Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af fundiver199 » 01.06.2010 14:01:18

ÆUG har spurgt den svenske ambassade i København om, hvad man skal gøre, hvis ens ægtefælle opholder sig i Danmark på "processuelt ophold", d.v.s. uden hverken schengenvisum eller opholdstilladelse, og man gerne vil flytte til Sverige ved anvendelse af EU-rettens regler. ÆUG`s spørgsmål og Migrationsverket svar er gengivet nedenstående. Ambassaden valgte således at sende spørgsmålet videre til Migrationsverket.

Essensen af svaret er, at der efter ansøgning kan udstedes et nationalt begrænset visum til Sverige på den svenske ambassade i København, såfremt ansøger kan præsentere et gyldigt pas samt dokumentation for familieforholdet f.eks. vielsesattest.

Mvh. fundiver199


Spørgsmål til den svenske ambassade i København:

"Kære ambassade

Jeg skriver til jer, fordi jeg er frivillig rådgiver i foreningen Ægteskab Uden Grænser, og vi har fået en henvendelse fra et af vores medlemmer, som gerne vil flytte til Sverige pr. (dato i 2010). Vores medlems ægtefælle er statsborger i et land uden for EU og befinder sig i øjeblikket i Danmark på ”processuelt ophold”, idet han har søgt opholdstilladelse efter den danske udlændingelovs §9.

Ægtefællen indrejste i Danmark (dato i 2010) på et Schengenvisum af (antal dage) varighed. Hans Schengenvisum er således udløbet, og desuden har han opholdt sig i mere end 90 dage i Schengen inden for de sidste 6 måneder, hvorfor et nyt schengenvisum ikke kan udstedes.

Mit spørgsmål går på, hvad vores medlem og hendes ægtefælle skal gøre for, at vores medlem kan udnytte sin ret til at indrejse i Sverige med sin familie, som den er defineret i direktiv 2004/38 EF, artikel 5?

Vores medlem ønsker, at hendes mand kan rejse med hende til Sverige (dato i 2010), så han bl.a. kan hjælpe med flytningen, og herudover er det parrets hensigt, at han straks efter ankomsten til Sverige skal ansøge om et svensk opholdskort efter EU-rettens regler.

Ægteskab Uden Grænser har tidligere haft medlemmer, som boede i Norge eller Sverige men ønskede at flytte til Danmark, og hvis ægtefæller befandt sig i en helt tilsvarende situation. D.v.s. med et schengenvisum, som var udløbet, og med mere end 90 dages ophold i Schengen bag sig. Men uden en opholdstilladelse i det pågældende land, idet deres ansøgning om en sådan stadig var under behandling af de relevante svenske eller norske myndigheder.

I disse tilfælde blev medlemmernes ret til at indrejse i Danmark med deres familie jævnfør direktiv 2004/38 EF artikel 5 sikret ved, at den danske ambassade i henholdsvis Oslo og Stockholm udstedte et nationalt begrænset visum til Danmark med cirka en uges gyldighed, således at ægtefællerne lovligt kunne rejse med de danske statsborgere til Danmark og herefter søge om opholdskort hos de danske udlændingemyndigheder.

Ægteskab Uden Grænser ønsker oplysning om, hvorvidt en lignende løsning kan komme på tale for vores medlem, som ønsker at flytte fra Danmark til Sverige, og hvis ægtefælle opholder sig i Danmark på ”processuelt ophold”, d.v.s. uden hverken et gyldigt schengenvisum eller en dansk opholdstilladelse?

Eller om de svenske myndigheder kan anvise en alternativ løsning, som gør det muligt for parret at indrejse i Sverige og ansøge om opholdskort til ægtefællen fra et ikke-EU land uden at risikere at blive tilbageholdt i en evt. paskontrol ved grænsen eller på vej til Migrationsverket?

Hvis udstedelse af et nationalt begrænset svensk visum kan komme på tale, ønskes desuden oplysning om, hvilket form for dokumentation, der i den forbindelse vil blive krævet forevist, før visum kan udstedes? Her tænkes både på dokumentation for familierelationen samt den danske statsborgers påtænkte flytning til Sverige, samt hvad der ellers kunne antages at være relevant for ambassadens vurdering af sagen.


Med venlig hilsen,


(navn på rådgiver)
Ægteskab Uden Grænser.


Svar fra Migrationsverket i Sverige:

"Hej!

En familjemedlem till en EU-medborgare som utnyttjar sin fria rörlighet inom unionen har rätt att förena sig med denne. För en tredjelandsmedborgare som är viseringspliktig ska medlemsstaterna underlätta för denne att resa in och förena sig med sin familj. I detta fall bör ambassaden utfärda en (nationell?) visering kostnadsfritt och skyndsamt så personen kan följa med sin danske make vid flytten till Sverige. Personen har sedan i Sverige tre månader på sig att ansöka om uppehållskort. Uppehållskort beviljas om maken uppfyller kraven på uppehållsrätt enligt rörlighetsdirektivet, men det är en senare fråga. Den dokumentation som kan krävas är giltig passhandling samt något som styrker familjesambandet, i detta fall ett vigselbevis. Någon annan dokumentation, exvis för att säkerställa den danske medborgarens uppehållsrätt, kan jag inte se att vi har rätt att kräva.
Hoppas detta var svar på er fråga, annars återkom.

Med vänlig hälsning

Anders Weström

Expertgruppen Besök, Bosättning och Medborgarskap"

hrohibil
Indlæg: 167
Tilmeldt: 30.08.2009 13:17:05

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af hrohibil » 12.07.2010 13:04:35

Kan man få det bekræftet at dette stadig er gældende??

Jeg ringede idag til den svenske ambassade i kbh, og de sagde at de gjorde det tidligere, men at praksis var ændret og at man nu ikke kunne få midlertidig begræsnset visum til sverige medmindre man dukkede op med et svensk personbevis.

Jeg tænker på at hvis man får 2 uger til at udrejse fra DK, så er det jo lidt svært at få et personbevis, hvís man er så heldig at finde en lejlighed indenfor den frist.

Har jeg måske været uheldig og få fat i en som ikke var helt inde i reglerne?

Mvh H

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af fundiver199 » 12.07.2010 13:30:29

Da det er mindre end 1½ måned siden, at ÆUG fik ovenstående svar fra Migrationsverket, er det lidt svært at forestille sig, at praksis skulle være blevet ændret i mellemtiden, men umuligt er det selvfølgelig ikke.

Du kan jo evt. kontakte Anders Weström på Migrationsverket og høre ham, om hans svar til ÆUG i slutningen af maj 2010 stadig er gældende. Og hvis det er tilfældet, så kan du jo stille det samme spørgsmål skriftligt til ambassaden - vedlagt Anders Weströms svar som bilag.

hrohibil
Indlæg: 167
Tilmeldt: 30.08.2009 13:17:05

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af hrohibil » 12.07.2010 13:39:17

Tak Fundiver.

Jeg ringede ind til migrationsverket og han var ikke til stede før mandag 02AUG2010.

Så jeg prøver der igen.

Men det ville da godt nok være underlig hvis, det er ændret indenfor en 1 ½ måned??

Mvh H

Ulrik_Guldbæk
Indlæg: 3
Tilmeldt: 22.07.2010 17:47:23

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af Ulrik_Guldbæk » 22.07.2010 23:05:15

hrohibil skrev:Kan man få det bekræftet at dette stadig er gældende??

Jeg ringede idag til den svenske ambassade i kbh, og de sagde at de gjorde det tidligere, men at praksis var ændret og at man nu ikke kunne få midlertidig begræsnset visum til sverige medmindre man dukkede op med et svensk personbevis.
Det kan være en meget god idé at vedlægge et følgebrev og henvise til nogle gode paragraffer.

Opholdsdirektivets artikel 5(1):

"Uden at dette berører de bestemmelser for rejsedokumenter, der gælder ved national grænsekontrol, giver medlemsstaterne unionsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at indrejse på deres område, og giver familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, ret til at indrejse på deres område, hvis de er i besiddelse af et gyldigt pas."

Artikel 5(2):

"Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, kan kun pålægges pligt til at være i besiddelse af et indrejsevisum i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 539/2001 eller i givet fald den nationale lovgivning. Med henblik på dette direktiv medfører besiddelse af et gyldigt opholdskort jf. artikel 10, at sådanne familiemedlemmer er fritaget for kravet om visum."

