såå frustreret

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
jovrose
Indlæg: 26
Tilmeldt: 19.05.2011 17:49:21

såå frustreret

Indlæg af jovrose » 18.11.2011 14:52:30

Hej allesammen
Jeg bliver bare nødt til at lufte mine frustrationer, da jeg føler mig så magtesløs. Jeg undskylder på forhånd hvis det blir mega langt...der er mange frustrationer! Vi begyndte processen at søge om visum til min kæreste, mit barns far i begyndelsen af oktober. Han har været her før så jeg troede egentlig at det ville være simpelt. Han tog på konsulatet med alle vores papirer og fik at vide der manglede nogen ting, så det ordnede vi. Jeg skulle give hende en ' bank statement', da jeg har skrevet under på at forsørge ham mens han er her, Jeg sendte en samme dag hvor der stod jeg havde 32 000 i rådighedsbeløb (20 000 er rådigt gennem mastecard). Hun ville også have et personligt brev skrevet af mig, lidt mærkeligt når hun jo har fået en invitationsblanket, men jeg skriver en og sender det direkte til hende. Min kæreste skulle købe sin rejseforsikring inden hun ville sende papirerne til ambassaden på fastlandet, så det fik han også ordnet. Vi havde skrevet afrejse dato som 22 oktober, det var måske lidt optimistisk kun at give ambassaden to uger men der havde jo ikke været nogle problemer sidste gang og flyreservationer er jo gratis. Da han kommer for at aflevere forsikringen, for han at vide at der er en ny regel om at han skal vise en arbejdskontrakt og at et brev fra arbejdsgiveren ikke er nok. at der er kommet en ny regel, men min kæreste siger han nok skulle skaffe en, så jeg må ikke brokke mig til den søde konsulat dame, som iøvrigt sad med alle hans papirer og pas. Det tar ham 2 uger at fremskaffe en legitim arbejdskontrakt med de nødvendige underskrifter! Afrejse datoen er passeret og damen havde stadig ikke sendt papirerne til ambassaden. Jeg tænkte at de jo nok ville have nye papirer da alle datoerne var forældet, men hun sagde ikke noget om det og papirerne blev sendt fra hendes konsulat til den svenske ambassade på fastlandet. Der gik 2 uger før min kæreste fik en opringing at han skulle komme med en ny fly bestilling og vise en opdateret rejseforsikring. Det ordnede han så uden brok, Jeg havde stadig lyst til at ringe til alle involveret og brokke mig højlydt om at det tar to uger at finde ud af der skal opdateres nogle papirer, men jeg holder min kæft og venter tålmodigt på at de giver min familie lov til at være sammen. der går yderliger 10 dage og så får jeg en email fra dem at de vil have en ny 'bank statement' og gør opmærksom på at jeg skal have 350 kr til rådighed pr dag under hans ophold. Jeg er fuldstændig knust... havde jo håbet på at vi skulle få svar idag, istedet har de brugt 10 dage på at finde ud af at de vil have et nyt stykke papir!!. Jeg har desværre ikke så mange penge til rådighed, så vi må se om min far kan få lov til at stille sin bank konto til rådighed. Desværre er det jo fredag og ambassaden lukkede tidligt, så vi skal vente til mandag med at tale med nogen. Det er meningen min kæreste skal komme på torsdag!! Hvis han ikke kan komme herop inden december har vi ikke råd til flybilletten mere, da det bliver højsæson...øv øv hvor er det bare træls. Jeg ved det bare er brok men det er da bare så frustrende at vente og vente på at få at vide om jeg og mit barn må være sammen med vores elskede kæreste/far i nogle måneder!!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: såå frustreret

Indlæg af fundiver199 » 18.11.2011 17:54:30

Er det et visum til Danmark, der søges om, og hvilket lands ambassade foregår det i givet fald igennem????

Den er jo helt gal, da ambassader aldrig må give afslag på ansøgninger til Danmark men kun sende sagen videre til Udlændingeservice. Så de må overhovedet ikke "kræve" hverken det ene eller andet. De skal tage imod ansøgningen (og sende den videre til US) hvis:

1) Der er afleveret en korrekt udfyldt ansøgningsblanket

2) Der er afleveret 2 stk korrekt udførte pasfoto

3) Der er forevist et originalt og gyldigt pas ved personligt fremmøde

4) Der er betalt ansøgningsgebyr

5) Der er forevist dokumentation for tegnet rejseforsikring og reserveret billet

Dette er de eneste grundbetingelser, der er, for at en visumansøgning er antagelig. Og ambassader må derfor ikke "kræve" noget som helst andet, før de tager en ansøgning under realitetsbehandling. Og fra det tidspunkt, hvor den er indgivet, gælder så reglerne om maksimal sagsbehandlingstid.

