Hej,
Min kone er igang med at lære dansk på den lokale sprogskole. Og der har hun det fint. Men vores repræsentant på kommunen er meget konfrontal. Hun truer med at tage opholdstilladelse m.m fra min kone hvis hun ikke passer sin skole. Og ved alle møder bringer hun dette på banen. Jeg skal nok lige nævne at min kone faktisk passer sin skole ret godt og har bestået sine eksamer. Denne adfærd fra kommunen har jeg oplevet fra vores første møde på kommunen, hvor vi skulle underskrive integrationskontrakten. Kan det virkelig være rigtigt ?? Er der andre som oplever denne adfærd og underlige form for indoktrinering af uskyldige mennesker ???
Jeg har også hørt fra skolen at de senere i modulet vil blive sendt i pratik hos en virksomhed hvor de skal arbejde et par dage. GRATIS !!! Det er så de kan opleve danske arbejdekultur og moral. Men at arbejde gratis i 3 dage forekommer for mig latterligt.
Jeg tænkte om der var andre som har oplevet ligende. Jeg hørere meget gerne fra jer. Jeg skammer mig over mit land. Som mangeårig soldat var jeg meget stolt over vores lille land. Men det er helt vasket væk i love og regler som minder om USSR/DDR. Meget gerne skriv til mig hvis i kender love eller paragrafer som jeg kan benytte . .
Mvh
Claus
Har du oplevet truende adfærd ??
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Hej Claus
Ja det er meget sørgeligt, det kan jeg kun give dig ret i. Men desværre er der nok ikke så meget andet, man kan gøre ved det, end at søge efter EU-regler i stedet for danske regler. Det gør nemlig alle "skrankepaverne" og "lommeracisterne" i Danmark aldeles magtesløse.
Men det er jo lidt sent for jer nu, når I allerede har fået jeres familiesammenføring efter de danske regler. Så I må nok bare forsøge at leve op til biblens ord om at "vende den anden kind til". Eller det gamle ordsprog om at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet.
Eller sagt på en anden måde. Forsøg mentalt at fokuser på alt muligt andet end din kones tåbelige sagsbehandler. Trods alt er der sikkert mange gode og positive ting i jeres liv. Så prøv at fastholde fokus på dem, og brug så lidt tid og energi som muligt på at tænke på sagsbehandleren.
Eller tag et billede af hende med din mobiltelefon, næste gang I skal til møde, og hæng det herefter op i stuen og brug det som en dartskive
Ja det er meget sørgeligt, det kan jeg kun give dig ret i. Men desværre er der nok ikke så meget andet, man kan gøre ved det, end at søge efter EU-regler i stedet for danske regler. Det gør nemlig alle "skrankepaverne" og "lommeracisterne" i Danmark aldeles magtesløse.
Men det er jo lidt sent for jer nu, når I allerede har fået jeres familiesammenføring efter de danske regler. Så I må nok bare forsøge at leve op til biblens ord om at "vende den anden kind til". Eller det gamle ordsprog om at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet.
Eller sagt på en anden måde. Forsøg mentalt at fokuser på alt muligt andet end din kones tåbelige sagsbehandler. Trods alt er der sikkert mange gode og positive ting i jeres liv. Så prøv at fastholde fokus på dem, og brug så lidt tid og energi som muligt på at tænke på sagsbehandleren.
Eller tag et billede af hende med din mobiltelefon, næste gang I skal til møde, og hæng det herefter op i stuen og brug det som en dartskive
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
En alternativ fremgangsmåde er naturligvis at skrue bissen på og fortælle sagsbehandleren råt for usødet, at hun bare kan pakke al sit bullshit sammen. Og at man har tænkt sig at klage over hende til hendes overordnede, hvis hun ikke behandler en med den respekt, man har krav på som borger og skatteyder i Danmark.
Men det kommer meget an på, hvem man er som person, om man er i stand til at anvende denne fremgangsmåde eller ej.
Men det kommer meget an på, hvem man er som person, om man er i stand til at anvende denne fremgangsmåde eller ej.
-
Parsifal25
- Indlæg: 47
- Tilmeldt: 09.06.2007 07:41:40
Hej Claus,
Vi har oplevet præcist det samme med "vores" sagsbehandler. Imidlertid lod jeg mig ikke overbevise af hendes dundertale og jeg sendte hende nedenstående brev, som på mindre end 2 timer fik hende til at ændre holdning. For det første skal min kone ikke i aktivering og "ligepludselig" er sagsbehandleren meget venlig og imødekommende når der afholdes integrationssamtaler.
Du er velkommen til at bruge mit brev, hvis du vil.
Mvh.
