Problemer med at få min kommende kones datter med til DK

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

danrus
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2008 10:22:10

Problemer med at få min kommende kones datter med til DK

Indlæg af danrus » 23.08.2008 10:44:10

Hej Forum.

Næste gang min dejlige russiske kæreste kommer til Danmark skal vi giftes, og derefter søge om ægtefællesammenføring. Det kører sådan set på skinner. Vi har kendt hinanden i ca. 4 år.

Problemet er, at Udlændingeservice kræver samtykke fra hendes ex-mand til at hun må tage datteren (4 år) med til Danmark. Tilladelsen vil han ikke gi', og det er nærmest ren chikane. Han ser aldrig hans datter, interesserer sig ikke for hende, og de bor over 1000 km fra hinanden.

Ifølge de russiske regler er der ikke noget problem i at hun tager datteren med, men det er altså de danske myndigheder der spænder ben. Forklaringen lyder, at de vil sikre sig at der ikke er tale om en bortførelse. Et eller andet sted er det jo legitimt nok, men vi sidder jo lidt i en skruestik, for uden datteren flytter min kommende kone jo naturligvis ikke til Danmark!

Er der nogen der kan hjælpe os eller give os et godt råd?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 23.08.2008 19:43:54

Thja, måske spørge ex-manden, hvor meget det skal koste at få hans underskrift på det stykke papir? Eller taktisk set nok hellere besøge ham og høre, hvordan det går, og om der er noget, I kan hjælpe ham med? Måske har han brug for et nyt tag på sit sommerhus, hvad I så kan "hjælpe" ham med. Hvorefter han "hjælper" jer ved at skrive under på det papir. Noget i den retning.

I kan ikke rigtig gøre andet end at gå ind i forhandlinger af den ene eller anden art med ham, for det er sådan set ham, der har fat i den lange ende her.

COkoye
Indlæg: 51
Tilmeldt: 18.05.2008 08:55:29
Geografisk sted: Slagelse-Nigeria

Indlæg af COkoye » 23.08.2008 19:56:30

Hej
Jeg tænker på om hvem der har forældremyndigheden?Om det er på samme måde som her,hvor det enten er mor eller far eller fælles.Hvis din kære har forældremyndigheden og kan bevise dette,var det måske en mulighed og spørge US om det for så er det jo hende suverent der bestemmer..
Håber det bedste for jer

Hej igen fra Conni
Alle vores drømme kan gå i opfyldelse - hvis vi har modet til at forfølge dem.(Disney)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 23.08.2008 20:21:54

Selvom den ene part har forældremyndighed, kan den anden jo sagtens have samkvemsret. Sådan er det da f.eks. her i Danmark. Men ja, det nemmeste er selvfølgelig, hvis de kan overtale de danske myndigheder til at opgive deres krav. Men er det ikke muligt, så er det jo altså den russiske mand, som de må forsøge at overtale. På den ene eller anden måde.

Skal jeg endelig være mere konstruktiv, så kan parret jo spørge Udlændingeservice, om det er nok, hvis de kan møde op med et stykke papir fra de russiske myndigheder, som bekræfter, at DE ikke har nogen indvendinger imod, at kvinden tager sin datter med ud af landet. Og i bekræftende fald, så forsøge at få sådan et stykke papir i Rusland.

danrus
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2008 10:22:10

Indlæg af danrus » 23.08.2008 23:14:00

Tak for de foreløbige svar.

@Fundiver199
Har selv overvejet om lidt "hjælp" ville få ham til at ændre mening, men han mangler ikke penge, så den vej er udelukket. Så er din ide med evt. at overbevise US nok bedre....

@COkoye
De har 50% forældremyndighed hver.


Der er altså slet ikke nogen der har erfaringer med US i en lignende situation??? Jeg vil meget gerne høre hvad andre har gjort for at komme ud af denne kattepine....

På forhånd tak.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.08.2008 05:58:36

Hvis der er delt forældremyndighed, så er der nok ikke meget at gøre, hvis manden ikke vil give sin accept af, at hans datter forlader landet.

Som jeg ser det, kan I så gøre to ting:

1) Køre en sag i Rusland, så din kone får 100% forældremyndighed. Påstanden her skal naturligvis være, at manden har mistet sin ret ved ikke at have samkvem med sin datter gennem ?? år. Uden at vide det vil jeg tro, at de danske myndigheder vil være mildere stemt overfor sagen, hvis der ikke er delt forældremyndighed.

2) Hvis manden ikke kan overtales ved at tilbyde ham økonomisk "hjælp", så må I forsøge at tale til hans bedre jeg. Forklare, at det også er en chance for hans datter at komme til Danmark.

