kan det passe?

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

kan det passe?

Indlæg af onelove » 07.10.2011 08:19:06

Hej forum!

Jeg var en tur på MV igår. Nu er det sådan at min syriske mand og jeg ansøger om FS (nationale regler) fra Tyrkiet hvor han har opholdstilladelse frem til 3. januar. Vi har knoklet for at forlænge hans opholdstilladelse, og finde en måde at gøre det på men det er indtil videre ikke lykkedes.
Han skal til interview på det svenske konsulat i Istanbul den 2. november, og hans ansøgning blev afleveret den 4. august. Dvs. at MV teknisk set har frem til maj 2012 at træffe en beslutning. Jeg har været på MV tidligere, de fandt hans dokumenter og forsikrede mig om at alting ser ud som det skal.

Igår tog jeg på MV igen, fordi det endnu ikke er lykkedes for os at finde en måde at forlænge hans opholdstilladelse i Tyrkiet. Jeg ville spørge om der var mulighed for at få prioritet eller bare få fremskyndt beslutningsprocessen på nogen måde fra vores side.

Det jeg blev mødt af gav mig store håb som virker for godt til at være sandt. Jeg fik besked på at min mand kan søge om Schengen visum og få det, og at han kan blive i Sverige med mig indtil afgørelsen kommer. De sagde at han endda kan blive interviewet her i stedet for at være i Istanbul.

Jeg spurgte om det vil have nogen konsekvenser for afgørelsen at han ikke befinder sig i det land han ansøger fra og der blev svaret nej. Vores største frygt er at i tilfælde af en afvisning at de sender ham tilbage til Syrien.
Jeg har stirret og tjekket Utlänningslagen hele natten, men er bange for at misforstå noget siden mine juridiske evner er ikke særlig udviklede. Jeg spurgste også beslutningstageren (MV) om hans forslag ikke modsiger
"Du får inte befinna dig i Sverige när Migrationsverket prövar din ansökan"
men han sagde nej.

Jeg vil bare så gerne være sikker at dette er en reel mulighed og ikke bare en brøler.
Er der nogen der evt. kan hjælpe med lidt afklaring?

Tusind tak på forhånd!

Ida.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: kan det passe?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 07.10.2011 09:33:22

De oplysninger du har fået fra Migrationsverket er helt korrekte.

Det lyder måske forvirrende, når du finder én ting på nettet og en medarbejder siger noget helt andet. Men forklaringen er her:

Det du har fundet på nettet, har noget med de nationale svenske regler at gøre, og dér er det korrekt, at han ikke må opholde sig i Sverige under sagsbehandlingen.

Det som Migrationsverkets gode medarbejder snakker om, er EU-retten om fri bevægelighed. Det er et helt andet regelsæt, som ikke må blandes sammen med de rent nationale regler.

Det betyder helt lavpraktisk, at når du allerede bor i Sverige og opfylder alle krav, kan din mand søge et visum, som skal udstedes senest 2 uger efter ansøgning er indleveret til myndighederne. Derefter kan han rejse op til dig og dér søge om svensk EU-opholdskort.

Med EU-retten i hånden, har han ret til at blive i Sverige mens sagsbehandlingen foregår. Han har ligeledes ret til at søge og tage imod svensk arbejde samt få lægelig assistance på lige fod med svenskerne. Dette gælder fra det sekund han afleverer sin ansøgning om opholdskort til Migrationsverket.

Opholdskort skal han søge om senest 3 måneder efter sin ankomst til Sverige. Og du skal have et såkaldt registreringsbevis.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: kan det passe?

Indlæg af fundiver199 » 07.10.2011 09:44:25

Ja medarbejderen på Migrationsverket har givetvis troet, at I ønskede at benytte jer af EU-reglerne, da du jo er dansk statsborger, og det er, hvad de fleste danske statsborgere gør. Ved nationale svenske regler må man stadig ikke indrejse i Sverige, før ansøgningen er behandlet.

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

Re: kan det passe?

Indlæg af onelove » 07.10.2011 14:23:58

Tak for svarene.
Jeg vil bare lige påpege at MVs medarbejder er fuldkommen klar over at vi søger FS igennem nationale regler. Han siger at min mand samtidig med det her kan søge om Schengen visum og være i Sverige indtil han får en beslutning på vores anmodning om FS (nationale regler).
Jeg har spurgt ham om det ikke er modstridende, men han siger at det er min ret som EU borger selvom vi allerede er i gang med FS.

Kan i finde noget bevis/tidligere sager hvor det kunne fungere sådan her? Jeg tør ikke glæde mig men det ville jo være løsningen på alle vores problemer.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: kan det passe?

Indlæg af mh1 » 07.10.2011 14:34:21

Jeg ville bede om at få det på skrift. Jeg mener at have set noget om, at det er en ny praksis i Sverige, men husker ikke hvor.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: kan det passe?

