Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1959

[Kim P. Nyberg]

24. november 1959 (EFT 1960 P 7 side 145)

AFGØRELSE
om udskiftning af et medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

under henvisning til artikel 193-195 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 165-167 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

under henvisning til artikel 5 i konventionen om visse institutioner, der er fælles for De Europæiske Fællesskaber

under henvisning til den afgørelse om beskikkelse af medlemmerne af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, som Rådet vedtog på sin femte samling den 22. april 1958 for perioden fra den 25. april 1958 til den 24. april 1962, og

En plads som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg er blevet ledig, efter at Dirk Roemers er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om ved skrivelse af 21. oktober 1959,

under henvisning til den liste, som den nederlandske regering har fremsendt til Rådene

efter at have indhentet udtalelse fra de to Fællesskabers kommissioner,

BESLUTTER

at beskikke W. F. van Tilburg som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Roemers for den resterende del af dennes mandatperiode.

Rådet vedtog denne afgørelse på sit møde den 23. og 24. november 1959. Den blev meddelt den pågældende, som accepterede udnævnelsen.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A007%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

27. november 1959 (EFT 1959 P 65 side 1267)

RESOLUTION om forbindelserne mellem Den Europæiske Parlamentariske Forsamling og Ministerrådene i De Europæiske Fællesskaber

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

- takker Rådene og deres formænd for deres frugtbare samarbejde på det særlige møde, som Forsamlingen afholdt med ministrene under overværelse af Den Høje Myndighed i EKSF og De Europæiske Fællesskabers eksekutivkommissioner;

- foreslår, at karakteren af en reel konfrontation af ideer i fremtiden yderligere forstærkes gennem en mere grundig organisation;

- ønsker, at de vigtigste politiske emner i Det Europæiske Fællesskab med jævne mellemrum gøres til genstand for disse meningsudvekslinger uden for og hinsides enhver juridisk formalisme;

- opfordrer Ministerrådene til at gøre deres yderste for at øge og forbedre deres samarbejde med Forsamlingen, især ved deres tilstedeværelse og deltagelse i debatter, ved deres præcise svar på parlamentariske spørgsmål og ved bredere information om deres aktiviteter;

- opfordrer Rådene til at udvide høringsproceduren til at omfatte alle vigtige spørgsmål, selv om traktaterne ikke gør dette obligatorisk;

- anmoder om, at Rådene i de tilfælde, hvor de ikke følger udtalelsen fra den Forsamling, der er blevet hørt på forhånd, begrunder deres beslutning;

- bekræfter, at udviklingen af stadig tættere og mere tillidsfulde forbindelser mellem Forsamlingen og Ministerrådene er et væsentligt bidrag til koordineringen og styrkelsen af de europæiske institutioner".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A065%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. december 1959 (EFT 1960 P 13 side 494)

AFGØRELSE Nr. 15 af 18. december 1959 om anvendelse af udstationeringsattesten (E 1) i tilfælde af flere på hinanden følgende udstationeringer af meget kort varighed

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, i henhold til hvilken den har til opgave at afgøre alle administrative spørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4

under henvisning til artikel 13, litra a), i ovennævnte forordning nr. 3

under henvisning til artikel 11 i forordning nr. 4, og

for arbejdstagere, der efter hinanden er beskæftiget i meget korte perioder på flere medlemsstaters område, er den kompetente institution ikke i stand til at udstede udstationeringsattesten (E 1 ) i god tid inden arbejdstagerens afrejse;

der bør vedtages en forenklet procedure for sådanne tilfælde;

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

I tilfælde af flere på hinanden følgende kortvarige udstationeringer skal udstationeringsattesten (E 1) anvendes under hensyntagen til følgende undtagelser:

1. I modsætning til, hvad der er foreskrevet for almindelige udstationeringer, indeholder attesten ikke nogen angivelse af arbejdsgiveren eller udstationeringslandet. I stedet for en sandsynlig varighed for udstationeringen, skal attesten indeholde en fast varighed begrænset til tre måneder;

2. I overensstemmelse med artikel 11 i forordning nr. 4 udstedes E 1-certifikatet til arbejdstageren af den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed, på grundlag af dokumentation fra arbejdsgiveren for, at arbejdstageren normalt udfører en af følgende opgaver:

a) Ibrugtagning på en medlemsstats område af et anlæg, der er fremstillet i et andet land;

b) hastende reparation på en medlemsstats område af et anlæg, der er fremstillet i et andet land;

c) enhver anden uopsættelig opgave, der er forbundet med den normale udøvelse af aktiviteten i den virksomhed, som arbejdstageren tilhører;

3. Anvendelsen af attesten både til at begrunde arbejdstagerens situation i overensstemmelse med artikel 13, litra a), og artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 3 og artikel 11, artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 48 i forordning nr. 4 er betinget af, at beskæftigelsen i den pågældende virksomhed bekræftes ved påsætning af denne virksomheds stempel;

4. Der gives afkald på den i formular E 1 krævede beskrivelse.

Formanden
for Den Administrative Kommission
G. CARAPEZZA

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A013%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

23. november 1959 (EFT 1960 P 7 side 147) Dokumentet findes autentisk på dansk, men er flere steder utydelig, så denne er oversat fra engelsk.