Så ja jeg kan godt forstå, at du er fustreret. Men problemet er også, at I ikke selv kender jeres rettigheder, og derfor heller ikke har krævet at få dem respekteret. I har i stedet ladet en eller anden skrankepave køre jer rundt i manegen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: såå frustreret

Indlæg af fundiver199 » 18.11.2011 17:57:04

Og nej. Du skal ikke "have 350 kroner til rådighed pr. dag". Du skal bare skrive under på, at det er dig, der betaler hele dynen, og så f.eks. fremsende kopi af dine lønsedler. Og igen: Det er slet ikke ambassaden, der skal tage stilling til disse ting, da de aldrig må give afslag på en ansøgning om visum. De må kun udstede visum eller sende sagen videre til US.

jovrose
Indlæg: 26
Tilmeldt: 19.05.2011 17:49:21

Re: såå frustreret

Indlæg af jovrose » 18.11.2011 21:25:17

Vi har jo ikke fået afslag, de bliver bare ved med at kræve nye ting får at gå videre med ansøgningen. Det er visum til Danmark igennem den svenske ambassade i Tanzania. Hvis jeg havde været dernede havde der også været mere ballade, da jeg allerede blev godt sur dengang de ville have en arbejdskontrakt, jeg har nemlig gjort min lektie og ved hvad vores rettigheder er. Jeg blev ved med at sige til min kæreste at så længe han havde betalt for visummet og afleveret alle de andre dokumenter som du nævner, så kunne damen på konsulatet ikke afvise at sende det til ambassaden, desværre er min kæreste mere autoritets tro end mig og hvis der er noget man ikke gør på Zanzibar så er det at skændes med autoriteterne, da de kan gøre livet rigtig surt for en. Han mener jo at de må vide bedst, og at det er i Danmark der lige pludselig bliver lavet nye regler. Det har skabt en del skænderier mellem os og jeg har siddet her i Danmark og følt mig magtesløs. Da de bad om at få en ny fly reservation troede jeg måske at de havde afgjort sagen og ville give ham passet med visum når han viste den nye reservation, så jeg valgte ikke at ringe til dem der, men nej... aner ikke hvad de har lavet den sidste måned.
Jeg har ikke arbejde, det er derfor vi ikke kan få familiesammenførelse! Jeg havde lånt nogle penge så jeg kunne vise dem der var penge på min konto, men det tør jeg ikke gøre igen da jeg kan få problemer med min starthjælp, hvis der hele tiden dukker penge op på min konto. De har jo givet ham et visum før uden problemer, så jeg havde virkelig ikke regnet med det her. Der står på ambassaden at vi skal have svar indenfor 15 dage medmindre der kræves mere dokumentation, da de hele tiden kræver opdateret dokumentation så kan de jo blive ved så længe de har lyst! Jeg fik seneste mail fra dem idag, prøvede at ringe men personen sad i møde, prøvede igen lidt senere og så var der lukket for weekenden grrrr... Der er en på det kontor der for den helt store skideballe på mandag. Joanna

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: såå frustreret

Indlæg af closed1 » 18.11.2011 22:43:49

Hvis man er på start hjælp , er det sikkert meget svært at kunne vise us at man har penge nok til at invitere nogen til dk . Og selvfølgelig ser us på om du pludselig har penge på kontoen som skal garantere at du har penge nok . Og kommunen som betaler din start hjælp,vil også på et tidspunkt undre sig over, hvordan du kan finde penge . Når du beder om start hjælp og får bevilget det, så det er nok ikke den bedste måde at at få visum til din kæreste på.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: såå frustreret

Indlæg af fundiver199 » 19.11.2011 05:43:59

Måske havde det været nemmere, hvis din kæreste havde gjort sig den ulejlighed at rejse hen til ambassaden og aflevere sin ansøgning der. I øvrigt enig med closed1 i, at det ser noget underligt ud at være på starthjælp og alligevel have råd til at invitere nogen på besøg i Danmark og dække deres udgifter i den forbindelse.

Så vidt jeg ved, må du højest have 10.000 DKK i formue, så i værste fald risikerer du vel at blive mødt med et krav om tilbagebetaling af starthjælp, hvis du ikke kan gøre rede for, hvor pengene er kommet fra.

Jeg ville nok have valgt at vente med at invitere kæresten, til jeg havde fundet et job.

jovrose
Indlæg: 26
Tilmeldt: 19.05.2011 17:49:21

Re: såå frustreret

Indlæg af jovrose » 19.11.2011 10:30:51

Vi kan ikke vente til jeg har fundet arbejde.Jeg ved godt at man mister en masse respekt så snart arbejdsløs 'ordet' er involveret, men jobs hænger ikke ligefrem på træerne her. Jeg har fuld forståelse for og accepterer at vi ikke kan få familiesammenførelse før jeg har arbejde, men jeg synes vi skal have lov til at besøge hinanden. Hvis vi ikke havde et barn sammen kunne jeg måske godt vente , men hun skal have mulighed for at være med sin far selvom jeg ikke har arbejde, det skal ikke gå ud over hende. Vi har været sammen i 5 år, så det er svært at være fra hinanden på ubestemt tid. Hvad angår forsørgelse når man er på starthjælp, så ja det er svært men det er muligt, Jeg skal købe lidt mere mad men ellers koster han ikke noget at have boende og jeg har ikke mere end 10000 om måneden. Vi har det fint med at være fattige så længe vi er sammen og vores datter er tryg og glad. Jeg ringer til ambassaden på mandag og hører om min far kan inviterer istedet for.
Mit problem har ikke været det finansielle her, hvis de havde givet afslag fordi jeg ikke havde penge nok, så ville jeg acceptere det og tage den derfra. Mit problem er at de venter 2 uger inden de spørger efter opdateret dokumenter og så venter de yderliger 2 uger bare for at sige at de vil have flere opdateret dokumenter. Jeg synes ikke vi fortjener at blive behandlet sådan. Vores rettigheder er vel det samme i forhold til behandlingen af ansøgninger, selvom jeg er arbejdsløs!

jovrose
Indlæg: 26
Tilmeldt: 19.05.2011 17:49:21

Re: såå frustreret

Indlæg af jovrose » 19.11.2011 10:41:29

hov undskyld hvis jeg lyder sur og defensiv... Jeg søger og søger efter arbejde og hader at jeg skal have penge fra det offentlige for første gang i mine 36 år. Er bare træt af at det altid kommer til at handle om min arbejdsløshed over min ret og mit barns ret til kærlighed. Ved godt at i bare ønsker at komme med konstruktive råd!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: såå frustreret

Indlæg af fundiver199 » 19.11.2011 11:51:47

Du behøver ikke undskylde, og selvfølgelig skal skankepaven på konsulatet på Zanzibar passe sit arbejde og følge reglerne, hvilket hun åbenbart ikke gør. Som andre har skrevet, kan du overveje at klage over forholdet til Udenrigsministeriet. Men hvis du gør det, før din kæreste har fået visum, skal du nok lige koordinere det med ham, da det måske ikke just vil gøre "paven" mere venligt stemt over for hans sag.

Starthjælpen bliver jo snart afskaffet, hvilket så om ikke andet hjælper på din økonomi. Jeg håber, at du snart finder et job og ønsker held og lykke med jobsøgningen! Husk at meld dig ind i en A-kasse, så snart du finder et job. Så står I langt bedre fremover, hvis du skulle være uheldig at blive ledig igen.

jovrose
Indlæg: 26
Tilmeldt: 19.05.2011 17:49:21

Re: såå frustreret

Indlæg af jovrose » 23.11.2011 20:13:31

Så er der stemplet et visum i min kærestes pas og det kan afhentes på konsulatet imorgen :-) Han skulle jo med flyet imorgen tidlig så de fik lige ordnet det 1 dag for sent!!! Heldigvis var billetten jo ikke betalt og han kan komme på et fly næste uge.
Min far ringede til ambassaden i mandags for at spørge om han kunne garantere opholdet. Det var der ikke noget problem med, min fars bankudskrift blev accepteret og de kendte desuden min kæreste og synes han var så sød og høflig, så der ville jo ikke være noget problem. Hun kunne dog ikke garantere at de ville ordne det inden afrejse tidspunktet. Dagen efter fik jeg en mail der var afsendt lige inden ambassadens lukketid, der stod at der var sket en misforståelse og de skulle bruge 3 måneders lønseddler og bank udskrifter fra mig som viste bevægelse og ikke bare rådigheds beløb. For det første har de ikke på noget andet tidspunkt bedt mig om lønseddler, og for det andet havde min far jo lige dagen forinden arrangeret med dem at han skulle være forsørgeren. Det mest frustrende er at vi får mailen så sent at vi må vente til dagen efter for at ringe til dem i deres ene times telefontid. Jeg fik min far til at maile dem en VU2 blanket igår aftes, da jeg forventede at de ville spørge om det. Da vi endelig kom igennem på telefonen idag fik vi at vide passet med visum var på vej til Zanzibar, det var så det... Hele dette forløb har været rigtig træls og følelsesladet. Når han er heroppe kan vi snakke om det og så formulerer et klagebrev til udlændingestyrelsen. Mit problem har ikke været de dokumenter de har spurgt efter, det har været deres tidsspilde igennem hele forløbet. Det har taget dem halvanden måned for at sige de skulle bruge lønseddler 2 dage inden afrejse tidspunktet. vi kunne have fået visummet for et måned siden hvis de på en gang havde sagt præcis hvad de mente de manglede.
Nu vil vi nyde vores tid sammen og håbe at den næste gang vil blive mere problemfrit :-)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: såå frustreret

Indlæg af mh1 » 24.11.2011 01:50:55

:) Jamen tillykke med det! Og sørg nu for at nyde den tid, I kan være sammen. Jeg har levet i pendlerægteskab i flere år (heldigvis nu overstået), så jeg ved hvordan det er.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar