Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
Intro til 1961
I året 1961 bliver der taget et kvantespring, når det gælder arbejdskraftens fri bevægelighed, i form af forordning nr. 15. Men samtidig går den lidt forsigtigt frem.
Det man skal huske på her er, at de hidtidige regler skulle man finde i EKSF-traktaten, der gav mulighed for, at man kunne krydse landegrænsen, hvis man kørte direkte mellem hjem og arbejde, og på betingelse af, at man havde et særligt arbejdskort fra EKSF. Alle andre havde ikke nogen umiddelbar ret til frit at bevæge sig over landegrænserne.
Med forordning nr. 15, som i princippet ikke gælder for ansatte i kul- og stålindustrierne, sættes der nogle betingelser i artikel 1 og 2 omkring arbejdets varighed. Det kan godt være lidt tung læsning, men hvis man giver sig selv god tid til at læse dem, vil man tydeligt kunne se, hvad disse betingelser går ud på.
Spørgsmålene fra Den Parlamentariske Forsamling står også i kø. Blandt andet er der fortalere for, at de ansatte i kul- og stålindustrierne får samme gunstige betingelser og rettigheder, som er anført i forordning nr. 15. Vi vil senere se, hvordan det bærer frugt.
Man vil også se en del kritiske – nogle vil måske tilføje: kradsbørstige – spørgsmål fra medlemmerne af Forsamlingen. Det er netop kernen i Forsamlingen: at holde både Rådet, Kommissionerne og Den Høje Myndighed i ørene, så disse får udført de opgaver de skal indenfor de tidsfrister, som fremgår af de tre traktater og i overensstemmelse med ord og ånd i disse traktater.
Det er også året, hvor Berlinmuren bygges. Det sker hen over en nat i august det år, og det er Østtyskland, der bygger muren tværs igennem byen og hele vejen rundt om den vestlige halvdel. Til stor overraskelse for byens borgere på begge sider. Der var borgere, der ikke kunne komme hjem igen, fordi de var på den ”forkerte” side af muren, da den blev bygget. Forsøgte de at krydse muren, blev de skudt af de østtyske myndigheder. Der blev dog lavet trafikkorridorer fra Vesttyskland til Vestberlin, såvel ad landevej som via flytrafik. Den vesttyske by Bonn blev allerede i 1949 udråbt til hovedstad for Vesttyskland og Vestberlin, mens Østberlin forblev hovedstad for DDR.
Berlinmuren blev væltet igen i 1989 og året efter blev de to Tysklande genforenet. I dag ligger der en relativ ny bygning med forbundsregeringens kontorer tværs henover den tidligere grænse mellem Øst- og Vestberlin og floden Spree, som et symbol på, at landet aldrig igen skal opleve det mareridt, delingen førte med sig.
Bygningen af Muren omtales dog ikke med et ord i de dokumenter, jeg har med her. Så det skal blot tænkes ind som en anden historisk begivenhed, som fandt sted det år.
Vi har i serien efterhånden nogle gange set begrebet ”A.M.E. regningsenheder” eller ”A.M.E. kontoenheder”. Jeg har selv været lidt i tvivl om, hvilken værdi sådan en regningsenhed havde, så jeg har søgt lidt på nettet, og det tog noget tid, inden jeg fandt frem til, at én enhed svarer til værdien af én ”ecu” (udtales på fransk), som var den fælles regneenhed man brugte før man indførte den fælles mønt euro'en. Her skal man jo så også lige indregne, hvad pengene var værd dengang. En faglært arbejder tjente dengang 5,22 kroner i timen eller omkring 42 kroner om dagen. Så kan man selv lave regnestykket om, hvor langt for eksempel 1 million regningsenheder rakte dengang. Dette bliver relevant, fordi der allerede i starten af året er krise i den belgiske mineindustri, så folk bliver sendt hjem med en lille godtgørelse.
I andet halvår bliver det foreslået, at de tre Fællesskaber bliver til ét Fællesskab. Således at de får fælles administration, men dog uden at de tre Fællesskabers navne forsvinder. I et senere år i 60'erne bliver det en realitet.
Når man i teksterne ser et (x), er det en fodnote i selve dokumentet.
Lad os gå ind i året 1961:
I året 1961 bliver der taget et kvantespring, når det gælder arbejdskraftens fri bevægelighed, i form af forordning nr. 15. Men samtidig går den lidt forsigtigt frem.
Det man skal huske på her er, at de hidtidige regler skulle man finde i EKSF-traktaten, der gav mulighed for, at man kunne krydse landegrænsen, hvis man kørte direkte mellem hjem og arbejde, og på betingelse af, at man havde et særligt arbejdskort fra EKSF. Alle andre havde ikke nogen umiddelbar ret til frit at bevæge sig over landegrænserne.
Med forordning nr. 15, som i princippet ikke gælder for ansatte i kul- og stålindustrierne, sættes der nogle betingelser i artikel 1 og 2 omkring arbejdets varighed. Det kan godt være lidt tung læsning, men hvis man giver sig selv god tid til at læse dem, vil man tydeligt kunne se, hvad disse betingelser går ud på.
Spørgsmålene fra Den Parlamentariske Forsamling står også i kø. Blandt andet er der fortalere for, at de ansatte i kul- og stålindustrierne får samme gunstige betingelser og rettigheder, som er anført i forordning nr. 15. Vi vil senere se, hvordan det bærer frugt.
Man vil også se en del kritiske – nogle vil måske tilføje: kradsbørstige – spørgsmål fra medlemmerne af Forsamlingen. Det er netop kernen i Forsamlingen: at holde både Rådet, Kommissionerne og Den Høje Myndighed i ørene, så disse får udført de opgaver de skal indenfor de tidsfrister, som fremgår af de tre traktater og i overensstemmelse med ord og ånd i disse traktater.
Det er også året, hvor Berlinmuren bygges. Det sker hen over en nat i august det år, og det er Østtyskland, der bygger muren tværs igennem byen og hele vejen rundt om den vestlige halvdel. Til stor overraskelse for byens borgere på begge sider. Der var borgere, der ikke kunne komme hjem igen, fordi de var på den ”forkerte” side af muren, da den blev bygget. Forsøgte de at krydse muren, blev de skudt af de østtyske myndigheder. Der blev dog lavet trafikkorridorer fra Vesttyskland til Vestberlin, såvel ad landevej som via flytrafik. Den vesttyske by Bonn blev allerede i 1949 udråbt til hovedstad for Vesttyskland og Vestberlin, mens Østberlin forblev hovedstad for DDR.
Berlinmuren blev væltet igen i 1989 og året efter blev de to Tysklande genforenet. I dag ligger der en relativ ny bygning med forbundsregeringens kontorer tværs henover den tidligere grænse mellem Øst- og Vestberlin og floden Spree, som et symbol på, at landet aldrig igen skal opleve det mareridt, delingen førte med sig.
Bygningen af Muren omtales dog ikke med et ord i de dokumenter, jeg har med her. Så det skal blot tænkes ind som en anden historisk begivenhed, som fandt sted det år.
Vi har i serien efterhånden nogle gange set begrebet ”A.M.E. regningsenheder” eller ”A.M.E. kontoenheder”. Jeg har selv været lidt i tvivl om, hvilken værdi sådan en regningsenhed havde, så jeg har søgt lidt på nettet, og det tog noget tid, inden jeg fandt frem til, at én enhed svarer til værdien af én ”ecu” (udtales på fransk), som var den fælles regneenhed man brugte før man indførte den fælles mønt euro'en. Her skal man jo så også lige indregne, hvad pengene var værd dengang. En faglært arbejder tjente dengang 5,22 kroner i timen eller omkring 42 kroner om dagen. Så kan man selv lave regnestykket om, hvor langt for eksempel 1 million regningsenheder rakte dengang. Dette bliver relevant, fordi der allerede i starten af året er krise i den belgiske mineindustri, så folk bliver sendt hjem med en lille godtgørelse.
I andet halvår bliver det foreslået, at de tre Fællesskaber bliver til ét Fællesskab. Således at de får fælles administration, men dog uden at de tre Fællesskabers navne forsvinder. I et senere år i 60'erne bliver det en realitet.
Når man i teksterne ser et (x), er det en fodnote i selve dokumentet.
Lad os gå ind i året 1961:
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
17. januar 1961 (EFT 1961 P 12 side 356)
BESLUTNING om nedsættelse af et særligt midlertidigt udvalg til forberedelse af Forsamlingens udtalelse om Grækenlands udkast til associeringsaftale med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
- er overbevist om den politiske betydning af Grækenlands associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;
- ønsker i den udtalelse, som den i henhold til traktatens artikel 238 skal afgive om udkastet til associeringsaftale, at tage hensyn til alle de politiske, handelsmæssige, økonomiske og sociale aspekter af denne aftale;
beslutter i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 38, stk. 1, at nedsætte et særligt midlertidigt udvalg, der benævnes "Udvalget om Grækenlands associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab".
Dette udvalg er sammensat af:
a) formændene for Udvalget om Politiske Anliggender og Institutionelle Spørgsmål, Udvalget om Handelspolitik og Økonomisk Samarbejde med Tredjelande, Landbrugsudvalget, Udvalget om Økonomisk Politik på Lang sigt, Finansielle Spørgsmål og Investeringer og Udvalget om Sociale Anliggender.
b) 24 medlemmer af Forsamlingen, som vælges i overensstemmelse med bestemmelserne i forretningsordenens artikel 38, stk. 2, andet punktum, dels blandt medlemmerne af Udvalget om Politiske og Institutionelle Anliggender (8 medlemmer), dels blandt medlemmerne af Udvalget om Handelspolitik og Økonomisk Samarbejde med Tredjelande (8 medlemmer) og dels blandt medlemmerne af Landbrugsudvalget (8 medlemmer).
Præsidiet for dette udvalg vil være sammensat som følger:
- Formand: den fungerende formand for Udvalget om Politiske Anliggender og Institutionelle Spørgsmål;
- Næstformænd: den fungerende formand for Udvalget for Handelspolitik og Økonomisk Samarbejde med Tredjelande og den fungerende formand for Landbrugsudvalget.
Udvalget har udelukkende til opgave at forberede Forsamlingens udtalelse om udkastet til aftale om Grækenlands associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, så snart denne aftale er blevet forelagt inden for rammerne af den høring, der er omhandlet i artikel 238, og at aflægge rapport til Forsamlingen.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Bonusinfo: I EU-retten i dag benævnes landet ikke Grækenland, men i stedet det mere officielle Den Hellenske Republik.
BESLUTNING om nedsættelse af et særligt midlertidigt udvalg til forberedelse af Forsamlingens udtalelse om Grækenlands udkast til associeringsaftale med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
- er overbevist om den politiske betydning af Grækenlands associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;
- ønsker i den udtalelse, som den i henhold til traktatens artikel 238 skal afgive om udkastet til associeringsaftale, at tage hensyn til alle de politiske, handelsmæssige, økonomiske og sociale aspekter af denne aftale;
beslutter i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 38, stk. 1, at nedsætte et særligt midlertidigt udvalg, der benævnes "Udvalget om Grækenlands associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab".
Dette udvalg er sammensat af:
a) formændene for Udvalget om Politiske Anliggender og Institutionelle Spørgsmål, Udvalget om Handelspolitik og Økonomisk Samarbejde med Tredjelande, Landbrugsudvalget, Udvalget om Økonomisk Politik på Lang sigt, Finansielle Spørgsmål og Investeringer og Udvalget om Sociale Anliggender.
b) 24 medlemmer af Forsamlingen, som vælges i overensstemmelse med bestemmelserne i forretningsordenens artikel 38, stk. 2, andet punktum, dels blandt medlemmerne af Udvalget om Politiske og Institutionelle Anliggender (8 medlemmer), dels blandt medlemmerne af Udvalget om Handelspolitik og Økonomisk Samarbejde med Tredjelande (8 medlemmer) og dels blandt medlemmerne af Landbrugsudvalget (8 medlemmer).
Præsidiet for dette udvalg vil være sammensat som følger:
- Formand: den fungerende formand for Udvalget om Politiske Anliggender og Institutionelle Spørgsmål;
- Næstformænd: den fungerende formand for Udvalget for Handelspolitik og Økonomisk Samarbejde med Tredjelande og den fungerende formand for Landbrugsudvalget.
Udvalget har udelukkende til opgave at forberede Forsamlingens udtalelse om udkastet til aftale om Grækenlands associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, så snart denne aftale er blevet forelagt inden for rammerne af den høring, der er omhandlet i artikel 238, og at aflægge rapport til Forsamlingen.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Bonusinfo: I EU-retten i dag benævnes landet ikke Grækenland, men i stedet det mere officielle Den Hellenske Republik.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
26. januar 1961 (EFT 1961 P 18 side 473)
AFTALE OM SAMARBEJDE MELLEM DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB
Den Internationale Arbejdsorganisation (i det følgende benævnt "Organisationen") repræsenteret ved generaldirektøren for Det Internationale Arbejdskontor og Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt "Fællesskabet") repræsenteret ved dets Kommission (i det følgende benævnt "Kommissionen");
det er Organisationens opgave at fremme vedtagelsen af normer på det sociale og arbejdsmæssige område på grundlag af de principper, der er fastsat i Organisationens forfatning og i Philadelphia-erklæringen, og samtidig med at den samarbejder med De Forenede Nationer om opretholdelse af international fred og sikkerhed skal den holde sig på afstand af politiske stridigheder mellem nationer eller grupper af nationer og stå til rådighed for alle medlemslande med henblik på at samarbejde med dem, enten hver for sig eller gennem de regionale organisationer, som de er medlemmer af, om udførelsen af de opgaver, som Organisationen er sat i verden for at løse;
der henviser til, at det er Fællesskabets opgave gennem skabelse af de nødvendige betingelser for dannelse og hurtig vækst af nukleare industrier at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne og til udvikling af samhandelen med andre lande;
Fællesskabet har indført ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sørger for, at de anvendes:
Organisationen har fastsat ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed, navnlig til beskyttelse mod stråling, og sørger for, at de anvendes;
som ønsker indbyrdes at etablere et tilfredsstillende grundlag for samarbejde med henblik på at bidrage til økonomisk ekspansion, til udvikling af energiressourcer og til forbedring af befolkningens og arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår;
i erkendelse af, at et sådant samarbejde skal udvikles i lyset af kendsgerninger og praktisk handling;
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel I
Organisationen og Fællesskabet skal, når det er hensigtsmæssigt, indlede konsultationer om spørgsmål af fælles interesse med henblik på at nå deres mål på det sociale område, navnlig inden for arbejds- og sundhedsområdet, og at fjerne alt unødvendigt dobbeltarbejde; sådanne konsultationer skal navnlig omfatte spørgsmål vedrørende beskyttelse af befolkningen og arbejdstagerne mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling.
Artikel II
Organisationen kan indbyde en repræsentant for Fællesskabet til at udveksle synspunkter med den eller med dens kompetente tjenester og til som observatør at deltage i møder, der afholdes af den, og som vedrører spørgsmålet om beskyttelse af arbejdstagerne mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Kommissionen kan indbyde en repræsentant for Organisationen til at udveksle synspunkter med den eller med dens kompetente tjenestegrene og til som observatør at deltage i møder, der afholdes af den, og som vedrører spørgsmålet om beskyttelse af arbejdstagerne mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Artikel III
Organisationen og Fællesskabet forener deres bestræbelser med henblik på at gøre bedst mulig brug af deres lovgivningsmæssige og statistiske oplysninger og sikre den mest effektive anvendelse af deres ressourcer til indsamling, analyse, offentliggørelse og formidling af sådanne oplysninger og derved mindske byrden for den regering eller de organisationer, der leverer sådanne oplysninger, med forbehold af de ordninger, der måtte være nødvendige for at beskytte visse af disse oplysningers fortrolige karakter.
Organisationen og Fællesskabet erkender, at det undertiden vil være nødvendigt at indføre visse begrænsninger i gennemførelsen af bestemmelserne i det foregående stykke for at beskytte den fortrolige karakter af de oplysninger, der meddeles dem. De er derfor enige om, at intet i denne aftale skal fortolkes således, at det forpligter nogen af dem til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter den kontraherende parts opfattelse, som er i besiddelse af oplysningerne, ville krænke tilliden hos et af dens medlemmer eller hos en person, der har meddelt sådanne oplysninger, eller ville skade den korrekte udførelse af dens arbejde.
Artikel IV
Organisationen og Fællesskabet kan, når de anser det for ønskeligt til fremme af deres arbejde, anmode hinanden om teknisk konsultation om spørgsmål, der henhører under deres kompetence, navnlig beskyttelse af arbejdstagere mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Organisationen og Fællesskabet skal gøre deres bedste for at yde hinanden al nødvendig teknisk bistand i disse spørgsmål i overensstemmelse med en procedure, der skal aftales i hvert enkelt tilfælde.
Hvis imødekommelse af en sådan anmodning om konsultation vil medføre betydelige udgifter for den kontraherende part, der efterkommer anmodningen, skal der i hvert enkelt tilfælde på forhånd indgås aftale om afholdelse af sådanne udgifter.
Artikel V
Organisationen og Fællesskabet træffer alle passende administrative foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af bestemmelserne i denne aftale.
Artikel VI
Organisationen og Fællesskabet undersøger fra tid til anden gennem deres respektive repræsentanter, hvorledes det effektive samarbejde mellem Organisationen og Fællesskabet skrider frem. De overvejer sådanne supplerende ordninger, som måtte vise sig nødvendige i lyset af anvendelsen af denne overenskomst, og sådanne ændringer heri, som måtte være påkrævede i lyset af ændrede omstændigheder og Organisationens og Fællesskabets praktiske behov.
Artikel VII
Denne overenskomst træder i kraft, så snart generaldirektøren for Det Internationale Arbejdskontor og formanden for Kommissionen har givet hinanden meddelelse om, at overenskomsten er godkendt af Fællesskabet og af Det Internationale Arbejdskontors styrelsesråd.
Til bekræftelse heraf har generaldirektøren for Det Internationale Arbejdskontor, behørigt bemyndiget af Det Internationale Arbejdskontors Styrelsesråd, og et medlem af Kommissionen, behørigt bemyndiget af sidstnævnte, undertegnet denne overenskomst, der er udfærdiget på fransk.
Med henblik på de kontraherende parters respektive behov vil Organisationen på sin side udarbejde en officiel oversættelse af denne overenskomst på engelsk, og Fællesskabet vil udarbejde officielle oversættelser på tysk, italiensk og nederlandsk.
For Det Europæiske Atomenergifællesskab
Heinz L . KREKELER
For Den Internationale Arbejdsorganisation
David A . MORSE
Udfærdiget i Genève, i to eksemplarer, den seksogtyvende januar et tusind ni hundrede og enogtres.
Brev af 26. januar 1961 fra Kommissionen for Euratom. til David Morse, generaldirektør for ILO.
Kære hr. Morse
Med henvisning til artikel VII i samarbejdsaftalen mellem Den Internationale Arbejdsorganisation og Det Europæiske Atomenergifællesskab, som er blevet underskrevet i dag, har jeg den ære at sende Dem teksten til de officielle oversættelser til tysk, italiensk og nederlandsk af den samme aftale.
Med venlig hilsen
Heinz L. KREKELER
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A018%3ATOC
AFTALE OM SAMARBEJDE MELLEM DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB
Den Internationale Arbejdsorganisation (i det følgende benævnt "Organisationen") repræsenteret ved generaldirektøren for Det Internationale Arbejdskontor og Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt "Fællesskabet") repræsenteret ved dets Kommission (i det følgende benævnt "Kommissionen");
det er Organisationens opgave at fremme vedtagelsen af normer på det sociale og arbejdsmæssige område på grundlag af de principper, der er fastsat i Organisationens forfatning og i Philadelphia-erklæringen, og samtidig med at den samarbejder med De Forenede Nationer om opretholdelse af international fred og sikkerhed skal den holde sig på afstand af politiske stridigheder mellem nationer eller grupper af nationer og stå til rådighed for alle medlemslande med henblik på at samarbejde med dem, enten hver for sig eller gennem de regionale organisationer, som de er medlemmer af, om udførelsen af de opgaver, som Organisationen er sat i verden for at løse;
der henviser til, at det er Fællesskabets opgave gennem skabelse af de nødvendige betingelser for dannelse og hurtig vækst af nukleare industrier at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne og til udvikling af samhandelen med andre lande;
Fællesskabet har indført ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sørger for, at de anvendes:
Organisationen har fastsat ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed, navnlig til beskyttelse mod stråling, og sørger for, at de anvendes;
som ønsker indbyrdes at etablere et tilfredsstillende grundlag for samarbejde med henblik på at bidrage til økonomisk ekspansion, til udvikling af energiressourcer og til forbedring af befolkningens og arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår;
i erkendelse af, at et sådant samarbejde skal udvikles i lyset af kendsgerninger og praktisk handling;
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel I
Organisationen og Fællesskabet skal, når det er hensigtsmæssigt, indlede konsultationer om spørgsmål af fælles interesse med henblik på at nå deres mål på det sociale område, navnlig inden for arbejds- og sundhedsområdet, og at fjerne alt unødvendigt dobbeltarbejde; sådanne konsultationer skal navnlig omfatte spørgsmål vedrørende beskyttelse af befolkningen og arbejdstagerne mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling.
Artikel II
Organisationen kan indbyde en repræsentant for Fællesskabet til at udveksle synspunkter med den eller med dens kompetente tjenester og til som observatør at deltage i møder, der afholdes af den, og som vedrører spørgsmålet om beskyttelse af arbejdstagerne mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Kommissionen kan indbyde en repræsentant for Organisationen til at udveksle synspunkter med den eller med dens kompetente tjenestegrene og til som observatør at deltage i møder, der afholdes af den, og som vedrører spørgsmålet om beskyttelse af arbejdstagerne mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Artikel III
Organisationen og Fællesskabet forener deres bestræbelser med henblik på at gøre bedst mulig brug af deres lovgivningsmæssige og statistiske oplysninger og sikre den mest effektive anvendelse af deres ressourcer til indsamling, analyse, offentliggørelse og formidling af sådanne oplysninger og derved mindske byrden for den regering eller de organisationer, der leverer sådanne oplysninger, med forbehold af de ordninger, der måtte være nødvendige for at beskytte visse af disse oplysningers fortrolige karakter.
Organisationen og Fællesskabet erkender, at det undertiden vil være nødvendigt at indføre visse begrænsninger i gennemførelsen af bestemmelserne i det foregående stykke for at beskytte den fortrolige karakter af de oplysninger, der meddeles dem. De er derfor enige om, at intet i denne aftale skal fortolkes således, at det forpligter nogen af dem til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter den kontraherende parts opfattelse, som er i besiddelse af oplysningerne, ville krænke tilliden hos et af dens medlemmer eller hos en person, der har meddelt sådanne oplysninger, eller ville skade den korrekte udførelse af dens arbejde.
Artikel IV
Organisationen og Fællesskabet kan, når de anser det for ønskeligt til fremme af deres arbejde, anmode hinanden om teknisk konsultation om spørgsmål, der henhører under deres kompetence, navnlig beskyttelse af arbejdstagere mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
Organisationen og Fællesskabet skal gøre deres bedste for at yde hinanden al nødvendig teknisk bistand i disse spørgsmål i overensstemmelse med en procedure, der skal aftales i hvert enkelt tilfælde.
Hvis imødekommelse af en sådan anmodning om konsultation vil medføre betydelige udgifter for den kontraherende part, der efterkommer anmodningen, skal der i hvert enkelt tilfælde på forhånd indgås aftale om afholdelse af sådanne udgifter.
Artikel V
Organisationen og Fællesskabet træffer alle passende administrative foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af bestemmelserne i denne aftale.
Artikel VI
Organisationen og Fællesskabet undersøger fra tid til anden gennem deres respektive repræsentanter, hvorledes det effektive samarbejde mellem Organisationen og Fællesskabet skrider frem. De overvejer sådanne supplerende ordninger, som måtte vise sig nødvendige i lyset af anvendelsen af denne overenskomst, og sådanne ændringer heri, som måtte være påkrævede i lyset af ændrede omstændigheder og Organisationens og Fællesskabets praktiske behov.
Artikel VII
Denne overenskomst træder i kraft, så snart generaldirektøren for Det Internationale Arbejdskontor og formanden for Kommissionen har givet hinanden meddelelse om, at overenskomsten er godkendt af Fællesskabet og af Det Internationale Arbejdskontors styrelsesråd.
Til bekræftelse heraf har generaldirektøren for Det Internationale Arbejdskontor, behørigt bemyndiget af Det Internationale Arbejdskontors Styrelsesråd, og et medlem af Kommissionen, behørigt bemyndiget af sidstnævnte, undertegnet denne overenskomst, der er udfærdiget på fransk.
Med henblik på de kontraherende parters respektive behov vil Organisationen på sin side udarbejde en officiel oversættelse af denne overenskomst på engelsk, og Fællesskabet vil udarbejde officielle oversættelser på tysk, italiensk og nederlandsk.
For Det Europæiske Atomenergifællesskab
Heinz L . KREKELER
For Den Internationale Arbejdsorganisation
David A . MORSE
Udfærdiget i Genève, i to eksemplarer, den seksogtyvende januar et tusind ni hundrede og enogtres.
Brev af 26. januar 1961 fra Kommissionen for Euratom. til David Morse, generaldirektør for ILO.
Kære hr. Morse
Med henvisning til artikel VII i samarbejdsaftalen mellem Den Internationale Arbejdsorganisation og Det Europæiske Atomenergifællesskab, som er blevet underskrevet i dag, har jeg den ære at sende Dem teksten til de officielle oversættelser til tysk, italiensk og nederlandsk af den samme aftale.
Med venlig hilsen
Heinz L. KREKELER
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A018%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
31. januar 1961 (EFT 1961 P 14 side 421)
RÅDETS BEGRUNDEDE UDTALELSE nr. 1-61 afgivet af Rådet i henhold til traktatens artikel 95, stk. 1, om et udkast til Den Høje Myndigheds afgørelse om ydelse af en særlig midlertidig ydelse til arbejdstagere i belgiske kulvirksomheder, der er tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder for virksomheden
Ved skrivelse af 25. januar 1961 har Den Høje Myndighed i henhold til traktatens artikel 95, stk. 1, anmodet Rådet om at afgive samstemmende udtalelse om et udkast til afgørelse om ydelse af en særlig midlertidig ydelse til arbejdstagere i belgiske kulvirksomheder, som på grund af manglende afsætningsmuligheder er tvunget til kollektivt korttidsarbejde.
Den 31. januar 1961 afgav Rådet den samstemmende udtalelse, som Den Høje Myndighed havde anmodet om.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A015%3ATOC
RÅDETS BEGRUNDEDE UDTALELSE nr. 1-61 afgivet af Rådet i henhold til traktatens artikel 95, stk. 1, om et udkast til Den Høje Myndigheds afgørelse om ydelse af en særlig midlertidig ydelse til arbejdstagere i belgiske kulvirksomheder, der er tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder for virksomheden
Ved skrivelse af 25. januar 1961 har Den Høje Myndighed i henhold til traktatens artikel 95, stk. 1, anmodet Rådet om at afgive samstemmende udtalelse om et udkast til afgørelse om ydelse af en særlig midlertidig ydelse til arbejdstagere i belgiske kulvirksomheder, som på grund af manglende afsætningsmuligheder er tvunget til kollektivt korttidsarbejde.
Den 31. januar 1961 afgav Rådet den samstemmende udtalelse, som Den Høje Myndighed havde anmodet om.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A015%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
31. januar 1961 (EFT 1961 P 20 side 498)
FORRETNINGSORDEN FOR DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
(Ændringer siden offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende
af De Europæiske Fællesskaber nr. 25 af 18. april 1959)
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Atomenergifællesskabets Økonomiske og Sociale Udvalg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 54 om revision af forretningsordenen enstemmigt vedtaget følgende ændringer til artikel 3 med følgende nye ordlyd:
»Det Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium består af 16 medlemmer, herunder en formand og to næstformænd.
Ved sammensætningen af præsidiet tages der hensyn til medlemslandenes repræsentation og til de forskellige kategorier af det økonomiske og sociale liv, der er repræsenteret i udvalget.
Medmindre udvalget med to tredjedeles flertal udtaler sig imod dette, vælges formanden på skift blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og de øvrige økonomiske og sociale kategorier.
Næstformændene vælges fra den ene eller den anden af de økonomiske og sociale kategorier, som formanden ikke tilhører.
Præsidiets sammensætning offentliggøres i »De Europæiske Fællesskabers Tidende«.
Næstformændene er stedfortrædere for formanden i tilfælde af dennes fravær. Rækkefølgen af stedfortrædere fastsættes af Præsidiet.
Præsidiet indkaldes af formanden enten ex officio (se ordbog) eller efter anmodning fra seks af dets medlemmer.
I tilfælde af stemmelighed i forretningsudvalget er formandens stemme udslagsgivende«.
Den nye tekst trådte i kraft efter Rådenes godkendelse på deres møder henholdsvis den 15. og 16. november 1960 og den 30. og 31. januar 1961.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC
Ordbog: Ex officio: Af embedets pligt.
FORRETNINGSORDEN FOR DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
(Ændringer siden offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende
af De Europæiske Fællesskaber nr. 25 af 18. april 1959)
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Atomenergifællesskabets Økonomiske og Sociale Udvalg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 54 om revision af forretningsordenen enstemmigt vedtaget følgende ændringer til artikel 3 med følgende nye ordlyd:
»Det Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium består af 16 medlemmer, herunder en formand og to næstformænd.
Ved sammensætningen af præsidiet tages der hensyn til medlemslandenes repræsentation og til de forskellige kategorier af det økonomiske og sociale liv, der er repræsenteret i udvalget.
