Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

[fundiver199]

Senest opdateret 7. september 2013

SP: Skal min ægtefælle/partner søge om opholdskort, inden vi flytter til et andet EU-land?

Svar: Nej det er ikke nødvendigt. Din ægtefælle/partner skal alene være i besiddelse af et gyldigt visum, hvis han eller hun kommer fra et visumpligtigt land. Din ægtefælle/partner skal herefter søge om et opholdskort i det land, hvor I har bosat jer, senest 3 måneder efter jeres indrejse.

Det er en smagssag og afhænger af den konkrete situation, om det er bedst at lade din ægtefælle/partner søge visum til Danmark, før du flytter til det andet land, eller vente med at søge, til du allerede er flyttet, og så søge visum til det land, hvor du har bosat sig.

Ved flytning til EU/EØS-lande, som ikke er med i Schengen, skal din ægtefælle/partner altid søge visum til det pågældende land, såfremt han/hun er visumpligtig. Storbritannien, Irland, Bulgarien og Rumænien er pt. ikke med i Schengen.

SP: Er det muligt at søge om opholdskort, inden vi flytter til et andet EU-land?

Ja det er i hvert fald i nogle EU-lande muligt at søge om opholdskort, inden du flytter, således at papirarbejdet med lidt held kan være overstået, allerede inden din ægtefælle/partner ankommer. Denne løsning er måske værd at overveje, hvis du allerede er flyttet til det andet land, og din ægtefælle/partner alligevel har nogle ting, som skal gøres færdige i hjemlandet.

Det samme gælder, hvis I senere ønsker at flytte fra det andet EU-land og tilbage til Danmark. I den situation kan I vælge at søge i forvejen, hvis I gerne vil undgå risikoen for at få et afslag, efter I er flyttet. Vælger I den fremgangsmåde, så får I en form for forhåndstilkendegivelse af US om, at din ægtefælle/partner vil kunne få et opholdskort i Danmark, såfremt I inden for 6 måneder gør alvor af planerne om at flytte ”hjem”.

SP: Skal jeg arbejde i et andet EU-land for at få min ægtefælle/partner til Danmark efter EU-reglerne?

Svar: Nej det behøver du ikke. Retten til fri bevægelighed i Europa gælder også for studerende, pensionister og alle andre, som kan klare sig selv økonomisk. Tidligere tolkede Danmark reglerne mere restriktivt, men det blev heldigvis lavet om i oktober 2008. Du kan derfor sagtens bosætte dig i Sverige eller Tyskland, beholde dit job i Danmark, og efter et stykke tid flytte tilbage til Danmark og tage din ægtefælle/partner med dig. Det er der allerede rigtig mange, som har gjort siden oktober 2008.

SP: Hvilke krav stilles der til min økonomi?

Svar: Det afhænger af, hvilket EU-land du bosætter dig i og hvilken status, du har i det pågældende land.

* Hvis du er arbejdstager, d.v.s. arbejder mindst 10-12 timer om ugen i det EU-land, hvor du har bosat dig, kan der ikke stilles nogen krav til din økonomi, hverken medens I bor i det andet EU-land, eller hvis I senere flytter til Danmark.

* Hvis du bosætter dig i et andet EU-land som "person med tilstrækkelige midler", f.eks. grænsegænger, så skal du dokumentere overfor myndighederne, at I kan klare jer selv, så jeres ophold i det pågældende EU-land ikke bliver en byrde for det sociale system. Hvis du har en indkomst, som svarer til den laveste sociale ydelse i det pågældende land for det antal mennesker, som din husstand består af, så opfylder du med sikkerhed kravet om at råde over "tilstrækkelige midler". Er din indkomst lavere end dette, skal myndighederne foretage en vurdering af din personlige situation for at afgøre, om du alligevel råder over tilstrækkelige midler.

* Er du studerende, d.v.s. læser du i det EU-land, hvor I har bosat jer, kan du opfylde forsørgelseskravet alene ved at underskrive en erklæring. Flytter I senere til Danmark, så skal du du råde over "tilstrækkelige midler" på lige fod med dem, der f.eks. boede i Sverige som grænsegængere.

Du kan også opfylde kravet om at råde over tilstrækkelige midler ved at have formue, eller ved at nogen forpligter sig til at understøtte dig økonomisk. Det afgørende er således ikke, hvor dine midler kommer fra, men alene at du har dem.

SP: Hvor længe skal jeg bo i et andet EU-land, før jeg kan flytte tilbage til Danmark med min ægtefælle/partner?

Svar: Der findes ingen faste regler om, hvor længe du skal bo i et andet EU-land, før du kan antages at have udnyttet din ret til fri bevægelighed. De danske myndigheder har dog et vejledende udgangspunkt om, at 3 måneder er nok til at opfylde kravet til opholdets varighed. Men der skal stadig være tale om en "reel flytning".

Hvis I ønsker at flytte tilbage til Danmark relativt hurtigt, er det bedst og mest sikkert at blive i det andet EU-land, til ansøgningen er godkendt af Udlændingeservice.

SP: Hvilke krav stilles der til den bolig, jeg finder i et andet EU/EØS-land?

Svar: Der stilles som sådan ikke nogen krav til din bolig, for det tillader EU´s regler om fri bevægelighed ikke. Men hvis du senere ønsker at tage din familie med dig til Danmark efter EU/EØS-reglerne, så er dine boligforhold èn af de ting, som Udlændingeservice vil kigge på, når de skal vurdere, om du har haft et "faktisk og reelt ophold" i et andet EU-land.

Du skal således med Udlændingeservice egne ord have "taget de konsekvenser, der normalt følger af at være flyttet til et andet land" i form af at skaffe dig et passende sted at bo, oprette en bankkonto, åbne telefon, tegne forsikringer, indmelde eventuelle børn i skole eller institution, og så videre.

Udlændingeservice skriver direkte på deres hjemmeside, at hvis du har haft et kortvarigt ophold på et lejet værelse eller på en c/o adresse hos et familiemedlem eller en ven, så opfylder du efter deres mening "som udgangspunkt ikke betingelserne for at have haft et reelt og faktisk ophold". Og det betyder om ikke andet, at din sag vil blive gransket ekstra omhyggeligt, og at kravene til dokumentation, som ikke har med din bolig at gøre, vil være stærkt forøgede.

Som udgangspunkt må det derfor anbefales så vidt muligt at undgå at bo på en c/o adresse hos familie eller bekendte, og hvis man vælger at leje et værelse, så skal det helst ikke være af et familiemedlem, og man skal have både en lejekontrakt samt kvitteringer for den husleje, man har betalt. Endelig bør man i den situation være ekstra omhyggelig med at samle dokumentation for, at man reelt har haft bopæl i det andet EU/EØS-land, f.eks. ved at betale for sine dagligvareindkøb med et kreditkort i stedet for at bruge kontanter.

SP: Skal jeg sælge min danske bolig, før jeg flytter til udlandet?

Svar: Kun hvis du alligevel har planer om at sælge den. Ellers kan du sagtens nøjes med at fremleje den eller evt. lade den stå tom. At du en bolig stående tom i Danmark kan dog evt. være medvirkende til, at de danske myndigheder vil mistænke dig for at have haft proforma adresse i et andet EU-land. Så de samme overvejelser gør sig gældende her, som i ovenstående spørgsmål.

SP: Hvad gør jeg, hvis jeg bor til leje i Danmark og gerne vil beholde min bolig?

Svar: Du må tale med din udlejer og finde ud af, om der er mulighed for, at du kan fremleje din bolig, medens du er væk, eller bare lade den stå tom. Hvis du bor i en almennyttig bolig, kan du evt. få et tilbageflytningsbevis, således at boligforeningen tilbyder dig en anden lejlighed, når/hvis du vender tilbage til Danmark inden for et nærmere fastsat tidsrum.

SP: Skal min ægtefælle/partner bo sammen med mig i al den tid, jeg er i det andet EU-land?

Svar: Nej det er ikke nødvendigt. Men din ægtefælle/partner skal nå at slutte sig til dig, før du flytter tilbage til Danmark.

SP: Skal vi blive i det andet EU-land, indtil min ægtefælle/partner har fået et opholdskort?

Svar: Nej det behøver I ikke. Som følge af EF-domstolens kendelse i Metock-sagen, så stiller Danmark ikke længere krav om, at din ægtefælle/partner skal have haft opholdstilladelse i et andet EU-land, før I må flytte videre til Danmark.

SP: Kan vi så lade helt være med at søge om et opholdskort i det andet EU-land?

Svar: Ja det kan I for så vidt godt, hvis I er sikre på, at I kan nå at flytte videre til Danmark, inden din ægtefælles/partners visum udløber. Men det koster ikke noget at søge om opholdskort, og hvis I gør det, så er I mere frit stillet med hensyn til, hvornår I flytter videre til Danmark. Et opholdskort fra det EU/EØS-land, hvor I har boet sammen, vil også gøre det lettere at dokumentere overfor både Udlændingeservice samt andre myndigheder og arbejdsgivere i Danmark, at I faktisk har boet sammen i et andet EU/EØS-land, og at din ægtefælle derfor er omfattet af rettighederne i EU´s opholdsdirektiv.

SP: Betyder det noget, hvor vi bliver gift?

Svar: Nej det har ingen betydning for jeres rettigheder og muligheder, så længe ægteskabet er anerkendt af myndighederne i det land, hvor I bliver gift, og også ville være lovligt i Danmark.

SP: Må min ægtefælle/partner arbejde i Danmark, medens vi bor i Sverige eller Tyskland?

Svar: Ja men ikke uden en arbejdstilladelse. Din ægtefælle/partner skal altså først søge om en arbejdstilladelse hos Udlændingeservice, og om en sådan kan bevilges kommer an på, hvilken form for arbejde, der er tale om. At få arbejdstilladelse til et ufaglært arbejde er helt udelukket, men er der tale om kvalificeret arbejde er situationen en anden.

SP: Må min ægtefælle/partner studere i Danmark, medens vi bor i Sverige eller Tyskland?

Svar: Nej det er som udgangspunkt heller ikke muligt. Nogle uddannelser tillader dog, at din ægtefælle/partner kan tage enkeltfag eller et helt semester i Danmark, selvom I er bosat i Sverige eller Tyskland.

SP: Hvornår må min ægtefælle/partner begynde at arbejde?

Svar: Det må han eller hun lige så snart, I har ansøgt om et opholdskort i det land, hvor I har bosat jer. Det kan dog i praksis være meget vært at dokumentere overfor en arbejdsgiver, at man har denne ret, før man har fået sit opholdskort. Så i praksis er det næsten umuligt for din ægtefælle at begynde at arbejde, før opholdskortet er blevet udstedt.

SP: Jeg oplever, at læger, sygehuse og andre myndigheder kræver brugerbetaling af min partner, idet denne endnu ikke har fået sit opholdskort. Har de lov til det?

Svar: Nej det har de ikke. Af opholdsdirektivet fremgår det klart, at der ikke kan stilles ultimativ krav om forevisning af opholdskort, før man har ret til samme behandling som landets egne borgere. Problemet er imidlertid, at en 3. lands borger, som er gift med en dansk statsborger, får den samme kvittering fra Udlændingeservice for modtaget ansøgning, uanset om der søges efter de nationale danske regler eller EU/EØS-reglerne. Og derfor kan det være svært at dokumentere sin ret, før man har modtaget et opholdskort. I teorien kan man dog dokumentere sin ret ved at foreligge f.eks. et hospital de samme papirer, som man har vedlagt sin ansøgning om opholdskort, d.v.s. vielsesattest, lejekontrakt i det andet EU/EØS-land og så videre.

SP: Min kæreste vil gerne studere i Danmark. Kan hun læse gratis på universitetet, hvis vi gifter os og bruger EU-reglerne? Og kan hun få SU?

Svar: Som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger har man ret til ligebehandling med landets egne borgere. Der er kun to begrænsede undtagelser fra dette generelle princip, og de handler om retten til at modtage sociale ydelser under de første 3 måneder af sit ophold i landet, samt om retten til at modtage uddannelsesstøtte, hvis man ikke er arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager.

I 2013 er der afsagt en dom om uddannelsesstøtte ved EU-domstolen, som gik Danmark imod. Og den dom betyder, at også familiemedlemmer til danske statsborgere, der studerer i Danmark men har et fritidsjob ved siden af studierne på mindst 10-15 timer om ugen, burde kunne få SU i Danmark fremover.

SP: Hver sker der, hvis jeg bliver syg eller arbejdsløs og derfor ikke længere kan forsørge min ægtefælle/partner? Kan vi så få nogen form for økonomisk hjælp?

Svar: Som hovedregel vil I have samme ret til at hjælp som en rent dansk familie, der kommer i en lignende situation. Hvis jeres samlede indkomst p.g.a. din arbejdsløshed eller sygdom bliver så lav, at din ægtefælle/partner er berettiget til bistandshjælp, så har din ægtefælle/partner ret til at få denne hjælp på lige fod med en dansker.

Husk dog, at du ved familiesammenføring påtager dig et både socialt og økonomisk ansvar for et andet menneske. Og derfor er det selvfølgelig en rigtig god idè at være medlem af en A-kasse, så risikoen for, at I havner i en situation, hvor I bliver nødt til at bede socialkontoret om hjælp, bliver meget mindre.