Parsifal
Kære xxxxx Olsen,
Først tak for en rigtig god samtale i tirsdags omkring integration i almindelighed og integrationskontrakten i særdeleshed. Jeg lovede at sende dig Yana's mobil-nummer, som er: yyyyyyyy.
I forlængelse af vores samtale følte jeg mig ikke helt overbevist om, at Yana skal gennemføre et introduktionsprogram, som omfatter både danskundervisning og aktivering jf. Integrationsloven (IL) § 23. Jeg har hele tiden været af den opfattelse, at Yana, som jeg har forsørgelsespligt for jf. betingelserne for familiesammenføring, ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor heller ikke har pligt til at deltage i aktivitetstilbud som en del af introduktionsprogrammet.
Min formodning bekræftes af følgende uddrag af Vejledning om Integrationsloven, kap. 10 pkt. 2 (10.2):
En stor gruppe af nyankomne udlændinge har opholdstilladelse her i landet på grundlag af ægtefællesammenføring. I forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse stilles som udgangspunkt den betingelse, at den herboende godtgør at kunne forsørge den ægtefællesammenførte. Derfor modtager disse ægtefællesammenførte ikke introduktionsydelse, hvorfor de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke har pligt til at deltage i aktive tilbud som led i introduktionsprogrammet.
Jeg har efterfølgende rettet telefonisk henvendelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og jeg har her fået bekræftet min formodning. Her blev det også bekræftet, at introduktionsprogrammets gennemsnitlige varighed på 30+7 ugentlige timer kun gælder for personer, som er omfattet er IL § 23. Da Yana ikke er omfattet af IL § 23 kan der heller ikke stilles krav om, at hendes introduktionsprogram har en varighed på gennemsnitlig 30+7 timer.
Jeg skal således på baggrund af ovenstående anmode dig om at foranstalte Integrationskontrakten ændret – senest i forbindelse med din første opfølgende samtale senest 16/3-2009.
Med Venlig Hilsen
yyyy
Vi har oplevet præcist det samme med "vores" sagsbehandler. Imidlertid lod jeg mig ikke overbevise af hendes dundertale og jeg sendte hende nedenstående brev, som på mindre end 2 timer fik hende til at ændre holdning. For det første skal min kone ikke i aktivering og "ligepludselig" er sagsbehandleren meget venlig og imødekommende når der afholdes integrationssamtaler.
Du er velkommen til at bruge mit brev, hvis du vil.
Mvh.
Parsifal
Kære xxxxx Olsen,
Først tak for en rigtig god samtale i tirsdags omkring integration i almindelighed og integrationskontrakten i særdeleshed. Jeg lovede at sende dig Yana's mobil-nummer, som er: yyyyyyyy.
I forlængelse af vores samtale følte jeg mig ikke helt overbevist om, at Yana skal gennemføre et introduktionsprogram, som omfatter både danskundervisning og aktivering jf. Integrationsloven (IL) § 23. Jeg har hele tiden været af den opfattelse, at Yana, som jeg har forsørgelsespligt for jf. betingelserne for familiesammenføring, ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor heller ikke har pligt til at deltage i aktivitetstilbud som en del af introduktionsprogrammet.
Min formodning bekræftes af følgende uddrag af Vejledning om Integrationsloven, kap. 10 pkt. 2 (10.2):
En stor gruppe af nyankomne udlændinge har opholdstilladelse her i landet på grundlag af ægtefællesammenføring. I forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse stilles som udgangspunkt den betingelse, at den herboende godtgør at kunne forsørge den ægtefællesammenførte. Derfor modtager disse ægtefællesammenførte ikke introduktionsydelse, hvorfor de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke har pligt til at deltage i aktive tilbud som led i introduktionsprogrammet.
Jeg har efterfølgende rettet telefonisk henvendelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og jeg har her fået bekræftet min formodning. Her blev det også bekræftet, at introduktionsprogrammets gennemsnitlige varighed på 30+7 ugentlige timer kun gælder for personer, som er omfattet er IL § 23. Da Yana ikke er omfattet af IL § 23 kan der heller ikke stilles krav om, at hendes introduktionsprogram har en varighed på gennemsnitlig 30+7 timer.
Jeg skal således på baggrund af ovenstående anmode dig om at foranstalte Integrationskontrakten ændret – senest i forbindelse med din første opfølgende samtale senest 16/3-2009.
Med Venlig Hilsen
yyyy
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3498
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Det med virksomhedspraktik, er ikke noget de SKAL. I integrationslovens §23b fremgår klart ordet "tilbud". Der er altså ikke noget krav, og dermed er din bedre halvdel i sin gode ret til at afvise det, hvis det bliver stillet som et decideret krav.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... 14165#Kap4
Jeg mener også, at sagsbehandleren burde holde sine private meninger om udlændinge for sig selv. De hører ikke hjemme på hendes arbejde. Det eneste jeg vil sige, at hun har ret i, er at din hustru skal gå på sprogkursus. Udover dette lægger alle krav på dig, ikke din hustru.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... 14165#Kap4
Jeg mener også, at sagsbehandleren burde holde sine private meninger om udlændinge for sig selv. De hører ikke hjemme på hendes arbejde. Det eneste jeg vil sige, at hun har ret i, er at din hustru skal gå på sprogkursus. Udover dette lægger alle krav på dig, ikke din hustru.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
Jeg ville indberette sådan et kvindemenneske med det samme. Mest fordi det ikke skal gå ud over de næste heller der skal "integreres" hos hende , og selvfølgelig også fordi jeg ikke vil finde mig i sådan en behandling!
Det eneste din kone har forpligtet sig til ved at bruge de nationale regler er at lære dansk, og der er ikke noget med at hun skal arbejde gratis...
Vi kan fortælle jer at vi har boet 3 år i DK i to forskellige kommuner i hovedstaden. Alle steder er vi blevet venligt modtaget af integrationsmedarbejdere og kørt helt vores eget løb. De har bare spurgt til vores ønsker og det har vi fået. Og vi har fået den dansk undervisning vi ville have og på de tidspunkter vi ønskede.
Det eneste din kone har forpligtet sig til ved at bruge de nationale regler er at lære dansk, og der er ikke noget med at hun skal arbejde gratis...
Vi kan fortælle jer at vi har boet 3 år i DK i to forskellige kommuner i hovedstaden. Alle steder er vi blevet venligt modtaget af integrationsmedarbejdere og kørt helt vores eget løb. De har bare spurgt til vores ønsker og det har vi fået. Og vi har fået den dansk undervisning vi ville have og på de tidspunkter vi ønskede.
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3498
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Ligesom ZB, kører vi vort eget løb. Og har aldrig været i kløerne på sådanne lommeracister, som fundiver kalder dem.
Til gengæld er vi løbet ind i skrankepaver på et andet område. Min hustru vil nemlig gerne i gang med at lave noget, og derfor kastede jeg mig over lovgivningen for at finde det om udlændinges muligheder for job med tilskud, som ofte har været nævnt her på ÆUG. Jeg fandt ud af, at ordningen er omtalt i integrationslovens §§23C - 23D (se ovenstående link). Der fortælles, at tilskuddet maksimalt kan ydes i 12 måneder.
Derpå ringede jeg til det lokale jobcenter for at høre nærmere om ordningen. Det anede de intet om, og henviste til integrationskontoret på rådhuset. Et opkald dertil gav ikke bedre svar. De mente, at når det handler om job, er det naturligvis jobcenteret, der har kompetencen. Jeg måtte derfor fortælle dem, at jobcenteret henviste til integrationskontoret, fordi det handler om en udlænding. Så nu må de se at blive enige med sig selv om hvem der har kompetencen. Og jeg "truede" endda med, at hvis de ikke selv kunne finde ud af det, ville jeg inviterer cheferne for integrationskontoret og jobcenteret på kaffe her i huset, og så må de finde ud af det her
Jeg venter stadig på svaret.
Men igen: Ligesom fundiver, Parsifal og ZB har beskrevet, er der ikke noget i loven, der tilkendegiver, at udlændinge skal aktiveres eller i virksomhedspraktik eller noget lignende, når de er her på grundlag af FS. Det er altså helt op til hovedpersonen selv, om vedkommende vil i job, og i givet fald hvilken faggruppe man vil arbejde indenfor.
Nu har du således noget grundlag at drøfte det videre med jeres sagsbehandler på. Hvis jeg var i dine sko, ville jeg så tage en anden vinkel på den videre diskussion med hende, end den som er fremkommet af de andre ovenfor. Jeg ville kaste bevisbyrden over på sagsbehandleren, og på den måde lukke munden effektivt på dem. Et eksempel på dette er følgende:
For en hel del år siden var jeg på den lave kontanthjælpstakst (under 25 år). Og jeg havde en meget klar fornemmelse af, at min sagsbehandler tog sig flere og flere friheder med hensyn til hvilke krav jeg skulle opfylde. Jeg købte derfor Aktivloven fra Schultz Forlag i boghandleren, og læste den grundigt igennem. Kort efter skulle jeg til samtale med sagsbehandleren igen, og hendes friheder gentog sig. Jeg spurgte derfor, hvilken lovgivning hun baserede sine krav på, og hun svarede prompte Aktivloven. Da jeg havde forberedt mig grundigt og havde lovteksten med i tasken, hev jeg den frem med krav om at vise mig præcis hvor det stod, for jeg har ikke kunnet finde det. Hun blev aldeles mundlam, og var godt klar over, at der var "game over".