Medmindre udvalget med to tredjedeles flertal udtaler sig imod dette, vælges formanden på skift blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og de øvrige økonomiske og sociale kategorier.
Næstformændene vælges fra den ene eller den anden af de økonomiske og sociale kategorier, som formanden ikke tilhører.
Præsidiets sammensætning offentliggøres i »De Europæiske Fællesskabers Tidende«.
Næstformændene er stedfortrædere for formanden i tilfælde af dennes fravær. Rækkefølgen af stedfortrædere fastsættes af Præsidiet.
Præsidiet indkaldes af formanden enten ex officio (se ordbog) eller efter anmodning fra seks af dets medlemmer.
I tilfælde af stemmelighed i forretningsudvalget er formandens stemme udslagsgivende«.
Den nye tekst trådte i kraft efter Rådenes godkendelse på deres møder henholdsvis den 15. og 16. november 1960 og den 30. og 31. januar 1961.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC
Ordbog: Ex officio: Af embedets pligt.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
1. februar 1961 (EFT 1961 P 11 side 293)
AFGØRELSE Nr. 2-61 af 1. februar 1961 om tildeling af en særlig midlertidig ydelse til hjælp for arbejdere i den belgiske kulindustri, der tvinges ud i kollektiv delvis arbejdsløshed på grund af mangel på afsætningsmuligheder i virksomheden.
DEN HØJE MYNDIGHED,
under henvisning til traktatens artikel 2, 3 og 95;
for at imødegå vanskelighederne ved afsætningen af kul, som er særlig alvorlige i Belgien, og som medfører et stort antal arbejdsløse dage, har Den Høje Myndighed ved afgørelse nr. 22-59 af 25. marts 1959, ændret ved afgørelse nr. 32-59 af 1. juni 1959, nr. 41-59 af 14. oktober 1959 og nr. 45-59 af 16. december 1959, truffet hasteforanstaltninger og for perioden fra 1. april til 31. december 1959 og inden for et maksimumsbeløb på 5 mio. A.M.E.-kontoenheder, en særlig midlertidig godtgørelse til arbejdere i belgiske kulmineselskaber, der var tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende forretningsmuligheder;
ved afgørelse nr. 2-60 af 27. januar 1960 fortsatte Den Høje Myndighed sin aktion for perioden fra 1. januar til 30. september 1960 og op til et maksimumsbeløb på 3 millioner A.M.E.-kontoenheder;
selv om omfanget af det kollektive korttidsarbejde faldt for Belgien som helhed i løbet af 1960, var det ikke desto mindre ujævnt fordelt på minerne, således at et betydeligt antal arbejdere i kulindustrien stadig var ramt af betydelig arbejdsløshed, der resulterede i en betydelig reduktion af deres indkomst;
denne situation berører i højere grad de miner, der kan gøres konkurrencedygtige på det fælles marked; den vedvarende delvise arbejdsløshed vil sandsynligvis forstærke afgangen af kvalificeret arbejdskraft; det er ønskeligt at fastholde denne arbejdskraft i disse miner på grund af omkostningerne ved ansættelse og erhvervsuddannelse;
desuden bør den ordnede reorganisering af kulindustrien i Belgien ikke bringes i fare af yderligere sociale vanskeligheder på grund af korttidsarbejde;
for bedst muligt at opfylde sit formål bør den støtte, der skal ydes i 1961, forbeholdes de arbejdstagere, der stadig er ramt af betydelig arbejdsløshed;
støtten til arbejdstagere, der er tvunget til at arbejde på nedsat tid, er en af de foranstaltninger, der træffes for at sætte de belgiske kulvirksomheder i stand til at overvinde vanskelighederne ved at afsætte deres produkter og integrere sig i fællesmarkedet; gennemførelsen af denne støtte bør harmoniseres med den faktiske gennemførelse af programmet for reorganisering af den belgiske kulindustri i 1961;
de foranstaltninger, der kan træffes af Den Høje Myndighed i henhold til traktatens særlige bestemmelser, gør det ikke muligt at nå alle de ovennævnte mål; i henhold til artikel 95 kan Den Høje Myndighed dog i alle tilfælde, der ikke er nævnt i traktaten, træffe enhver afgørelse, der forekommer nødvendig for, at et af Fællesskabets mål som defineret i artikel 2, 3 og 4 kan nås inden for rammerne af fællesmarkedets funktion; at en foranstaltning af økonomisk og social karakter, der tager sigte på at opretholde den nødvendige arbejdskraft i kulindustrien og samtidig bidrage til at løse vanskeligheder af social karakter, opfylder disse mål;
efter høring af Det Rådgivende Udvalg og efter enstemmig udtalelse fra Ministerrådet
BESLUTTER :
Artikel 1
Der ydes en særlig midlertidig godtgørelse, i det følgende benævnt "EKSF-godtgørelsen", på de betingelser, der er fastsat i de følgende artikler, til arbejdstagere i belgiske kulmineselskaber, der er tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder i virksomheden.
Artikel 2
EKSF-godtgørelsen ydes til arbejdere under jorden, over jorden og hjælpearbejdere, hvis aktivitet er knyttet til kulproduktion, med undtagelse af dem, hvis løn udbetales på månedsbasis.
Artikel 3
EKSF-godtgørelsen er en daggodtgørelse, der ydes ud over den tredje dag med kollektivt korttidsarbejde på grund af virksomhedens manglende afsætningsmuligheder. Det maksimale antal kompensationsberettigede arbejdsløshedsdage, sammenhængende eller ej, i den samme kalendermåned er fastsat til 4.
Artikel 4
EKSF-godtgørelsen svarer til 20% af arbejdstagerens dagsløn.
Artikel 5
EKSF-godtgørelsen ydes kun, hvis den i overensstemmelse med national lovgivning ikke betragtes som arbejdstagerens indkomst ved beregning af arbejdsløshedsunderstøttelse, og hvis den behandles på samme måde som en sådan understøttelse med hensyn til skatter og socialsikringsbidrag.
Artikel 6
Kongeriget Belgiens regering sørger for udbetaling af den EKSF-godtgørelse, der er fastsat i denne afgørelse. De således foretagne udbetalinger refunderes kvartalsvis af Den Høje Myndighed, forudsat at denne finder det godtgjort, at programmet for reorganisering af den belgiske kulindustri for 1961 faktisk er blevet gennemført i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan.
Artikel 7
Den Høje Myndighed træffer efter aftale med Kongeriget Belgiens regering de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse, navnlig for så vidt angår:
- fastlæggelse af de elementer, der indgår i beregningen af EKSF-godtgørelsen, og navnlig af den dagløn, der er omhandlet i artikel 4 ovenfor,
- udpegning af de organer, der er ansvarlige for udbetalingen,
- indgivelse af ansøgninger,
- procedurerne for udbetaling af EKSF-godtgørelsen.
Artikel 8
EKSF-godtgørelsen ydes:
- for perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1961,
- op til et maksimum af 1.300.000 A.M.E. regningsenheder fra afgiften.
Artikel 9
Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne afgørelse blev drøftet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 1. februar 1961.
For Den Høje Myndighed
Formanden
Piero MALVESTITI
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A011%3ATOC
AFGØRELSE Nr. 2-61 af 1. februar 1961 om tildeling af en særlig midlertidig ydelse til hjælp for arbejdere i den belgiske kulindustri, der tvinges ud i kollektiv delvis arbejdsløshed på grund af mangel på afsætningsmuligheder i virksomheden.
DEN HØJE MYNDIGHED,
under henvisning til traktatens artikel 2, 3 og 95;
for at imødegå vanskelighederne ved afsætningen af kul, som er særlig alvorlige i Belgien, og som medfører et stort antal arbejdsløse dage, har Den Høje Myndighed ved afgørelse nr. 22-59 af 25. marts 1959, ændret ved afgørelse nr. 32-59 af 1. juni 1959, nr. 41-59 af 14. oktober 1959 og nr. 45-59 af 16. december 1959, truffet hasteforanstaltninger og for perioden fra 1. april til 31. december 1959 og inden for et maksimumsbeløb på 5 mio. A.M.E.-kontoenheder, en særlig midlertidig godtgørelse til arbejdere i belgiske kulmineselskaber, der var tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende forretningsmuligheder;
ved afgørelse nr. 2-60 af 27. januar 1960 fortsatte Den Høje Myndighed sin aktion for perioden fra 1. januar til 30. september 1960 og op til et maksimumsbeløb på 3 millioner A.M.E.-kontoenheder;
selv om omfanget af det kollektive korttidsarbejde faldt for Belgien som helhed i løbet af 1960, var det ikke desto mindre ujævnt fordelt på minerne, således at et betydeligt antal arbejdere i kulindustrien stadig var ramt af betydelig arbejdsløshed, der resulterede i en betydelig reduktion af deres indkomst;
denne situation berører i højere grad de miner, der kan gøres konkurrencedygtige på det fælles marked; den vedvarende delvise arbejdsløshed vil sandsynligvis forstærke afgangen af kvalificeret arbejdskraft; det er ønskeligt at fastholde denne arbejdskraft i disse miner på grund af omkostningerne ved ansættelse og erhvervsuddannelse;
desuden bør den ordnede reorganisering af kulindustrien i Belgien ikke bringes i fare af yderligere sociale vanskeligheder på grund af korttidsarbejde;
for bedst muligt at opfylde sit formål bør den støtte, der skal ydes i 1961, forbeholdes de arbejdstagere, der stadig er ramt af betydelig arbejdsløshed;
støtten til arbejdstagere, der er tvunget til at arbejde på nedsat tid, er en af de foranstaltninger, der træffes for at sætte de belgiske kulvirksomheder i stand til at overvinde vanskelighederne ved at afsætte deres produkter og integrere sig i fællesmarkedet; gennemførelsen af denne støtte bør harmoniseres med den faktiske gennemførelse af programmet for reorganisering af den belgiske kulindustri i 1961;
de foranstaltninger, der kan træffes af Den Høje Myndighed i henhold til traktatens særlige bestemmelser, gør det ikke muligt at nå alle de ovennævnte mål; i henhold til artikel 95 kan Den Høje Myndighed dog i alle tilfælde, der ikke er nævnt i traktaten, træffe enhver afgørelse, der forekommer nødvendig for, at et af Fællesskabets mål som defineret i artikel 2, 3 og 4 kan nås inden for rammerne af fællesmarkedets funktion; at en foranstaltning af økonomisk og social karakter, der tager sigte på at opretholde den nødvendige arbejdskraft i kulindustrien og samtidig bidrage til at løse vanskeligheder af social karakter, opfylder disse mål;
efter høring af Det Rådgivende Udvalg og efter enstemmig udtalelse fra Ministerrådet
BESLUTTER :
Artikel 1
Der ydes en særlig midlertidig godtgørelse, i det følgende benævnt "EKSF-godtgørelsen", på de betingelser, der er fastsat i de følgende artikler, til arbejdstagere i belgiske kulmineselskaber, der er tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder i virksomheden.
Artikel 2
EKSF-godtgørelsen ydes til arbejdere under jorden, over jorden og hjælpearbejdere, hvis aktivitet er knyttet til kulproduktion, med undtagelse af dem, hvis løn udbetales på månedsbasis.
Artikel 3
EKSF-godtgørelsen er en daggodtgørelse, der ydes ud over den tredje dag med kollektivt korttidsarbejde på grund af virksomhedens manglende afsætningsmuligheder. Det maksimale antal kompensationsberettigede arbejdsløshedsdage, sammenhængende eller ej, i den samme kalendermåned er fastsat til 4.
Artikel 4
EKSF-godtgørelsen svarer til 20% af arbejdstagerens dagsløn.
Artikel 5
EKSF-godtgørelsen ydes kun, hvis den i overensstemmelse med national lovgivning ikke betragtes som arbejdstagerens indkomst ved beregning af arbejdsløshedsunderstøttelse, og hvis den behandles på samme måde som en sådan understøttelse med hensyn til skatter og socialsikringsbidrag.
Artikel 6
Kongeriget Belgiens regering sørger for udbetaling af den EKSF-godtgørelse, der er fastsat i denne afgørelse. De således foretagne udbetalinger refunderes kvartalsvis af Den Høje Myndighed, forudsat at denne finder det godtgjort, at programmet for reorganisering af den belgiske kulindustri for 1961 faktisk er blevet gennemført i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan.
Artikel 7
Den Høje Myndighed træffer efter aftale med Kongeriget Belgiens regering de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse, navnlig for så vidt angår:
- fastlæggelse af de elementer, der indgår i beregningen af EKSF-godtgørelsen, og navnlig af den dagløn, der er omhandlet i artikel 4 ovenfor,
- udpegning af de organer, der er ansvarlige for udbetalingen,
- indgivelse af ansøgninger,
- procedurerne for udbetaling af EKSF-godtgørelsen.
Artikel 8
EKSF-godtgørelsen ydes:
- for perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1961,
- op til et maksimum af 1.300.000 A.M.E. regningsenheder fra afgiften.
Artikel 9
Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne afgørelse blev drøftet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 1. februar 1961.
For Den Høje Myndighed
Formanden
Piero MALVESTITI
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A011%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
8. februar 1961 (EFT 1961 P 14 side 419)
Udnævnelse af et medlem af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs medlemsstater har efter behørig bemyndigelse i henhold til artikel 158 og 159 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab efter fælles overenskomst udnævnt Lionello Levi Sandri til medlem af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab som efterfølger for Petrilli, der er trådt tilbage.
Levi Sandri har accepteret denne udnævnelse den 8. februar 1961, og hans udnævnelse har virkning fra denne dato og for den resterende del af det afgående medlems mandatperiode, dvs. indtil den 9. januar 1962.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A014%3ATOC
Udnævnelse af et medlem af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs medlemsstater har efter behørig bemyndigelse i henhold til artikel 158 og 159 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab efter fælles overenskomst udnævnt Lionello Levi Sandri til medlem af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab som efterfølger for Petrilli, der er trådt tilbage.
Levi Sandri har accepteret denne udnævnelse den 8. februar 1961, og hans udnævnelse har virkning fra denne dato og for den resterende del af det afgående medlems mandatperiode, dvs. indtil den 9. januar 1962.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A014%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
14. februar 1961 (EFT 1961 P 12 side 370)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 73 af De Bosio, Motte og Nederhorst til Den Høje Myndighed og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs særlige Ministerråd
Om: Situationen efter afskaffelsen af støtten til minearbejdere i Belgien
Har Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Særlige Ministerråd overvejet de sociale konsekvenser af afskaffelsen af støtten til minearbejdere, der arbejder i belgiske miner, som er ramt af korttidsarbejde fra den 30. september 1960? Mener de, at afskaffelsen af denne støtte udgør et effektivt bidrag til løsningen af problemerne i forbindelse med den belgiske kulkrise? Hvilke grunde ser de til ikke at videreføre denne støtte? Har Den Høje Myndighed og Rådet overvejet eller undersøgt foranstaltninger, der kan sikre, at arbejderne i de belgiske kulminer kan opretholde deres levestandard gennem oprettelse af nye aktiviteter eller andre foranstaltninger? Hvis ja, hvilke foranstaltninger drejer det sig om? I benægtende fald, hvad er årsagerne til Den Høje Myndigheds og Rådets holdning?
(Spørgsmål af 10. november 1960)
SVAR fra Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
1. Den Høje Myndighed har overvejet de sociale konsekvenser af tilbagetrækningen af støtten. Den Høje Myndighed ønsker imidlertid at påpege, at beslutning nr. 2-60 af 27. januar 1960 om at yde støtte til arbejdstagere i belgiske kulvirksomheder, der er berørt af korttidsarbejde, blev truffet af Den Høje Myndighed på grundlag af traktatens artikel 95, stk. 1.
For at kunne træffe denne afgørelse skulle Den Høje Myndighed indhente samtykke fra Rådet, der traf afgørelse med enstemmighed i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse.
Denne udtalelse blev afgivet den 26. januar 1960. Den krævede enstemmighed blandt Rådets medlemmer kunne kun opnås på den udtrykkelige betingelse, at kompensationsordningen ville være degressiv og ville ophøre endeligt den 30. september 1960.
2. Under disse omstændigheder mente Den Høje Myndighed, at et nyt initiativ fra dens side vedrørende en eventuel fornyelse af støtten til arbejdstagere, der var ramt af delvis arbejdsløshed, kun kunne overvejes efter en ny udveksling af synspunkter med Rådet.
3. Efter anmodning fra den belgiske regering blev spørgsmålet om støtte rejst den 11. oktober under en indledende udveksling af synspunkter mellem Den Høje Myndighed og Rådet om alle de belgiske kulminers problemer. Denne udveksling af synspunkter fortsatte den 29. november.
Den Høje Myndighed, som meget regelmæssigt overvåger alle de sociale konsekvenser af kulkrisen i Belgien, informerede Rådet om udviklingen af korttidsarbejde.
4. Under udvekslingen af synspunkter fremførte de forskellige ministre argumenter af økonomisk, social og politisk art, hvoraf nogle var modsatrettede, vedrørende både princippet og hensigtsmæssigheden af en ny støtte til arbejdstagere, der er ramt af korttidsarbejde.
I sidste ende blev det dog overladt til Den Høje Myndighed at beslutte, om den fandt det nødvendigt at forelægge et nyt forslag for Rådet.
Efter denne udveksling af synspunkter besluttede Den Høje Myndighed at forelægge et nyt forslag for Det Særlige Ministerråd på dets næste møde.
5. Den Høje Myndighed henleder de ærede medlemmers opmærksomhed på, at arbejdstagerne i tilfælde af delvis arbejdsløshed ikke bliver afskediget, men forbliver i kulvirksomhedernes tjeneste. Genoprettelsen af minearbejdernes normale indkomstniveau må derfor først og fremmest søges opnået gennem foranstaltninger, der kan sætte en stopper for korttidsarbejde.
Den Høje Myndighed er af den opfattelse, at virkningerne af de konkrete foranstaltninger, den har truffet i medfør af traktatens artikel 37, vil føre til en reduktion af korttidsarbejde, idet det endelige mål naturligvis er, at korttidsarbejde forsvinder.
Den Høje Myndighed er klar over, at dette mål vil blive nået så meget desto hurtigere, hvis reorganiseringsforanstaltningerne kan udvikles hurtigt.
6. De ærede medlemmers sidste spørgsmål om oprettelse af nye aktiviteter vedrører en situation, der er forskellig fra den, der er genstand for Den Høje Myndigheds beslutninger om støtte til delvist arbejdsløse.
Den Høje Myndigheds indgriben for at lette oprettelsen af nye aktiviteter kan kun finde sted inden for rammerne af traktatens artikel 56 for at muliggøre genansættelse af arbejdstagere, der er blevet afskediget efter minelukninger.
Den Høje Myndighed minder om, at den for nylig organiserede en regeringskonference om omstilling med henblik på at identificere de aktionsmidler, der kan iværksættes for at fremme oprettelsen af nye aktiviteter.
Den Høje Myndighed vil om kort tid forelægge Rådet konkrete forslag med henblik herpå.
Den Høje Myndighed har også besluttet at øremærke en del af midlerne fra sine lån til omstillingsprojekter.
Hvis det viser sig, at oprettelsen af nye aktiviteter i visse belgiske regioner er et uundværligt middel til at sikre permanent genbeskæftigelse af arbejdstagere, der er blevet afskediget efter minelukninger, vil det ikke desto mindre være op til den belgiske regering i overensstemmelse med traktatens artikel 56 at forelægge Den Høje Myndighed konkrete programmer vedrørende oprettelse af nye aktiviteter eller omdannelse af virksomheder.
SVAR fra Det Særlige Ministerråd for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
De sociale aspekter af den belgiske kulkrise har ikke undgået Det Særlige Ministerråds opmærksomhed.
Det Særlige Ministerråd mener, at den vigtigste måde at imødekomme de belgiske minearbejderes krav på stadig og altid er at fortsætte en effektiv omstrukturering af mineindustrien, fordi det kun er inden for rammerne af en økonomisk sund industri, at minearbejdernes indkomster vil være i stand til at nå et normalt og stabilt niveau.
Mod forlængelsen i 1961 af den særlige midlertidige støtte til arbejdere i belgiske kulvirksomheder, der på grund af manglende afsætningsmuligheder er tvunget til kollektivt korttidsarbejde, blev der rejst indvendinger af økonomisk art, der især vedrørte dels den ekstra byrde, som finansieringen af en sådan ordning ville pålægge kulindustrien selv, dels risikoen for, at en sådan støtte ville mindske tilskyndelsen til at gennemføre nødvendige lukninger. På trods af disse indvendinger erklærede Rådet sig parat til at genoptage drøftelserne på grundlag af et udkast til afgørelse fra Den Høje Myndighed. Under hensyntagen til overvejelser af social karakter og i lyset af den særligt vanskelige periode, som Belgien i øjeblikket gennemgår, gav Rådet på sin 72. samling (10. januar 1961) sin principielle tilslutning til bestemmelserne i Den Høje Myndigheds udkast til afgørelse.
Rådet ønskede at se denne støtte som et positivt element i den samlede pakke af foranstaltninger, der er truffet til fordel for den belgiske kulindustri. Det blev derfor aftalt, at Den Høje Myndighed i sin afgørelse skulle medtage en bestemmelse om, at den belgiske regerings tilbagebetaling af EKSF-tildelingen var betinget af, at reorganiseringsprogrammet blev afsluttet i den pågældende periode.
Rådet vil ved skriftlig procedure træffe afgørelse om det udkast til beslutning, som Den Høje Myndighed har forelagt, så snart Det Rådgivende Udvalg har afgivet udtalelse i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 1.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 73 af De Bosio, Motte og Nederhorst til Den Høje Myndighed og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs særlige Ministerråd
Om: Situationen efter afskaffelsen af støtten til minearbejdere i Belgien
Har Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Særlige Ministerråd overvejet de sociale konsekvenser af afskaffelsen af støtten til minearbejdere, der arbejder i belgiske miner, som er ramt af korttidsarbejde fra den 30. september 1960? Mener de, at afskaffelsen af denne støtte udgør et effektivt bidrag til løsningen af problemerne i forbindelse med den belgiske kulkrise? Hvilke grunde ser de til ikke at videreføre denne støtte? Har Den Høje Myndighed og Rådet overvejet eller undersøgt foranstaltninger, der kan sikre, at arbejderne i de belgiske kulminer kan opretholde deres levestandard gennem oprettelse af nye aktiviteter eller andre foranstaltninger? Hvis ja, hvilke foranstaltninger drejer det sig om? I benægtende fald, hvad er årsagerne til Den Høje Myndigheds og Rådets holdning?
(Spørgsmål af 10. november 1960)
SVAR fra Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
1. Den Høje Myndighed har overvejet de sociale konsekvenser af tilbagetrækningen af støtten. Den Høje Myndighed ønsker imidlertid at påpege, at beslutning nr. 2-60 af 27. januar 1960 om at yde støtte til arbejdstagere i belgiske kulvirksomheder, der er berørt af korttidsarbejde, blev truffet af Den Høje Myndighed på grundlag af traktatens artikel 95, stk. 1.
For at kunne træffe denne afgørelse skulle Den Høje Myndighed indhente samtykke fra Rådet, der traf afgørelse med enstemmighed i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse.
Denne udtalelse blev afgivet den 26. januar 1960. Den krævede enstemmighed blandt Rådets medlemmer kunne kun opnås på den udtrykkelige betingelse, at kompensationsordningen ville være degressiv og ville ophøre endeligt den 30. september 1960.
2. Under disse omstændigheder mente Den Høje Myndighed, at et nyt initiativ fra dens side vedrørende en eventuel fornyelse af støtten til arbejdstagere, der var ramt af delvis arbejdsløshed, kun kunne overvejes efter en ny udveksling af synspunkter med Rådet.
3. Efter anmodning fra den belgiske regering blev spørgsmålet om støtte rejst den 11. oktober under en indledende udveksling af synspunkter mellem Den Høje Myndighed og Rådet om alle de belgiske kulminers problemer. Denne udveksling af synspunkter fortsatte den 29. november.
Den Høje Myndighed, som meget regelmæssigt overvåger alle de sociale konsekvenser af kulkrisen i Belgien, informerede Rådet om udviklingen af korttidsarbejde.
4. Under udvekslingen af synspunkter fremførte de forskellige ministre argumenter af økonomisk, social og politisk art, hvoraf nogle var modsatrettede, vedrørende både princippet og hensigtsmæssigheden af en ny støtte til arbejdstagere, der er ramt af korttidsarbejde.
I sidste ende blev det dog overladt til Den Høje Myndighed at beslutte, om den fandt det nødvendigt at forelægge et nyt forslag for Rådet.
Efter denne udveksling af synspunkter besluttede Den Høje Myndighed at forelægge et nyt forslag for Det Særlige Ministerråd på dets næste møde.
5. Den Høje Myndighed henleder de ærede medlemmers opmærksomhed på, at arbejdstagerne i tilfælde af delvis arbejdsløshed ikke bliver afskediget, men forbliver i kulvirksomhedernes tjeneste. Genoprettelsen af minearbejdernes normale indkomstniveau må derfor først og fremmest søges opnået gennem foranstaltninger, der kan sætte en stopper for korttidsarbejde.
Den Høje Myndighed er af den opfattelse, at virkningerne af de konkrete foranstaltninger, den har truffet i medfør af traktatens artikel 37, vil føre til en reduktion af korttidsarbejde, idet det endelige mål naturligvis er, at korttidsarbejde forsvinder.
Den Høje Myndighed er klar over, at dette mål vil blive nået så meget desto hurtigere, hvis reorganiseringsforanstaltningerne kan udvikles hurtigt.
6. De ærede medlemmers sidste spørgsmål om oprettelse af nye aktiviteter vedrører en situation, der er forskellig fra den, der er genstand for Den Høje Myndigheds beslutninger om støtte til delvist arbejdsløse.
Den Høje Myndigheds indgriben for at lette oprettelsen af nye aktiviteter kan kun finde sted inden for rammerne af traktatens artikel 56 for at muliggøre genansættelse af arbejdstagere, der er blevet afskediget efter minelukninger.
Den Høje Myndighed minder om, at den for nylig organiserede en regeringskonference om omstilling med henblik på at identificere de aktionsmidler, der kan iværksættes for at fremme oprettelsen af nye aktiviteter.
Den Høje Myndighed vil om kort tid forelægge Rådet konkrete forslag med henblik herpå.
Den Høje Myndighed har også besluttet at øremærke en del af midlerne fra sine lån til omstillingsprojekter.
Hvis det viser sig, at oprettelsen af nye aktiviteter i visse belgiske regioner er et uundværligt middel til at sikre permanent genbeskæftigelse af arbejdstagere, der er blevet afskediget efter minelukninger, vil det ikke desto mindre være op til den belgiske regering i overensstemmelse med traktatens artikel 56 at forelægge Den Høje Myndighed konkrete programmer vedrørende oprettelse af nye aktiviteter eller omdannelse af virksomheder.
SVAR fra Det Særlige Ministerråd for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
De sociale aspekter af den belgiske kulkrise har ikke undgået Det Særlige Ministerråds opmærksomhed.
Det Særlige Ministerråd mener, at den vigtigste måde at imødekomme de belgiske minearbejderes krav på stadig og altid er at fortsætte en effektiv omstrukturering af mineindustrien, fordi det kun er inden for rammerne af en økonomisk sund industri, at minearbejdernes indkomster vil være i stand til at nå et normalt og stabilt niveau.
Mod forlængelsen i 1961 af den særlige midlertidige støtte til arbejdere i belgiske kulvirksomheder, der på grund af manglende afsætningsmuligheder er tvunget til kollektivt korttidsarbejde, blev der rejst indvendinger af økonomisk art, der især vedrørte dels den ekstra byrde, som finansieringen af en sådan ordning ville pålægge kulindustrien selv, dels risikoen for, at en sådan støtte ville mindske tilskyndelsen til at gennemføre nødvendige lukninger. På trods af disse indvendinger erklærede Rådet sig parat til at genoptage drøftelserne på grundlag af et udkast til afgørelse fra Den Høje Myndighed. Under hensyntagen til overvejelser af social karakter og i lyset af den særligt vanskelige periode, som Belgien i øjeblikket gennemgår, gav Rådet på sin 72. samling (10. januar 1961) sin principielle tilslutning til bestemmelserne i Den Høje Myndigheds udkast til afgørelse.
Rådet ønskede at se denne støtte som et positivt element i den samlede pakke af foranstaltninger, der er truffet til fordel for den belgiske kulindustri. Det blev derfor aftalt, at Den Høje Myndighed i sin afgørelse skulle medtage en bestemmelse om, at den belgiske regerings tilbagebetaling af EKSF-tildelingen var betinget af, at reorganiseringsprogrammet blev afsluttet i den pågældende periode.
Rådet vil ved skriftlig procedure træffe afgørelse om det udkast til beslutning, som Den Høje Myndighed har forelagt, så snart Det Rådgivende Udvalg har afgivet udtalelse i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 1.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
14. februar 1961 (EFT 1961 P 12 side 372)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 81 fra Van der Goes van Naters til Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: Arbejdsorganer i Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Er Rådet rede til som svar på dette spørgsmål at udarbejde en liste over alle de udvalg, underudvalg, arbejds- eller ekspertgrupper, "ad hoc"-udvalg og -grupper samt "blandede" grupper, der helt eller delvis arbejder under Rådets, repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, Rådssekretariatets eller De Faste Repræsentanters Udvalgs ansvar?
(Spørgsmål af 23. november 1960)
Svar på spørgsmålet
1. Siden fællesskabsinstitutionerne blev oprettet, har Rådet organiseret sit arbejde på en pragmatisk måde. Det har i henhold til traktatens artikel 151, stk. 2, besluttet at nedsætte et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, som skal forberede Rådets arbejde og udføre de opgaver, det pålægges. Dette udvalg kan nedsætte arbejdsgrupper, hvis opgaver det definerer.
