Flytte til Sverige - tidsfrister og dokumentationskrav.

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
annabacher
Indlæg: 35
Tilmeldt: 18.09.2011 11:34:05

Flytte til Sverige - tidsfrister og dokumentationskrav.

Indlæg af annabacher » 08.10.2011 18:49:11

Kære ÆUG

Først og fremmest mange tak for dette fantastiske site med så megen god information og hjælpsomme brugere og administratorer.

Jeg rejser om lidt over en måned til Peru for at blive gift med min kæreste og vi vil derefter med det samme søge om schengenvisum til Danmark til ham. Jeg regner ikke med at det bliver et problem at udstede visaet, selv hvis han kun køber en enkeltbillet til DK, da jeg følges med ham på hele turen til DK og kan forklare eller dokumentere hvis der skulle stillet spørgsmål i evt. grænsekontrol.

Planen er at vi derefter skal flytte til Sverige. Han har jo 90 dages lovligt ophold i DK på sit visum, og dermed ret til indrejse i Sverige med mig i denne periode. Men hvad med retten til 3 mdrs ophold i Sverige uden at registrere sig, er det uafhængigt af, om hans visum udløber eller hvad? Dvs. hvis vi flytter til Sverige dag nr. 87 kan vi så stadig være i Sverige i 3 mdr. inden at søge om opholdskort til ham? Ellers er de 90 dage i DK jo egentlig lig med de 3 mdr i Sverige og vi får lidt mere travlt med det hele.
Jeg satser på at det MÅ være muligt at finde bolig i Sverige i løbet af 3 mdr., hvis vi søger geografisk bredt og ikke har høje krav til størrelse, beliggenhed osv.
Min næste betænkelighed er så det med arbejde, for selvom jeg godt ville kunne gå som 'selvforsørgende' i Sverige ville jeg langt foretrække at blive registreret som 'arbejdstager' da dette jo fjerner kravene til økonomisk dokumentation når vi engang vender tilbage til DK. Eller kan dette ændres undervejs, kan jeg godt starte deroppe som selvforsørgende og derefter ændres til arbejdstager? For ellers kræver det jo at jeg har fundet arbejde og har styr på dokumentationen, ansættelseskontrakt osv., indenfor de 3 første mdr. Og registreringen så endda skal ske inden hans visum udløber har vi 3 mdr. til at finde bolig og arbejde i Sverige, fra den dag han lander i DK.

Er der nogen der kan forklare hvordan det fungerer?

Vi har i princippet ikke vanvittigt travlt med at komme tilbage til DK bagefter, det vigtigste er at sikre hans fortsatte lovlige ophold her i norden, og så vidt jeg har forstået er han da fri til at rejse med mig fx i weekenderne til DK, ikke?

Er der desuden nogen der har nogle tips om danskundervisning mens man bor i Sverige? For når vi flytter tilbage til DK er han jo berettiget til en maaaaaasse kommunalundervisning i kraft af EU-familiesammenførelsen, men det ville jo være rart at kunne komme igang og også give ham en form for hverdag før alle papirerne er i orden.

Mht. svensk cpr-nr., er der så ikke også noget med at det skal være på plads allerede før vi søger opholdskort? Hvordan bliver det det?

På forhånd mange tak for hjælpen

Mvh anna

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Flytte til Sverige - tidsfrister og dokumentationskrav.

Indlæg af skaanebo » 08.10.2011 20:23:54

Vær OBS på at visum kun udstedes mod forevisning af en returbillets, ligesom flypersonalet kan afvise at medtage en person uden billet videre ud af schengen. Så selv om I rejser sammen går det ikke at rejse på en enkeltbillet, medmindre I søger efter EU-regler i stedet, hvor duførst bosætter dig i Sverige.

Nordstjernen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 19.11.2007 02:07:55
Geografisk sted: Sverige

Re: Flytte til Sverige - tidsfrister og dokumentationskrav.

Indlæg af Nordstjernen » 08.10.2011 23:44:03

Nu koster en returbillet ikke ret meget mere end en enkeltbillet, så ville det ikke være mindre nervøst bare at købe en retur og så have nogle penge med, bare for en sikkerheds skyld. Det ville da trods alt være ærgeligt at blive sendt hjem, inden han overhovedet kan søge om opholdskort.

For det andet, så er det jo et Schengenvisa, som I vil få udstedt, så de 90 dage gælder for hele EU. Jeg ved ikke så meget om visa, da min mand er fra Chile, men jeg har forstået, at der er forskel på turistvisum og visum for at slutte sig til EU-borger. Eksperterne må tage sig af de nøjagtige regler. Men mon ikke, det evt. kunne forlænges til et halvt år, hvis I søgte om det?

Jeg går ikke ud fra, at det er decideret væsentligt, hvad du søger som mht. at vende tilbage til Danmark, idet det jo vil fremgå af din danske ansøgning, at du har arbejdet, mens du var i Sverige.. Er dog ikke helt sikker, men det ville da ikke være retfærdigt?

Mht. danskundervisning, så kommer det nok lidt an på, hvad han taler (kun spansk?), idet der jo findes dansk-kurser for svenskere på aftenskole. Ved faktisk ikke, om der findes noget, der foregår på engelsk...

Det svenske CPR får du, når du registerer, at du er flyttet til Sverige, altså når du anmelder flytning. Det får du ved at "folkbokföra" dig på Skatteverket http://www.skatteverket.se

Har du i øvrigt læst guiderne her på siden under "Jeg vil..."?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Flytte til Sverige - tidsfrister og dokumentationskrav.

