Ophold hvis man gifter sig?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
jensch
Indlæg: 1
Tilmeldt: 07.03.2025 08:28:45

Ophold hvis man gifter sig?

Indlæg af jensch » 07.03.2025 09:37:02

Hej,

jeg (indfødt dansker, 50+) har fundet mig en skøn polsk kvinde(også 50+), som jeg vil leve med resten af livet, men hun opfylder muligvis ikke regler for ophold i Danmark længere.

Hun flyttede hertil i marts 2023, og har arbejdet et par steder via vikarbureauer, men var i slutningen af 2023 ude for en arbejdsulykke, og har siden været i rehabilitering hos kommunen, og har levet på rehab-ydelse.
Hun fik efter uheldet ingen vejledning i at søge arbejdsskadeerstatning, og fristen for det er længe overstået.
For nogle få dage siden vurderede en læge, at hun måske kunne arbejde, hvis hun ikke belaster de legemsdele, hun fik (måske) varige skader på, og dagen efter blev hun droppet ud af rehab-programmet. Hendes vejleder skrev faktisk en klage over hendes behandling.

Hendes 5-årige opholdstilladelse kræver, at hun er i arbejde og forsørger sig selv. Hun har ingen formue.
Såvidt hun kan se, (og jeg er enig), kan hun ikke melde sig arbejdsløs for at ansøge om kontanthjælp, for det ville gøre hendes opholdstilladelse ugyldig.
Hun vil faktisk helst heller ikke modtage ydelse og klare sig selv, men jeg er overbevist om, at hun aldrig ville kunne klare et fuldtidsarbejde igen.

Vil hun (kunne) få permanent opholdstilladelse, hvis jeg gifter mig med hende? - jeg er godt klar over, at hendes forsørgelse ville påhvile mig derefter.

mhg
Indlæg: 485
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Ophold hvis man gifter sig?

Indlæg af mhg » 08.03.2025 11:37:27

Din polske kæreste har ikke opholdstilladelse, da hun er EU-borger, men burde være blevet registreret som 'vandrende arbejdstager'. Da hun er uforskyldt arbejdsløs pga. en arbejdsulykke, gælder følgende:

"Følgende personer har ret til ophold i Unionens medlemstater ud over de almindelige tidsrum på 3 eller 6 måneder:
...
EU-borgere, der på grund af vedvarende arbejdsudygtighed må ophøre med lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og forud herfor har haft bopæl i Danmark i mindst 2 år. :!: Fristen på de 2 år bortfalder, hvis der er tale om en arbejdsulykke eller en anerkendt erhvervssygdom. :!:
....
Perioder med uforskyldt arbejdsløshed, der er bekræftet af den kompetente arbejdsformidling, samt perioder med arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke betragtes som perioder med beskæftigelse."

Spørgsmålet er så, om hun fik anmeldt arbejdsulykken til Arbejdstilsynet (hvilket arbejdsgiver burde have gjort) eller på anden vis kan dokumentere, at hun var ude for ulykken. I givet fald kan hun have bevaret sin opholdsret efter EU-reglerne.

Jeg vil foreslå, at I finder ud af om der er en retshjælp i nærheden af jer, og tager ind til den og får gratis vejledning i, hvad hendes status pt er i forhold til EU-retten, og hvad hun evt. kan gøre i forhold til at søge om et flexjob, hvis hun har mod på at arbejde i mindre omfang. Det lyder til at hun har været gennem en del af det forløb, man skal igennem for at få et sådant job.

Søg på navnet på jeres by og retshjælp, så skulle der gerne komme noget brugbart frem.

Hvis I vælger at gifte jer, burde din kæreste kunne skifte til 'ophold som person med tilstrækkelige midler', altså stadig opholdsret efter EU-reglerne, idet hendes tilstrækkelige midler er din indkomst, som du som ægtefælle er forpligtet til at dele med hende på grund af den gensidige forsørgerpligt.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar