Forlængelse

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
b17
Indlæg: 19
Tilmeldt: 28.01.2011 21:05:37

Forlængelse

Indlæg af b17 » 28.01.2011 21:11:13

Hej alle.

Nogen der har søgt om forlængelse af visum til deres ægtefælle?
Har læst på nyi danmark at det godt kan lade sig gøre. Men synes ikke rigtigt at krave er stille tydligt nok op.. Nogen der har kendskab til hvordan det hele hænger sammen?

Mvh B17

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse

Indlæg af fundiver199 » 31.01.2011 12:34:09

Som udgangspunkt bliver et schengenvisum kun forlænget, hvis der foreligger en nødretslignende situation. F.eks. alvorlig sygdom hos den rejsende eller måske det familiemedlem, som han/hun besøger, eller hvis al flytrafik er indstillet til den rejsendes hjemland.

Hvis der bare er tale om, at man har ombestemt sig og gerne vil blive lidt længere tid i Danmark, så afslåes en ansøgning om forlængelse helt rutinemæssigt – også selvom man har opholdt sig mindre end 90 dage i Schengen.

Men har man kun været f.eks. 45 dage i Schengen, så kan man jo straks efter sin hjemkomst søge om et nyt visum for de resterende 45 dage. Du skriver intet om, hvorfor din mand ønsker at søge forlængelse af sit visum, så derfor er det svært at vurdere jeres sag nærmere eller i øvrigt give jer gode råd.

b17
Indlæg: 19
Tilmeldt: 28.01.2011 21:05:37

Re: Forlængelse

Indlæg af b17 » 01.02.2011 21:07:28

Tak for dit svar.

Jeg ønsker at undersøge det fordi at vi skal have et barn imens at han er her. Men der er jo ingen garanti for hvornår jeg præcis føder, så kunne da være dejligt at få en forlængelse.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse

Indlæg af fundiver199 » 01.02.2011 22:17:34

Det bliver der næppe taget hensyn til, da man med fuld rette vil sige, at I så bare kunne have planlagt rejsen, så han ville være her på det forventede tidspunkt for fødslen. Det kan jo nemlig ikke komme bag på jer, at din mands visum udløber, før du skal føde, så I kunne jo bare have valgt, at han kom hertil noget senere.

Men I har da lov til at søge og på prøvet jeres sag, det kan der ikke ske noget ved. Din mand skal dog være meget omhyggelig med at overholde den udrejsefrist, som bliver fastsat, når han får afslag på sin ansøgning, så han ikke pådrager sig et indrejseforbud i 3 år.

Besvar