Her kommer deres svar. Kan det bruges til noget?
Spørgsmål af
26/12/2009
Spørgsmål
69689: Jeg er EU borger som er returneret til mit hjemland Danmark med min 3 lands ægtefælle efter at have arbejdet i Sverige i 5 mdr.
Vi har ansøgt om opholdskort hos den danske Udlændninge Service til min mand.
Vores problem er at de har oplyst os skriftligt om, at min mand ikke kan få et dansk cpr nr før de har udstedt hans opholdskort.
Det gør det meget svært for ham at bevise at han har samme rettigheder som andre EU borger i Danmark uden dette CPR nummer
Er det en korrekt fortolkning af opholds direktivet af den danske udlændingeservice?
Svar
Kære Kristine
i overenstemmelse med artikel 23 af EU Direktivet 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, har
“en Unionsborgeres familiemedlemmer, som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold i en Medlemsstat, uanset nationalitet, (...) ret til dér at påtage sig lønnet arbejde eller nedsætte sig som selvstændige.”
Medlemstaterne har pligt til at udstede et opholdskort til familiemedlemmer til EU-borgeren som ikke er borgere i den Stat, når det planlagte ophold varer mere end 3 måneder.
Reglerne om udstedelse af opholdskort for familiemedlemmer til en EU borger som bor i et Medlemstat findes i Direktivet 2004/38:
Artikel 10 (Udstedelse af opholdskort) af Direktivet fastsӕtter at:
’Retten til ophold for unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat,
fastslås ved udstedelse af et dokument "opholdskort for familiemedlem til en unionsborger"
senest seks måneder efter indgivelse af ansøgning. Der udstedes straks kvittering for indgivelse
af ansøgning om opholdskort.”
Opholdskortet er gyldig i fem år efter udstedelsen eller for unionsborgerens påtænkte opholdsperiode, hvis denne periode er mindre end fem år.
Det vil sige at ifølge EU-lovgivningen skal familiemedlemmer fra lande uden for EU ikke længere have en opholdstilladelse af nogen art som bevis for, at de har ret til at opholde sig i værtslandet. De har denne ret, fordi de opfylder betingelserne, og ikke fordi værtslandet "tillod" dem at bosætte sig der.
For at få udstedt et opholdskort kan værtslandet kun kræve, at du foreviser et gyldigt pas samt et dokument, der attesterer, at der består en familiemæssig tilknytning eller et registreret partnerskab; bevis for registrering, for den EU-borger, som du ledsager eller slutter dig til.
Besiddelse af et opholdskort kan dog under ingen omstændigheder stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemførelse af en administrativ handling, idet du med en hvilken som helst anden type dokumentation kan godtgøre at være omfattet af de pågældende rettigheder.
Det vigtigste er, at du har denne rettighed, og ikke, at du har et officielt dokument, der beviser det.
Det vil sige at opholdskortet kun er et bevis over din mand’s rettigheder til at opholde sig og arbejde i Danmark, men at han allerede har denne rettighed og at han allerede kan arbejde i Danmark.
Som bevis for berettigelse til at arbejde skal arbejdsgiver for eksempel nøjes med den ansøgningsindgivelse fra de lokale myndigheder, som bliver udstedet når din mand søger om opholdskort.
Med opholdsretten følger, at din mand skal behandles på samme måde som værtslandets egne statsborgere på alle de områder, der er omfattet af EU-lovgivningen, medmindre der foreligger en udtrykkelig undtagelse fra dette princip. Dette er den korrekte fortolkning af Direktivet.
Du kan finde hele Direktivets tekst:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 123:DA:PDF
Flere oplysninger:
http://ec.europa.eu/employment_social/f ... ily_en.htm
Husk altid at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet indebærer, at familiemedlemmer til unionsborgere, der er bosat i en medlemsstat på grundlag af Direktiv 2004/38, i værtsmedlemsstaten behandles på samme måde som medlemsstatens egne statsborgere på de områder, der er omfattet af traktaten, dog med forbehold for særlige bestemmelser, der udtrykkeligt er fastsat i traktaten og den afledte ret (Art. 24).
Denne ligebehandling gælder også familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold.
Lӕs mere om det:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... retten.htm
Du kan få hjӕlp ved at kontakte SOLVIT servicen i Danmark:
http://ec.europa.eu/solvit/site/centres ... tm#denmark
eller borgerservice borger.dk:
Tlf.nr. 1881 MO-FRI 9-16
Mail:
1881@borger.dk
I tilfӕlde af problemer med de Danske Myndigheder kan du kontakte den Nationale Ombudsmand:
www.ombudsmanden.dk
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Telefon: 33 13 25 12
Fax : 33 13 07 17
Med venlig hilsen
Bemærk: Der kan stilles et nyt spørgsmål via webstedet for Borgernes Vejviserservice eller ved at kontakte EUROPE DIRECT.