Indlæg
af fundiver199 » 23.02.2011 16:41:23
Din mand skal med til Tyskland, fordi EU-reglerne kun sikrer dig ret til at bevare et familieliv, som du har etableret i et andet EU-land, når du flytter tilbage til dit eget land. Hvis du først etablerer familielivet, efter du kommer hjem til Danmark, så er du ikke omfattet af EU-reglerne, og så er I henvist til at søge om FS efter de danske regler.
I det engelsksprogede forum er der en lang tråd, som er startet af en hollandsk kvinde, som flyttede til Belgien, og hvis mand fik afslag på sin ansøgning om opholdskort i Holland med den hovedbegrundelse, at han under hele kvindens ophold i Belgien havde været indlagt på et hospital i Holland. Han havde kun besøgt hende en enkelt weekend, og det var altså ifølge de hollandske myndigheder ikke nok til, at man kunne sige, at parret havde etableret et familieliv i Belgien.
ÆUG opfordrer ikke gerne til at overtræde loven. Men hvis valget står mellem, at du rejser alene til Tyskland, og at din mand ledsager dig på rejsen uden et gyldigt visum, fordi den tyske ambassade i København ikke vil udstede et sådant til ham, så er det sidste langt at foretrække.
Den mest regulære måde at gøre tingene på i den situation er dog, at din mand accepterer det afslag, som han har fået i Danmark, rejser hjem og herefter søger om et visum til Tyskland, når du har etableret dig i Tyskland.
Uanset hvad I vælger, så må I være forberedt på, at jeres sag nok bliver noget ”tungere” og mere langvarig end en gennemsnitlig sag. Problemet er nemlig, at når man først har søgt om asyl uden at være berettiget til det, så er man i myndighedernes øjne stemplet som en desperado, der blot for enhver pris vil sikre sig en adgangsbillet til det forjættede Europa. Og derfor vil I møde modvilje hos de fleste offentlige myndigheder, og I vil automatisk være under mistanke for både proformaægteskab, proformaadresse og alt muligt andet snyd og fup.
Det kan godt lade sig gøre at bruge EU-reglerne, selvom man er gift med en afvist asylansøger, men p.g.a. ovenstående må man være ekstra omhyggelig med at kunne fremlægge uafviselig dokumentation for, at man er omfattet af de rettigheder, som man kræver.