Indlæg af fundiver199 » 09.10.2011 07:36:48

Som andre har skrevet, går det absolut ikke at rejse på en enkeltbillet, så glem alt om det. Måske kan I finde en billet, hvor returdelen kan refunderes delvist, såfremt den ikke benyttes. Eller måske kan I spare nogle småpenge ved at købe en enkeltbillet til Danmark og så en billet retur til Peru fra et andet Schengenland, og så få den refunderet. Og så må historien være, at I sammen agter at besøge f.eks. Spanien, og at din mand herefter rejser hjem direkte derfra. Men en billet ud af Schengen er et absolut og ufravigeligt krav. Ellers kommer din mand aldrig ombord på flyveren.

Med hensyn til at opnå status som arbejdstager, så opnår man denne status, hvis man arbejder i et andet EU-land i et "ikke ubetydeligt omfang". Og det er ikke af nogen betydning for sagen, om man forinden har boet i det samme land som studerende eller "person med tilstrækkelige midler". Det afgørende vil være, at du har arbejdet i Sverige i tiden op til, at I flyttede til Danmark.

Danskundervisning i Sverige må man selv betale for, og der er desværre ret langt ventetid på "svensk for indvandrere".

Det må anbefales, at din mand søger svensk opholdskort, før hans visum udløber. Bla. fordi det jo ikke kan dokumenteres via stempler i hans pas, hvornår han er indrejst i Sverige. Det kan kun dokumenteres, hvornår han er indrejst i Schengen, så I bør regne fristen på 3 måneder fra den dato.

Hvis I først flytter til Sverige 3 dage før, hans visum udløber, må i bare tage hen på Migrationsverket som en af jeres første handlinger. Jeg forstår heller ikke helt, hvorfor det er noget stort problem, for I skal jo derhen alligevel.

annabacher
Indlæg: 35
Tilmeldt: 18.09.2011 11:34:05

Re: Flytte til Sverige - tidsfrister og dokumentationskrav.

Indlæg af annabacher » 09.10.2011 09:21:13

Okay, det lyder til at det må blive en returbillet under alle omstændigheder. Er det så ok at han rejser med retur og jeg selv kun har en enkelt? Det kan der vel ikke blive bøvl ud af?

Nej, det er ikke noget problem at skulle til migrationsnetværket, prøver bare at få styr på hvad det er der skal ordnes og i hvilken rækkefølge.
Altså først skal der selvfølgelig findes en bolig. Og før kontrakt osv. er på plads og vi flytter derop kan vi vel ingenting gøre.
Derefter skal vi, så vidt jeg har forstået, folkebogføres hos skatteverket først og få cpr-nr, før vi kan søge opholdskort? Og det må tage op til 6 uger, så derfor synes jeg da det må være problematisk at flytte til sverige kun 3 dage før visaet udløber. Der skal jo være noget dokumentation på plads for at søge det ene og det andet.

MVH Anna

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Flytte til Sverige - tidsfrister og dokumentationskrav.

Indlæg af fundiver199 » 10.10.2011 05:20:01

Selvfølgelig er det i orden, at du rejser på en enkeltbillet. Du er jo dansk statsborger, og der er jo ikke noget underligt i, at du bliver i Danmark, efter at din mand rejser hjem. Der står ingen steder i loven, at ægtefæller altid skal være sammen.

Det er et krav for udstedelse af opholdskort, at du kan fremvise en form for dokumentation for, at du opholder dig i Sverige. Men naturligvis er det ikke et krav for ansøgning om opholdskort.

Der er jo intet usædvanligt i, at en unionsborger tager sin ægtefælle med sig, når han/hun flytter til et andet EU-land. Tværtimod er det netop den situation, som reglerne primært har til formål at tilgodese. Og når unionsborgeren selv lige er flyttet, så kan han/hun selvfølgelig ikke fremvise noget registreringsbevis, som myndighederne må være op til 6 måneder om at udstede. I stedet udstedes registreringsbevis og opholdskort vel så typisk samtidig, så myndighederne kun behøver at tage stilling til sagen en gang.

I Sverige skal en dansk statsborger så ikke have noget registreringsbevis men blot et svensk personnummerbevis, som skal udstedes af en anden svensk myndighed nemlig Skatteverket. Men hvordan de to svenske myndigheder vil koordinere deres arbejde indbyrdes, det er selvfølgelig deres problem og ikke jeres.

Det kan da godt tænkes, at Migrationsverket vil foreslå jer at vente med at aflevere en ansøgning om opholdskort, til du har fået dit personnummer, så de kan færdigbehandle sagen med det samme uden at vente på det. Men så har Migrationsverket jo dermed også accepteret, at din mand først søger om opholdskort, efter at hans visum er udløbet. Og så kan de selvfølgelig ikke komme bagefter og sige, at nu skal han f.eks. have en bøde for det.

Pointen er, at I har nogen rettigheder, og de svenske myndigheder kan selvfølgelig ikke tage de rettigheder fra jer ved at arbejde langsomt. Det er jo heller ikke sådan, at hvis kommunens sagsbehandler er langsom, så kan man først få folkepension som 70-årig.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 123:DA:PDF

2. Med henblik på udstedelse af opholdskort kræver medlemsstaterne forevisning af følgende dokumenter:

a) et gyldigt pas

b) et dokument, der attesterer, at der består en familiemæssig tilknytning eller et registreret partnerskab

c) bevis for registrering, eller hvis der ikke findes nogen registreringsordning, enhver anden dokumentation for ophold i værtsmedlemsstaten for den unionsborger, de ledsager eller slutter sig til

Besvar