I dagens Danmark kan man så nøjes med at printe lovgivningen ud fra nettet. Men jeg siger dig metoden virker. Jeg prøvede samme metode overfor en politibetjent, der mente jeg overtrådte færdselsloven på et specifikt punkt, men hvor der faktisk var en undtagelse. Det var tydeligt, at betjenten ikke kendte undtagelsen. Han måtte dog give fortabt, da vagthavende på stationen over radioen gav mig medhold.
Det kræver is i maven og grundig forberedelse at bruge denne metode, og man bør ikke bruge den, hvis man ikke er 200% sikker i sin sag. For kan modparten finde grundlag for sin vurdering i samme tekst, vil det indikere, at du ikke har læst tingene grundigt nok.
Til gengæld er vi løbet ind i skrankepaver på et andet område. Min hustru vil nemlig gerne i gang med at lave noget, og derfor kastede jeg mig over lovgivningen for at finde det om udlændinges muligheder for job med tilskud, som ofte har været nævnt her på ÆUG. Jeg fandt ud af, at ordningen er omtalt i integrationslovens §§23C - 23D (se ovenstående link). Der fortælles, at tilskuddet maksimalt kan ydes i 12 måneder.
Derpå ringede jeg til det lokale jobcenter for at høre nærmere om ordningen. Det anede de intet om, og henviste til integrationskontoret på rådhuset. Et opkald dertil gav ikke bedre svar. De mente, at når det handler om job, er det naturligvis jobcenteret, der har kompetencen. Jeg måtte derfor fortælle dem, at jobcenteret henviste til integrationskontoret, fordi det handler om en udlænding. Så nu må de se at blive enige med sig selv om hvem der har kompetencen. Og jeg "truede" endda med, at hvis de ikke selv kunne finde ud af det, ville jeg inviterer cheferne for integrationskontoret og jobcenteret på kaffe her i huset, og så må de finde ud af det her
Jeg venter stadig på svaret.Men igen: Ligesom fundiver, Parsifal og ZB har beskrevet, er der ikke noget i loven, der tilkendegiver, at udlændinge skal aktiveres eller i virksomhedspraktik eller noget lignende, når de er her på grundlag af FS. Det er altså helt op til hovedpersonen selv, om vedkommende vil i job, og i givet fald hvilken faggruppe man vil arbejde indenfor.
Nu har du således noget grundlag at drøfte det videre med jeres sagsbehandler på. Hvis jeg var i dine sko, ville jeg så tage en anden vinkel på den videre diskussion med hende, end den som er fremkommet af de andre ovenfor. Jeg ville kaste bevisbyrden over på sagsbehandleren, og på den måde lukke munden effektivt på dem. Et eksempel på dette er følgende:
For en hel del år siden var jeg på den lave kontanthjælpstakst (under 25 år). Og jeg havde en meget klar fornemmelse af, at min sagsbehandler tog sig flere og flere friheder med hensyn til hvilke krav jeg skulle opfylde. Jeg købte derfor Aktivloven fra Schultz Forlag i boghandleren, og læste den grundigt igennem. Kort efter skulle jeg til samtale med sagsbehandleren igen, og hendes friheder gentog sig. Jeg spurgte derfor, hvilken lovgivning hun baserede sine krav på, og hun svarede prompte Aktivloven. Da jeg havde forberedt mig grundigt og havde lovteksten med i tasken, hev jeg den frem med krav om at vise mig præcis hvor det stod, for jeg har ikke kunnet finde det. Hun blev aldeles mundlam, og var godt klar over, at der var "game over".
I dagens Danmark kan man så nøjes med at printe lovgivningen ud fra nettet. Men jeg siger dig metoden virker. Jeg prøvede samme metode overfor en politibetjent, der mente jeg overtrådte færdselsloven på et specifikt punkt, men hvor der faktisk var en undtagelse. Det var tydeligt, at betjenten ikke kendte undtagelsen. Han måtte dog give fortabt, da vagthavende på stationen over radioen gav mig medhold.
Det kræver is i maven og grundig forberedelse at bruge denne metode, og man bør ikke bruge den, hvis man ikke er 200% sikker i sin sag. For kan modparten finde grundlag for sin vurdering i samme tekst, vil det indikere, at du ikke har læst tingene grundigt nok.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser