Familiesammenføring til efteråret..

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mr9000
Indlæg: 10
Tilmeldt: 05.12.2008 23:30:20

Familiesammenføring til efteråret..

Indlæg af mr9000 » 13.04.2009 10:03:22

Hej alle

Jeg er en dansk fyr på 27 år, som i et års tid har haft et forhold til en malaysisk pige på 27 år. Hun har været på besøg i Danmark af to omgange, og vi er ved at være afklaret om, at vi skal prøve at få en opholdstilladelse til hende i efteråret.

Jeg vil meget gerne høre jeres vurderinger af chancen for, at min kæreste kan få opholdstilladelse:

- Vi er begge 27 år
- Jeg bliver færdig som kandidat i august 2009
- Jeg har egen lejlighed på 60 kvm
- Min kæreste taler flydende engelsk, malaysisk og philippinsk
- Min kæreste har en diplomuddannelse og masser af arbejdserfaring både som alm. ansat og som selvstændig.
- Med alt held vil hun komme til Danmark med mere end 150K på lommen

Ifølge mit kendskab til kriterierne er vores chancer for FS rimelige, men er der nogle kriterier, jeg har overset?

Ved I om SU tæller med som det at have modtaget offentlige ydelser inden for det sidste år? Dette er umiddelbart min største bekymring.


Jeg håber, I erfarne mennesker herinde kan være behjælpelige med nogle input og perspektiver på vores muligheder for at få FS.


På forhånd tak

sysop
Indlæg: 158
Tilmeldt: 12.03.2009 01:00:59
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Indlæg af sysop » 13.04.2009 10:09:01

SU hører ikke under lov om social aktiv hjælp, så no worries der.

Du kan rende ind i paragrafryttere m.h.t. tilknytningskrav, men da hun jo allerede har været her et par gange, tror jeg ikke den vil komme i vejen. Og fylder du 28 inden FS, så blot glem alt om at jeg nævnede den 8)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 13.04.2009 10:11:55

En vigtig forudsætning for at få FS til Danmark gennem nationale danske regler er, at I er gift, eller har boet sammen forinden i mindst 18 måneder. Så inden I kan søge om FS, må I nok en tur omkring kirken eller rådhuset for at blive gift. Hvis din kæreste er muslim, og du ikke selv er det samme, kan det også give nogle problemer at få et ægteskab anerkendt i Malaysia, men i første omgang handler det jo også om at få det anerkendt i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2009 13:12:31

De fleste af de forhold, som du nævner, er sagen uvedkommende. Chancerne for familiesammenføring har således ingenting at gøre med, hvilken uddannelse man selv eller ægtefællen har, eller hvor velhavende ens ægtefælle er.

Opfylder man de generelle krav og betingelser, som man kan læse om på www.nyidanmark.dk, så kan man få familiesammenføring, uanset om man selv gik ud af 9 klasse og ægtefællen af 5. klasse, og uanset at ingen af parterne ejer så meget som en rød reje. Forudsat man blot kan få sin bank til at stille bankgarantien på cirka 60.000 DKK. Mere diskriminerende er de danske regler trods alt ikke, og gud ske tak og lov da for det!

Så vidt jeg kan se, så er det eneste, der kunne give problemer for jer, hvis du ikke enten ejer din bolig eller har lejekontrakt på den for en periode på mindst 3 år. Når I kun skal være 2 personer i boligen, er dens størrelse nemlig komplet irrelevant, men en fremleje eller korterevarende lejekontrakt accepteres desværre ikke.

Endelig kan du selvfølgelig også, i lighed med alle andre, vælge at flytte 10 uger til et andet EU-/EØS-land og så herefter bruge EU-reglerne til at få udstedt et opholdskort i Danmark til din ægtefælle.

Det er der en lang række fordele ved, men også nogle ulemper. For ikke at gentage de samme ting igen og igen vil jeg opfordre til, at du selv læser nogle af de mange indlæg i forum om EU-reglerne, og herefter stiller konkrete spørgsmål, hvis du mener, at det er en løsningsmulighed, som kunne have jeres interesse.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 13.04.2009 16:12:49

Som opfølgning på fundivers indlæg, er her et par relevante links:

viewtopic.php?t=2876 (referat fra infomøde med US)

viewtopic.php?t=2764 (EU-regler - en generel gennemgang)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

mr9000
Indlæg: 10
Tilmeldt: 05.12.2008 23:30:20

Indlæg af mr9000 » 13.04.2009 18:06:38

Tak for de meget givende og relevante svar.

Mht. boligkrav, så ejer mine forældre min lejlighed, og vi har planer om, at jeg skal købe den af dem, før en familiesammenføring vil finde sted.

Jeg er blevet mere optimistisk mht. mulighederne for FS.

Besvar