs kun været hos US i forbindelse med afleveringen af ansøgningen

Der er ikke andet at gøre end at møde personligt op.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2012 07:31:22

Jeg er helt enig med Krikris. Det er fuldstændigt spild af tid at ringe til Udlændingestyrelsen for at spørge om årsagen til, at din mand er tilsagt. De har de ansatte i Servicecenteret et strengt forbud mod at fortælle jer, så det eneste svar, du kan få, vil være, at det får I at vide, når I møder op.

Hvis formålet med tilsigelsen er at stemple en udrejsefrist, så vil man jo dermed samtidig fortælle jer, at din mand har fået afslag. Og den slags afgørelser må man slet ikke meddele mundtligt. Forvaltningsloven siger, at de som den absolutte hovedregel altid skal meddeles skriftligt med en ledsagende begrundelse og klagevejledning.

Desuden kunne man jo også risikere, at din mand ville vælge at gå under jorden i stedet for at møde op og få sit stempel, hvis man fortalte ham, hvad årsagen er til, at man gerne vil se ham. Og endelig kan man ikke vide, om du er den, du giver dig ud for at være, når du ringer. Så dermed risikerer man, at man kommer til at udlevere personlige oplysninger om din mands sag til en person, der ikke har ret til at kende til dem. Som f.eks. en nabo, der er sur på ham, eller en journalist fra Ekstra Bladet. Og hvis Udlændingestyrelsen gjorde det, så var det også en grov overtrædelse af Forvaltningsloven.

Så der er mindst tre rigtig gode grunde til, at du ikke kan få årsagen til tilsigelsen at vide ved at ringe til Udlændingestyrelsen. Og derfor kan I kun få spændingen udløst ved at sætte jer ind i bilen, bussen, toget eller flyveren på mandag og tage hen til Servicecenteret i Ryesgade.

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 11.02.2012 09:26:50

ok tak for svar og info.

Problemet er at min mand er i sit hjemland og er først hjemme den 5. marts - så det er lang tid at vente.
Jeg opfylder alle krav til FS - og har et særbarn på 7 år, så jeg kan ikke forstille mig at de kunne give afslag.

Det eneste jeg kan forestille mig at det kan være at min mand ikke har et stempel i sit pas med indrejse dato i danmark. Han må jo kun opholde sig i Danmark i 30 dage, men hvordan kan de holde styr på det når de pga shengen aftalen ikke stempler pas mellem landene ?
Kunne dette være en grund til afvisning - vi kan ikke bevise hvornår han er rejst ind, da vi ikke længere har flybilletter og lign.
Men dette er vel ikke grund til afslag ? Men mere en afvisning, da lovligt ophold er det første der skal være på plads før en sag kan behandles. Det ville være en latterlig grund til at afvise eller give afslag - da vi så bare kan søge igen når han er tilbage den 5. marts.

Hvad er forskellen med afvisning og afslag ?

Jeg bliver nødt til at ringe til dem på mandag, bare for at informere dem om at vi først kommer i marts. Åhhhhh den ventetid er svær.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2012 10:44:55

Forskellen er, at ved afvisning har man ikke nogen klagemulighed, men til gengæld skal man heller ikke betale ansøgningsgebyret. Man skal kun betale et mindre ekspeditionsgebyr for den ulejlighed, som Udlændingestyrelsen har haft med at afvise ens ansøgning.

Og en grund til afvisning kan ganske rigtigt være, at ansøgeren har afleveret ansøgningen i Danmark uden at have såkaldt "lovligt ophold". I så fald vil man afvise ansøgningen og henvise ansøgeren til at aflevere den i sit hjemland eller i et land, hvor han bor fast og lovligt. Altså i din mands tilfælde i Spanien.

Som du siger, er det svært at vurdere, om din mand har lovligt ophold i Danmark, når han er indrejst fra et andet schengenland, hvor han har boet lovligt med opholdstilladelse. Jeg ved ikke, hvad man gør i den situation, men jeg vil tro, at man som udgangspunkt stoler på din mands egne oplysninger om, hvornår han er indrejst. Og dette har han jo således - så vidt jeg ved - angivet i sin ansøgning.

Personer med fast bopæl i Schengen kan jo i praksis komme og gå i Danmark, som de vil. Så derfor synes jeg, at det vil være lidt mærkeligt, hvis Udlændingestyrelsen skulle gå meget op i at få bevist, præcis hvornår din mand er indrejst i Danmark. Man skulle mene, at der var mange andre ting, som var langt væsentligere for, at de kunne holde styr på illegal indvandring i Danmark, som jo selvfølgelig er en af deres opgaver.

Jeg har kendskab til et enkelt par, som fik problemer omkring dette, men det skyldes, at de havde været ærlige og selv havde skrevet i ansøgningen, at ansøgeren var indrejst i Danmark mere end 90 dage før, ansøgningen blev afleveret.

Det betød selvfølgelig, at ansøgningen blev afvist. Men det er jo ikke anderledes end, at hvis du ringer til politiet og fortæller dem, at du i lørdags kørte 90 km/t på en tom landevej mellem Holstebro og Herning under gunstige vejrforhold i en spritny bil med gode bremser, så er politiet også nødt til at sende dig et bødeforlæg, uanset at betjenten måske personligt synes, at du nok ikke har udsat dig selv eller andre for den helt store fare ved at overtræde fartgrænsen marginalt.

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 11.02.2012 11:04:55

Tusind tak for svar. Det er et super forum dette her...jeg er helt enig og kan ikke tro at den kan give afslag...men vi må vente og se...men nu har jeg det da lidt bedre.

Endnu engang tak

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af Durmaz » 11.02.2012 12:01:57

Du skriver din mand skal møde op inden 14 dage, men at han først kommer tilbage d. 05 marts, det bliver jo langt over de 14 dage. Ved ikke om det kan have en betydning hvis han møder op efter de 14 dage. Måske det ville være en god ide at ringe/ skrive om høre ad hvordan i skal forholde jer eller om din mand skal komme lidt hurtiger til dk..

Bare noget jeg kom til at tænke over, ville jo være ærgelig hvis hele processen bliver afvist alene fordi han ikke kom inden deadlinen

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 11.02.2012 12:32:32

Ja du har ret jeg ringer selvfølgelig og spørger hvordan vi forholder os omkring de 14 dage - men går ud fra at han kan ankomme efter de 14 dage, da vi ikke så nemt kan ændre hans billet, men tak for råd.

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 13.02.2012 09:37:24

Jeg har ringet til US og de har nu lovet at sende afgørelsen, rigtigt nok ville de ikke sige noget om hvad afgørelsen er....nu er det spændende om det er positivt eller negativt.
Men det kan da næsten hun være et positivt svar...
Kryds fingre for os
:D

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af Durmaz » 13.02.2012 12:11:42

:-) super så venter vi alle i spænding :-) på svar

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 13.02.2012 12:52:11

ja jeg kan ikke koncentere mig på mit arbejde....kan ikke tænke på andet.....

men kan de godt afvise en ansøgning efter 10 uger ?

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af soreng » 13.02.2012 13:41:57

Ja, en ansøgning kan da blive afvist i hele behandlingsforløbet. Hvis den ikke kunne afvises efter x antal uger, ville det jo sætte en naturlig grænse for hvor lang tid en sag kunne behandles, da man jo derefter ikke kunne afvise sagen. :wink:

Men du skal se...Du har nok ret og alt er som det skal være...Men jeg kan sagtens forstå at du har svært ved at koncentrere dig lige i disse dage. :)

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af Durmaz » 13.02.2012 21:39:25

Vil lige berolige dig lidt :-) 10 behøver ikke at være lig med en afvisning... en ukomplicerede sag behandelse jo på ca 30 mdr og det er 12 uger..

Derudover kan jeg så fortælle dig at vores sag blev behandlet på under 4 uger... vi søgte 9 feb 2011, sagen var afgjort d. 10 marts 2011.... så det er jo under 4 uger vi fik godkent vores fs, og det var endda sidste år hvor de havde ekstra travlt da alle skulle nå det inden de nye regler... Så det kan godt lade sig gøre. skal lige siges at jeg har et særbarn

Så tag en dybindåndning, prøv at slappe af, eller retter prøv at slappe af.....

Besvar