Indlæg
af fundiver199 » 14.07.2010 09:45:40
Hvis det er din hensigt at arbejde i det EU-land, hvor I starter med at bo, så behøver du jo ikke at begrænse din job- og boligsøgning til Sverige og Tyskland. Det primære argument for at vælge et af de to lande er jo, at man dermed kan passe et job eller studie i Danmark ved at pendle frem og tilbage over grænsen.
Men hvis du ikke har et job i Danmark, som det er vigtigt for dig at beholde, eller hvis din arbejdsgiver er villig til at give dig orlov i f.eks. 3 eller 4 måneder, så er der mange fordele ved at have været arbejdstager i det land, hvor man har boet. Både m.h.t. rettigheder efter hjemkomst til Danmark, og formentlig også m.h.t. at overbevise de danske myndigheder om, at man har haft et "faktisk og reelt ophold" i det pågældende land.
Lønsedler og ansættelseskontrakt fra en udenlandsk arbejdsgiver må således siges at være et ret håndfast bevis på, at man har udnyttet retten til fri bevælgelighed, og især hvis arbejdspladsen ikke ligger klods op og ned af den danske grænse men f.eks. i Stockholm, London eller Frankfurt.
M.h.t. at finde bolig og job, så er det, som krikris skriver, ikke rigtig noget, vi andre kan hjælpe dig med. Men jeg kan dog give dig det tip, at boligsituationen i Malmø synes meget presset p.t. Så det er nok en god ide at søge andre steder, hvis ikke det er nødvendigt at bo i lige netop Malmø for at kunne passe et job i København.
Og skal du både finde job og bolig, så ville jeg nok finde jobbet først og boligen bagefter, og om nødvendigt starte med at bo på hotel, campingplads eller vandrehjem.