eu-regler og flexydelse

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
senior
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.01.2010 19:26:16
Kontakt:

eu-regler og flexydelse

Indlæg af senior » 23.01.2010 19:35:18

En bekendt har lige fået afslag på FS pga han for flexydelse (arktivloven) hvorledes kan han få ophold efter eu-regler Han mister jo sin ydelse hvis han fraflytter danmark. Gode råd haster idet hans kone snart bliver bedt om at forlade landet

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af fundiver199 » 23.01.2010 23:05:24

Hvad er flexydelse? Jeg kan ikke se, at der står noget i Lov om Aktiv Socialpolitik om flexydelse:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=127214

senior
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.01.2010 19:26:16
Kontakt:

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af senior » 24.01.2010 02:48:21

jeg tror han er under reglerne i kapitel 7 og modtager ledighedsydelse han har nedsat arbejdsevne og er under kommunens "omsorg"

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af fundiver199 » 24.01.2010 11:37:22

Ok vi må vel antage så, at det er en korrekt forvaltningsbeslutning, at der er givet afslag, fordi din bekendte indenfor de sidste 12 måneder har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Parret har så herefter følgende muligheder:

1) Konen kan rejse hjem, inden hendes udrejsefrist udløber, og herefter kan parret søge igen, når manden har været fri af socialhjælpen i mindst 12 måneder. Bemærk at flexjob og førtidspension ikke er til hinder for familiesammenføringe. Så hvis han er syg nok til én af disse to ting, vil parret kunne bliver familiesammenført, når han er blevet tildelt det ene eller andet og der er gået 12 måneder. Alternativt kan han jo finde et almindeligt ustøttet job, hvis han er eller bliver rask nok til det, og så søge om FS igen efter 12 måneder.

2) Parret kan undgå den 12 måneders karenstid ved, at manden bosætter sig i et andet EU/EØS-land, lige så snart han er kommet fri af socialhjælpen. Men det er stadig nødvendigt, at han kommer fri af socialhjælpen først, og da dette næppe kan nås, inden konens udrejsefrist, bliver hun stadig nødt til at rejse hjem. Efter 8-10 uger i Sverige kan parret også bosætte sig i Danmark via EU-reglerne, forudsat at manden stadig er selvforsørgende eller at han arbejdede i Sverige i mindst 10-15 timer om ugen i mindst 8-10 uger i et reelt job.

3) Manden kan bosætte sig i Sverige og søge om FS efter de nationale svenske regler. Også denne løsning kræver, at konen rejser hjem, inden hendes udrejsefrist udløber. Og herefter skal hun søge fra hjemlandet og blive der, indtil sagen er færdigbehandlet efter 3-6 måneder. Manden kan ved denne model få hjælp af det svenske sociale system i sin bopælskommune, i det omfang han har brug for og er berettiget til det, da dette ikke er til hinder for en familiesammenføring efter svenske regler. I dette scenarie må parret naturligvis blive i Sverige, indtil manden evt. er blevet selvforsørgende igen.

4) Konen kan rejse hjem og herefter fra sit hjemland søge om en selvstændig opholdstilladelse i Danmark, hvis hun kan kvalificere sig til en sådan (arbejde, studie, m.m.).

Uanset hvilken model parret vælger, kommer konen altså til at respektere det afslag, der er givet, og rejse hjem, inden udrejsefristen udløber.

Alternativet er at klage over afslaget og få lov til at blive, medens klagesagen behandles. Men ud fra det, du beskriver, så vil en klage ikke være baseret på andet end et ubegrundet håb om, at Integrationsmininsteriet skulle nå frem til en anden afgørelse end Udlændingeservice. Ligesom deres ansøgning for så vidt heller ikke har været baseret på andet end ubegrundet håb og/eller manglende kendskab til reglerne.

Jeg skal dog understrege, at ovenstående er en vurdering, som udelukkende er baseret på de yderst sparsomme oplysninger, du har givet. Hvis parret vil have en mere kvalificeret vurdering af, om det kan betale sig for dem at klage, så må de enten skrive til ÆUG`s rådgivningsmail eller kontakte en advokat med speciale i familiesammenføringssager.

Der er forskellige muligheder for at dispensere fra kravet om ikke at have modtaget sociale ydelser i 12 måneder, men jeg kan ikke ud fra det oplyste bedømme, om parret har mulighed for at komme ind under nogen af dem.

Du kan læse mere om familiesammenføringsreglerne her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm

Der er desuden også en grundig gennemgang af reglerne her på hjemmesiden under "jeg vil.... familiesammenføres"

ÆUG´s email rådgivning kan man skrive til under menupunktet "kontakt" her på hjemmesiden.

senior
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.01.2010 19:26:16
Kontakt:

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af senior » 24.01.2010 11:52:04

tak jeg havde også en ide om at han bør søge via EU-regler, De har klaget over afslaget men fået afslag fra ministeriet. Hun er "næsten" færdiguddannet som sygeplejeske i sit hjemland Fillipinnerne og vi vil nu søge opholdstilladelse som studerene til sygeplejeske men ved ikke om hun kan nå at få dette inden hun hjemsendes.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af fundiver199 » 24.01.2010 11:59:08

Jeg ved heller ikke, om man kan få lov til at aflevere en ansøgning om b), når man lige har fået afslag på en ansøgning om a) og befinder i udsendelsesposition. Det vil jo unægtelig ligne, at man er en desparado, som er villig til at forsøge hvad som helst for at få lov til at blive i Danmark.

Men ellers er det jo heller ingen katastrofe at måtte rejse til Filippinerne i en periode. Det er faktisk et dejligt land med behageligt klima og lave leveomkostninger, og den danske mand kan jo besøge sin kone derude, så de ikke kommer til at savne hinanden alt for meget.

Det var jo noget værre, hvis hun skulle sendes hjem til Irak, Afghanistan eller Somaila f.eks.

senior
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.01.2010 19:26:16
Kontakt:

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af senior » 24.01.2010 12:05:21

Mange tak for dine svar

Jeg ved ikke om man ligner en desperato... :roll: Men ministeriet har nu selv peget på muligheden i deres afslag. Jeg vil nu nærlæse afslaget næste gang jeg besøger dem og nærmere undersøge hvad slags ydelse han modtager fra kommunen.

Ja Fillipinerne er et rart land er selv gift med en pinay og vi blev gift der men jeg ville da blive ked af det hvis hun kom I den sitiuation at hun blev smidt ud så jeg forstå godt deres frustation.

Det kan jo også være svært for manden hele tiden at skulle spare op til flybiletter når man lever af social ydelser og kan han i det hele taget få lov til at rejse ud og besøge hende af kommunen det er jo også lidt tvivlsomt.

jeg har set under Jeg vi... at I skriver at ledighedsydelse som kan ligestilles med pension er en tilladt social ydelse hvor har I det fra? jeg tror nemlig det gælder I hans tilfælde
Senest rettet af senior 24.01.2010 12:38:10, rettet i alt 2 gange.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af fundiver199 » 24.01.2010 12:07:12

Det har vi fra Integrationsministeriet. Så hvis de allerede har taget stilling til en klage i sagen, så gælder det vel ikke i hans tilfælde.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: eu-regler og flexydelse

Indlæg af fundiver199 » 24.01.2010 20:21:44

senior skrev:Det kan jo også være svært for manden hele tiden at skulle spare op til flybiletter når man lever af social ydelser og kan han i det hele taget få lov til at rejse ud og besøge hende af kommunen det er jo også lidt tvivlsomt.
Ingen tvivl om, at det er hårdt for din ven og hans kone, hvis hun må rejse hjem. Men hvis han finder sig et flexjob, så ser det hele jo straks meget lysere ud, også økonomien og hermed muligheden for at betale for flybilletter m.m.

Og det er måske også lidt hans egen fejl, at han ikke havde sat sig ind i reglerne, før de søgte, hvorfor både han og konen nu har gået i lang tid og gjort sig grundløse forhåbninger.

For som vi når frem til i den nye tråd, du har startet i et andet underforum, så er afslaget jo både forventeligt og helt efter bogen. Det er kun, hvis din ven har særbørn eller lider af en sygdom, der ikke kan behandles på Filippinerne, at han kan have haft en begrundet forhåbning om, at der ville kunne dispenseres fra kravet om ikke at have modtaget sociale ydelser de sidste 12 måneder.

Og når man både søger og klager, selvom man ikke opfylder betingelserne, jamen så er det jo altså, at man løber panden imod en mur og ender med at stå i den ubehagelige situation, at ægtefællen får et brev om, at nu skal han/hun altså forlade Danmark i løbet af 14 dage.

Besvar