Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
a9292
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19.06.2010 21:21:16

Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af a9292 » 19.06.2010 21:27:01

Hej (:
Jeg har mødt en fyr fra Tyrkiet og ville høre om det overhovedet er muligt at få ham til Danmark på besøg.
Han har nemlig visum til England og det gælder vist helt til 2012, men kan han også bruge det til Danmark, eller bruge det til at få lettere ved at få visum til Danmark?
Og hvis det gælder til Danmark, kræves det så stadig at man skal stille de næsten 54000 til rådighed?

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af Betoncirkeline » 19.06.2010 22:51:37

Hejsa.

Jeg kender ikke noget til den slags visum, ved du havde det er for et visum?

Men hvis ikke det kan bruges, så er der jo mulighed for at søge visum til ham. Min mand er heroppe på visum nu, han er fra Tyrkiet. Det er muligt at få sin kæreste til DK på visum, dog er der mange ting der lige skal tænkes på. F.eks om han har været i militæret og kan komme ud af landet. Men jeg er villig til at hjælpe hvis i skal søge visum fra Tyrkiet, jeg har jo lige prøvet det med min mand. Dog er der kommet nogle ændringer siden, men der er masser af hjælp at få herinde.

OG udover det er der jo også Sveriges-løsningen hvis det er.

Mvh. BC

a9292
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19.06.2010 21:21:16

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af a9292 » 19.06.2010 23:21:31

Hej. mange tak for svar!!

Nej jeg ved ikke helt hvad det er for et. Han har et barn i England og han siger at hans Visum vist nok gælder helt til 2012 i england. Men altså han snakker ikke med moren til barnet længere og har vist ikke gjort det længe, men det var pga. barnet at han fik visum så let tror jeg.
Jeg går på sidste år i gymnasiet efter sommer og vil gerne gør det færdigt før jeg evt. tager nogle steder og derfor håbede jeg lidt han kunne komme her i noget tid og besøge mig. Altså vi er ikke kærester eller noget, men "tør ikke at forelske mig" inden jeg kender til systemet. Hvis du forstår hvad jeg mener (; Altså jeg vil gerne have ham hertil så vi kan lære hinanden bedre at kende osv. Men tror at hvis han kommer her skal der gå 5 måneder før han kan komme igen...
Nej han har ikke været i militæret endnu? Men kunne du ikke få din mand hertil fordi I er gift?
Sveriges-løsningen? (:

Og ej tusinde tak for hjælpen. Det er sødt af dig!

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af Betoncirkeline » 20.06.2010 10:40:22

Hej igen

Okay det er såda det hele hænger sammen:-)
Jeg aner stadigvæk ikke noget om det visum, men der er nok nogle kloge hoveder herinde der kan svare på det.

Men det lyder da fornuftigt at finde ud af om der er noget imellem jer, inden i giver den for meget gas. For mit eget vedkommende valgte jeg at rejse derned nogle gange på ferie i 7-10 dage hvor vi var sammen. Og ellers havde vi telefonkontakt og msn kontakt hver eneste dag.

MEN mht. det visum, så er det ikke let at få en mand ud af Tyrkiet hvis han ikke har været i militæret, og specielt ikke hvis i ikke er gift.
Vi stod i samme situation selv. Vi besluttede os så efter mange mange overvejelser at gifte os, og så fik min mand visum på et par uger.
Dog er det vist heller ikke så let at få visum til kærester fra Tyrkiet til DK, der skal ihvertfald vedlægges godt med dokumentation, f.eks. billeder, tlf. regninger, flybilletter osv. Men jer tror jeg det kan gøres noget lettere ved at søge visum til Sverige som er et Schengenland, og så kan man komme ind i DK med det visum også. Lige den måde kender jeg ikke så meget til, men det er der uden tvivl andre herinde der kan hjælpe dig med. MEN stadigvæk mener jeg, at det største problem vil være, at få lov at slippe igennem tolden i lufthavnen - de er SUPER strikse med det.

Men måske det ikke er et problem hvis det der visum til ENgland gælder, men det er der nogle andre der kan hjælpe med håber jeg:-)

Men giv ikke op, vi kæmpede, og i dag er min mand hos mig i DK!

Mvh.

BC

a9292
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19.06.2010 21:21:16

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af a9292 » 20.06.2010 21:39:39

Hey.

Ja fordi jeg har kun lige været dernede en uge hvor jeg mødte ham og var sammen med ham hver dag... Men hvis vi kan få noget til at fungere ville det bare være sååå godt for jeg har ikke følt sådan her længe. Det er bare så svært over landegrænser især når det er Tyrkiet-Danmark. Ja vi har også snakket på msn og telefon siden jeg kom hjem og mine telefonregninger bliver gemt på internettet. Har også lige købt Lebara så jeg kan ringe billigt til ham. Jeg gør alt hvad jeg kan for at komme derned igen i denne sommerferie.
Arh vidste ikke det med militæret betød så meget :/ Mine forældre ville nok tabe hovederne hvis jeg blev gift. En af mine tidligere veninder er nemlig i gang med at blive gift og hun droppede ud af uddannelse og alting herhjemme for at tage derned . Aah ja jeg har godt hørt det skulle være lettere at få visum til Sverige. Smart. Okay hvordan er tolden da? Altså hvilke problemer vil der opstå?
Hvor mange gange besøgte du din mand? Og hvordan har han arbejde og sådan i DK nu?
Det er svært ikke at give op når alting skal være så besværligt.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af mh1 » 20.06.2010 22:10:32

England er jo ikke i Schengen, så et visum til England hjælper ikke en dyt til DK - men du kan måske mødes med ham i England.

Ellers skriver nogle, at et turistvisum til Grækenland er forholdsvis let at få, og da det er et Schengenland kan man derfra rejse videre inden for Schengen lige så tosset man vil inden for visumperioden.

Told - det har intet med visum at gøre, det handler om hvad man må indføre med og uden afgift.

Det er ret så billigt for danskere at tage til Tyrkiet 1-2 uger, langt langt billigere end det er for en tyrkisk statsborger at få et visum til DK, så når det ikke engang rigtig er et forhold endnu, ville jeg råde til at du tager en ferie dernede for at finde ud af lidt mere mht om i passer sammen.

Når det så er afklaret, kan du begynde at se på Sveriges-løsning mv.
mh
Rådgiver for ÆUG

a9292
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19.06.2010 21:21:16

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af a9292 » 20.06.2010 22:17:44

Ja okay. Ja jeg ville bare ønske han kunne være i Danmark for jeg går jo i skole hele vinteren.. :/

Ah ja okay det lyder smart. Ja selvfølgelig skal vi være mere sammen osv. før vi tænker på alt for meget, men det ville bare gøre det lettere hvis han kunne være hos mig i noget af vinteren. Men ja jeg prøver også at finde ud af hvornår jeg kan komme derned igen her i den her sommer.
Men tak for hjælpen i hvert fald! Så kan det jo være han kan få et visum til sverige eller grækenland og så bare tage til Dk med det. Det ville være perfekt.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af fundiver199 » 22.06.2010 10:57:36

Hvis det gælder til 2012, så er det næppe et visum men en opholdstilladelse, som a9292 kæreste har i Storbritannien. Men desværre er Storbritannien ikke medlem af Schengen, og derfor fritager en britisk opholdstilladelse ikke indehaveren for et evt. visumkrav i Schengenlandene. Så hvis a9292 kæreste gerne vil besøge hende i Danmark i op til 90 dage pr. 6 måneder, så må han forinden søge om et visum på den danske ambassade i London på helt samme måde, som han skulle søge om visum på den danske ambassade i Ankara, hvis han boede i Tyrkiet.

Man må dog gå ud fra, at en britisk opholdstilladelse alt andet lige vil have en positiv indflydelse på vurderingen af en visumansøgning fra en tyrkisk statsborger. Det forhold, at visumansøgeren i forvejen har en opholdstilladelse i et vestligt land, mindsker jo alt andet lige risikoen for, at han/hun vil benytte et visum til at tage fast ophold i Schengen.

Men det er klart, at hvis der er andre forhold, som indikerer det modsatte, så vil en visumansøgning naturligvis blive afslået. Der er således altid tale om en helhedsvurdering i den enkelte sag. Bankgaranti kræves kun i tvivlstilfælde, og en britisk opholdstilladelse kan således føre til, at der ikke vil blive stillet noget krav om bankgaranti.

Det er beskrevet på side 35 i Integrationsministeriets visumpraksisnotat, hvordan man præcis vurderer en visumansøgning fra en person, der er statsborger i et land i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning, som bl.a. Tyrkiet hører til:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4 ... raksis.pdf


8.5.3.4 Formodningsvurdering

For immigrationslandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj grad af risiko for, at visumansøgeren uden lovligt grundlag vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes et kortvarigt op-hold i Danmark, f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et tidligere udstedt visum eller en af udlændingemyndighederne fastsat udrejsefrist, eksempelvis i forbindelse med afslag på opholds- eller arbejdstilladelse.

Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematisk ophold i forbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen.

Der kræves således – i modsætning til asyllandegruppen, hvor det også vurderes, om visumansøgerens tilknytning til sit hjemland er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kan findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet i Danmark – i denne gruppe en høj grad af risiko for, at visumansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvri-ge Schengenlande, før der kan meddeles afslag på Schengenvisum.

Der meddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er en begrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge at tage arbejde i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af fundiver199 » 22.06.2010 11:00:40

P.S. Trådstarteren bør i øvrigt også læse den generelle vejledningstekst her på hjemmesiden under "jeg vil... søge om visum" samt den tilsvarende og ganske udmærkede vejledning på www.nyidanmark.dk

a9292
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19.06.2010 21:21:16

Re: Visum til Danmark fra Tyrkiet når man har til England

Indlæg af a9292 » 22.06.2010 15:53:20

Mange tak for svar! Det gjorde mig lidt mere rolig at det måske kan være nemt for ham at søge når han har i england.
Men i hvert fald mange tak for at du tog dig tid.
Jo okay det vil jeg da læse så! Jeg har også læst på ny-i-danmark, men jeg synes bare tit det er lidt indviklet og besværligt så tænkte at nogle måske kendte reglerne ud og ind og kunne forklare dem lidt bedre. Og det synes jeg også jeg har fået faktisk (altså forklaret dem bedre). Jeg har lidt mere mod på det nu.

Besvar