Hvis intet af ovenstående virker, så må din kone vælge mellem dig og sin datter. Vil manden stadig ikke sætte sin underskrift, så kan din kone med rimelighed kræve, at han fremover tager sig af sin datter. Hvilket han i øvrigt bliver nødt til, da din kone altså har tænkt sig at forlade landet. De to må således blive enige om, hvor og hos hvem, barnet skal bo: Hos ham i Rusland eller hos din kone i Danmark. Denne forpligtelse er faktisk en del af det, som følger med at have delt forældremyndighed - også i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.08.2008 08:39:24

Der er ingen tvivl om, at myndighederne i Danmark og andre steder har mange problemer med forældre, som er gået hver til sit, og efterfølgende har bosat sig i hvert sit land også. Bortførelser, chikaner, hele dynen. Og børnene er jo uskyldige kastebolde. Jeg kan derfor godt forstå, og synes endda det er prisværdigt, at de danske myndigheder gør, hvad de kan, for at sikre, at der ikke opstår problemer af denne art.

I dette tilfælde foreligger der så nok bare den beklagelige situation, at konens ex-mand er en macho-idiot (dem er der mange af i Rusland), som skal bruge lejligheden til at "bevise", hvor "mandig" han er ved stadig at kunne bestemme over sin ex-kone. Det er meget suk, men jura kan jo kan gode grunde ikke være baseret på, om en person er idiot eller ej.

danrus
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2008 10:22:10

Indlæg af danrus » 24.08.2008 10:37:43

Hej igen

Tak for jeres kommentarer.

@Hrefna
Jeg vil prøve at undersøge det med samkvemsretten yderligere. Godt forslag :)


Jeg har tænkt på, om en Sveriges-løsning (eller i dette tilfælde Slesvig-løsning) kunne løse problemet? Er der nogen der kender reglerne dér?

Mvh

astra16V
Indlæg: 35
Tilmeldt: 23.12.2007 17:15:27

Indlæg af astra16V » 04.10.2008 14:17:06

Hej !

Faren SKAL skrive under på dette stykke papir uden det så bare glem det
Hvis han ikke vil skrive under kan der køres en retsag på det og mit råd
er kontakt en famileadvokat i Rusland som kan tage sig af sagen. Jeg har selv en datter hor vi dog ikke havde problemmer med at få manden til at skrive under på hun måtte forlade Rusland. Dog skal det siges at en håndfuld dollars kan gøre meget. Men i dette tilfælde er løsningen en advokat desværre.

Mvh. Astra16V

Silas
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.02.2009 06:12:12

FA2

Indlæg af Silas » 23.02.2009 06:31:03

Hej
For at tage et gammelt emne op som er ved at være aktuelt for mig nu...

Efter at have læst spørgsmål og svarene i denne tråd...

Vil det da sige at hvis barnets biologiske far og mor har delt forældremyndighed er det nok at den anden forælder giver skriftlig tilladelse til at barnet flytter til Danmark?

For da jeg i to omgange spurgte US om dette, samt diskuterede mine muligheder, var deres klare udmelding at det var nødvendigt at den anden forælder helt opgav sin forældremyndighed over barnet. Og hvilken forælder, uanset hvor lidt tid man bruger med ens barn, har lyst til at opgive sine rettigheder til at se ens eget kød og blod?
Så det vil gøre det betydeligt mere simpelt for os hvis delt forældremyndighed plus en skriftlig godkendelse er nok.

Håber der er nogen der har styr på dette område.

Mvh Silas

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 23.02.2009 08:14:09

Overvej at bruge EU-reglerne i stedet for de danske regler. Så slipper I for alle disse ørkesløse diskussioner med Udlændingeservice.

Silas
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.02.2009 06:12:12

Indlæg af Silas » 23.02.2009 19:20:43

Ah, er reglerne da anderledes?
For det er også præcis det vi har tænkt os.

Jeg flytter til Malmø lidt ind i Maj, og hun kommer med engang i Juni. :-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 23.02.2009 20:52:40

Ja efter EU-reglerne skal Udlændingeservice bare udstede et opholdskort til dine familiemedlemmer og i øvrigt klappe i. Sådan groft sagt.

Med mindre de ligefrem modtager oplysninger fra din hustrus hjemland om, at din hustrus eksmand påstår, at hans søn/datter er blevet bortført, eller noget i sin stil, så er der ikke noget som helst, de kan gøre for at forhindre jer i at bo sammen i Danmark.

Silas
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.02.2009 06:12:12

Indlæg af Silas » 24.02.2009 01:19:47

Åhhh
Det er virkelig godt nyt. :-)

Tusind tak for hjælpen.

Silas
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.02.2009 06:12:12

Indlæg af Silas » 24.02.2009 15:07:55

Lige et sidste spørgsmål.

Er det stykke papir faderen skal underskrive et officielt et, der evt. ligger en skabelon af et sted eller udstedes hos Udlændingestyrelsen?

Eller er det bare et spørgsmål om at formulere et selv der ikke sår nogen tvivl om at faderen giver sin tilladelse til at hans datter rejser til Danmark på ubestemt tid sammen med moderen, og så bede ham om at underskrive det?

På forhånd tak.

Mvh Silas

Besvar