SP: Kan vi risikere, at det får betydning for min ægtefælles/partners opholdstilladelse, hvis vi modtager sociale ydelser?

Svar: Ja det kan I godt. Men kun hvis I havner i en situation, hvor du ikke kan betragtes som arbejdstager (ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet), og hvor jeres samlede situation er sådan, at I må siges at være "en urimelig byrde" for det sociale system i det EU/EØS-land, hvor I bor.

Desuden gælder dette slet ikke, hvis I bor i det land, hvor du selv er statsborger, og du forinden har været arbejdstager i et andet EU-land. I så fald har du nemlig altid ret til at tage din familie med dig tilbage til dit eget land, også selvom du f.eks. er blevet syg. Det skyldes den kendelse, som EF-domstolen afsagde i Eind-sagen i 2007.

Dagpenge udbetalt af en A-kasse anses ikke for at være en social ydelse, og det samme gælder for boligsikring, SU m.m. Det er kun ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik, der i værste fald kan risikere at få betydning for din ægtefælles/partners opholdstilladelse i Danmark.

Dette er helt tilsvarende, hvad der gælder for dem, som har fået familiesammenføring efter de danske regler, se vejledningen her på hjemmesiden under "rådgivning", "familiesammenføring".

SP: Er der nogle ulemper ved at bruge EU-reglerne i stedet for de danske regler?

Svar: Ja det er der. Ved ophold efter EU-reglerne har din ægtefælle/partner kun ret til SU, hvis du selv er arbejdstager i EU-retlig forstand. Dette betyder, at du skal arbejde mindst 10-15 timer om ugen i Danmark.

Når I har boet 2 år i Danmark bliver din ægtefælle/partner dog berettiget til SU, såfremt I stadig er gift.

Ulempen ved EU-reglerne består altså alene i, at din ægtefælle/partner skal have boet i Danmark i 2 år, før han/hun bliver berettiget til SU, hvis du ikke selv arbejder i Danmark mindst 10-15 timer om ugen.

SP: Er der nogen fordele ved at bruge EU-reglerne i stedet for de danske regler, hvis man ikke har problemer med at opfylde de danske krav

Svar: Ja det er der. I slipper for bankgarantien, som koster penge at stille, og for Danskprøve 1, som ligeledes koster penge at tage, og som skal bestås efter 6 måneder for at bevare opholdstilladelsen. I slipper også for at opfylde boligkravet, både når I flytter til Danmark og igen efter 2 år, når der skal søges om forlængelse.

Ved anvendelse af EU-rettens regler får din ægtefælle desuden permanent opholdstilladelse efter 5 år uden andre krav end, at I stadig skal være gift og bo sammen i Danmark eller et andet EU-land.

Ved de danske regler skal din ægtefælle leve op til en række krav om arbejde og uddannelse og sprogprøve mm, som gør det langt mere usikkert, om og hvornår din ægtefælle kan få permanent opholdstilladelse. Du sikrer derfor din ægtefælle/partner meget bedre ved, at I søger efter EU-rettens regler.

EU-reglerne giver også bedre mulighed for familiesammenføring af børn, idet aldersgrænsen er 21 år i ste-det for 15, og i modsætning til de danske regler er der ikke noget krav om, at børnene ikke må have boet i en årrække hos deres anden forældre.

SP: Min kæreste er selv statsborger i et EU-land, hvad betyder det for vores muligheder for familiesammenføring?

Svar: Det betyder ingenting for jeres muligheder for familiesammenføring. Men det betyder, at din kæreste også har mulighed for at flytte til Danmark helt uafhængigt af dig, og uden at I behøver gifte jer eller have boet sammen i 18 måneder. Det kræver så bare, at din kæreste kan dokumentere, at han eller hun kan forsørge sig selv. F.eks. ved at finde et job i Danmark eller i et af vores nabolande.

Hvis din kæreste selv er statsborger i et EU-land, så kan han/hun også få opholdskort som ”person med tilstrækkelige midler”, hvis du skriver under på at ville forsørge ham/hende i al den tid, han/hun bor i Danmark. Dette vil for mange par være et attraktivt alternativ til at søge familiesammenføring efter de danske regler.

SP: Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?

Svar: Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål i denne "ofte stillede spørgsmål", så er du naturligvis meget velkommen til at oprette dig som bruger og skrive et indlæg i forum. Det er jo det, forum er der for.

Du er også altid velkommen til at sende en email til ÆUG´s rådgivning, hvis du ønsker at stille supplerende spørgsmål under lidt mere private former, end det er muligt i et forum.

http://www.aegteskabudengraenser.dk/?p= ... &m=contact

Hvis du ønsker at læse de danske myndigheders egen beskrivelse af EU-reglerne, så kan du gøre det på Udlændingeservice hjemmeside:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... eu-retten/

Selve EU´s opholdsdirektiv, hvor dine rettigheder som EU-borger er beskrevet, kan du læse her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 123:DA:PDF

[krikris]

det er en glimerende gennemgang og yderst fyldstgørende men det er nok en god ide at ændre følgende svar

SP: Jeg oplever, at læger, sygehuse og andre myndigheder kræver brugerbetaling af min partner, idet denne endnu ikke har fået sit opholdskort. Har de lov til det?

Svar: Nej det skyldes som regel, at den pågældende myndighed mangler kendskab til EU-reglerne og derfor behandler jer, som om I havde søgt familiesammenføring efter de danske regler. Af opholdsdirektivet fremgår det klart, at der ikke kan stilles ultimativ krav om forevisning af opholdskort, før man har ret til samme behandling som landets egne borgere. Et stempel i passet med kvittering for ansøgning om opholdskort er dokumentation nok.

"Et stempel i passet med kvittering for ansøgning om opholdskort er dokumentation nok."

Sådant et stempel findes desværre ikke! Man får "ansøgning indgivet om opholdstilladelse og arbejdstilladelse " som alle andre.
Komunner, sygehuse etc har ikke en kinamands chance for at vide, hvilket derektiv man har søgt under, da man heller ikke modtager nogen forklarende kvittering, så opholdskortsansøgernes rettigheder er nu ikke så indlysende i det virkelige liv.

Personligt har vi en meget forstående kommune, så min mand modtager danskundervisning på samme vilkår som andre EU borgere i kommunen, men det har da ikke lagt skjul på at de gerne snart ville se et svar fra US.....og vi har absolut ikke hørt en lyd fra US og indgav ansøgning 17 dec. 2009

Et kvitteringsbrev fra US til EU rets ansøger ville give dem arbejdsro og lette livet utroligt i ventetiden for ansøgeren og dennes danske familie.

[fundiver199]

Du har ret krikris, og teksten er hermed ændret.

[bonni24]

Hej:D

syntes det var en rigtig god gennemgang af tingene, men er dog nød til lige at være helt sikker på nogle af emnerne. Min mand og jeg har været gift siden januar, og han har været i dk på visum i foråret.. Han har så atter søgt og fik visum i løbet af to dage. den 8 nov. ankommer han så til DK. Min mand kommer fra Tunesien og taler flydende tysk, hvilket jeg også selv gør. jeg bor i sønderjylland altså meget tæt på den tyske grænse. Til dagligt er jeg fastansat i hjemmeplejen dog ufaglært, men da jeg er 25 og opfylder kravene til voksenløn har jeg søgt ind på sosu skolen. Mit spørgsmål er så om jeg når nu vi har søgt samt fået visum til dk godt kan planlægge udrejse til flensborg? altså jeg havde tænkt mig at finde lejlighed i en fart og så flytte hvorefter han så gerne skulle med selvom han er her på visum kan det lade sig gør? og det gør ingen forskel om jeg er under uddannelse når jeg får voksenløn?

Håber du forstod hvor jeg ville hen med mine spørgsmål:D

MVh
Malene

[skaanebo]

Malene, jeg tror det ville være bedre, at du opretter et nyt emne/en ny tråd om dette emne i stedet for at skrive her oppe under "Bekendtgørelser", for dit spørgsmål vedrører jo ikke specifikt nogle af de punkter, som der nævnes i denne tråd.

Ang. tyskernes praksis har de hidtidigt været meget strædige og bureaukratiske med, at man ikke kan indrejse og søge om et tysk opholdskort med visum fra et andet land end Tyskland. Og jeg har ikke hørt, at de har ændret praksis på det felt. Men det kan du jo selv forhøre dig om hos de tyske udlændingemyndigheder. Og så længe din voksenløn er tilstrækkelig høj til, at I kan klare jer selv økonomisk i Tyskland, så er der ingen problemer, hvad det angår.

[vilfs]

SP:
SP: Jeg oplever, at læger, sygehuse og andre myndigheder kræver brugerbetaling af min partner, idet denne endnu ikke har fået sit opholdskort. Har de lov til det?

Svar: Nej det har de ikke. Af opholdsdirektivet fremgår det klart, at der ikke kan stilles ultimativ krav om forevisning af opholdskort, før man har ret til samme behandling som landets egne borgere. Problemet er imidlertid, at en 3. lands borger, som er gift med en dansk statsborger, får den samme kvittering fra Udlændingeservice for modtaget ansøgning, uanset om der søges efter de nationale danske regler eller EU/EØS-reglerne.

Vi har nu modtaget et brev:

"Udlændingeservice mangler oplysninger fra dig.
Tak for ansøgningen om opholdsret i Danmark efter EU-reglerne.
Du har ret til at opholde dig her i landet, mens vi behandler sagen."

... hvorefter de beder om flere oplysninger

Men "opholdsret i Danmark efter EU-reglerne", den må være ny!
Jeg sender gerne kopi hvis det har interesse.

[tonielse]

Hej,
Kan nogen fortælle mig om det vil være muligt at søge om ophold efter EU-reglerne EFTER man evt. har fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring efter de danske regler?
VH Tommy

[skaanebo]

Det afhænger vel af, hvor længe siden det er, I flyttede fra det andet EU-land. En ansøgning om opholdskort skal jo være indleveret senest 90 dage efter, at man er flyttet til Danmark.

[tonielse]

Ok... jeg tror vi har gode chancewr for at få ophold efter danske regler (vi har ikke søgt endnu), men det villejo være godt at vide, at der findes en anden mulighed hvis vi skulle få afslag ...
jeg sætter faktisk min lid til at vi vil få dispensation, da jeg har 2 mindreårige særbørn. Jeg - har forældremyndighed og de besøger mig - og overnatter hos mig flere dage ad gangen jævnligt....

[benjos]

Hvor mange kvm skal mann have her i danmark vis jeg vil købe en lejlighed ?? Er der nogen der kan fortælle mig det..?

[skaanebo]

Der skal vel være plads til en seng, I begge kan sove i. Ellers intet krav.

[fundiver199]

@Tonielse

Kravet for, at din ægtefælle kan få opholdskort efter EU-reglerne, er at I flyttede sammen fra det andet EU-land til Danmark og hele tiden har opfyldt betingelserne. Hvornår I søger er derimod underordnet. Det fremgår af et praksisnotat, som Integrationsministeriet lavede for nogle måneder siden. Praksisnotatet kan findes i databasen på nyidanmark.

Så ja I kan godt søge efter EU-reglerne, hvis din ægtefælle får afslag efter de danske regler.

[ketel83]

Min Mexikanske kone og jeg har allerede søgt FS efter de danske regler - det gjorde vi i november. Er det muligt at flytte til Sverige og genoptage vores ansøgning igen med henblik på at søge under EU reglerne?

Venlige hilsner

[Kim P. Nyberg]

ketel,

Ja, det kan man godt.

[Bjarne2010]

SP: Skal jeg sælge min danske bolig, før jeg flytter til udlandet?

Svar: Kun hvis du alligevel har planer om at sælge den. Ellers kan du sagtens nøjes med at fremleje den eller evt. lade den stå tom. At du en bolig stående tom i Danmark kan dog evt. være medvirkende til, at de danske myndigheder vil mistænke dig for at have haft proforma adresse i et andet EU-land. Så de samme overvejelser gør sig gældende her, som i ovenstående spørgsmål.

Jeg har hørt at man i Sverige ikke kan få sit svenske personnummer, hvis man har fri råderet over en bolig i Danmark. Rygtet siger at : På skemaet til ansøgning om svensk personnummer bliver man netop spurgt om dette. Jeg har ikke selv kunnet finde dokumentet, så derfor er dette indlæg baseret på hvad jeg har hørt.
Hvis nu man lader sit hus stå tomt, så har man jo fri råderet over det.
Skal man så bare svare NEJ til dette spørgsmål, selvom man har et tomt hus i Danmark ?
Hvor meget tjekker de, hvis man svarer NEJ ? (selvom man har sit tomme hus i Danmark)
Er der nogen der har erfaringer med dette ? Måske det ikke gælder i forbindelse med EU-reglerne ?
Jeg har sat mit hus til salg, men hvis det ikke sælges, så havde jeg tænkt mig at lade det stå tomt og så flytte til Sverige og reistrere mig og min russiske kone efter EU-reglerne.
Måske vi bliver boende permanent i Sverige - må vi så alligevel ikke ha' vores (tomme) hus i Danmark ?