Indlæg af fundiver199 » 07.10.2011 15:12:50

Helt enig med mh. Ud fra EU-retten kan man ikke nægte din mand et visum. Men man kan afslå ansøgningen om FS efter svenske regler med den begrundelse, at din mand allerede er indrejst i Sverige. Så det, I skal sikre jer, er, at det ikke får negativ betydning for hans ansøgning om FS, hvis han indrejser i Sverige.

Herudover må I så også bede om at få forklaret, hvordan I skal forholde jer, hvis ansøgningen ikke når at blive færdigbehandlet, før hans visum udløber. Efter EU-retten har han pligt til at søge opholdskort efter senest 3 måneder. Men det vil jo være lidt meningsløst, hvis der allerede er indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter svenske regler.

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

Re: kan det passe?

Indlæg af onelove » 08.10.2011 13:26:32

Tak for svarene - endnu en gang.
MH - jeg har ringet til medarbejderen igår og aftalt at jeg kommer forbi så han kan uddybe det lidt mere. Og at jeg forhåbentlig kan få det på skrift.
Når du siger du har set noget til en ny praksis i Sverige, kan du huske at det var noget i den her stil?

Det der undrer mig lidt er hans sikkerhed i hans påstand på trods af at han er fuldkommen klar over vores situation. Indtil videre virker det som om han blander EU og nationale regler sammen, men på den anden side er han jo meget mere bedre vidende end jeg er.
Tror i det er en god idé at tale med en anden medarbejder også? (hvis jeg kan finde en det er..)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: kan det passe?

Indlæg af mh1 » 08.10.2011 13:49:31

@ onelove, ja jeg mener, det var i et eller andet forum her, og netop en lignende situation, men nu kan jeg selvfølgelig ikke finde det.

Det, jeg kan finde er det her: http://www.migrationsverket.se/info/4222.html
hvor der står, at man i undtagelsestilfælde, bl.a. begrundet i sin tilknytning til det familiemedlem, der befinder sig i Sverige, kan få lov at søge (efter nationale regler) mens man opholder sig i Sverige.

Hvis man fx har ophold som ægtefælle til en arbejdstager, og dermed 'uppehållstillstånd på grund av anknytning till en familjemedlem i Sverige', så kan man søge om en NY opholdstilladelse uden at skulle ud.

DERFOR, hvis du i princippet godt kunne bruge EU-reglerne fordi du er dansk og arbejdstager ell.lign., så har din mand jo ret til ophold = 'uppehållstillstånd på grund av anknytning till en familjemedlem i Sverige', og kan derfor godt skifte mening og søge efter de nationale regler, og afvente resultatet mens han er i Sverige.
mh
Rådgiver for ÆUG

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

Re: kan det passe?

Indlæg af onelove » 08.10.2011 14:09:42

Alright.
Nu er jeg endnu mere overbevist om at medarbejderen på MV tager fejl. Fordi alt tyder på at vi skal starte med at få et Schengen visum til min mand og så søge igennem nationale regler efter min mands ankomst. Det han sagde til mig var at vi søger Schengen og venter på beslutningen for ansøgning om FS (national) som allerede er i gang.

Jeg tror jeg skal se trykte beviser på at dette er muligt på mandag når jeg skal på MV.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: kan det passe?

Indlæg af mh1 » 08.10.2011 15:05:58

Logikken - som de normalt har mere af i Sverige end i DK, når det gælder udlændingelovgivning - tilsiger, at det må være lige så gyldigt at hapse sig et Schengenvisum som ægtefælle til en EU-borger, selv om man har gang i en anden ansøgning efter andre regler, som det er at befinde sig i Sverige med ophold efter eksempelvis EU-retten og så søge om ophold efter nationale regler. Hvad er den praktiske forskel for Sverige som stat? = 0.

Jeg håber, du får det på skrift, så I kan få løst jeres gordiske knude :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

Re: kan det passe?

Indlæg af onelove » 10.10.2011 11:05:57

Her er hvad der skete på MV idag.

Jeg talte med den samme beslutningstager som sidst. Eftersom jeg har spurgt de samme spørgsmål havde han forberedt en udskrift til mig, som understøtter hans påstand om at min mand kan søge og får Schengenvisum, og at hans ansøgning om opholdstilladelse via nationale regler vil hverken blive afbrudt eller påvirket af at han er i Sverige.

Dette er uddraget som medarbejderen printede ud til mig.
MIG 2009:37
EES medborgares familjemedlemmar kan få undantag från huvudregeln i 5 kap. 18§ utlänningslagen (2005:716) om att en utlänning som vill ha uppehållstillstånd i Sverige på grund av anknytning ska ha ansökt om och beviljats ett sådant tillstånd före inresan i landet. En sådan ansökan om uppehållstillstånd kan i enlighet med 4 kap. 17§ utlänningsförordningen (2006:97) prövas trots att de befinner sig här i landet. Vidare förhindrar inte det förhållandet att ett äktenskap mellan tredjelandsborgaren och EES medborgaren ingåtts först i Sverige att uppehållsrätt kan föreligga.
Kan jeg tillade mig at være glad nu?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: kan det passe?

Indlæg af mh1 » 10.10.2011 17:39:09

:D :D :D
mh
Rådgiver for ÆUG

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

Re: kan det passe?

Indlæg af onelove » 11.10.2011 12:17:10

:D jeg kan godt lide dit smil mh. :)

Eftersom jeg skal til Istanbul om en uges tid, er jeg i gang med at forberede de nødvendige dokumenter nu. Min mand gør det samme.

:?: vedr. Schengen ansøgning:
sp. 23 Memberstate first entry - siden han skal lande i Kastrup så skal han vel skrive DK her?
sp.24 Number of entries requested - vi skal jo bare være i Sverige og DK hvad vælger man så?
sp. 25, 29 & 30 er ret svære at besvare fordi vores situation er lettere besværlig. Nogen bud?

:?: vedr. min mands dokumentation:
Besluttageren på MV sagde at min mand ikke har brug for en forsikring fordi jeg er forsikret her og i DK. Han sagde at det eneste min mand havde brug for af dokumentation var væres vigelsesbevis.
Men hvis man kigger her http://swedenabroad.se/Page____58269.aspx , så er der mange andre ting han skal have med. Jeg går ud fra at disse gælder for tyrkiske medborgere?
Så ummiddelbart ser hans dokumetationsliste ud således:
1. Ansøgning udfyldt og underskrevet
2.Family detail appendix
3.Kopi af pas
4. billede

Stemmer det?


:?: vedr. mine dokumenter
1. kopi af pas + svensk id
2. inbjudan (personbevis)
3. Kontrakter fra mine to deltidsjobs (har kun fået en lønseddel fra hver indtil videre så de kommer også med) + SU udskrift
4. Invitation, no. 241011
mangler der noget?

Hvis der er noget jeg mangler sig endelig til. :) (flybilletter evt.?)

:) ida

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: kan det passe?

Indlæg af fundiver199 » 11.10.2011 12:35:14

Vedr. ansøgningsskemaet:

Rubrik 23: Formålet med denne rubrik er kun at afgøre, hvilket schengenland, der skal behandle ansøgningen. Hvis man tilbringer omtrent lige meget tid i flere forskellige lande skal ansøgningen nemlig behandles af det land, man først kommer til. I jeres tilfælde er der ingen tvivl om, at ansøgningen skal behandles af Sverige, da Sverige er det primære rejsemål. Og I skal derfor skrive "Sverige" i rubrik 23. Din mands valg af rejserute er ikke afgørende. Det afgørende er alene hans destination. Og nej: Det er ikke særlig logisk.

Rubrik 24: Formålet med rejsen er jo bosætning i Sverige, så derfor søger din mand kun om 1 indrejse i Schengen. Når han har fået sin svenske opholdstilladelse, kan han rejse ind og ud af Schengen, som han vil, uden visum.

Rubrik 25: Skriv 90 dage. Eller et lavere antal dage, hvis det passer med rejsedatoerne på din mands returbillet.

Rubrik 29 og 30: I skal angive datoerne på den købte eller reserverede billet. Hvis din mand rejser på en enkeltbillet, hvilket er lovligt men sikkert meget bøvlet, må I sætte en streg i rubrik 30. Men ofte koster returbilletter ikke meget mere end enkeltbilletter, så overvej nøje om det er penge, der er værd at spare. Hvis din mand rejser på en enkeltbillet, bør han have et brev med fra ambassaden, som forklarer, at dette er ok, fordi han er omfattet af de særlige EU-regler. Man kan også få flybilletter, der kan refunderes mod gebyr.

Vedr. din mands dokumentation: Han skal også vedlægge en kopi af jeres vielsesattest.

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

Re: kan det passe?

Indlæg af onelove » 01.11.2011 11:15:50

Hej igen igen,

Jeg kan med (verdens største) glæde meddele at min mand har fået et Schengen visum nu. Vi ansøgte den 20. oktober, og han fik det den 31. De har udstedt ham et visum frem til 28/11 fordi MV er bekendt med sagen og de har godkendt visummet således at kan kan vente i Sverige indtil han får afgørelsen på vores FS. Han lander i aften i Kastrup Lufthavn. :) :) :)
Han har kun en enkeltbillet som konsulatet i Istanbul og MV har sagt go for. Vi har spurgt om et ekstra bevis fra konsulatet siden han ingen retur billet har, men de sagde at det er unødvendligt selvom han lander i DK først. Jeg har kontaktet lufthavnens vagthavende (paskontrol osv.) og han sagde hvis der nu bliver nogen spørgsmål så vil de ringe til mig, men at det forventer han nu ikke.

Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde kunne takke alle jer her i forummet. Det er et fantastisk arbejde i gør som virkelig hjælper enormt mange mennesker. Endnu en gang, tusind tak for jeres enorme støtte og hjælp. :)

Ida

Besvar