svensk nationale regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2010 20:16:24

Få nu først svaret fra din kommune, og så tager vi den derfra.

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 15.04.2010 08:27:34

Svaret var nej det kan jeg ikke...

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af mh1 » 15.04.2010 08:44:23

Når du har ventet nogle dage på svar, går jeg ud fra at du har fået et skriftligt og begrundet svar?

Hvis IKKE, så bed straks om at få det. Afslag skal altid gives skriftligt, begrundet og med henvisning til, hvilke regler der er brugt.

HVIS/ når du har et skriftligt svar, så foreslår jeg at du finder den nærmeste retshjælp på:

http://www.retshjaelpsguiden.dk/Steder.html

og går derhen med dit afslag, og beder dem undersøge om du kan klage over afgørelsen. Hvis du kan, så vil de også hjælpe dig med at skrive klagen.
mh
Rådgiver for ÆUG

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 15.04.2010 09:30:11

mh skrev:Når du har ventet nogle dage på svar, går jeg ud fra at du har fået et skriftligt og begrundet svar?

Hvis IKKE, så bed straks om at få det. Afslag skal altid gives skriftligt, begrundet og med henvisning til, hvilke regler der er brugt.

HVIS/ når du har et skriftligt svar, så foreslår jeg at du finder den nærmeste retshjælp på:

http://www.retshjaelpsguiden.dk/Steder.html

og går derhen med dit afslag, og beder dem undersøge om du kan klage over afgørelsen. Hvis du kan, så vil de også hjælpe dig med at skrive klagen.

Nej kun svar i telefonen, hun sagde så længe jeg beholder min nemkonto og adresse her i dk, så kan jeg få mine barseldagpenge med mig...Mener du jeg kan få noget ud at klage?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2010 11:25:12

Problemet ved mundtlig kommunikation er jo, at man let kan misforstå hinanden, og som borger har du ingen mulighed for at kontrollere, om det, du får at vide, er korrekt. Retten til barselsdagpenge er reguleret i Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=127421

De relevante afsnit er kapitel 3 og kapitel 4:

Kapitel 3

Ophold og beskatning her i landet

§ 3. Retten til barseldagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet eller efter EF-forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Stk. 2. Barseldagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet til en person, der er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet, når den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark.

Stk. 3. Barseldagpenge kan endvidere udbetales til en person, der ved fraværsperiodens begyndelse opholder sig i udlandet i en periode, som der efter § 27, stk. 3, eller § 28, stk. 2, ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet.

Stk. 5. En person, der ved starten af en fraværsperiode er berettiget til barseldagpenge i overensstemmelse med stk. 1-4, bevarer retten til barseldagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholder sig.

§ 4. Retten til barseldagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 8, kan beskattes i Danmark.

Stk. 2. Barseldagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når

1) indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og

2) de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til barseldagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de på­gæld­ende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold i Grønland eller på Færøerne og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.

Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 5. Får en person, der har ret til barseldagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af barseldagpenge, jf. § 39.


.............................................


Det kan være noget svært for en ikke-jurist at gennemskue ovenstående. Men hovedreglen er tilsyneladende, at man blot skal vente med at forlade Danmark, indtil man allerede er gået på barsel. Og det krav opfylder N17 jo så rigeligt.

Kommunens svar er dermed umiddelbart uforståeligt og efter al sandsynlighed forkert. Eller der er tale om en misforståelse, fordi kommunikationen er mundtlig og ikke skriftlig.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af mh1 » 15.04.2010 11:28:26

Du vil jo i forhold til din mands opholdsmulighed INTET få ud af at opholde dig i Sverige, hvis du beholder din adresse i Danmark, så er du jo bare en dansker på ferie og ikke en EU-borger.

Jeg kan ikke sige, om du kan få noget ud af at klage, det er derfor jeg råder dig til at bede om at få et skriftligt svar, og tage det med til en retshjælp, som ganske gratis kan se på din sag og fortælle dig, om der er grundlag for at klage og om reglerne er fulgt, samt hjælpe dig med at klage, hvis den mulighed er der.
mh
Rådgiver for ÆUG

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 15.04.2010 11:56:35


Det kan være noget svært for en ikke-jurist at gennemskue ovenstående. Men hovedreglen er tilsyneladende, at man blot skal vente med at forlade Danmark, indtil man allerede er gået på barsel. Og det krav opfylder N17 jo så rigeligt.


Forlade Danmark, hvad betyder det?



Du vil jo i forhold til din mands opholdsmulighed INTET få ud af at opholde dig i Sverige, hvis du beholder din adresse i Danmark, så er du jo bare en dansker på ferie og ikke en EU-borger.


Ja det er jo det der er problemet.Det med at flytte/forlade Danmark.

Hun sagde forresten at nu har du fået svaret i telefonen, så jeg kunne ikke få noget svar på brev, de havde diskuteret det til et fagmøde...og de kom frem til at så længe jeg har adresse og nemkonto i dk(kommunen) så vil jeg kunne få mine barselsdagpenge, ellers ikke...det var det hun sagde til mig.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2010 12:05:54

@N17

Vil du være sød at sende mig en PM, hvor du fortæller, hvilken kommune du bor i, og hvad den medarbejder hedder, som du har talt med?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af mh1 » 15.04.2010 12:56:27

@ N17,
Det svar er direkte ulovligt, kommunen SKAL give dig et skriftligt svar, når du beder om det:

LBK nr 1365 af 07/12/2007 (Forvaltningsloven)

:!: § 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.
Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. :!:
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.
Kapitel 7
Klagevejledning
§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

Men hvad kommunale sagsbehandlere ikke ved om den lovgivning, de skal følge når de sagsbehandler, det kan der skrives tykke bøger om..... :?
mh
Rådgiver for ÆUG

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 15.04.2010 13:28:17

Jeg forstår meget lidt af sådan noget...men jeg fandt lige et papir fra kommunen hvor der står jeg skal læse mere på www.adir.dk , så fandt jeg lige det her https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... x?id=31766, men forstår ikke noget af det se kapitel 9

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af mh1 » 15.04.2010 14:23:35

Det er lige præcis derfor, jeg gerne vil have at du går til en retshjælp - de ansatte på retshjælpen forstår nemlig, hvad der står i loven. Men for at de kan vide, hvad det helt præcist går ud på, skal de helst have noget på skrift fra kommunen.

Du kan evt. bare printe det, jeg har indføjet i forrige indlæg ud og give det til din sagsbehandler, samtidig med at du insisterer på at få et skriftligt svar fra ham/hende.

Stritter han/hun stadig imod, så gå til retshjælpen og fortæl dem, at du har fået afslag på både det, du søgte om OG på at få et ordentligt, skriftligt svar.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2010 16:05:51

Strengt taget har N17 vel ikke søgt om noget men bare bedt om vejledning fra sin kommune om de gældende regler. Og den vejledning har hun så fået mundtligt, hvilket må siges at være fuldt lovligt.

Problemet er, at der er blevet vejledt forkert, eller alternativt har parterne snakket forbi hinanden.

Jeg kan varmt tilslutte mig anbefalingen af, at N17 søger en neutral og kvalificeret rådgivning fra en gratis retshjælp.

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 15.04.2010 16:17:35

Nu er jeg forvirret hvad skal jeg gøre...

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2010 17:00:41

Du skal finde et sted at bo i Sverige, hvis I gerne vil videre af den vej. Og så løser resten sig nok hen ad vejen.

Og hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du kan tage dine barselsdagpenge med til Sverige, så søg rådgivning om dette emne hos en gratis retshjælp.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af mh1 » 15.04.2010 18:47:46

@fundiver, i flg. god forvaltningsskik, så skal myndigheden anse alt, hvad der blot ligner en ansøgning som værende en ansøgning -dvs. når der spørges: kan jeg få mine barselsdagpenge med, hvis jeg flytter til Sverige? så skal kommunen anse det for en ansøgning og behandle den derefter. Det følger af den første sætning i vejledningen på nedenstående link. Desuden bør der gives vejledning om gældende regler, som det følger af den sidste sætning:

http://www.im.dk/publikationer/godbeh/godbehan.htm

“Som et andet eksempel kan nævnes, at en offentlig myndighed normalt ikke kan stille særlige krav til, hvordan en henvendelse til myndigheden skal udformes. En offentlig myndighed kan normalt heller ikke pålægge borgeren pligter med hensyn til sagens behandling (f.eks. sagens oplysning), der kun vil kunne opfyldes af borgere med særlige forudsætninger, eller som gør det nødvendigt for borgeren at søge sagkyndig bistand.”

“Efter forvaltningslovens § 7 skal en myndighed i sager, hvor der træffes afgørelser, i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
God forvaltningsskik udvider på to punkter forvaltningens pligt til at yde borgerne vejledning og bistand i forhold til, hvad der følger af forvaltningsloven.
For det første følger det af god forvaltningsskik, at der også bør ydes vejledning og bistand på områder, hvor myndighederne ikke træffer afgørelser, men udøver faktisk forvaltningsvirksomhed (f.eks. undervisning og sygehusbehandling).
For det andet er det ikke altid tilstrækkeligt kun at yde vejledning og bistand, hvor borgerne selv beder om det. Er der en særlig anledning til det, bør myndighederne som følge af god forvaltningsskik efter omstændighederne også på eget initiativ vejlede borgerne om, hvilke regler mv. der gælder på det pågældende område.”
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar