Her er min situation, håber i har tid til at hjælpe os på vej.
Min kæreste og jeg overvejer at blive gift og søge om familiesammenføring her i Danmark. Og sådan som jeg forstår de nye regler skulle vi gerne opfylde dem, men her er vores situation.
Min kæreste og jeg er begge over 24 år, jeg er dansk statsborger, og har danske gener så langt tilbage jeg kender til. Jeg har en kandidatgrad og et velbetalt job, og en 2 værelses lejlighed og burde derfor være i stand til at opfylde forsørger kravet og stille den nødvendige bankgarenti. Jeg bor ikke i en ghetto
Hun har været på besøg hos mig i Danmark før så hvis det er et krav, opfylder vi også det. Vi vil sandsynligvis gifte os i USA for at hun kan få flest mulig af sine familiemedlemmer med til vielsen, men det forventer jeg ikke vil skabe nogle problemer. (Vi har ingen børn og ingen af os har været gift før).
- Er det sandsynligt at vi kan få FS? Og hvor lang tid vil i tro behandlingen af sagen vil tage, de sædvanlige 6 måneder?
Vi har overvejet forskellige muligheder bl.a. svensker modellen, som fint kunne lade sig gøre da jeg arbejder i københavn og sagtens kunne pendle på arbejde fra Malmø. Det ville dog bare være lettere hvis vi kunne blive boende i Danmark. Vil svensker modellen være at fortrække rent tidsmæssigt?
Personligt vil jeg gerne flytte til USA, da jeg absolut ikke bryder mig om udviklingen af den danske udlændinge og skatte politik, men min kommende kone vil rigtig gerne bo i Danmark, hun synes det er så fredfyldt og idylisk her, men græsset er jo altid grønnere på den anden side
Jeg har forstået det sådan at mens US behandler sagen har hun processuelt opholdstilladelse.
- Men er det rigtig forstået at dansk undervisning mens sagen behandles skal betales af os?
- Og hvordan forholder det sig, med uddannelse hvis hun gerne vil tag en dansk uddannelse (f.eks. som skolelærer), skal vi så selv betale for det? Eller bliver det gratis når familiesammenføringen er gennemført?
På forhånd tak.