DIREKTIV
om fastsættelse af proceduren for gradvis gennemførelse af etableringsretten i de oversøiske lande og territorier og de franske oversøiske departementer

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

under henvisning til bestemmelserne i traktaten, særlig artikel 131, 132, stk. 5, 136, 189 og 198

under henvisning til bestemmelserne i gennemførelseskonventionen om de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet, særlig artikel 8, 14, 16 og 17, og

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra de statslige eller lokale myndigheder i de associerede oversøiske lande og territorier,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

der bør gives prioritet til aktiviteter, hvor etableringsfriheden vil være et særligt nyttigt bidrag til fremme af den økonomiske og sociale udvikling i de oversøiske lande og territorier;

ved udarbejdelsen af disse direktiver er der taget hensyn til den grad af etableringsfrihed, der faktisk er opnået i de forskellige landes retssystemer som beskrevet af de pågældende regeringer, og formålet med disse direktiver er at styrke de foranstaltninger, som disse regeringer har truffet, ved at fastsætte visse resultater, der skal nås;

ingen af dem kan derfor fortolkes således, at de er til hinder for foranstaltninger til udvidelse af etableringsretten, som de nationale eller lokale myndigheder selv måtte træffe inden for rammerne af traktaten og den dertil knyttede gennemførelseskonvention;

gennemførelseskonventionen er indgået for en begrænset periode;

afskaffelsen af forskelsbehandling med hensyn til etableringsretten i de oversøiske lande og territorier skal ske gradvis, idet der tages hensyn til, at der gennemføres andre økonomiske foranstaltninger, der berører associeringen;

i henhold til artikel 14 i gennemførelseskonventionen skal de resultater, der er opnået ved udgangen af det femte år med hensyn til etableringsretten, opretholdes;

i henhold til artikel 136, stk. 2, i ovennævnte traktat skal Rådet inden udløbet af gennemførelseskonventionen fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre denne. I henhold til artikel 136, stk. 2, i ovennævnte traktat skal Rådet, inden gennemførelseskonventionen udløber, fastsætte bestemmelser for en ny periode på grundlag af de indhøstede erfaringer og de principper, der er fastsat i traktaten;

afskaffelsen af visse former for forskelsbehandling må derfor udskydes til efter femårsperioden;

de nuværende omstændigheder gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at anvende artikel 8 i gennemførelseskonventionen i de områder, der er nævnt i artikel 16 i denne konvention, bortset fra visse love og administrative bestemmelser i de franske oversøiske departementer;

i Belgisk Congo og Ruanda-Urundi findes der kun en tredobbelt skattefritagelse til fordel for belgiske anonyme selskaber, der omdanner sig til congolesiske aktieselskaber; det undersøges for tiden, om den myndighed, der har indført denne fritagelse, bør ophæve den, og det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette spørgsmål ligge indtil videre;

det forekommer derfor ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at udstede direktiver om dette emne;

der findes ingen forskelsbehandling i Italiensk Somaliland, og det er derfor ikke nødvendigt at udstede direktiver vedrørende dette land;

enhver medlemsstat har ret til at påberåbe sig bestemmelserne i ovennævnte artikel 8 i gennemførelseskonventionen vedrørende hvert associeret land eller territorium, uanset dette lands eller territoriums nuværende internationale status;

i henhold til artikel 132, stk. 5, skal etableringsretten for statsborgere og selskaber i de associerede lande og territorier reguleres i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i kapitlet om etableringsret, og på et ikke-diskriminerende grundlag, med forbehold af de særlige bestemmelser, der måtte være fastsat i henhold til artikel 136;

problemerne i forbindelse hermed er ikke genstand for den tekst, der er indeholdt i det følgende;

HAR VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIVER:

[Kim P. Nyberg]

Artikel 1

I de oversøiske lande og territorier udvides etableringsretten gradvis til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end den medlemsstat, der har særlige forbindelser med de pågældende lande eller territorier, på følgende måde:

a) I det andet år af konventionens anvendelse:

1. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Madagaskar,

i Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Fransk Polynesien, de sydlige og antarktiske territorier:

Selskaber og firmaer fra andre medlemsstater end Den Franske Republik anerkendes fuldt ud juridisk. Disse selskaber og deres datterselskaber kan bl.a. eje ejendom og udføre retslige handlinger; det sidste indebærer bl.a. retten til at være part i retssager.

2. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Madagaskar,

i Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og afhængige områder, Fransk Polynesien:

retten til at udøve erhvervet som hotelejer udvides til at omfatte statsborgere og selskaber i andre medlemsstater end Den Franske Republik.

3. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Madagaskar,

i Fransk Somaliland:

retten til at udøve erhvervet som landinspektør og vurderingsmand udvides til at omfatte statsborgere i andre medlemsstater end Den Franske Republik, som er i besiddelse af det officielle certifikat eller eksamensbevis, der kræves i Frankrig, eller et tilsvarende certifikat i deres oprindelsesstat, i sidstnævnte tilfælde på betingelse af, at landinspektør- og vurderingsmandsfunktionerne er underlagt regulering i denne stat.

4. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Congo, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Tchad, Republikken Gabon, Republikken Madagaskar,

i Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Fransk Polynesien, de sydlige og antarktiske territorier,

i Republikken Togoland og Staten Cameroun:

Retten til at udøve arkitektvirksomhed for statsborgere i andre medlemsstater end Den Franske Republik, som er i besiddelse af det i Frankrig krævede eksamensbevis eller et tilsvarende bevis i deres hjemland, i sidstnævnte tilfælde på betingelse af, at arkitektvirksomhed er lovreguleret i denne stat, er ikke længere betinget af gensidighed til fordel for franske statsborgere, der udøver virksomhed i de øvrige medlemsstater.

b) Senest i løbet af konventionens tredje anvendelsesår:

1. I Republikken Madagaskar, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og de tilhørende områder:

skal tildeling af jordkoncessioner og retten til fri rådighed over fast ejendom udvides til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik.

2. I Nederlandsk Ny Guinea:

Retten til at indgå lejemål og forpagtningskontrakter vedrørende jord udvides til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Kongeriget Nederlandene.

3. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Congo, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Tchad, Republikken Gabon, Republikken Madagaskar,

i Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Fransk Polynesien og de sydlige og antarktiske territorier,

i Republikken Togoland og Staten Cameroun:

Medlemsstaternes statsborgeres tilladelse til at udføre bankforretninger, til at lede, administrere eller forvalte en bankvirksomhed eller et agentur for en bankvirksomhed eller et agentur for en bankvirksomhed og til på vegne af en bank at underskrive dokumenter vedrørende sådanne forretninger i henhold til en fuldmagt skal ikke længere være underlagt nogen betingelse med hensyn til nationalitet.

4. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta:

Det skal ikke længere være muligt under henvisning til nationalitet at nægte statsborgere eller selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik den nødvendige tilladelse til at åbne et rejsebureau. Der kræves dog fortsat tilladelse til at organisere pilgrimsgrupper.

5. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Madagaskar,

i Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og afhængige områder og Fransk Polynesien:

retten til at udøve erhvervet som fabrikant af eller forhandler med trådløst udstyr og reservedele udvides til at omfatte statsborgere og selskaber i andre medlemsstater end Den Franske Republik.

6. I Republikken Madagaskar og Fransk Somaliland:

udvides retten til at udøve erhvervene som forlystelsesarrangør og biografoperatør til at omfatte statsborgere og selskaber i andre medlemsstater end Den Franske Republik.

c) Senest i løbet af konventionens fjerde anvendelsesår:

1. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Congo, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Tchad, Republikken Gabon, Republikken Madagaskar,

i Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Fransk Polynesien og de sydlige og antarktiske territorier,

i Republikken Togoland og Staten Cameroun:

retten til at udøve minedrift udvides til at omfatte selskaber og virksomheder fra andre medlemsstater end Den Franske Republik; enhver forskelsbehandling mellem medlemsstaterne med hensyn til nationaliteten af medlemmer, direktører, revisorer, medlemmer af tilsynsråd, ledere, medarbejdere, ledere og ansatte i mineselskaber ophæves.

2. I Republikken Togoland og Staten Cameroun:

ophæves enhver forskelsbehandling mellem medlemsstaterne med hensyn til kapitalmajoritet i mineselskaber.

3. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Madagaskar,

i Fransk Somaliland:

Muligheden for at opnå minekoncessioner udvides til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik.

4. I Nederlandsk Ny Guinea:

skal retten til at få tildelt efterforskningstilladelser og minekoncessioner udvides til at omfatte statsborgere og selskaber i andre medlemsstater end Kongeriget Nederlandene uden sondring efter nationalitet mellem direktører og revisorer, der er statsborgere i medlemsstaterne.

5. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Madagaskar,

i Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Ny Kaledonien og tilhørende områder samt Fransk Polynesien:

udvides valgretten og valgbarheden til handels- og landbrugskamrenes forsamlinger (konsulatforsamlingerne), med undtagelse af formandsposten, til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik.

d) Senest i løbet af konventionens femte anvendelsesår:

1. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Congo, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Tchad, Republikken Gabon, Republikken Madagaskar,

i Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Fransk Polynesien og de sydlige og antarktiske territorier,

i Republikken Togoland og Staten Cameroun:

Hvis problemet med kontrol af forsikring er reguleret inden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, kræves der ikke længere gensidighed med hensyn til forpligtelsen til at stille garantier af forsikringsselskaber i andre medlemsstater end Den Franske Republik. Hvis dette ikke er tilfældet, vil forsikringsselskaber, der er godkendt i Frankrig af Den Franske Republiks finansminister, automatisk blive godkendt af disse lande og territorier.

2. I Republikken Senegal, Republikken Sudan, Republikken Elfenbenskysten, Republikken Dahomey, Den Islamiske Republik Mauretanien, Republikken Niger, Republikken Øvre Volta, Republikken Madagaskar,

i Fransk Somaliland:

skal tilladelsen til at udøve virksomhed som forsikringsagent for statsborgere i medlemsstaterne ikke længere være betinget af nogen form for nationalitet.

3. I Nederlandsk Ny Guinea:

udvides retten til at udøve kystfiskeri og perlefiskeri til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Kongeriget Nederlandene.

[Kim P. Nyberg]

Artikel 2

I de franske oversøiske departementer udvides etableringsretten gradvis til at omfatte statsborgere samt selskaber og virksomheder fra andre medlemsstater end Den Franske Republik på følgende måde:

a) I løbet af konventionens andet anvendelsesår:

1. I Guadeloupe, Martinique og Réunion:

udvides retten til at udøve erhvervet som hotelejer til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik.

2. I Guadeloupe, Martinique og Réunion:

retten til at udøve erhvervet som landinspektør og vurderingsmand udvides til at omfatte statsborgere i andre medlemsstater end Den Franske Republik, som er i besiddelse af det officielle certifikat eller eksamensbevis, der kræves i Frankrig, eller et tilsvarende certifikat i deres hjemstat, i sidstnævnte tilfælde på betingelse af, at landinspektør- og vurderingsmandsfunktionerne er underlagt regulering i denne stat.

b) Senest i løbet af konventionens tredje anvendelsesår:

1. I Fransk Guyana:

Muligheden for at opnå koncessioner på landbrug og kvægavl udvides til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik.

2. I de franske oversøiske departementer:

Tilladelsen til statsborgere i medlemsstaterne til at udføre bankforretninger, til at lede, administrere eller forvalte en bankvirksomhed eller et agentur for en bankvirksomhed og til på vegne af en bank at underskrive dokumenter vedrørende sådanne forretninger i henhold til en fuldmagt skal ikke længere være underlagt nogen betingelse med hensyn til nationalitet.

3. I de franske oversøiske departementer:

skal det ikke længere være muligt på grundlag af nationalitet at nægte statsborgere eller selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik den nødvendige tilladelse til at åbne et rejsebureau.

4. I Guadeloupe, Martinique og Reunion:

skal retten til at udøve erhverv som fabrikant eller forhandler af trådløst udstyr og reservedele, som arrangør af forlystelser og som biografoperatør udvides til at omfatte statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end Den Franske Republik.

c) Senest i løbet af konventionens fjerde anvendelsesår:

I Fransk Guyana:

skal retten til at udøve minedrift udvides til at omfatte selskaber og virksomheder fra andre medlemsstater end Den Franske Republik, og fransk statsborgerskab skal ikke længere være et krav for ledende personale i disse selskaber eller virksomheder.

d) Senest i løbet af konventionens femte anvendelsesår:

I Guadeloupe, Martinique og Reunion:

skal tilladelsen til at udøve erhvervet som forsikringsagent for statsborgere i medlemsstaterne ikke længere være underlagt nogen betingelse med hensyn til nationalitet.

Artikel 3

De medlemsstater, som disse direktiver er rettet til, er Kongeriget Belgien for så vidt angår Belgisk Congo og Ruanda-Urundi, Den Franske Republik for så vidt angår de stater i Fællesskabet, der er oprettet mellem denne republik og visse associerede lande, de franske oversøiske territorier og departementer, Republikken Togoland og Staten Cameroun, og Kongeriget Nederlandene for så vidt angår Nederlandsk Ny Guinea.

Artikel 4

De medlemsstater, som disse direktiver er rettet til, underretter Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om de ændringer, der foretages i de love og administrative bestemmelser, der vedrører etableringsretten i de i artikel 3 nævnte oversøiske lande, territorier og departementer, og som berører medlemsstaternes statsborgere og selskaber.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. november 1959.

På Rådets vegne

Generalsekretæren
CALMES

Formanden
G. PELLA

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A007%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

Hermed slutter året 1959.