Hej alle
Jeg er ny her på siden og vil hermed rose Jer for dette herlige forum.
Hvis jeg har har skrevet denne topic det rigtige sted, så håber jeg I vil tilgive mig.
Jeg har nogle spørgsål ang ægteskab og familiesammenføring med en fra Montenegro.
jeg har læst mange topics om bankgaranti og dispensation og er lidt i tvivl om det. Jeg har læst at folk skal stille bankgaranti, men har også hørt om folk som ikke skulle da de har skrevet under på at deselv vil forsørge ægtefællen. Kan dette være rigtigt???
Min kæreste og jeg skal giftes den 26 juni her i Dk. jeg er dansk statsborger og halv dansker. Har det noget betydning for vores sag?
jeg har fuldtidsarbejde og har ikke været på kontanthjælp eller a-kasse side engang i 1998 (ca 2-3 mdr) og ved siden af mit fuldtidsarbejde har jeg også egen køreskole. har det noget betydning for vores sag?
selv om jeg tjener godt kan jeg ikke stille det beløb de kræver til rådighed da jeg har brugt det på køreskolen og kærligheden kom pludseligt.
håber I kan hjælpe mig og jeg vil helt sikkert vende tilbage med flere spørgsmål
Mvh
Kørelæreren
Gift med en fra Montenegro
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Gift med en fra Montenegro
Kære kørelærer. Der kan gives dispensation for alle de forskellige krav og regler, herunder også bankgarantien, hvis det ville være i strid med menneskerettighederne at give afslag på en ansøgning om FS. D.v.s. hvis der er konkrete grunde til, at parret umuligt kan bo i det andet land. Du kan læse om dette under "jeg vil... familiesammenføres".
Hvis der ikke er udsigt til, at I kan få dispensation, så vil jeg anbefale jer at bruge EU-reglerne. Se forum "EU-regler" samt "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig".
Hvis der ikke er udsigt til, at I kan få dispensation, så vil jeg anbefale jer at bruge EU-reglerne. Se forum "EU-regler" samt "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig".
Re: Gift med en fra Montenegro
Tak for svar.
Hvad går "anfordringsgaranti" ud på? er det stadigvæk de der 62000 kr eller er det noget helt andet?
hilsen
Kørelærer
Hvad går "anfordringsgaranti" ud på? er det stadigvæk de der 62000 kr eller er det noget helt andet?
hilsen
Kørelærer
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Gift med en fra Montenegro
Der er to måder, som man kan stille garantien på.
En anfordringsgaranti går ud på, at din bank forpligter sig til at udbetale beløbet til kommunen på anfordring, såfremt kommunen gør krav på det. Bliver det aktuelt, så har du et mellemværende med banken, som I skal aftale, hvad I gør ved. Bliver det ikke aktuelt, så ophører arrangementet ganske enkelt, når du ikke længere skal stille bankgaranti.
Den anden måde at stille garanti er en deponeringskonto. Her deponerer du ganske enkelt beløbet på en konto, som du ikke selv kan hæve på, men som kommunen (igen) kan hæve på, såfremt det bliver aktuelt. I denne situation har du således ikke noget mellemværende med din bank, hvis kommunen hæver på kontoen.
Normalt er en anfordringsgaranti den billigste løsning, fordi hverken du eller banken mister rådighed over jeres penge, med mindre kommunen rent faktisk lægger sin klamme hånd på dem. Banken kan således tillade sig at regne med, at det kun er en vis del af de anfordringsgarantier, den stiller på kundernes vegne, som rent faktisk vil blive benyttet af kommunen.
Er det erfaringsmæssigt 10%, der bliver benyttet af kommunen, skal banken således bare sørge for at have likviditet og soliditet til at låne disse 10% af beløbet ud og ikke alle 100%. Det burde derfor være en ren formsag for bare nogenlunde kreditværdige kunder at få deres bank til at stille en anfordringsgaranti. Men desværre er det i stedet noget, som mange har oplevet store problemer med. Især de sidste par år, hvor bankerne generelt har haft mere fokus på at konsolidere sig og nedbringe risiko end på at tjene penge på nye forretninger.