Sverige kan efter Metock ikke opstille et krav om forudgående lovligt ophold for udlændingen. Det vil være en noget kreativ omgåelse, hvis de i stedet for kræver, at referencen har bopæl i Sverige, svensk CPR-nr. eller lignende.

Byberg
Indlæg: 6
Tilmeldt: 05.12.2010 18:16:45

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af Byberg » 05.12.2010 19:30:54

ÆUG ,

I min følelse af afmagt føler jeg, at jeg må gøre noget:
“In any moment of decision the best thing you can do is the right thing, the next best thing is the wrong thing, and the worst thing you can do is nothing.” Theodore Roosevelt.

Jeg mødte min kommende hustru Su i Thailand i maj 2010. Vi har fælles bekendte i DK, idet Su’s studiekammerat fra Ramkhamhaeng University, Bangkok, er gift og bosat i DK. Denne meget gode veninde driver i øvrigt to restauranter i hovedstadsområdet, og hun er p.t. i færd med at indrette en tredje restaurant sammen med sin danske mand. Su og jeg fandt stor sympati for hinanden under de 14 dage, vi tilbragte sammen i Thailand. Vi besøgte et par pragtfulde ferieøer samt Su’s hjemby Udon Thani, hvor jeg lærte Su’s familie og venner at kende.

Vi besluttede, at Su skulle besøge mig i DK, og som sagt, så gjort. Su fik et visum på den danske ambassade i Bangkok og ankom til DK d. 10.07.2010.

Su bor hos mig i mit hus i Hvidovre, og vores gensidige sympati udviklede sig til kærlighed. Efter et stykke tid blev vi enige om at indgå ægteskab, og vi blev viet i Hvidovre Kirke d. 09.10.2010 med stor familiefest i haven og omtale i den lokale avis, jf. link: http://hvidovre.lokalavisen.dk/mit-livs ... 59459/1674

Men nu er vi nået til substansen og min fatale misforståelse. Jeg havde fortolket de første par linjer i Su’s visum: Gyldigt til SCHENGEN STATES fra 10-07-2010 til 22-10-2010 som Su havde ret til at opholde sig i DK indtil d. 22.10.2010. Der står godt nok på en linie længere nede, at opholdets varighed var 90 dage. Men i min naivitet var jeg af den opfattelse, at de flinke medarbejdere på den danske ambassade havde givet Su nogle ekstra dage og givet Su lov til at opholde sig i DK i perioden fra 10-07-2010 til 22-10-2010.
Og hvor længe varede ”30-års krigen?” Sandsynligvis ikke præcis 30 år; men plus/minus nogle dage/uger/måneder…
Og i min naivitet tolkede jeg et ”90-dages visum” som 90 dage + de ekstra 15 dage som anført ovenfor.

Jeg burde naturligvis have vidst bedre, idet jeg selv har udstedt hundredvis af visa under min 3-årige periode som Vicekonsul på konsulatet i Oman. Men det ligger efterhånden 20 år tilbage i tiden, og detaljerne står ikke helt klart for mig længere…

Dog vil jeg betragte mig selv som normalt begavet, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg er den eneste, som har fejlfortolket på beskrevet.

Min fejlagtige opfattelse blev bestyrket af, at da jeg ved henvendelse til Hvidovre Kommune m.h.p. at opnå Prøvelsesattest opfordrede kommunen til en hurtig sagsbehandling, blev jeg mødt med de velmente ord: ”Tag det nu roligt, Su’s visum udløber først d. 22.10.2010.” Vi var således i god tro og fastlage bryllupsdato til d. 09.10.2010.

Vi gik så i gang med at ansøge om Ægtefællesammenføring, og d. 18.10.2010 – 4 dage inden udløb af visum efter vor godtroende opfattelse – afleverede vi vor ansøgning til Udlændingeservice. Af den flinke sagsbehandler blev vi gjort opmærksom på, at Su’s opholdstilladelse var udløbet på dette tidspunkt, hvor vi ansøgte om Ægtefællesammenføring. Vi forklarede min naive misforståede fortolkning af udløbsdato på Su’s visum, og sagsbehandleren noterede dette på vor ansøgning. Vi blev stillet i udsigt, at vi ville modtage et svar indenfor 14 dage.

D. 01.11.2010 indsendte jeg et supplement til vor ansøgning i form af min CV.

Da vi ikke havde hørt fra Udlændingeservice inden for de lovede 14 dage, sendte jeg d. 15.11.2010 en e-mail til Udlændingeservice for at høre, om alt var OK.
D. 01.12.2010 modtog vi så en Tilsigelse fra Udlændingeservice, der informerede os om, at der var truffet en afgørelse i vor sag. Vi blev opfordret til at møde op hos Udlændingeservice senest d. 09.12.2010.

Vi besøgte Udlændingeservice d. 02.12.2010 og modtog den chokerende meddelelse, at vor ansøgning var blevet afvist. Vi modtog en redegørelse af afvisningen i form af en skrivelse fra Ægtefællekontoret dateret d. 30.11.2010.

Samtidig fik vi at vide, at Su skulle forlade DK staks, hvilket blev stemplet i Su’s pas.

Vi blev gjort opmærksomme på, at vi har mulighed for at klage over afgørelsen til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og at Ministeriet vil tage stilling til, om Su må blive i DK under klagesagens behandling.

Jeg er naturligvis klar over – og ganske enig i – at der skal være klare regler for opholdstilladelse i DK.

Men når der i denne sag er tale om en åbenlys misfortolkning af udløbsdato for et visum af en naiv og godtroende dansk statsborger (mig), som i sagens natur ønsker at bo sammen med sin hustru i DK, mener jeg, at der bør være en human fleksibilitet indbygget i reglerne og mulighed for at give dispensation.

Vi har på ingen måde bevidst forsøgt at omgås reglerne, og vi har absolut ingen personlig vinding opnået ved min misfortolkning. Og da Su oven i købet er veluddannet med Univeristy Degree, engelsktalende og tilhørende den gruppe, som jeg forstår er velkommen i DK efter det nye pointsystem, har jeg slet ingen forståelse for den hårde afgørelse. Til information er Su tilmeldt danskkursus med planlagt start d. 09.12.2010

Følgelig finder jeg øjeblikkelig udvisning af min hustru som aldeles urimelig, og d. 03.12.2010 klagede vi til Ministeriet. Jeg forklarede, at jeg havde misfortolket Su's visums udløbsdato d. 22.10.2010 og i god tro havde planlagt bryllup og indgivelse af ansøgning om Ægtefællesammenføring efter denne dato. Han lovede at kigge på sagen og sende mig et svar med posten samme dag.

Vi modtog så et brev d. 04.12.2010 med ordlyden: "Såfremt Deres ægtefælle ikke allerede er udrejst, påhviler det Deres ægtefælle straks at udrejse af landet.... Suthamma Phromdees sag vil være færdigbehandlet i løbet af 3 måneder."

Det vil sige, at min kone end ikke må opholde sig i landet, mens sagen behandles. Er det ikke en ualmindelig hård dom? Min kone er jo hverken kriminel, eller på anden måde belastende for samfundet. Tværtimod er hun en gevinst for vort land, idet hun kommer hertil med en universitetsuddannelse. Der er med andre ord ingen vindere i denne sag; men en klar loose / loose situation:
- Når min kone er udvist af mit hjemland, kan jeg blive tvunget til at følge efter, hvis jeg vil leve sammen med min hustru
- Jeg kan blive nødt til at lukke min virksomhed i DK, hvorved landet mister arbejdspladser og skatteindtægter

Er det dét, der er meningen med de gældende regler? Det kan ikke være rigtigt, at en simpel fejl fra min side kan få så vidtrækkende konsekvenser?

Nu til et konkret spørgsmål til ÆUG: Su’s Schengen visum er som ovenfor beskrevet udløbet, og hun har følgelig ingen lovlig opholdsret i DK. Vores plan er at tage til Sverige, bosætte os i 3 mdr. og søge om Ægtefællesammenføring efter EU regler i DK.
MEN: Kan Su få opholdstilladelse i Sverige i de 3 mdr., når hun nu ikke har et gyldigt Schengen visum?

Jeg håber, at ÆUG kan hjælpe os, på forhånd tak.

P.S. Svar kan evt. sendes på e-mail adresse: byberg1@gmail.com


Med venlig hilsen,
Søren Byberg Jensen
Senest rettet af Byberg 05.12.2010 23:33:34, rettet i alt 1 gang.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af skaanebo » 05.12.2010 20:16:08

Ja, det var godt nok uheldigt med de datoer i visummet.

Ang. Sverige, så er der ingen problemer i at flytte til Sverige og gøre brug af EU-retten, selv om din kone så måtte indrejse illegalt. Så snart hun har afleveret en ansøgning om opholdskort til Migrationsverket, lovliggøres hendes ophold nemlig, så det eneste problem, I kan løbe ind i, er, hvis I møder en emsig svensk politibetjent eller tolder på vejen fra Danmark og til Migrationsverket i Sverige. Din kone kan dog højst idømmes en bøde for forseelsen med at indrejse til Sverige på ulovlig vis, og som sagt har hun lovligt ophold og nyder alle rettigheder som familiemedlem til en EU-borger i Sverige, så snart hendes ansøgning er afleveret til Migrationsverket i Sverige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af fundiver199 » 08.12.2010 09:58:41

Husk at læs vejledningerne om EU-reglerne under "jeg vil..", henholdvis "flytte Sverige.." og "flytte tilbage til Danmark", grundigt inden I flytter tilbage til Danmark igen, så I undgår flere fejltagelser og misforståelser :wink:

Dillinger
Indlæg: 18
Tilmeldt: 15.02.2011 10:36:14

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af Dillinger » 15.02.2011 10:41:05

Jeg står lidt i samme situation lige nu, hvor min kone venter svar på en arbejds og opholdstilladelse. Denne har dog været under behandling i 8 måneder nu og den har vi egentlig opgivet. Lige nu søger jeg arbejde så vi kan flytte til sverige, hvis de afviser hendes visum om arbejds og opholdstilladelse inden jeg finder noget arbejde i sverige eller kbh kan vi så stadigvæk flytte til sverige selvom hun ikke har et lovligt ophold i DK?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af fundiver199 » 15.02.2011 12:53:34

Ja det kan I godt. Din kone har alene pligt til ved sin indrejse i Sverige at være i besiddelse af et gyldigt visum. Det kunne hun så i princippet få udstedt på den svenske ambassade i København. Men trods flere henvendelser til ambassaden, så kan man ikke finde ud af at udstede visum i den slags situationer.

Hvad folk gør i praksis er derfor at kontakte Migrationsverket inden deres indrejse i Sverige og lave en mundtlig aftale om, at de er på vej.

Det er vigtigt her at være helt skarp på, at retten til at udnytte den fri bevægelighed ikke er afhængig af, om man har lovligt ophold i et andet EU-land eller ej.

Retten til fri bevægelighed gælder for alle, der er gift med en unionsborger, som udnytter sin ret til fri bevægelighed. Altså også udlændinge, som f.eks. er afviste asylansøgere eller har sneget sig illegalt over grænsen.

Lovovertrædelser som illegal indvandring kan selvfølgelig give en straf som alle andre lovovertrædelser, men de fjerner ikke retten til fri bevægelighed, hvis man er omfattet af denne ret.

Dillinger
Indlæg: 18
Tilmeldt: 15.02.2011 10:36:14

Re: Indrejse i Sverige, når Schengenvisum ikke kan udstedes

Indlæg af Dillinger » 04.04.2011 12:32:54

Hej

Jeg har snakket med den svenske ambassade nu her og de siger at det ikke er noget problem at udstede et midlertidigt nationalt visum som gælder i 30 dage.

Man skal dog medbringe følgende:

2 pas billeder af ansøgeren, vieselsattest, bevis på at man søger lejlighed eller har fået lejlighed + både ansøgerens og ægtefællens pas.

Det tager så mellem 5-7 arbejdsdage at udarbejde det visum da de skal have checket ansøgeren i et schengen register om vedkommende har indrejseforbud (kan dette være rigtigt?).

Besvar