2. For at sikre, at arbejdet i fællesskabsorganerne, og navnlig i Rådene, bliver så effektivt som muligt, har Rådene og Kommissionen i fællesskab undersøgt mulighederne for at tilpasse Rådenes arbejdsmetoder til omfanget af det arbejde, der skal udføres. Efter denne undersøgelse traf Rådet i oktober 1960 i forståelse med Kommissionen en række foranstaltninger for at forbedre sine arbejdsmetoder.
3. Som led i disse rationaliseringsbestræbelser og i ønsket om at begrænse antallet af arbejdsgrupper til det strengt nødvendige, blev det besluttet at gruppere spørgsmålene efter sektor og at overlade det indledende tekniske arbejde med hvert sæt spørgsmål til arbejdsgrupper, som skulle forberede dem på regelmæssig basis.
Den nuværende liste over sektorer - som kan tilpasses efter behov - omfatter i øjeblikket følgende sektorer: atomare, generelle, finansielle, sociale, landbrugsmæssige, økonomiske og kommercielle spørgsmål samt spørgsmål vedrørende transport, eksterne forbindelser og oversøiske lande og territorier.
Arbejdsgrupperne mødes inden for rammerne af De Faste Repræsentanters Udvalg. Det siger sig selv, at repræsentanter for Kommissionerne deltager i deres arbejde.
Desuden vil følgende udvalg eller grupper, der er nedsat ved beslutning i EØF-rådet, fortsætte med at arbejde i overensstemmelse med deres mandater:
- Artikel 111 Særligt udvalg;
- Gruppen for Teknisk Bistand;
- Gruppen for Samordning af Kreditforsikringspolicer, Garantier og Finansielle Kreditter;
- Det særlige udvalg, der skal bistå Kommissionen i forhandlingerne med Grækenland;
- den særlige gruppe, der skal undersøge problemerne i forbindelse med De Nederlandske Antillers associering med EØF;
- Specialudvalget for Landbrug;
- ad hoc-udvalg til undersøgelse af problemerne i forbindelse med bistand til udviklingslandene (nedsat ved beslutning truffet af udenrigsministrene).
4. Da visse beslutninger skal træffes af regeringerne på møder mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, har regeringerne ved flere lejligheder pålagt de faste repræsentanter at mødes for at forberede disse beslutninger (f.eks. spørgsmålet om eventuel oprettelse af et europæisk distrikt).
5. Rådene mener, at denne pragmatiske tilrettelæggelse af det forberedende arbejde, der skal udføres under deres ansvar, vil gøre det muligt for dem at udføre de opgaver, som traktaterne pålægger dem, og navnlig at træffe de afgørelser, som traktaterne kræver, om talrige problemer af ofte meget kompleks karakter under de bedst mulige betingelser.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 81 fra Van der Goes van Naters til Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: Arbejdsorganer i Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Er Rådet rede til som svar på dette spørgsmål at udarbejde en liste over alle de udvalg, underudvalg, arbejds- eller ekspertgrupper, "ad hoc"-udvalg og -grupper samt "blandede" grupper, der helt eller delvis arbejder under Rådets, repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, Rådssekretariatets eller De Faste Repræsentanters Udvalgs ansvar?
(Spørgsmål af 23. november 1960)
Svar på spørgsmålet
1. Siden fællesskabsinstitutionerne blev oprettet, har Rådet organiseret sit arbejde på en pragmatisk måde. Det har i henhold til traktatens artikel 151, stk. 2, besluttet at nedsætte et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, som skal forberede Rådets arbejde og udføre de opgaver, det pålægges. Dette udvalg kan nedsætte arbejdsgrupper, hvis opgaver det definerer.
2. For at sikre, at arbejdet i fællesskabsorganerne, og navnlig i Rådene, bliver så effektivt som muligt, har Rådene og Kommissionen i fællesskab undersøgt mulighederne for at tilpasse Rådenes arbejdsmetoder til omfanget af det arbejde, der skal udføres. Efter denne undersøgelse traf Rådet i oktober 1960 i forståelse med Kommissionen en række foranstaltninger for at forbedre sine arbejdsmetoder.
3. Som led i disse rationaliseringsbestræbelser og i ønsket om at begrænse antallet af arbejdsgrupper til det strengt nødvendige, blev det besluttet at gruppere spørgsmålene efter sektor og at overlade det indledende tekniske arbejde med hvert sæt spørgsmål til arbejdsgrupper, som skulle forberede dem på regelmæssig basis.
Den nuværende liste over sektorer - som kan tilpasses efter behov - omfatter i øjeblikket følgende sektorer: atomare, generelle, finansielle, sociale, landbrugsmæssige, økonomiske og kommercielle spørgsmål samt spørgsmål vedrørende transport, eksterne forbindelser og oversøiske lande og territorier.
Arbejdsgrupperne mødes inden for rammerne af De Faste Repræsentanters Udvalg. Det siger sig selv, at repræsentanter for Kommissionerne deltager i deres arbejde.
Desuden vil følgende udvalg eller grupper, der er nedsat ved beslutning i EØF-rådet, fortsætte med at arbejde i overensstemmelse med deres mandater:
- Artikel 111 Særligt udvalg;
- Gruppen for Teknisk Bistand;
- Gruppen for Samordning af Kreditforsikringspolicer, Garantier og Finansielle Kreditter;
- Det særlige udvalg, der skal bistå Kommissionen i forhandlingerne med Grækenland;
- den særlige gruppe, der skal undersøge problemerne i forbindelse med De Nederlandske Antillers associering med EØF;
- Specialudvalget for Landbrug;
- ad hoc-udvalg til undersøgelse af problemerne i forbindelse med bistand til udviklingslandene (nedsat ved beslutning truffet af udenrigsministrene).
4. Da visse beslutninger skal træffes af regeringerne på møder mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, har regeringerne ved flere lejligheder pålagt de faste repræsentanter at mødes for at forberede disse beslutninger (f.eks. spørgsmålet om eventuel oprettelse af et europæisk distrikt).
5. Rådene mener, at denne pragmatiske tilrettelæggelse af det forberedende arbejde, der skal udføres under deres ansvar, vil gøre det muligt for dem at udføre de opgaver, som traktaterne pålægger dem, og navnlig at træffe de afgørelser, som traktaterne kræver, om talrige problemer af ofte meget kompleks karakter under de bedst mulige betingelser.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
14. februar 1961 (EFT 1961 P 12 side 377)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 88 af Nederhorst til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Om: Offentliggørelse af dokumenter på fire sprog
1. Den Høje Myndighed har underrettet sekretariatet for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om offentliggørelsen af et dokument med titlen "Training of underground supervisors in Community coalmines" (marts 1960).
Denne publikation er kun tilgængelig på fransk og tysk, fordi Den Høje Myndighed mener, at de kredse, der af tekniske årsager er interesseret i dette specifikke område af erhvervsuddannelse, er ret begrænsede.
Betyder denne meddelelse fra Den Høje Myndighed, at disse begrænsede kredse af interesserede udelukkende findes i Frankrig og Tyskland, og hvis ikke, dvs. hvis det problem, der behandles i denne rapport, også er af interesse i Italien, i den flamske del af Belgien og i Nederlandene, mener Den Høje Myndighed så ikke, at det er forkert og i strid med konventionerne kun at offentliggøre denne publikation på to af de fire fællesskabssprog?
2. Er Den Høje Myndighed rede til at sørge for, at dette dokument snarest muligt bliver oversat til italiensk og nederlandsk?
(Spørgsmål af 12. december 1960)
Svar på spørgsmålet
Den Høje Myndighed er fuldt ud klar over, at det er nødvendigt at overholde en streng lighed i brugen af de fire officielle sprog. I alle dens officielle publikationer respekteres dette princip omhyggeligt.
Men blandt den omfattende dokumentation, som den bidrager til, er der dokumenter, som ikke er publikationer i ordets egentlige forstand. Det kan, som i det tilfælde, det ærede medlem nævner, dreje sig om bidrag fra eksperter til undersøgelsen af tekniske problemer, som kun er af direkte interesse for et lille antal personer, der selv er specialister på det pågældende område.
I sådanne tilfælde har Den Høje Myndighed - og den har allerede haft den ære at påpege dette i et brev til formanden for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling sidste sommer - altid ment, at det var vigtigt at sikre, at denne dokumentation var ajourført ved at distribuere den, så snart der forelå versioner, som gjorde det muligt for eksperter at gøre sig bekendt med den, i stedet for at vente på, at der møjsommeligt blev udarbejdet yderligere oversættelser.
I dette tilfælde er der tale om en undersøgelse på 259 sider af meget teknisk karakter. Den er i øjeblikket ved at blive oversat til italiensk og nederlandsk.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 88 af Nederhorst til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Om: Offentliggørelse af dokumenter på fire sprog
1. Den Høje Myndighed har underrettet sekretariatet for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om offentliggørelsen af et dokument med titlen "Training of underground supervisors in Community coalmines" (marts 1960).
Denne publikation er kun tilgængelig på fransk og tysk, fordi Den Høje Myndighed mener, at de kredse, der af tekniske årsager er interesseret i dette specifikke område af erhvervsuddannelse, er ret begrænsede.
Betyder denne meddelelse fra Den Høje Myndighed, at disse begrænsede kredse af interesserede udelukkende findes i Frankrig og Tyskland, og hvis ikke, dvs. hvis det problem, der behandles i denne rapport, også er af interesse i Italien, i den flamske del af Belgien og i Nederlandene, mener Den Høje Myndighed så ikke, at det er forkert og i strid med konventionerne kun at offentliggøre denne publikation på to af de fire fællesskabssprog?
2. Er Den Høje Myndighed rede til at sørge for, at dette dokument snarest muligt bliver oversat til italiensk og nederlandsk?
(Spørgsmål af 12. december 1960)
Svar på spørgsmålet
Den Høje Myndighed er fuldt ud klar over, at det er nødvendigt at overholde en streng lighed i brugen af de fire officielle sprog. I alle dens officielle publikationer respekteres dette princip omhyggeligt.
Men blandt den omfattende dokumentation, som den bidrager til, er der dokumenter, som ikke er publikationer i ordets egentlige forstand. Det kan, som i det tilfælde, det ærede medlem nævner, dreje sig om bidrag fra eksperter til undersøgelsen af tekniske problemer, som kun er af direkte interesse for et lille antal personer, der selv er specialister på det pågældende område.
I sådanne tilfælde har Den Høje Myndighed - og den har allerede haft den ære at påpege dette i et brev til formanden for Den Europæiske Parlamentariske Forsamling sidste sommer - altid ment, at det var vigtigt at sikre, at denne dokumentation var ajourført ved at distribuere den, så snart der forelå versioner, som gjorde det muligt for eksperter at gøre sig bekendt med den, i stedet for at vente på, at der møjsommeligt blev udarbejdet yderligere oversættelser.
I dette tilfælde er der tale om en undersøgelse på 259 sider af meget teknisk karakter. Den er i øjeblikket ved at blive oversat til italiensk og nederlandsk.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
14. februar 1961 (EFT 1961 P 12 side 378)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 89 af Nederhorst til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: Opretholdelse af princippet om fire sprog
1. Er det korrekt, at der på pressekonferencen i Bruxelles, hvor et medlem af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab talte om udkastet til kartelforordning, ikke var nogen nederlandsk tolk, og at arbejdsdokumenterne var tilgængelige på forskellige sprog, undtagen på et af de fire officielle sprog, nemlig nederlandsk?
2. Agter Kommissionen at tage skridt til at sikre, at princippet om ligestilling af de fire sprog i Fællesskabet respekteres i fremtiden?
(Spørgsmål af 12. december 1960)
Svar på spørgsmålet
Det er korrekt, at den nederlandske tolk under pressekonferencen om udkastet til kartelforordningen kom 15 minutter for sent. Det er også korrekt, at det nederlandsksprogede pressesammendrag af det nævnte dokument først blev uddelt til journalisterne under pressekonferencen. En undersøgelse er i gang for at fastslå, hvem der var ansvarlig for denne organisatoriske fejl.
Af tekniske årsager var udkastet til kartelforordningen kun tilgængeligt på fransk og tysk på tidspunktet for pressekonferencen.
Kommissionen kan forsikre det ærede medlem om, at den sikrer og fortsat vil sikre, at princippet om lighed mellem de fire sprog respekteres.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 89 af Nederhorst til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: Opretholdelse af princippet om fire sprog
1. Er det korrekt, at der på pressekonferencen i Bruxelles, hvor et medlem af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab talte om udkastet til kartelforordning, ikke var nogen nederlandsk tolk, og at arbejdsdokumenterne var tilgængelige på forskellige sprog, undtagen på et af de fire officielle sprog, nemlig nederlandsk?
2. Agter Kommissionen at tage skridt til at sikre, at princippet om ligestilling af de fire sprog i Fællesskabet respekteres i fremtiden?
(Spørgsmål af 12. december 1960)
Svar på spørgsmålet
Det er korrekt, at den nederlandske tolk under pressekonferencen om udkastet til kartelforordningen kom 15 minutter for sent. Det er også korrekt, at det nederlandsksprogede pressesammendrag af det nævnte dokument først blev uddelt til journalisterne under pressekonferencen. En undersøgelse er i gang for at fastslå, hvem der var ansvarlig for denne organisatoriske fejl.
Af tekniske årsager var udkastet til kartelforordningen kun tilgængeligt på fransk og tysk på tidspunktet for pressekonferencen.
Kommissionen kan forsikre det ærede medlem om, at den sikrer og fortsat vil sikre, at princippet om lighed mellem de fire sprog respekteres.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
14. februar 1961 (EFT 1961 P 12 side 381)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 92
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab,
Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: De Europæiske Fællesskabers skolepolitik
Som følge af den europæiske integrationsproces, som de nuværende fællesskabsinstitutioner er et første udtryk for, bliver det efter spørgerens mening mere og mere nødvendigt at etablere kontakt mellem Fællesskaberne og uddannelsesområdet og at anbefale de forskellige medlemsstater en uddannelsespolitik, der har til formål at forbedre uddannelsens kvalitet:
1. At skabe grundlaget for en ægte europæisk bevidsthed, som vil give institutionerne et solidt fundament, og som i skolen gennem et objektivt studium af vores historie og vores liv vil udvikle de etiske, samfundsmæssige og kulturelle værdier, som er udtryk for en fælles civilisation;
2. At bringe uddannelsens orientering mere og mere i overensstemmelse med udviklingen af det produktive økonomiske liv;
3. At forudse de virkninger og konsekvenser, som Fællesskabets retlige, økonomiske og sociale struktur og gennemførelsen af traktaterne vil få for erhvervsaktiviteterne, og som der bør tages hensyn til i uddannelsens tilrettelæggelse.
Spørgeren glæder sig over de initiativer, der allerede er taget i denne forbindelse, og spørger derfor de tre ledere af De Europæiske Fællesskaber, hvilke planer der er under overvejelse - inden for rammerne af propagandaaktiviteter - for gennem de kompetente nationale organer at skabe en systematisk kontakt mellem Fællesskabets institutioner og lærerstanden i de seks lande.
Hvilke initiativer agter regeringerne i øvrigt at tage for at sikre, at de unge i skolerne informeres om de problemer, især faglige, som Det Europæiske Fællesskab stiller den fremtidige herskende klasse over for?
(Spørgsmål af 14. december 1960)
Svar på spørgsmålet
De tre Europæiske Fællesskabers ledere er enige med det ærede medlem i, at undervisningen i medlemsstaterne skal bidrage til at skabe en europæisk borgerånd og navnlig gøre det muligt for de fremtidige borgere i disse stater at blive bevidste om de dybtgående ændringer, som den europæiske integrationsproces medfører i deres personlige og erhvervsmæssige liv samt i det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv i de befolkninger, der har valgt at forene sig.
For at nå disse mål har ledelsen til hensigt at udvikle de kontakter, de har etableret fra starten af deres aktiviteter, med de myndigheder, der er ansvarlige for uddannelse i de seks stater. På den anden side er de af den opfattelse, at en fælles aktion rettet mod disse mål, som allerede er begyndt, skal gennemføres ved fælles aftale mellem medlemsstaterne.
1. Der findes allerede forskellige former for kontakt mellem Fællesskaberne og uddannelsessektoren. De har navnlig til formål at informere uddannelseskredse om problemerne i forbindelse med den europæiske integration og om Fællesskabernes egne aktiviteter, idet man søger enhver mulighed for samarbejde med disse kredse og udnytter deres interessecentre bedst muligt.
a) I folkeskolen og på gymnasieniveau samt i den tekniske og handelsmæssige undervisning bestræber Fællesskaberne sig på at informere folkeskolelærerne, navnlig ved hjælp af informationskurser, og at lette forberedelsen af deres undervisning ved at stille dokumentation og tekniske hjælpemidler til rådighed, der er tilpasset deres behov; der stilles brochurer, kort, audiovisuelt materiale osv. til rådighed.
Fællesskaberne har også støttet og vil fortsat støtte forskellige initiativer såsom "Europaskolernes dag" og konkurrencer mellem elever om europæiske emner, der har til formål at interessere unge i skolealderen for de europæiske problemer.
Disse initiativer udvikles i tæt samarbejde med kulturelle, faglige eller uddannelsesmæssige fagforeninger og, som oftest, med de relevante akademiske myndigheder.
b) På de videregående uddannelser er den rene information allerede overstået. Der er ved at udvikle sig et ægte samarbejde mellem Fællesskaberne og universiteterne (lærere og studerende).
Et stigende antal professorer på de videregående uddannelser er i regelmæssig kontakt med lederne, som bestræber sig på at bidrage til deres undervisnings- eller forskningsarbejde i fuld uafhængighed for begge parter.
Ledelsen støtter også arbejdet i forskellige institutter for europæiske studier og deltager oftere og oftere i kongresser, konferencer og seminarer om de problemer, som eksistensen og driften af Fællesskabets institutioner rejser.
Endelig blev der i 1959 oprettet en "De Europæiske Fællesskabers Pris" for at belønne den bedste universitetsafhandling om problemerne med europæisk integration. Tekniske og finansielle faciliteter tilbydes på visse betingelser til studerende, der udfører arbejde af lignende karakter.
2. Nogle af begyndelserne til en fælles uddannelsespolitik i medlemslandene findes allerede i form af eksisterende eller planlagte projekter.
Fire "Europaskoler" (Luxembourg, Bruxelles, Mol og Varese-Ispra) samt en "europæisk studentereksamen", der sanktionerer deres undervisning, blev oprettet i henhold til en mellemstatslig protokol af 12. april 1957.
Projektet om at oprette en institution på universitetsniveau, der kaldes "Det Europæiske Universitet", er i øjeblikket ved at blive forelagt regeringerne i de seks medlemsstater, der sidder i Rådet for De Europæiske Fællesskaber. Dette projekt omfatter etableringen af en institutionel ramme for samarbejde, herunder oprettelsen af et ministerråd og et europæisk råd for videregående uddannelse og forskning. Det er baseret på tre forslag, hvis forskellige elementer supplerer hinanden:
a) oprettelse af et europæisk universitet i Firenze med undervisning inden for humaniora og eksakte videnskaber, der fører til en doktorgrad;
b) oprettelse af et netværk af europæiske institutter for mere specialiseret undervisning eller avanceret forskning;
c) udvikling af udveksling af studerende og professorer mellem de traditionelle universiteter, en bevægelse, der skal have et omfang, der ligger langt over det nuværende, og som sigter mod et ægte europæisk universitetssamarbejde.
Dette projekt er blevet godkendt af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling. Ledelsen, der er bevidst om dets grundlæggende betydning for opbygningen af Europa, håber, at regeringerne hurtigt vil beslutte at gennemføre det.
I overensstemmelse med artikel 57 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab bør der desuden vedtages direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser med henblik på at lette adgangen til og udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed. Udarbejdelsen af disse direktiver vil sandsynligvis indebære en tilbundsgående undersøgelse af de studieprogrammer, der fører til de pågældende akademiske kvalifikationer.
I betragtning af den voksende interesse i uddannelseskredse for studiet af europæiske problemer og de perspektiver, som den europæiske integrationspolitik åbner, håber ledelsen, at medlemsstaterne vil gøre deres yderste for at bidrage til udformningen af en fælles politik på de områder, som det ærede medlem nævner.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 92
af Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab,
Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: De Europæiske Fællesskabers skolepolitik
Som følge af den europæiske integrationsproces, som de nuværende fællesskabsinstitutioner er et første udtryk for, bliver det efter spørgerens mening mere og mere nødvendigt at etablere kontakt mellem Fællesskaberne og uddannelsesområdet og at anbefale de forskellige medlemsstater en uddannelsespolitik, der har til formål at forbedre uddannelsens kvalitet:
1. At skabe grundlaget for en ægte europæisk bevidsthed, som vil give institutionerne et solidt fundament, og som i skolen gennem et objektivt studium af vores historie og vores liv vil udvikle de etiske, samfundsmæssige og kulturelle værdier, som er udtryk for en fælles civilisation;
2. At bringe uddannelsens orientering mere og mere i overensstemmelse med udviklingen af det produktive økonomiske liv;
3. At forudse de virkninger og konsekvenser, som Fællesskabets retlige, økonomiske og sociale struktur og gennemførelsen af traktaterne vil få for erhvervsaktiviteterne, og som der bør tages hensyn til i uddannelsens tilrettelæggelse.
Spørgeren glæder sig over de initiativer, der allerede er taget i denne forbindelse, og spørger derfor de tre ledere af De Europæiske Fællesskaber, hvilke planer der er under overvejelse - inden for rammerne af propagandaaktiviteter - for gennem de kompetente nationale organer at skabe en systematisk kontakt mellem Fællesskabets institutioner og lærerstanden i de seks lande.
Hvilke initiativer agter regeringerne i øvrigt at tage for at sikre, at de unge i skolerne informeres om de problemer, især faglige, som Det Europæiske Fællesskab stiller den fremtidige herskende klasse over for?
(Spørgsmål af 14. december 1960)
Svar på spørgsmålet
De tre Europæiske Fællesskabers ledere er enige med det ærede medlem i, at undervisningen i medlemsstaterne skal bidrage til at skabe en europæisk borgerånd og navnlig gøre det muligt for de fremtidige borgere i disse stater at blive bevidste om de dybtgående ændringer, som den europæiske integrationsproces medfører i deres personlige og erhvervsmæssige liv samt i det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv i de befolkninger, der har valgt at forene sig.
For at nå disse mål har ledelsen til hensigt at udvikle de kontakter, de har etableret fra starten af deres aktiviteter, med de myndigheder, der er ansvarlige for uddannelse i de seks stater. På den anden side er de af den opfattelse, at en fælles aktion rettet mod disse mål, som allerede er begyndt, skal gennemføres ved fælles aftale mellem medlemsstaterne.
1. Der findes allerede forskellige former for kontakt mellem Fællesskaberne og uddannelsessektoren. De har navnlig til formål at informere uddannelseskredse om problemerne i forbindelse med den europæiske integration og om Fællesskabernes egne aktiviteter, idet man søger enhver mulighed for samarbejde med disse kredse og udnytter deres interessecentre bedst muligt.
a) I folkeskolen og på gymnasieniveau samt i den tekniske og handelsmæssige undervisning bestræber Fællesskaberne sig på at informere folkeskolelærerne, navnlig ved hjælp af informationskurser, og at lette forberedelsen af deres undervisning ved at stille dokumentation og tekniske hjælpemidler til rådighed, der er tilpasset deres behov; der stilles brochurer, kort, audiovisuelt materiale osv. til rådighed.
Fællesskaberne har også støttet og vil fortsat støtte forskellige initiativer såsom "Europaskolernes dag" og konkurrencer mellem elever om europæiske emner, der har til formål at interessere unge i skolealderen for de europæiske problemer.
Disse initiativer udvikles i tæt samarbejde med kulturelle, faglige eller uddannelsesmæssige fagforeninger og, som oftest, med de relevante akademiske myndigheder.
b) På de videregående uddannelser er den rene information allerede overstået. Der er ved at udvikle sig et ægte samarbejde mellem Fællesskaberne og universiteterne (lærere og studerende).
Et stigende antal professorer på de videregående uddannelser er i regelmæssig kontakt med lederne, som bestræber sig på at bidrage til deres undervisnings- eller forskningsarbejde i fuld uafhængighed for begge parter.
Ledelsen støtter også arbejdet i forskellige institutter for europæiske studier og deltager oftere og oftere i kongresser, konferencer og seminarer om de problemer, som eksistensen og driften af Fællesskabets institutioner rejser.
Endelig blev der i 1959 oprettet en "De Europæiske Fællesskabers Pris" for at belønne den bedste universitetsafhandling om problemerne med europæisk integration. Tekniske og finansielle faciliteter tilbydes på visse betingelser til studerende, der udfører arbejde af lignende karakter.
2. Nogle af begyndelserne til en fælles uddannelsespolitik i medlemslandene findes allerede i form af eksisterende eller planlagte projekter.
Fire "Europaskoler" (Luxembourg, Bruxelles, Mol og Varese-Ispra) samt en "europæisk studentereksamen", der sanktionerer deres undervisning, blev oprettet i henhold til en mellemstatslig protokol af 12. april 1957.
Projektet om at oprette en institution på universitetsniveau, der kaldes "Det Europæiske Universitet", er i øjeblikket ved at blive forelagt regeringerne i de seks medlemsstater, der sidder i Rådet for De Europæiske Fællesskaber. Dette projekt omfatter etableringen af en institutionel ramme for samarbejde, herunder oprettelsen af et ministerråd og et europæisk råd for videregående uddannelse og forskning. Det er baseret på tre forslag, hvis forskellige elementer supplerer hinanden:
a) oprettelse af et europæisk universitet i Firenze med undervisning inden for humaniora og eksakte videnskaber, der fører til en doktorgrad;
b) oprettelse af et netværk af europæiske institutter for mere specialiseret undervisning eller avanceret forskning;
c) udvikling af udveksling af studerende og professorer mellem de traditionelle universiteter, en bevægelse, der skal have et omfang, der ligger langt over det nuværende, og som sigter mod et ægte europæisk universitetssamarbejde.
Dette projekt er blevet godkendt af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling. Ledelsen, der er bevidst om dets grundlæggende betydning for opbygningen af Europa, håber, at regeringerne hurtigt vil beslutte at gennemføre det.
I overensstemmelse med artikel 57 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab bør der desuden vedtages direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser med henblik på at lette adgangen til og udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed. Udarbejdelsen af disse direktiver vil sandsynligvis indebære en tilbundsgående undersøgelse af de studieprogrammer, der fører til de pågældende akademiske kvalifikationer.
I betragtning af den voksende interesse i uddannelseskredse for studiet af europæiske problemer og de perspektiver, som den europæiske integrationspolitik åbner, håber ledelsen, at medlemsstaterne vil gøre deres yderste for at bidrage til udformningen af en fælles politik på de områder, som det ærede medlem nævner.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
14. februar 1961 (EFT 1961 P 12 side 374)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 84
af Smets
til Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab,
Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: Det Europæiske Fællesskabs støtte til den månedlige publikation "L'Européen"
I Bruxelles udgives en månedlig publikation ved navn "L'Européen". Hvis mine oplysninger er korrekte, yder De Europæiske Fællesskaber støtte til denne publikation. Hvis dette er korrekt, vil jeg gerne stille følgende spørgsmål:
1. Hvor stor er den støtte, der gives til denne publikation?
2. Er de tre ledere blevet gjort opmærksomme på indholdet af novembernummeret af "L'Européen"?
3. Har cheferne ikke bemærket, at dette nummer, som jeg modtog den 23. november, indeholder helt forkerte oplysninger om formændene for de stående udvalg i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling? På den ene side nævnes personer, der er døde i mellemtiden; i et tilfælde nævnes endda navnet på en afdød person, hvis efterfølger allerede er død. På den anden side nævnes personer, som ikke længere er medlemmer af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling.
4. Eftersom de tre udøvende organer giver tilskud, har de så nogen mulighed for at kontrollere nøjagtigheden af de oplysninger, som "L'Européen" udgiver hver måned om de europæiske institutioner? Hvis ikke, mener de så ikke, at en sådan kontrol ville være ønskværdig?
(Spørgsmål af 22. december 1960)
SVAR fra Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab
Euratom-Kommissionen har ikke ydet nogen støtte til månedsmagasinet "L'Européen".
SVAR fra Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
1. Den Høje Myndighed mener, at udgivelsen af månedsmagasinet "L'Européen" kan være af interesse for den brede offentligheds orientering om De Europæiske Fællesskaber; den har derfor tegnet en række abonnementer på dette magasin for året 1960 til en reduceret pris. Disse eksemplarer er distribueret som angivet.
2. Den Høje Myndighed har naturligvis noteret sig indholdet af novembernummeret af "L'Européen", som var genstand for en berigtigelse i en del af oplaget.
3. Den første del af oplaget indeholdt forældede oplysninger om formændene for de stående udvalg i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling.
4. Den Høje Myndighed har ingen forudgående kontrol over nøjagtigheden af de oplysninger, som "L'Européen" offentliggør om alle De Europæiske Fællesskabers institutioner. For at kunne indsamle oplysninger om Den Høje Myndigheds egne aktiviteter har direktørerne for "L'Européen" imidlertid adgang til det materiale, som talsmandstjenesten regelmæssigt stiller til rådighed for journalister med særlig interesse for Fællesskabets aktiviteter.
SVAR fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har ikke ydet nogen form for støtte til bladet "L'Européen".
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 84
af Smets
til Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab,
Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Om: Det Europæiske Fællesskabs støtte til den månedlige publikation "L'Européen"
I Bruxelles udgives en månedlig publikation ved navn "L'Européen". Hvis mine oplysninger er korrekte, yder De Europæiske Fællesskaber støtte til denne publikation. Hvis dette er korrekt, vil jeg gerne stille følgende spørgsmål:
1. Hvor stor er den støtte, der gives til denne publikation?
2. Er de tre ledere blevet gjort opmærksomme på indholdet af novembernummeret af "L'Européen"?
3. Har cheferne ikke bemærket, at dette nummer, som jeg modtog den 23. november, indeholder helt forkerte oplysninger om formændene for de stående udvalg i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling? På den ene side nævnes personer, der er døde i mellemtiden; i et tilfælde nævnes endda navnet på en afdød person, hvis efterfølger allerede er død. På den anden side nævnes personer, som ikke længere er medlemmer af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling.
4. Eftersom de tre udøvende organer giver tilskud, har de så nogen mulighed for at kontrollere nøjagtigheden af de oplysninger, som "L'Européen" udgiver hver måned om de europæiske institutioner? Hvis ikke, mener de så ikke, at en sådan kontrol ville være ønskværdig?
(Spørgsmål af 22. december 1960)
SVAR fra Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab
Euratom-Kommissionen har ikke ydet nogen støtte til månedsmagasinet "L'Européen".
SVAR fra Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
1. Den Høje Myndighed mener, at udgivelsen af månedsmagasinet "L'Européen" kan være af interesse for den brede offentligheds orientering om De Europæiske Fællesskaber; den har derfor tegnet en række abonnementer på dette magasin for året 1960 til en reduceret pris. Disse eksemplarer er distribueret som angivet.
2. Den Høje Myndighed har naturligvis noteret sig indholdet af novembernummeret af "L'Européen", som var genstand for en berigtigelse i en del af oplaget.
3. Den første del af oplaget indeholdt forældede oplysninger om formændene for de stående udvalg i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling.
4. Den Høje Myndighed har ingen forudgående kontrol over nøjagtigheden af de oplysninger, som "L'Européen" offentliggør om alle De Europæiske Fællesskabers institutioner. For at kunne indsamle oplysninger om Den Høje Myndigheds egne aktiviteter har direktørerne for "L'Européen" imidlertid adgang til det materiale, som talsmandstjenesten regelmæssigt stiller til rådighed for journalister med særlig interesse for Fællesskabets aktiviteter.
SVAR fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har ikke ydet nogen form for støtte til bladet "L'Européen".
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A012%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
22. februar 1961 (EFT 1961 P 16 side 429)
AFGØRELSE NR. 4-61
af 22. februar 1961
om fastsættelse af visse foranstaltninger til gennemførelse af afgørelse nr. 2-61 af 1. februar 1961
DEN HØJE MYNDIGHED,
der henviser til afgørelse nr. 2-61 af 1. februar 1961 om ydelse af en midlertidig særydelse til arbejdstagere i den belgiske kulindustri, som på grund af manglende afsætningsmuligheder i virksomheden er tvunget ud i kollektiv delvis arbejdsløshed, særlig artikel 7 (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 11 af 10. februar 1961, s. 293/61);
under henvisning til aftale indgået af Kongeriget Belgiens regering;
Med henblik på anvendelsen af afgørelse nr. 2-61 er det nødvendigt at definere begrebet dagløn og at præcisere, hvorledes EKSF-godtgørelsen skal udbetales, samt hvilke dokumenter virksomhederne og i visse tilfælde arbejdstagerne skal fremlægge med henblik herpå,
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Ved dagløn forstås den gennemsnitlige daglige kontante bruttoløn, som arbejdstageren har modtaget i løbet af de normale dage eller vagter, der faktisk er arbejdet, og som ligger i den sidste lønperiode forud for udgangen af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes.
Hvis arbejdstageren ikke faktisk arbejdede i den nævnte periode, vil den sidste lønperiode, der omfatter faktisk arbejde, blive taget i betragtning ved beregningen af dagslønnen.
2. Ved kontant bruttoløn forstås selve lønnen samt individuelle og kollektive tillæg, der udgør et direkte supplement til lønnen, og som udbetales samtidig med lønnen, med undtagelse af:
- naturalieydelser;
- bonusser, der repræsenterer faktiske udgifter;
- bonusser for overarbejde, natarbejde, arbejde på søndage eller helligdage;
- generelle bonusser, der lægges oven i den sædvanlige løn, og som udbetales med variable intervaller, f.eks. bonusser, bonusser ved årets udgang osv.
3. For at tage hensyn til bestemmelserne om betaling af kompenserende hviledage i Belgien forhøjes dagslønnen beregnet i henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2 ovenfor med 1/15.
Artikel 2
1. Udbetalingen af EKSF-godtgørelsen til arbejdstageren foretages af den virksomhed, hvor arbejdstageren er registreret, den sidste dag i den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes.
2. Udbetalingen sker ved den første eller anden lønudbetaling i måneden efter den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen er ydet, ved hjælp af en særlig lønseddel, hvoraf det fremgår, at udbetalingen vedrører EKSF-godtgørelsen. Lønsedlen udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det ene underskrives af arbejdstageren til frifindelse.
3. Hvis arbejdstageren ikke er registreret hos en kulvirksomhed ved udgangen af den måned, for hvilken tillægget ydes, udbetales tillægget i givet fald af den sidste arbejdsgiver, hos hvem arbejdstageren var registreret i den pågældende måned.
Artikel 3
1. Virksomhederne skal give Office National du Placement et du Unemployment alle de dokumenter, som dette organ anmoder om, for at kunne kontrollere udbetalingen af godtgørelsen.
2. Navnlig skal virksomhederne for hver måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, indsende følgende dokumenter
a) For arbejdstagere, der har været registreret i virksomheden i hele den pågældende måned, en liste med navne, der er bekræftet af den eller de personer, der er bemyndiget hertil, og som indeholder følgende oplysninger: arbejdstagerens løbenummer, efternavn og fornavn, den daglige løn beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse, antallet af dage med kollektivt korttidsarbejde i løbet af kalendermåneden på grund af manglende jobmuligheder og størrelsen af den udbetalte godtgørelse. Denne liste sendes til Office national du placement et du chômage senest otte dage efter udbetalingen af godtgørelsen.
Den liste, der udarbejdes for hvert hovedkontor, indeholder datoerne for de dage med kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder, der er indført af virksomheden, samt en attest, der bekræfter, at listen kun omfatter arbejdere under jorden, over jorden og hjælpearbejdere, hvis aktivitet er knyttet til kulproduktion.
b) For arbejdstagere, der er registreret den sidste dag i den pågældende måned, men som er blevet ansat i virksomheden i løbet af denne måned, en liste, der indeholder de samme oplysninger som dem, der er nævnt under a), samt antallet af eventuelle fridage, som de pågældende personer har taget hos andre arbejdsgivere i løbet af måneden. Denne liste skal sendes til Office National du Placement et du Unemployment, så snart de i stk. 3 i denne artikel omhandlede erklæringer er afgivet, og under alle omstændigheder senest den 15. i den anden måned efter den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen er ydet.
De lister, der er nævnt i a) og b) ovenfor, skal ledsages af kvitteringer underskrevet af arbejdstagerne.
3. For arbejdstagere, der har været registreret i en del af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, men som har forladt virksomheden inden månedens udgang, skal virksomheden udfærdige en erklæring, der er bekræftet som oprigtig og sand af den eller de personer, der er bemyndiget til dette formål, og som ud over arbejdstagerens efternavn, fornavne og adresse indeholder dagslønnen beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne beslutning samt antallet af dage, hvor arbejdstageren har været arbejdsløs i den pågældende måned som følge af kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende jobmuligheder.
Artikel 4
Arbejdstageren er kun forpligtet til at fremlægge dokumenter i følgende tilfælde:
1. En arbejdstager, der har skiftet arbejdsgiver i løbet af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, skal til den arbejdsgiver, hos hvem han er registreret den sidste dag i den pågældende måned, indsende den erklæring, som den arbejdsgiver, han har forladt, skal udfærdige i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stk. 3.
Ved beregningen af EKSF-godtgørelsen tages der kun hensyn til de ydelser, der er opnået hos den arbejdsgiver, som arbejdstageren har forladt, hvis erklæringen afleveres til den arbejdsgiver, hvor han er registreret den sidste dag i måneden, senest inden udgangen af den måned, der følger efter den måned, for hvilken den blev udstedt.
2. En arbejdstager, der har forladt kulindustrien i løbet af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, skal indsende ansøgningen om udbetaling af EKSF-godtgørelsen til den sidste arbejdsgiver, hvor han var registreret i den pågældende måned.
Artikel 5
Hvis der afgives urigtige erklæringer, vil der blive foretaget de nødvendige justeringer.
Bestemmelserne i traktatens artikel 47, stk. 3, finder anvendelse.
Artikel 6
Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den finder anvendelse på kvoter, der tildeles i perioden 1. januar til 31. december 1961.
Denne afgørelse blev drøftet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 22. februar 1961.
For Den Høje Myndighed
Formanden
Piero MALVESTITI
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A016%3ATOC
AFGØRELSE NR. 4-61
af 22. februar 1961
om fastsættelse af visse foranstaltninger til gennemførelse af afgørelse nr. 2-61 af 1. februar 1961
DEN HØJE MYNDIGHED,
der henviser til afgørelse nr. 2-61 af 1. februar 1961 om ydelse af en midlertidig særydelse til arbejdstagere i den belgiske kulindustri, som på grund af manglende afsætningsmuligheder i virksomheden er tvunget ud i kollektiv delvis arbejdsløshed, særlig artikel 7 (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 11 af 10. februar 1961, s. 293/61);
under henvisning til aftale indgået af Kongeriget Belgiens regering;
Med henblik på anvendelsen af afgørelse nr. 2-61 er det nødvendigt at definere begrebet dagløn og at præcisere, hvorledes EKSF-godtgørelsen skal udbetales, samt hvilke dokumenter virksomhederne og i visse tilfælde arbejdstagerne skal fremlægge med henblik herpå,
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Ved dagløn forstås den gennemsnitlige daglige kontante bruttoløn, som arbejdstageren har modtaget i løbet af de normale dage eller vagter, der faktisk er arbejdet, og som ligger i den sidste lønperiode forud for udgangen af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes.
Hvis arbejdstageren ikke faktisk arbejdede i den nævnte periode, vil den sidste lønperiode, der omfatter faktisk arbejde, blive taget i betragtning ved beregningen af dagslønnen.
2. Ved kontant bruttoløn forstås selve lønnen samt individuelle og kollektive tillæg, der udgør et direkte supplement til lønnen, og som udbetales samtidig med lønnen, med undtagelse af:
- naturalieydelser;
- bonusser, der repræsenterer faktiske udgifter;
- bonusser for overarbejde, natarbejde, arbejde på søndage eller helligdage;
- generelle bonusser, der lægges oven i den sædvanlige løn, og som udbetales med variable intervaller, f.eks. bonusser, bonusser ved årets udgang osv.
3. For at tage hensyn til bestemmelserne om betaling af kompenserende hviledage i Belgien forhøjes dagslønnen beregnet i henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2 ovenfor med 1/15.
Artikel 2
1. Udbetalingen af EKSF-godtgørelsen til arbejdstageren foretages af den virksomhed, hvor arbejdstageren er registreret, den sidste dag i den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes.
2. Udbetalingen sker ved den første eller anden lønudbetaling i måneden efter den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen er ydet, ved hjælp af en særlig lønseddel, hvoraf det fremgår, at udbetalingen vedrører EKSF-godtgørelsen. Lønsedlen udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det ene underskrives af arbejdstageren til frifindelse.
3. Hvis arbejdstageren ikke er registreret hos en kulvirksomhed ved udgangen af den måned, for hvilken tillægget ydes, udbetales tillægget i givet fald af den sidste arbejdsgiver, hos hvem arbejdstageren var registreret i den pågældende måned.
Artikel 3
1. Virksomhederne skal give Office National du Placement et du Unemployment alle de dokumenter, som dette organ anmoder om, for at kunne kontrollere udbetalingen af godtgørelsen.
2. Navnlig skal virksomhederne for hver måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, indsende følgende dokumenter
a) For arbejdstagere, der har været registreret i virksomheden i hele den pågældende måned, en liste med navne, der er bekræftet af den eller de personer, der er bemyndiget hertil, og som indeholder følgende oplysninger: arbejdstagerens løbenummer, efternavn og fornavn, den daglige løn beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse, antallet af dage med kollektivt korttidsarbejde i løbet af kalendermåneden på grund af manglende jobmuligheder og størrelsen af den udbetalte godtgørelse. Denne liste sendes til Office national du placement et du chômage senest otte dage efter udbetalingen af godtgørelsen.
Den liste, der udarbejdes for hvert hovedkontor, indeholder datoerne for de dage med kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder, der er indført af virksomheden, samt en attest, der bekræfter, at listen kun omfatter arbejdere under jorden, over jorden og hjælpearbejdere, hvis aktivitet er knyttet til kulproduktion.
b) For arbejdstagere, der er registreret den sidste dag i den pågældende måned, men som er blevet ansat i virksomheden i løbet af denne måned, en liste, der indeholder de samme oplysninger som dem, der er nævnt under a), samt antallet af eventuelle fridage, som de pågældende personer har taget hos andre arbejdsgivere i løbet af måneden. Denne liste skal sendes til Office National du Placement et du Unemployment, så snart de i stk. 3 i denne artikel omhandlede erklæringer er afgivet, og under alle omstændigheder senest den 15. i den anden måned efter den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen er ydet.
De lister, der er nævnt i a) og b) ovenfor, skal ledsages af kvitteringer underskrevet af arbejdstagerne.
3. For arbejdstagere, der har været registreret i en del af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, men som har forladt virksomheden inden månedens udgang, skal virksomheden udfærdige en erklæring, der er bekræftet som oprigtig og sand af den eller de personer, der er bemyndiget til dette formål, og som ud over arbejdstagerens efternavn, fornavne og adresse indeholder dagslønnen beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne beslutning samt antallet af dage, hvor arbejdstageren har været arbejdsløs i den pågældende måned som følge af kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende jobmuligheder.
Artikel 4
Arbejdstageren er kun forpligtet til at fremlægge dokumenter i følgende tilfælde:
1. En arbejdstager, der har skiftet arbejdsgiver i løbet af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, skal til den arbejdsgiver, hos hvem han er registreret den sidste dag i den pågældende måned, indsende den erklæring, som den arbejdsgiver, han har forladt, skal udfærdige i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stk. 3.
Ved beregningen af EKSF-godtgørelsen tages der kun hensyn til de ydelser, der er opnået hos den arbejdsgiver, som arbejdstageren har forladt, hvis erklæringen afleveres til den arbejdsgiver, hvor han er registreret den sidste dag i måneden, senest inden udgangen af den måned, der følger efter den måned, for hvilken den blev udstedt.
2. En arbejdstager, der har forladt kulindustrien i løbet af den måned, for hvilken EKSF-godtgørelsen ydes, skal indsende ansøgningen om udbetaling af EKSF-godtgørelsen til den sidste arbejdsgiver, hvor han var registreret i den pågældende måned.
Artikel 5
Hvis der afgives urigtige erklæringer, vil der blive foretaget de nødvendige justeringer.
Bestemmelserne i traktatens artikel 47, stk. 3, finder anvendelse.
Artikel 6
Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den finder anvendelse på kvoter, der tildeles i perioden 1. januar til 31. december 1961.
Denne afgørelse blev drøftet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 22. februar 1961.
For Den Høje Myndighed
Formanden
Piero MALVESTITI
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A016%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
1. marts 1961 (EFT 1961 P 18 side 469) (Dette dokument findes autentisk på dansk)
HENSTILLING Nr. 1-61
af 1. marts 1961
til medlemsstaternes regeringer om offentliggørelse eller bekendtgørelse af tariffer, priser og tarifbestemmelser for transport af kul og stål
DEN HØJE MYNDIGHED HAR
under henvisning til traktatens artikel 2-5, 8, 14, 15, 60, 70 og 86 og til artikel 10 i konventionen om overgangsbestemmelserne, og
ud fra følgende betragtninger:
Ifølge traktatens artikel 70, stk. 3, skal de tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art, som finder anvendelse på transport af kul og stål inden for hver medlemsstat og mellem medlemsstaterne, offentliggøres eller meddeles til Den Høje Myndighed;
denne regel er en for Fællesskabets medlemsstater og for Den Høje Myndighed bindende retsregel; for at den kan anvendes, er det dog nødvendigt, specielt for virksomhederne inden for de forskellige transportgrene, at medlemsstaterne iværksætter gennemførelsesbestemmelser;
bestemmelser af denne art findes overhovedet ikke eller kun ufuldstændigt; Den Høje Myndighed har derfor fundet det nødvendigt ved en henstilling at opfordre medlemsstaterne til at udstede egnede gennemførelsesforanstaltninger,
de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, skal alt efter art, omfang og form være egnede til faktisk at nå de mål, der sigtes mod ved offentliggørelse eller bekendtgørelse af tariffer, priser og tarifbestemmelser; medlemsstaterne skal herunder tage hensyn til, at den i artikel 70, stk. 3, fastsatte grundsætning for offentliggørelse eller bekendtgørelse ikke udgør et mål i sig selv;
enhver offentliggørelse eller bekendtgørelse udgør tværtimod i sig selv blot et middel til at nå andre formål i traktaten; herved kommer i første række traktatens bestemmelser om transport i betragtning, som de pågældende, især transportvirksomhederne, på effektiv måde skal forpligtes til at overholde; det drejer sig herved om følgende bestemmelser:
- traktatens artikel 4, litra b), i forbindelse med artikel 70, stk. 1, hvorefter der ved transport af kul og stål skal ydes forbrugere, der befinder sig under vilkår, som kan sammenlignes, dertil svarende prisvilkår;
- traktatens artikel 70, stk. 2, der især forbyder enhver forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og vilkår, der er begrundet med produkternes oprindelses- eller bestemmelsesland;
- artikel 10, stk. 3, i konventionen om overgangsbestemmelserne, der foreskriver oprettelse af direkte internationale tariffer samt harmonisering af transportpriser og -betingelser for så vidt dette er nødvendigt for fællesmarkedets gode funktion;
medlemsstaterne skal endvidere træffe deres forholdsregler på en sådan måde, at de fremmer den gode funktion af det fælles marked for kul og stål, sådan som dette er fastlagt i traktatens bestemmelser, særlig i artiklerne 2-5 og 60, samt i de gennemførelsesbeslutninger, Den Høje Myndighed har truffet;
medlemsstaterne skal ved opfyldelse af deres principielle forpligtelse i henhold til artikel 86, stk. 1, efterkomme henstillingen på en sådan måde, at Fællesskabet lettes i varetagelsen af sine opgaver;
de regler, der skal fastsættes af medlemsstaterne kan kun virkeliggøre henstillingens mål, hvis alle nødvendige forholdsregler træffes således, at transportvirksomhederne overholder disse forskrifter; da traktaten ikke giver Den Høje Myndighed mulighed for selv at kontrollere disse virksomheder og skride ind mod overtrædelser, tilkommer det medlemsstaterne at udforme deres forskrifter på en sådan måde, at transportvirksomhederne kan kontrolleres effektivt og overtrædelser kan rammes af passende sanktioner;
traktatens bestemmelser omfatter alle transportgrene inden for Fællesskabet. Derfor skal medlemsstaterne udstrække de forholdsregler, der skal tages på grundlag af denne henstilling, til alle transportgrene; det overlades til dem at udforme deres forskrifter i overensstemmelse med de enkelte transportgrenes egenart;
forholdene inden for transportsektoren nødvendiggør, at medlemsstaterne så hurtigt som muligt efterkommer henstillingens påbud; en frist indtil 31. december 1961 synes derfor passende til enten selv at udstede de nødvendige love og administrative bestemmelser eller, hvis ret langvarige fremgangsmåder som f.eks. lovgivningsarbejde skulle vise sig nødvendige, at foretage de indledende skridt hertil;
det er endvidere hensigtsmæssigt, at Den Høje Myndighed allerede på forhånd undersøger, om og i hvilken grad de af medlemsstaterne påtænkte forholdsregler er tilstrækkelige for at nå henstillingens mål; det er derfor påkrævet, at Den Høje Myndighed underrettes derom, senest 31. oktober 1961,
RETTET FØLGENDE HENSTILLING:
Artikel 1
1. Medlemsstaternes regeringer skal tage alle egnede almindelige eller specielle forholdsregler, for at de til transport af kul og stål inden for hver medlemsstat og mellem medlemsstaterne anvendte tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art offentliggøres eller meddeles Den Høje Myndighed i et sådant omfang, på en sådan måde og i en sådan form,
a) at de bidrager til at sikre, at transportvirksomhederne anvender sådanne tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art, som yder forbrugere, der befinder sig under vilkår, der kan sammenlignes, dertil svarende prisvilkår (traktatens artikel 4, litra b), og artikel 70, stk. 1 og 2,
b) at de forholdsregler, der er truffet eller skal træffes med henblik på oprettelse af direkte internationale tariffer, og harmoniseringen af transportpriser og -vilkår, kan bringes i anvendelse, (traktatens artikel 70, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i konventionen om overgangsbestemmelser).
2. Forholdsreglerne i henhold til stk. 1 skal træffes på en sådan måde, at de fremmer fællesmarkedets gode funktion, sådan som dette er fastlagt i traktatens bestemmelser, saerlig artiklerne 2-5 og 60, samt i de gennemførelsesbeslutninger, der er truffet af Den Høje Myndighed.
Artikel 2
Medlemsstaternes regeringer skal træffe alle egnede generelle eller særlige forholdsregler for at overholdelsen af de love og administrative bestemmelser, der består eller vil blive udstedt for at nå de i artikel 1 angivne mål, kan kontrolleres, og overtrædelser af disse bestemmelser kan rammes af sanktioner.
Artikel 3
De forholdsregler, der skal træffes i henhold til artikel 1 og 2, skal omfatte alle transportgrene. Der kan dog tages hensyn til særlige forhold inden for de enkelte transportgrene.
Artikel 4
1. Medlemsstaternes regeringer skal træffe de i artiklerne 1 og 2 omhandlede forholdsregler senest den 31. december 1961. Kræver disse forholdsregler til deres ikrafttræden ifølge de respektive nationale lovgivninger vedtagelse af en lov eller en anden fremgangsmåde, som kræver en vis frist, må sådanne fremgangsmåder påbegyndes senest på samme tidspunkt.
2 . Medlemsstaternes regeringer skal inden 31. oktober 1961 give Den Høje Myndighed meddelelse om indholdet af de påtænkte forholdsregler.
Artikel 5
Denne henstilling vil blive meddelt medlemsstaternes regeringer og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne henstilling er behandlet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 1. marts 1961.
På Den Høje Myndigheds vegne
Piero MALVESTITI
Formand
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A018%3ATOC
HENSTILLING Nr. 1-61
af 1. marts 1961
til medlemsstaternes regeringer om offentliggørelse eller bekendtgørelse af tariffer, priser og tarifbestemmelser for transport af kul og stål
DEN HØJE MYNDIGHED HAR
under henvisning til traktatens artikel 2-5, 8, 14, 15, 60, 70 og 86 og til artikel 10 i konventionen om overgangsbestemmelserne, og
ud fra følgende betragtninger:
Ifølge traktatens artikel 70, stk. 3, skal de tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art, som finder anvendelse på transport af kul og stål inden for hver medlemsstat og mellem medlemsstaterne, offentliggøres eller meddeles til Den Høje Myndighed;
denne regel er en for Fællesskabets medlemsstater og for Den Høje Myndighed bindende retsregel; for at den kan anvendes, er det dog nødvendigt, specielt for virksomhederne inden for de forskellige transportgrene, at medlemsstaterne iværksætter gennemførelsesbestemmelser;
bestemmelser af denne art findes overhovedet ikke eller kun ufuldstændigt; Den Høje Myndighed har derfor fundet det nødvendigt ved en henstilling at opfordre medlemsstaterne til at udstede egnede gennemførelsesforanstaltninger,
de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, skal alt efter art, omfang og form være egnede til faktisk at nå de mål, der sigtes mod ved offentliggørelse eller bekendtgørelse af tariffer, priser og tarifbestemmelser; medlemsstaterne skal herunder tage hensyn til, at den i artikel 70, stk. 3, fastsatte grundsætning for offentliggørelse eller bekendtgørelse ikke udgør et mål i sig selv;
enhver offentliggørelse eller bekendtgørelse udgør tværtimod i sig selv blot et middel til at nå andre formål i traktaten; herved kommer i første række traktatens bestemmelser om transport i betragtning, som de pågældende, især transportvirksomhederne, på effektiv måde skal forpligtes til at overholde; det drejer sig herved om følgende bestemmelser:
- traktatens artikel 4, litra b), i forbindelse med artikel 70, stk. 1, hvorefter der ved transport af kul og stål skal ydes forbrugere, der befinder sig under vilkår, som kan sammenlignes, dertil svarende prisvilkår;
- traktatens artikel 70, stk. 2, der især forbyder enhver forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og vilkår, der er begrundet med produkternes oprindelses- eller bestemmelsesland;
- artikel 10, stk. 3, i konventionen om overgangsbestemmelserne, der foreskriver oprettelse af direkte internationale tariffer samt harmonisering af transportpriser og -betingelser for så vidt dette er nødvendigt for fællesmarkedets gode funktion;
medlemsstaterne skal endvidere træffe deres forholdsregler på en sådan måde, at de fremmer den gode funktion af det fælles marked for kul og stål, sådan som dette er fastlagt i traktatens bestemmelser, særlig i artiklerne 2-5 og 60, samt i de gennemførelsesbeslutninger, Den Høje Myndighed har truffet;
medlemsstaterne skal ved opfyldelse af deres principielle forpligtelse i henhold til artikel 86, stk. 1, efterkomme henstillingen på en sådan måde, at Fællesskabet lettes i varetagelsen af sine opgaver;
de regler, der skal fastsættes af medlemsstaterne kan kun virkeliggøre henstillingens mål, hvis alle nødvendige forholdsregler træffes således, at transportvirksomhederne overholder disse forskrifter; da traktaten ikke giver Den Høje Myndighed mulighed for selv at kontrollere disse virksomheder og skride ind mod overtrædelser, tilkommer det medlemsstaterne at udforme deres forskrifter på en sådan måde, at transportvirksomhederne kan kontrolleres effektivt og overtrædelser kan rammes af passende sanktioner;
traktatens bestemmelser omfatter alle transportgrene inden for Fællesskabet. Derfor skal medlemsstaterne udstrække de forholdsregler, der skal tages på grundlag af denne henstilling, til alle transportgrene; det overlades til dem at udforme deres forskrifter i overensstemmelse med de enkelte transportgrenes egenart;
forholdene inden for transportsektoren nødvendiggør, at medlemsstaterne så hurtigt som muligt efterkommer henstillingens påbud; en frist indtil 31. december 1961 synes derfor passende til enten selv at udstede de nødvendige love og administrative bestemmelser eller, hvis ret langvarige fremgangsmåder som f.eks. lovgivningsarbejde skulle vise sig nødvendige, at foretage de indledende skridt hertil;
det er endvidere hensigtsmæssigt, at Den Høje Myndighed allerede på forhånd undersøger, om og i hvilken grad de af medlemsstaterne påtænkte forholdsregler er tilstrækkelige for at nå henstillingens mål; det er derfor påkrævet, at Den Høje Myndighed underrettes derom, senest 31. oktober 1961,
RETTET FØLGENDE HENSTILLING:
Artikel 1
1. Medlemsstaternes regeringer skal tage alle egnede almindelige eller specielle forholdsregler, for at de til transport af kul og stål inden for hver medlemsstat og mellem medlemsstaterne anvendte tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art offentliggøres eller meddeles Den Høje Myndighed i et sådant omfang, på en sådan måde og i en sådan form,
a) at de bidrager til at sikre, at transportvirksomhederne anvender sådanne tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art, som yder forbrugere, der befinder sig under vilkår, der kan sammenlignes, dertil svarende prisvilkår (traktatens artikel 4, litra b), og artikel 70, stk. 1 og 2,
b) at de forholdsregler, der er truffet eller skal træffes med henblik på oprettelse af direkte internationale tariffer, og harmoniseringen af transportpriser og -vilkår, kan bringes i anvendelse, (traktatens artikel 70, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i konventionen om overgangsbestemmelser).
2. Forholdsreglerne i henhold til stk. 1 skal træffes på en sådan måde, at de fremmer fællesmarkedets gode funktion, sådan som dette er fastlagt i traktatens bestemmelser, saerlig artiklerne 2-5 og 60, samt i de gennemførelsesbeslutninger, der er truffet af Den Høje Myndighed.
Artikel 2
Medlemsstaternes regeringer skal træffe alle egnede generelle eller særlige forholdsregler for at overholdelsen af de love og administrative bestemmelser, der består eller vil blive udstedt for at nå de i artikel 1 angivne mål, kan kontrolleres, og overtrædelser af disse bestemmelser kan rammes af sanktioner.
Artikel 3
De forholdsregler, der skal træffes i henhold til artikel 1 og 2, skal omfatte alle transportgrene. Der kan dog tages hensyn til særlige forhold inden for de enkelte transportgrene.
Artikel 4
1. Medlemsstaternes regeringer skal træffe de i artiklerne 1 og 2 omhandlede forholdsregler senest den 31. december 1961. Kræver disse forholdsregler til deres ikrafttræden ifølge de respektive nationale lovgivninger vedtagelse af en lov eller en anden fremgangsmåde, som kræver en vis frist, må sådanne fremgangsmåder påbegyndes senest på samme tidspunkt.
2 . Medlemsstaternes regeringer skal inden 31. oktober 1961 give Den Høje Myndighed meddelelse om indholdet af de påtænkte forholdsregler.
Artikel 5
Denne henstilling vil blive meddelt medlemsstaternes regeringer og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne henstilling er behandlet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 1. marts 1961.
På Den Høje Myndigheds vegne
Piero MALVESTITI
Formand
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A018%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser