OBS!!!! Bilag I og II er udeladt, da de dels er i skemaform (passer ikke til dette forum), dels handler de om toldtariffer på forskellige varer og grupper af varer. De kan ses på side 97-117 i den tyske udgave af det originale dokument.
Bilag III
Liste over usynlige transaktioner i forbindelse med artikel 106 i denne traktat
- Søfragt, herunder charter, havneafgifter, udgifter til fiskerfartøjer osv.
- Fragt ad indre vandveje, herunder charter.
- Vejtransport: rejsende, fragt og charter.
- Lufttransport: rejsende, fragt og charter.
Rejsendes betaling af internationale flybilletter og afgifter for overvægt af bagage; betaling af international luftfragt og luftcharter.
Indtægter fra salg af internationale billetter, afgifter for overvægt af bagage, international luftfragt og luftcharter.
- For alle søtransportmidler: havnetjenester (bunkring, brændstof, mad, vedligeholdelsesomkostninger, reparationer, besætningsudgifter osv.)
For alle transportmidler på indre vandveje: havnetjenester (bunkring, brændstof, mad, vedligeholdelse og mindre reparationer af transportmidler, besætningsudgifter osv.)
For alle former for kommerciel vejtransport: brændstof, olie, mindre reparationer, brug af værksted, udgifter til chauffør og besætning osv.
For alle lufttransportmidler: driftsomkostninger og generelle udgifter, herunder reparationer af fly og flynavigationsudstyr.
- Omkostninger og gebyrer for toldopbevaring, lageromkostninger, gebyrer for fjernelse fra toldoplag (fortoldning).
- Told og afgifter.
- Gebyrer i forbindelse med transit.
- Omkostninger til reparationer og montering.
Omkostninger til forarbejdning, håndtering, kontraktbehandling og andre lignende tjenester.
- Skibsreparationer.
Reparationer på andre transportmidler end vand- og lufttransport.
- Teknisk bistand (bistand i forbindelse med produktion og distribution af varer og tjenesteydelser i alle faser, der ydes i en periode, der fastsættes i henhold til det specifikke formål med en sådan bistand, såsom rådgivning og besøg af eksperter, udarbejdelse af tekniske planer og tegninger, produktionskontrol, markedsundersøgelser og uddannelse af personale).
- Provisioner og mæglergebyrer.
Fortjeneste fra transittransaktioner.
Bankprovisioner og -gebyrer.
Repræsentationsomkostninger.
- Reklameomkostninger af enhver art.
- Udgifter til forretningsrejser.
- Datterselskabers, filialers osv. deltagelse i deres moderselskabs generelle udgifter i udlandet og omvendt.
- Entreprenørkontrakter (opførelse og vedligeholdelse af bygninger, veje, broer, havne osv. af specialiserede virksomheder, normalt til faste priser efter offentligt udbud).
- Differencer, sikkerhedsstillelser og deponeringer for transaktioner på råvareterminsbørser i overensstemmelse med handelspraksis.
- Turisme.
- Private rejser og studierejser.
- Private rejser og ophold af helbredsmæssige årsager.
- Private rejser og ophold af familiemæssige årsager.
- Aviser, magasiner, bøger og musikpublikationer i abonnement.
Aviser, tidsskrifter, bøger, musikudgivelser og plader.
- Eksponerede film, spillefilm og andre kommercielle film, kultur- og undervisningsfilm mv. (leje, afgifter, abonnementer, kopierings- og synkroniseringsomkostninger m.m.).
- Medlemskontingenter.
- Vedligeholdelse og løbende restaurering af privat ejendom i udlandet.
- Statens udgifter (officielle repræsentationer i udlandet, bidrag til internationale organisationer).
- Skatter og afgifter, sagsomkostninger, gebyrer for registrering af patenter og varemærker.
Kompensationsbetalinger.
Tilbagebetaling i tilfælde af opsigelse af kontrakter eller tilbagebetaling af ydelser, der ikke skyldes.
Bøder.
- Regelmæssige afregninger fra post-, telefon- og telegrafadministrationer og offentlige transportselskaber.
- Valutalicenser for statsborgere i deres eget land eller udenlandske statsborgere i andre lande, der emigrerer.
Valutalicenser for statsborgere fra deres eget land eller udenlandske statsborgere fra andre lande, der vender tilbage til deres hjemland.
- Lønninger til grænse- eller sæsonarbejdere eller andre udenlandske statsborgere (uden at det berører staternes ret til at indføre regler for beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft).
- Pengeoverførsler fra emigranter (uden at det berører staternes ret til at udstede immigrationsregler).
- Gebyrer og godtgørelser.
- Udbytte og overskudsandele.
- Renter (af værdipapirer, realkreditobligationer m.v.).
- Leje, leasing osv.
- Kontraktlige afskrivninger (med undtagelse af overførsler af tidlige eller bagudrettede afskrivninger).
- Overskud fra drift af virksomheder.
- Indtægter fra ophavsrettigheder.
Patenter, industrielt design, varemærker og opfindelser (overdragelser og licenser af patenter, industrielt design, varemærker og opfindelser uanset juridisk beskyttelse, samt overdragelser for sådanne overdragelser eller licenser).
- Konsulære indtægter.
- Pensioner, efterløn og andre lignende indtægter.
Lovpligtige underholdsbidrag og økonomisk støtte i tilfælde af vanskeligheder.
Graduerede overførsler af aktiver, der besiddes i en medlemsstat af personer, der er bosiddende i en anden medlemsstat, hvis disse personer ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv i den sidstnævnte stat.
- Transaktioner og overførsler fra direkte forsikringsvirksomhed.
- Transaktioner og overførsler i forbindelse med genforsikrings- og retrocessionsaftaler.
- Åbning og tilbagebetaling af kommercielle og industrielle lån.
- Overførsler af mindre beløb til udlandet.
- Notariseringsomkostninger af enhver art afholdt af autoriserede valutainstitutter for deres egen regning.
- Sports- og væddeløbspræmier.
- Arv.
- Legater.
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Bilag IV
Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i denne traktats fjerde del finder anvendelse
Fransk Vestafrika: Senegal, Sudan, Guinea, Elfenbenskysten, Dahomey, Mauretanien, Niger og Øvre Volta,
Fransk Ækvatorialafrika: Central-Congo, Ubangi-Chari, Tchad og Gabon,
Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Madagaskar og associerede territorier, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og associerede territorier, de franske afdelinger i Oceanien, de australske og antarktiske territorier,
Den Autonome Republik Togo,
Trust-territoriet Cameroun under fransk administration,
Belgisk Congo og Rwanda-Urundi,
Somalilands tillidsområde under italiensk administration,
Nederlandsk Ny Guinea.
Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i denne traktats fjerde del finder anvendelse
Fransk Vestafrika: Senegal, Sudan, Guinea, Elfenbenskysten, Dahomey, Mauretanien, Niger og Øvre Volta,
Fransk Ækvatorialafrika: Central-Congo, Ubangi-Chari, Tchad og Gabon,
Saint Pierre og Miquelon, øgruppen Comorerne, Madagaskar og associerede territorier, Fransk Somaliland, Ny Kaledonien og associerede territorier, de franske afdelinger i Oceanien, de australske og antarktiske territorier,
Den Autonome Republik Togo,
Trust-territoriet Cameroun under fransk administration,
Belgisk Congo og Rwanda-Urundi,
Somalilands tillidsområde under italiensk administration,
Nederlandsk Ny Guinea.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at fastsætte de vedtægter for Den Europæiske Investeringsbank, der er omhandlet i artikel 129 i denne traktat
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
Artikel 1
Den Europæiske Investeringsbank, der er oprettet ved denne traktats artikel 129, i det følgende benævnt "Banken", oprettes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og disse vedtægter og udøver sine funktioner og sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i disse overenskomster.
Bankens hjemsted fastsættes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.
Artikel 2
Bankens opgaver er fastlagt i artikel 130 i denne traktat.
Artikel 3
I overensstemmelse med denne traktats artikel 129 er Bankens medlemmer
Kongeriget Belgien
Forbundsrepublikken Tyskland
Den Franske Republik
Den Italienske Republik
Storhertugdømmet Luxembourg
Kongeriget Nederlandene.
Artikel 4
1. Banken får en kapital på en milliard regningsenheder, der tegnes af medlemsstaterne med følgende beløb:
Tyskland 300 mio.
Frankrig 300 mio.
Italien 240 mio.
Belgien 86,5 mio.
Nederlandene 71,5 mio.
Luxembourg 2 millioner
Værdien af regningsenheden er 0,88867088 gram fint guld.
Medlemsstaterne hæfter kun med deres andel af den tegnede og ikke indbetalte kapital.
2. Ved optagelse af et nyt medlem forhøjes den tegnede kapital i forhold til det nye medlems indskud.
3. Styrelsesrådet kan med enstemmighed beslutte at forhøje den tegnede kapital.
4. Andelen i den tegnede kapital kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for udlæg.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne indbetaler 25 % af den tegnede kapital i fem lige store rater inden for henholdsvis to, ni, seksten, treogtyve og tredive måneder efter denne traktats ikrafttræden.
En fjerdedel af hver indbetaling skal foretages i guld eller en frit konvertibel valuta og tre fjerdedele i national valuta.
2. Bestyrelsen kan kræve indbetaling af de resterende 75 pct. af den tegnede kapital i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde Bankens forpligtelser over for dens långivere.
Indbetalingen skal ske i forhold til medlemsstaternes andele af den tegnede kapital og i de valutaer, som Banken har brug for til at opfylde disse forpligtelser.
Artikel 6
1. Styrelsesrådet kan med kvalificeret flertal på forslag af bestyrelsen beslutte, at medlemsstaterne skal yde særlige rentebærende lån til Banken, hvis og i det omfang Banken har behov herfor til finansiering af specifikke projekter, og bestyrelsen påviser, at Banken ikke er i stand til at skaffe de nødvendige midler på kapitalmarkederne på vilkår, der er passende i forhold til arten af og formålet med de projekter, der skal finansieres.
2. Der kan ikke anmodes om de særlige lån før begyndelsen af det fjerde år efter denne traktats ikrafttræden. De må ikke overstige et samlet beløb på 400 millioner regningsenheder og 100 millioner regningsenheder pr. år.
3. Løbetiden for de særlige lån fastsættes i overensstemmelse med løbetiden for de lån eller garantier, som Banken agter at yde ved hjælp af disse særlige lån; den kan ikke overstige 20 år. Styrelsesrådet kan med kvalificeret flertal på forslag af bestyrelsen vedtage en beslutning om førtidig indfrielse af særlige lån.
4. De særlige lån forrentes med 4 % p.a., medmindre Styrelsesrådet træffer beslutning om en anden rentesats under hensyntagen til udviklingen i og niveauet for rentesatserne på kapitalmarkederne.
5. De særlige lån ydes af medlemsstaterne i forhold til deres andele i den tegnede kapital og skal indbetales i national valuta senest seks måneder efter, at der er anmodet herom.
6. I tilfælde af Bankens likvidation tilbagebetales de af medlemsstaterne ydede særlige lån først, når Bankens øvrige gæld er afviklet.
Artikel 7
1. Hvis kursen på en medlemsstats valuta falder i forhold til den i artikel 4 definerede regningsenhed, skal denne stat foretage en yderligere indbetaling til Banken som kompensation for dens andel af den kapital, der er indbetalt i dens valuta, i forhold til den ændring i kursen, der er indtrådt. Det beløb, for hvilket reguleringen foretages, må dog ikke overstige det samlede beløb af de af Banken ydede lån og dens disponible beholdninger i den pågældende valuta. Betalingen skal ske inden for to måneder eller, hvis der er tale om lån, på deres forfaldsdato.
2. Såfremt kursen på en medlemsstats valuta i forhold til den i artikel 4 omhandlede regningsenhed stiger, skal Banken foretage en tilbagebetaling til denne stat i forhold til ændringen i kursen på den kapital, som denne stat har indbetalt i sin valuta. Det beløb, hvormed udligningen foretages, må dog ikke overstige det samlede beløb af de af Banken ydede lån og dens disponible beholdninger i den pågældende valuta.
3. Pariteten mellem en medlemsstats valuta og den i artikel 4 definerede regningsenhed er lig med forholdet mellem indholdet af finguld i den pågældende regningsenhed og det indhold af finguld, der svarer til den pågældende valutas paritet som meddelt Den Internationale Valutafond. I mangel af en sådan paritet bestemmes pariteten af den pågældende valutas vekselkurs i forhold til en valuta, der er denomineret i guld eller kan konverteres til guld, og som medlemsstaten anvender til løbende betalinger.
4. Hvis en ændring i pariteten mellem alle valutaerne i Den Internationale Valutafonds medlemsstater eller i Bankens medlemmer foretages i overensstemmelse med en enkelt kurs, kan Styrelsesrådet beslutte, at stk. 1 og 2 ikke skal finde anvendelse.
Artikel 8
Banken administreres og ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion.
Artikel 9
1. Styrelsesrådet består af de af medlemsstaterne udpegede ministre.
2. Det fastlægger de almindelige retningslinjer for Bankens kreditpolitik, navnlig med hensyn til de mål, der skal forfølges ved den gradvise virkeliggørelse af fællesmarkedet.
Det påser, at disse retningslinjer gennemføres.
3. Det har endvidere følgende beføjelser:
a) Det træffer beslutning om forhøjelse af den tegnede kapital i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3;
b) det udøver de beføjelser, der er fastsat i artikel 6, for så vidt angår særlige lån;
c) det udøver de beføjelser, der er fastsat i artikel 11 og 13, med hensyn til udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne af bestyrelsen og direktionen;
d) indrømme den undtagelse, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1;
e) godkende den af bestyrelsen udarbejdede årsberetning;
f) godkende den årlige balance og resultatopgørelse;
g) den udøver de beføjelser og pligter, der er fastsat i artikel 7, 14, 17, 26 og 27;
h) godkende bankens forretningsorden.
4. Styrelsesrådet er inden for rammerne af denne traktat og disse vedtægter bemyndiget til med enstemmighed at træffe alle beslutninger vedrørende ophør af Bankens virksomhed og dens eventuelle likvidation.
Artikel 10
Medmindre andet er fastsat i disse vedtægter, træffes Styrelsesrådets beslutninger med simpelt flertal af dets medlemmer. Styrelsesrådet stemmer i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 148 i denne traktat.
Artikel 11
1. Bestyrelsen har enekompetence til at yde lån og garantier og til at optage lån; den fastsætter rentesatserne for lån og provisionen for garantier; den påser, at Banken administreres korrekt; den drager omsorg for, at Bankens virksomhed udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og i disse vedtægter samt med Styrelsesrådets almindelige direktiver.
Ved regnskabsårets udgang forelægger den Styrelsesrådet en beretning, som, når den er godkendt, offentliggøres.
2. Bestyrelsen består af tolv ordinære medlemmer og tolv suppleanter.
De ordinære medlemmer udnævnes for fem år af Styrelsesrådet efter indstilling fra medlemsstaterne og Kommissionen som følger:
2 ordinære medlemmer udnævnes af Benelux-landene i fællesskab;
3 ordinære medlemmer udpeges af Forbundsrepublikken Tyskland;
3 ordinære medlemmer udnævnes af Den Franske Republik;
3 ordinære medlemmer udnævnes af Den Italienske Republik;
1 fuldgyldigt medlem udnævnes af Kommissionen.
Deres genudnævnelse er tilladt.
Hvert ordinært medlem bistås af en suppleant, der udnævnes på samme betingelser og efter samme procedureregler som de ordinære medlemmer.
Suppleanterne kan deltage i bestyrelsens møder; de har ikke stemmeret, medmindre de repræsenterer det ordinære medlem, hvis sidstnævnte er forhindret i at deltage.
Bestyrelsens møder ledes af formanden for direktionen eller, i dennes fravær, af en næstformand; formanden har ikke stemmeret.
Der udpeges bestyrelsesmedlemmer, som giver enhver garanti for uafhængighed og kompetence. De er kun ansvarlige over for Banken.
3. Et ordinært medlem kan kun afsættes, hvis han ikke længere opfylder de betingelser, der kræves for at udføre sit hverv; i så fald kan repræsentantskabet med kvalificeret flertal tvangsmæssigt afsætte ham.
Manglende godkendelse af en årsrapport medfører bestyrelsens fratræden.
4. Pladser, der bliver ledige som følge af dødsfald, frivillig fratræden, fjernelse fra embedet eller fratræden i det hele taget, skal besættes i overensstemmelse med stk. 2. Ud over de almindelige genudnævnelser skal ledige pladser besættes for den resterende valgperiode.
5. Repræsentantskabet fastsætter bestyrelsesmedlemmernes vederlag. Det afgør enstemmigt, hvilke aktiviteter der er uforenelige med hvervet som ordinært medlem eller suppleant.
Artikel 12
1. Hvert ordinært medlem har én stemme i bestyrelsen.
2. Medmindre andet er fastsat i disse vedtægter, træffes bestyrelsens beslutninger med simpelt flertal af dens stemmeberettigede medlemmer. Kvalificeret flertal kræver otte stemmer. Bankens forretningsorden fastsætter det antal medlemmer, hvis tilstedeværelse er nødvendig for, at bestyrelsen er beslutningsdygtig.
Artikel 13
1. Direktionen består af en formand og to næstformænd, der udnævnes for seks år af Styrelsesrådet efter forslag fra bestyrelsen. De kan genudnævnes.
2. Styrelsesrådet kan med kvalificeret flertal efter forslag fra bestyrelsen, afskedige et medlem af direktionen.
3. Direktionen varetager Bankens daglige forretninger under formandens tilsyn og bestyrelsens kontrol.
Den forbereder bestyrelsens beslutninger, navnlig med hensyn til optagelse af lån og ydelse af lån og garantier; den påser, at disse beslutninger gennemføres.
4. Direktionens udtalelser om anmodninger om lån og garantier og om planlagte lånoptagelser vedtages med stemmeflertal.
5. Styrelsesrådet fastsætter vederlaget til medlemmerne af direktionen og bestemmer, hvilke aktiviteter der er uforenelige med deres hverv.
6. Banken repræsenteres i og uden for retten af formanden eller, i dennes fravær, af en næstformand.
7. Formanden er chef for Bankens personale. Han ansætter og afskediger dem. Ved udvælgelsen af personalet tages der ikke blot hensyn til personlig egnethed og faglig kompetence, men også til en passende deltagelse af statsborgere fra de enkelte medlemsstater.
8. Direktionen og Bankens personale er kun ansvarlige over for Banken og udfører deres opgaver uafhængigt.
Artikel 14
1. Et udvalg bestående af tre medlemmer, der udpeges af Styrelsesrådet på grundlag af deres kvalifikationer, undersøger hvert år, om Bankens transaktioner og regnskaber er i overensstemmelse med reglerne.
2. Det kontrollerer, om balancen og resultatopgørelsen svarer til regnskabsbøgerne og nøjagtigt afspejler Bankens forretningsmæssige stilling på aktiv- og passivsiden.
Artikel 15
Banken handler med hver medlemsstat gennem den af denne udpegede myndighed. Ved udførelsen af sine finansielle transaktioner henvender den sig til centralbanken i den pågældende medlemsstat eller til andre finansielle institutioner, der er godkendt af denne stat.
Artikel 16
1. Banken samarbejder med alle internationale organisationer, der arbejder på lignende områder.
2. Banken skal etablere alle forbindelser, der kan fremme samarbejdet med bank- og finansieringsinstitutterne i de lande, hvortil den udvider sin virksomhed.
Artikel 17
Efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen eller på eget initiativ fortolker eller supplerer Styrelsesrådet de direktiver, det har udstedt i henhold til artikel 9 i disse vedtægter, i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for deres vedtagelse.
Artikel 18
1. Inden for rammerne af de opgaver, der er tillagt den ved denne traktats artikel 130, yder Banken lån til sine medlemmer eller til private eller offentlige foretagender til gennemførelse af investeringsprojekter på medlemsstaternes europæiske område, når midlerne ikke kan tilvejebringes på rimelige vilkår fra anden side.
Banken kan ligeledes på forslag af bestyrelsen og som en undtagelse, der er godkendt af Styrelsesrådet med enstemmighed, yde lån til investeringsprojekter, der helt eller delvis skal gennemføres uden for medlemsstaternes europæiske områder.
2. Ydelse af lån skal så vidt muligt gøres betinget af, at der anvendes andre finansielle midler.
3. Når et lån ydes til en virksomhed eller et organ, der ikke er en medlemsstat, gør Banken det betinget enten af en garanti fra den medlemsstat, på hvis område projektet skal gennemføres, eller af andre tilstrækkelige garantier.
4. Banken kan garantere for lån, der optages af offentlige eller private virksomheder eller enheder med henblik på gennemførelse af de i traktatens artikel 130 omhandlede projekter.
5. Bankens samlede udestående lån og garantier må ikke overstige 250 pct. af den tegnede kapital.
6. Banken skal beskytte sig mod risikoen ved veksler ved i låne- og garantiaftalerne at indføje sådanne klausuler, som den finder hensigtsmæssige.
Artikel 19
1. Bankens rentesatser på lån og garantiprovisioner skal tilpasses de herskende forhold på kapitalmarkedet og skal beregnes på en sådan måde, at Banken kan opfylde sine forpligtelser, dække sine omkostninger og opbygge en reservefond i overensstemmelse med artikel 24.
2. Banken indrømmer ikke rentenedsættelser. Såfremt arten af det projekt, der skal finansieres, gør en nedsættelse af rentesatsen hensigtsmæssig, kan den pågældende medlemsstat eller tredjemand yde rentegodtgørelser, forudsat at sådanne godtgørelser er forenelige med traktatens artikel 92.
Artikel 20
Banken skal i forbindelse med sine långivnings- og garantitransaktioner overholde følgende principper:
1. Den skal sikre, at dens midler anvendes på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde i Fællesskabets interesse.
Den kan kun yde lån eller stille garantier,
a) hvis renter og afdrag på produktionsvirksomheders projekter dækkes af deres indtægter, og for andre projekters vedkommende af en tilsvarende forpligtelse fra den stat, hvor projektet gennemføres, eller på anden måde,
b) og hvis realiseringen af projektet bidrager til en stigning i den økonomiske produktivitet generelt og fremmer realiseringen af det fælles marked.
2. Den må ikke erhverve kapitalinteresser i virksomheder eller påtage sig ansvaret for disses ledelse, medmindre dette er nødvendigt for udøvelsen af dens rettigheder med henblik på at sikre tilbagebetaling af de midler, den har udlånt.
3. Den kan overdrage sine fordringer på kapitalmarkedet og kræve, at dens låntagere udsteder obligationer eller andre værdipapirer.
4. Hverken Banken eller medlemsstaterne kan stille betingelser om, at beløb, der stammer fra dens lån, skal anvendes i en bestemt medlemsstat.
5. Den kan gøre ydelsen af lån betinget af internationalt udbud.
6. Den må ikke finansiere eller bidrage til finansieringen af et projekt, hvis den medlemsstat, på hvis område det skal gennemføres, modsætter sig det.
Artikel 21
1. Ansøgninger om lån og garantier kan indgives til Banken enten gennem Kommissionen eller gennem den medlemsstat, på hvis område projektet skal gennemføres. Ansøgninger om lån og garantier kan også indgives af virksomheder direkte til Banken.
2. Hvis ansøgningerne fremsendes til Banken via Kommissionen, skal de forelægges den medlemsstat, på hvis område projektet gennemføres, til udtalelse. Hvis de indgives til Banken via en stat, skal de forelægges Kommissionen til udtalelse. Hvis de indsendes direkte af en virksomhed, skal de indsendes til den pågældende medlemsstat og til Kommissionen.
De berørte medlemsstater og Kommissionen har to måneder til at fremsætte deres kommentarer. Når denne frist er udløbet, kan Banken betragte det pågældende projekt som godkendt.
3. Bestyrelsen træffer afgørelse om de ansøgninger om lån og garantier, som direktionen forelægger den.
4. Direktionen undersøger, om de låne- og garantiansøgninger, den har fået forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i disse vedtægter, navnlig artikel 20. Hvis direktionen går ind for at yde lånet eller garantien, forelægger den kontraktudkastet for bestyrelsen; den kan gøre sin positive udtalelse betinget af sådanne betingelser, som den finder væsentlige. Hvis direktionen ikke går ind for at yde lånet eller garantien, forelægger den dokumenterne for bestyrelsen sammen med sin udtalelse.
5. Hvis direktionen afgiver en negativ udtalelse, kan bestyrelsen kun bevilge lånet eller garantien enstemmigt.
6. Hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse, kan bestyrelsen kun yde lånet eller garantien enstemmigt; det medlem af bestyrelsen, der er udpeget af Kommissionen, skal afholde sig fra at stemme.
7. I tilfælde af en negativ udtalelse fra direktionen og Kommissionen kan bestyrelsen ikke yde lånet eller garantien.
Artikel 22
1. Banken låner på de internationale kapitalmarkeder de midler, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver.
2. Banken kan optage lån på kapitalmarkedet i en medlemsstat enten i overensstemmelse med de lovbestemmelser, der gælder for indenlandske udstedelser i den pågældende stat, eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, på grundlag af en passende kontakt og aftale med den pågældende stat.
3. Medlemsstatens kompetente myndigheder kan kun nægte at give tilladelse, hvis der er grund til at frygte alvorlige forstyrrelser på kapitalmarkedet i denne stat.
Artikel 23
1. Banken kan anvende de disponible midler, som den ikke umiddelbart har brug for til opfyldelse af sine forpligtelser, på følgende måde:
a) Den kan foretage investeringer på pengemarkederne;
b) med forbehold af artikel 20, stk. 2, kan den købe eller sælge værdipapirer, der er udstedt af den selv eller af dens låntagere;
c) det kan udføre alle andre finansielle transaktioner inden for sit ansvarsområde.
2. Med forbehold af artikel 25 må Banken i forbindelse med forvaltningen af sine investeringer kun beskæftige sig med valutaarbitrage, der er direkte nødvendig for gennemførelsen af dens låneaftaler eller opfyldelsen af dens forpligtelser som følge af lån, den har optaget, eller garantier, den har stillet.
3. På de i denne artikel omhandlede områder handler Banken efter aftale med de kompetente myndigheder eller centralbanken i den pågældende medlemsstat.
Artikel 24
1. Der oprettes gradvis en reservefond på indtil 10 % af den tegnede kapital. Bestyrelsen kan beslutte at oprette yderligere reserver, hvis Bankens forpligtelser berettiger hertil. Så længe reservefonden ikke er oprettet i sin helhed, skal der foretages overførsler til den:
a) renterne af de af Banken ydede lån af de beløb, som medlemsstaterne skal indbetale i henhold til artikel 5,
b) renterne af de af Banken ydede lån af de i litra a) omhandlede tilbagebetalinger af lånene,
i det omfang disse renteindtægter ikke er nødvendige for at opfylde Bankens forpligtelser og dække dens omkostninger.
2. Reservefondens midler skal investeres på en sådan måde, at de til enhver tid kan anvendes i overensstemmelse med fondens formål.
Artikel 25
1. Banken er til enhver tid berettiget til at overføre sine aktiver i en medlemsstats valuta til en anden medlemsstats valuta for at udføre transaktioner, der svarer til den opgave, der er pålagt den i henhold til traktatens artikel 130 og artikel 23 i disse vedtægter. Hvis Banken råder over likvide midler i den valuta, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå sådanne overførsler.
2. Banken kan kun konvertere sine indeståender i en medlemsstats valuta til tredjelandes valuta med denne stats samtykke.
3. Banken kan frit disponere over kapital, der er indbetalt i guld eller i konvertibel valuta, og over fremmed valuta, der er lånt på tredjelandes markeder.
4. Medlemsstaterne forpligter sig til at stille de valutabeløb til rådighed for Bankens debitorer, som er nødvendige til tilbagebetaling af kapital og betaling af renter af lån og provision af garantier, som Banken har ydet til gennemførelse af projekter på medlemsstaternes område.
Artikel 26
Såfremt en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser som medlem i henhold til denne statut, navnlig forpligtelsen til at indbetale sin andel eller sine særlige lån eller til at betale renter og afdrag på optagne lån, kan ydelsen af lån eller garantier til denne stat eller dens statsborgere suspenderes ved en beslutning truffet af Styrelsesrådet med kvalificeret flertal.
Denne beslutning fritager ikke medlemsstaten eller dens statsborgere for deres forpligtelser over for Banken.
Artikel 27
Hvis Styrelsesrådet beslutter, at Banken skal ophøre med sin virksomhed, skal alle transaktioner straks indstilles, med undtagelse af officielle handlinger, der er nødvendige for en velordnet realisering, sikring og bevarelse af aktiver og afvikling af forpligtelser.
I tilfælde af likvidation udpeger Styrelsesrådet likvidatorerne og giver dem instrukser om gennemførelsen af likvidationen.
Artikel 28
1. Banken har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer; den kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre samt optræde som part i retssager.
Bankens privilegier og immuniteter fastsættes i den protokol, der er omhandlet i denne traktats artikel 218.
2. Bankens ejendom kan ikke underkastes nogen form for konfiskation eller ekspropriation.
Artikel 29
Tvister mellem Banken på den ene side og dens kreditorer, låntagere eller tredjemand på den anden side afgøres af de kompetente domstole i hver stat under forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen.
Banken fastlægger et værneting for sit hjemsted i hver medlemsstat. Den kan fastsætte et særligt værneting i kontrakter eller træffe bestemmelse om voldgiftssager.
Bankens aktiver og tilgodehavender kan kun beslaglægges eller gøres til genstand for eksekution efter retskendelse.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at fastsætte de vedtægter for Den Europæiske Investeringsbank, der er omhandlet i artikel 129 i denne traktat
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
Artikel 1
Den Europæiske Investeringsbank, der er oprettet ved denne traktats artikel 129, i det følgende benævnt "Banken", oprettes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og disse vedtægter og udøver sine funktioner og sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i disse overenskomster.
Bankens hjemsted fastsættes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.
Artikel 2
Bankens opgaver er fastlagt i artikel 130 i denne traktat.
Artikel 3
I overensstemmelse med denne traktats artikel 129 er Bankens medlemmer
Kongeriget Belgien
Forbundsrepublikken Tyskland
Den Franske Republik
Den Italienske Republik
Storhertugdømmet Luxembourg
Kongeriget Nederlandene.
Artikel 4
1. Banken får en kapital på en milliard regningsenheder, der tegnes af medlemsstaterne med følgende beløb:
Tyskland 300 mio.
Frankrig 300 mio.
Italien 240 mio.
Belgien 86,5 mio.
Nederlandene 71,5 mio.
Luxembourg 2 millioner
Værdien af regningsenheden er 0,88867088 gram fint guld.
Medlemsstaterne hæfter kun med deres andel af den tegnede og ikke indbetalte kapital.
2. Ved optagelse af et nyt medlem forhøjes den tegnede kapital i forhold til det nye medlems indskud.
3. Styrelsesrådet kan med enstemmighed beslutte at forhøje den tegnede kapital.
4. Andelen i den tegnede kapital kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for udlæg.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne indbetaler 25 % af den tegnede kapital i fem lige store rater inden for henholdsvis to, ni, seksten, treogtyve og tredive måneder efter denne traktats ikrafttræden.
En fjerdedel af hver indbetaling skal foretages i guld eller en frit konvertibel valuta og tre fjerdedele i national valuta.
2. Bestyrelsen kan kræve indbetaling af de resterende 75 pct. af den tegnede kapital i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde Bankens forpligtelser over for dens långivere.
Indbetalingen skal ske i forhold til medlemsstaternes andele af den tegnede kapital og i de valutaer, som Banken har brug for til at opfylde disse forpligtelser.
Artikel 6
1. Styrelsesrådet kan med kvalificeret flertal på forslag af bestyrelsen beslutte, at medlemsstaterne skal yde særlige rentebærende lån til Banken, hvis og i det omfang Banken har behov herfor til finansiering af specifikke projekter, og bestyrelsen påviser, at Banken ikke er i stand til at skaffe de nødvendige midler på kapitalmarkederne på vilkår, der er passende i forhold til arten af og formålet med de projekter, der skal finansieres.
2. Der kan ikke anmodes om de særlige lån før begyndelsen af det fjerde år efter denne traktats ikrafttræden. De må ikke overstige et samlet beløb på 400 millioner regningsenheder og 100 millioner regningsenheder pr. år.
3. Løbetiden for de særlige lån fastsættes i overensstemmelse med løbetiden for de lån eller garantier, som Banken agter at yde ved hjælp af disse særlige lån; den kan ikke overstige 20 år. Styrelsesrådet kan med kvalificeret flertal på forslag af bestyrelsen vedtage en beslutning om førtidig indfrielse af særlige lån.
4. De særlige lån forrentes med 4 % p.a., medmindre Styrelsesrådet træffer beslutning om en anden rentesats under hensyntagen til udviklingen i og niveauet for rentesatserne på kapitalmarkederne.
5. De særlige lån ydes af medlemsstaterne i forhold til deres andele i den tegnede kapital og skal indbetales i national valuta senest seks måneder efter, at der er anmodet herom.
6. I tilfælde af Bankens likvidation tilbagebetales de af medlemsstaterne ydede særlige lån først, når Bankens øvrige gæld er afviklet.
Artikel 7
1. Hvis kursen på en medlemsstats valuta falder i forhold til den i artikel 4 definerede regningsenhed, skal denne stat foretage en yderligere indbetaling til Banken som kompensation for dens andel af den kapital, der er indbetalt i dens valuta, i forhold til den ændring i kursen, der er indtrådt. Det beløb, for hvilket reguleringen foretages, må dog ikke overstige det samlede beløb af de af Banken ydede lån og dens disponible beholdninger i den pågældende valuta. Betalingen skal ske inden for to måneder eller, hvis der er tale om lån, på deres forfaldsdato.
2. Såfremt kursen på en medlemsstats valuta i forhold til den i artikel 4 omhandlede regningsenhed stiger, skal Banken foretage en tilbagebetaling til denne stat i forhold til ændringen i kursen på den kapital, som denne stat har indbetalt i sin valuta. Det beløb, hvormed udligningen foretages, må dog ikke overstige det samlede beløb af de af Banken ydede lån og dens disponible beholdninger i den pågældende valuta.
3. Pariteten mellem en medlemsstats valuta og den i artikel 4 definerede regningsenhed er lig med forholdet mellem indholdet af finguld i den pågældende regningsenhed og det indhold af finguld, der svarer til den pågældende valutas paritet som meddelt Den Internationale Valutafond. I mangel af en sådan paritet bestemmes pariteten af den pågældende valutas vekselkurs i forhold til en valuta, der er denomineret i guld eller kan konverteres til guld, og som medlemsstaten anvender til løbende betalinger.
4. Hvis en ændring i pariteten mellem alle valutaerne i Den Internationale Valutafonds medlemsstater eller i Bankens medlemmer foretages i overensstemmelse med en enkelt kurs, kan Styrelsesrådet beslutte, at stk. 1 og 2 ikke skal finde anvendelse.
Artikel 8
Banken administreres og ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion.
Artikel 9
1. Styrelsesrådet består af de af medlemsstaterne udpegede ministre.
2. Det fastlægger de almindelige retningslinjer for Bankens kreditpolitik, navnlig med hensyn til de mål, der skal forfølges ved den gradvise virkeliggørelse af fællesmarkedet.
Det påser, at disse retningslinjer gennemføres.
3. Det har endvidere følgende beføjelser:
a) Det træffer beslutning om forhøjelse af den tegnede kapital i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3;
b) det udøver de beføjelser, der er fastsat i artikel 6, for så vidt angår særlige lån;
c) det udøver de beføjelser, der er fastsat i artikel 11 og 13, med hensyn til udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne af bestyrelsen og direktionen;
d) indrømme den undtagelse, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1;
e) godkende den af bestyrelsen udarbejdede årsberetning;
f) godkende den årlige balance og resultatopgørelse;
g) den udøver de beføjelser og pligter, der er fastsat i artikel 7, 14, 17, 26 og 27;
h) godkende bankens forretningsorden.
4. Styrelsesrådet er inden for rammerne af denne traktat og disse vedtægter bemyndiget til med enstemmighed at træffe alle beslutninger vedrørende ophør af Bankens virksomhed og dens eventuelle likvidation.
Artikel 10
Medmindre andet er fastsat i disse vedtægter, træffes Styrelsesrådets beslutninger med simpelt flertal af dets medlemmer. Styrelsesrådet stemmer i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 148 i denne traktat.
Artikel 11
1. Bestyrelsen har enekompetence til at yde lån og garantier og til at optage lån; den fastsætter rentesatserne for lån og provisionen for garantier; den påser, at Banken administreres korrekt; den drager omsorg for, at Bankens virksomhed udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og i disse vedtægter samt med Styrelsesrådets almindelige direktiver.
Ved regnskabsårets udgang forelægger den Styrelsesrådet en beretning, som, når den er godkendt, offentliggøres.
2. Bestyrelsen består af tolv ordinære medlemmer og tolv suppleanter.
De ordinære medlemmer udnævnes for fem år af Styrelsesrådet efter indstilling fra medlemsstaterne og Kommissionen som følger:
2 ordinære medlemmer udnævnes af Benelux-landene i fællesskab;
3 ordinære medlemmer udpeges af Forbundsrepublikken Tyskland;
3 ordinære medlemmer udnævnes af Den Franske Republik;
3 ordinære medlemmer udnævnes af Den Italienske Republik;
1 fuldgyldigt medlem udnævnes af Kommissionen.
Deres genudnævnelse er tilladt.
Hvert ordinært medlem bistås af en suppleant, der udnævnes på samme betingelser og efter samme procedureregler som de ordinære medlemmer.
Suppleanterne kan deltage i bestyrelsens møder; de har ikke stemmeret, medmindre de repræsenterer det ordinære medlem, hvis sidstnævnte er forhindret i at deltage.
Bestyrelsens møder ledes af formanden for direktionen eller, i dennes fravær, af en næstformand; formanden har ikke stemmeret.
Der udpeges bestyrelsesmedlemmer, som giver enhver garanti for uafhængighed og kompetence. De er kun ansvarlige over for Banken.
3. Et ordinært medlem kan kun afsættes, hvis han ikke længere opfylder de betingelser, der kræves for at udføre sit hverv; i så fald kan repræsentantskabet med kvalificeret flertal tvangsmæssigt afsætte ham.
Manglende godkendelse af en årsrapport medfører bestyrelsens fratræden.
4. Pladser, der bliver ledige som følge af dødsfald, frivillig fratræden, fjernelse fra embedet eller fratræden i det hele taget, skal besættes i overensstemmelse med stk. 2. Ud over de almindelige genudnævnelser skal ledige pladser besættes for den resterende valgperiode.
5. Repræsentantskabet fastsætter bestyrelsesmedlemmernes vederlag. Det afgør enstemmigt, hvilke aktiviteter der er uforenelige med hvervet som ordinært medlem eller suppleant.
Artikel 12
1. Hvert ordinært medlem har én stemme i bestyrelsen.
2. Medmindre andet er fastsat i disse vedtægter, træffes bestyrelsens beslutninger med simpelt flertal af dens stemmeberettigede medlemmer. Kvalificeret flertal kræver otte stemmer. Bankens forretningsorden fastsætter det antal medlemmer, hvis tilstedeværelse er nødvendig for, at bestyrelsen er beslutningsdygtig.
Artikel 13
1. Direktionen består af en formand og to næstformænd, der udnævnes for seks år af Styrelsesrådet efter forslag fra bestyrelsen. De kan genudnævnes.
2. Styrelsesrådet kan med kvalificeret flertal efter forslag fra bestyrelsen, afskedige et medlem af direktionen.
3. Direktionen varetager Bankens daglige forretninger under formandens tilsyn og bestyrelsens kontrol.
Den forbereder bestyrelsens beslutninger, navnlig med hensyn til optagelse af lån og ydelse af lån og garantier; den påser, at disse beslutninger gennemføres.
4. Direktionens udtalelser om anmodninger om lån og garantier og om planlagte lånoptagelser vedtages med stemmeflertal.
5. Styrelsesrådet fastsætter vederlaget til medlemmerne af direktionen og bestemmer, hvilke aktiviteter der er uforenelige med deres hverv.
6. Banken repræsenteres i og uden for retten af formanden eller, i dennes fravær, af en næstformand.
7. Formanden er chef for Bankens personale. Han ansætter og afskediger dem. Ved udvælgelsen af personalet tages der ikke blot hensyn til personlig egnethed og faglig kompetence, men også til en passende deltagelse af statsborgere fra de enkelte medlemsstater.
8. Direktionen og Bankens personale er kun ansvarlige over for Banken og udfører deres opgaver uafhængigt.
Artikel 14
1. Et udvalg bestående af tre medlemmer, der udpeges af Styrelsesrådet på grundlag af deres kvalifikationer, undersøger hvert år, om Bankens transaktioner og regnskaber er i overensstemmelse med reglerne.
2. Det kontrollerer, om balancen og resultatopgørelsen svarer til regnskabsbøgerne og nøjagtigt afspejler Bankens forretningsmæssige stilling på aktiv- og passivsiden.
Artikel 15
Banken handler med hver medlemsstat gennem den af denne udpegede myndighed. Ved udførelsen af sine finansielle transaktioner henvender den sig til centralbanken i den pågældende medlemsstat eller til andre finansielle institutioner, der er godkendt af denne stat.
Artikel 16
1. Banken samarbejder med alle internationale organisationer, der arbejder på lignende områder.
2. Banken skal etablere alle forbindelser, der kan fremme samarbejdet med bank- og finansieringsinstitutterne i de lande, hvortil den udvider sin virksomhed.
Artikel 17
Efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen eller på eget initiativ fortolker eller supplerer Styrelsesrådet de direktiver, det har udstedt i henhold til artikel 9 i disse vedtægter, i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for deres vedtagelse.
Artikel 18
1. Inden for rammerne af de opgaver, der er tillagt den ved denne traktats artikel 130, yder Banken lån til sine medlemmer eller til private eller offentlige foretagender til gennemførelse af investeringsprojekter på medlemsstaternes europæiske område, når midlerne ikke kan tilvejebringes på rimelige vilkår fra anden side.
Banken kan ligeledes på forslag af bestyrelsen og som en undtagelse, der er godkendt af Styrelsesrådet med enstemmighed, yde lån til investeringsprojekter, der helt eller delvis skal gennemføres uden for medlemsstaternes europæiske områder.
2. Ydelse af lån skal så vidt muligt gøres betinget af, at der anvendes andre finansielle midler.
3. Når et lån ydes til en virksomhed eller et organ, der ikke er en medlemsstat, gør Banken det betinget enten af en garanti fra den medlemsstat, på hvis område projektet skal gennemføres, eller af andre tilstrækkelige garantier.
4. Banken kan garantere for lån, der optages af offentlige eller private virksomheder eller enheder med henblik på gennemførelse af de i traktatens artikel 130 omhandlede projekter.
5. Bankens samlede udestående lån og garantier må ikke overstige 250 pct. af den tegnede kapital.
6. Banken skal beskytte sig mod risikoen ved veksler ved i låne- og garantiaftalerne at indføje sådanne klausuler, som den finder hensigtsmæssige.
Artikel 19
1. Bankens rentesatser på lån og garantiprovisioner skal tilpasses de herskende forhold på kapitalmarkedet og skal beregnes på en sådan måde, at Banken kan opfylde sine forpligtelser, dække sine omkostninger og opbygge en reservefond i overensstemmelse med artikel 24.
2. Banken indrømmer ikke rentenedsættelser. Såfremt arten af det projekt, der skal finansieres, gør en nedsættelse af rentesatsen hensigtsmæssig, kan den pågældende medlemsstat eller tredjemand yde rentegodtgørelser, forudsat at sådanne godtgørelser er forenelige med traktatens artikel 92.
Artikel 20
Banken skal i forbindelse med sine långivnings- og garantitransaktioner overholde følgende principper:
1. Den skal sikre, at dens midler anvendes på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde i Fællesskabets interesse.
Den kan kun yde lån eller stille garantier,
a) hvis renter og afdrag på produktionsvirksomheders projekter dækkes af deres indtægter, og for andre projekters vedkommende af en tilsvarende forpligtelse fra den stat, hvor projektet gennemføres, eller på anden måde,
b) og hvis realiseringen af projektet bidrager til en stigning i den økonomiske produktivitet generelt og fremmer realiseringen af det fælles marked.
2. Den må ikke erhverve kapitalinteresser i virksomheder eller påtage sig ansvaret for disses ledelse, medmindre dette er nødvendigt for udøvelsen af dens rettigheder med henblik på at sikre tilbagebetaling af de midler, den har udlånt.
3. Den kan overdrage sine fordringer på kapitalmarkedet og kræve, at dens låntagere udsteder obligationer eller andre værdipapirer.
4. Hverken Banken eller medlemsstaterne kan stille betingelser om, at beløb, der stammer fra dens lån, skal anvendes i en bestemt medlemsstat.
5. Den kan gøre ydelsen af lån betinget af internationalt udbud.
6. Den må ikke finansiere eller bidrage til finansieringen af et projekt, hvis den medlemsstat, på hvis område det skal gennemføres, modsætter sig det.
Artikel 21
1. Ansøgninger om lån og garantier kan indgives til Banken enten gennem Kommissionen eller gennem den medlemsstat, på hvis område projektet skal gennemføres. Ansøgninger om lån og garantier kan også indgives af virksomheder direkte til Banken.
2. Hvis ansøgningerne fremsendes til Banken via Kommissionen, skal de forelægges den medlemsstat, på hvis område projektet gennemføres, til udtalelse. Hvis de indgives til Banken via en stat, skal de forelægges Kommissionen til udtalelse. Hvis de indsendes direkte af en virksomhed, skal de indsendes til den pågældende medlemsstat og til Kommissionen.
De berørte medlemsstater og Kommissionen har to måneder til at fremsætte deres kommentarer. Når denne frist er udløbet, kan Banken betragte det pågældende projekt som godkendt.
3. Bestyrelsen træffer afgørelse om de ansøgninger om lån og garantier, som direktionen forelægger den.
4. Direktionen undersøger, om de låne- og garantiansøgninger, den har fået forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i disse vedtægter, navnlig artikel 20. Hvis direktionen går ind for at yde lånet eller garantien, forelægger den kontraktudkastet for bestyrelsen; den kan gøre sin positive udtalelse betinget af sådanne betingelser, som den finder væsentlige. Hvis direktionen ikke går ind for at yde lånet eller garantien, forelægger den dokumenterne for bestyrelsen sammen med sin udtalelse.
5. Hvis direktionen afgiver en negativ udtalelse, kan bestyrelsen kun bevilge lånet eller garantien enstemmigt.
6. Hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse, kan bestyrelsen kun yde lånet eller garantien enstemmigt; det medlem af bestyrelsen, der er udpeget af Kommissionen, skal afholde sig fra at stemme.
7. I tilfælde af en negativ udtalelse fra direktionen og Kommissionen kan bestyrelsen ikke yde lånet eller garantien.
Artikel 22
1. Banken låner på de internationale kapitalmarkeder de midler, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver.
2. Banken kan optage lån på kapitalmarkedet i en medlemsstat enten i overensstemmelse med de lovbestemmelser, der gælder for indenlandske udstedelser i den pågældende stat, eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, på grundlag af en passende kontakt og aftale med den pågældende stat.
3. Medlemsstatens kompetente myndigheder kan kun nægte at give tilladelse, hvis der er grund til at frygte alvorlige forstyrrelser på kapitalmarkedet i denne stat.
Artikel 23
1. Banken kan anvende de disponible midler, som den ikke umiddelbart har brug for til opfyldelse af sine forpligtelser, på følgende måde:
a) Den kan foretage investeringer på pengemarkederne;
b) med forbehold af artikel 20, stk. 2, kan den købe eller sælge værdipapirer, der er udstedt af den selv eller af dens låntagere;
c) det kan udføre alle andre finansielle transaktioner inden for sit ansvarsområde.
2. Med forbehold af artikel 25 må Banken i forbindelse med forvaltningen af sine investeringer kun beskæftige sig med valutaarbitrage, der er direkte nødvendig for gennemførelsen af dens låneaftaler eller opfyldelsen af dens forpligtelser som følge af lån, den har optaget, eller garantier, den har stillet.
3. På de i denne artikel omhandlede områder handler Banken efter aftale med de kompetente myndigheder eller centralbanken i den pågældende medlemsstat.
Artikel 24
1. Der oprettes gradvis en reservefond på indtil 10 % af den tegnede kapital. Bestyrelsen kan beslutte at oprette yderligere reserver, hvis Bankens forpligtelser berettiger hertil. Så længe reservefonden ikke er oprettet i sin helhed, skal der foretages overførsler til den:
a) renterne af de af Banken ydede lån af de beløb, som medlemsstaterne skal indbetale i henhold til artikel 5,
b) renterne af de af Banken ydede lån af de i litra a) omhandlede tilbagebetalinger af lånene,
i det omfang disse renteindtægter ikke er nødvendige for at opfylde Bankens forpligtelser og dække dens omkostninger.
2. Reservefondens midler skal investeres på en sådan måde, at de til enhver tid kan anvendes i overensstemmelse med fondens formål.
Artikel 25
1. Banken er til enhver tid berettiget til at overføre sine aktiver i en medlemsstats valuta til en anden medlemsstats valuta for at udføre transaktioner, der svarer til den opgave, der er pålagt den i henhold til traktatens artikel 130 og artikel 23 i disse vedtægter. Hvis Banken råder over likvide midler i den valuta, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå sådanne overførsler.
2. Banken kan kun konvertere sine indeståender i en medlemsstats valuta til tredjelandes valuta med denne stats samtykke.
3. Banken kan frit disponere over kapital, der er indbetalt i guld eller i konvertibel valuta, og over fremmed valuta, der er lånt på tredjelandes markeder.
4. Medlemsstaterne forpligter sig til at stille de valutabeløb til rådighed for Bankens debitorer, som er nødvendige til tilbagebetaling af kapital og betaling af renter af lån og provision af garantier, som Banken har ydet til gennemførelse af projekter på medlemsstaternes område.
Artikel 26
Såfremt en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser som medlem i henhold til denne statut, navnlig forpligtelsen til at indbetale sin andel eller sine særlige lån eller til at betale renter og afdrag på optagne lån, kan ydelsen af lån eller garantier til denne stat eller dens statsborgere suspenderes ved en beslutning truffet af Styrelsesrådet med kvalificeret flertal.
Denne beslutning fritager ikke medlemsstaten eller dens statsborgere for deres forpligtelser over for Banken.
Artikel 27
Hvis Styrelsesrådet beslutter, at Banken skal ophøre med sin virksomhed, skal alle transaktioner straks indstilles, med undtagelse af officielle handlinger, der er nødvendige for en velordnet realisering, sikring og bevarelse af aktiver og afvikling af forpligtelser.
I tilfælde af likvidation udpeger Styrelsesrådet likvidatorerne og giver dem instrukser om gennemførelsen af likvidationen.
Artikel 28
1. Banken har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer; den kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre samt optræde som part i retssager.
Bankens privilegier og immuniteter fastsættes i den protokol, der er omhandlet i denne traktats artikel 218.
2. Bankens ejendom kan ikke underkastes nogen form for konfiskation eller ekspropriation.
Artikel 29
Tvister mellem Banken på den ene side og dens kreditorer, låntagere eller tredjemand på den anden side afgøres af de kompetente domstole i hver stat under forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen.
Banken fastlægger et værneting for sit hjemsted i hver medlemsstat. Den kan fastsætte et særligt værneting i kontrakter eller træffe bestemmelse om voldgiftssager.
Bankens aktiver og tilgodehavender kan kun beslaglægges eller gøres til genstand for eksekution efter retskendelse.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om handel inden for Tyskland og beslægtede anliggender
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM TAGER HENSYN TIL de forhold, der på nuværende tidspunkt eksisterer som følge af Tysklands deling
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne protokol:
1. Da handelen mellem de tyske territorier inden for anvendelsesområdet for Forbundsrepublikken Tysklands grundlov og de tyske territorier uden for dette område er en del af den interne tyske handel, kræver anvendelsen af denne traktat i Tyskland ikke nogen ændring i det eksisterende system for sådan handel.
2. Hver medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om aftalerne vedrørende samhandelen med de tyske områder uden for anvendelsesområdet for Forbundsrepublikken Tysklands grundlov og om de bestemmelser, der er vedtaget med henblik på deres gennemførelse. Den påser, at denne gennemførelse ikke strider mod fællesmarkedets principper, og træffer navnlig passende foranstaltninger for at undgå skade på de øvrige medlemsstaters økonomier.
3. Hver medlemsstat kan træffe passende foranstaltninger for at undgå, at der opstår vanskeligheder for den som følge af en anden medlemsstats samhandel med de tyske områder, der ligger uden for Forbundsrepublikken Tysklands grundlovs anvendelsesområde.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM TAGER HENSYN TIL de forhold, der på nuværende tidspunkt eksisterer som følge af Tysklands deling
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne protokol:
1. Da handelen mellem de tyske territorier inden for anvendelsesområdet for Forbundsrepublikken Tysklands grundlov og de tyske territorier uden for dette område er en del af den interne tyske handel, kræver anvendelsen af denne traktat i Tyskland ikke nogen ændring i det eksisterende system for sådan handel.
2. Hver medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om aftalerne vedrørende samhandelen med de tyske områder uden for anvendelsesområdet for Forbundsrepublikken Tysklands grundlov og om de bestemmelser, der er vedtaget med henblik på deres gennemførelse. Den påser, at denne gennemførelse ikke strider mod fællesmarkedets principper, og træffer navnlig passende foranstaltninger for at undgå skade på de øvrige medlemsstaters økonomier.
3. Hver medlemsstat kan træffe passende foranstaltninger for at undgå, at der opstår vanskeligheder for den som følge af en anden medlemsstats samhandel med de tyske områder, der ligger uden for Forbundsrepublikken Tysklands grundlovs anvendelsesområde.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om visse bestemmelser vedrørende Frankrig
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer, der eksisterer på nuværende tidspunkt, i overensstemmelse med denne traktats generelle mål -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
I. Afgifter og hjælpemidler
1. Kommissionen og Rådet foretager en årlig undersøgelse af den ordning med eksportsubsidier og særlige importafgifter, der anvendes i franczonen.
Under denne undersøgelse meddeler den franske regering, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at nedsætte og rationalisere støtte- og afgiftsniveauet.
Den underretter ligeledes Rådet og Kommissionen om indførelsen af nye afgifter, som den agter at indføre som følge af en yderligere liberalisering, og om den omstrukturering af støtte og afgifter, som den påtænker inden for den maksimale afgiftssats, der var gældende pr. 1. januar 1957. Disse foranstaltninger kan drøftes i disse organer.
2. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, finder, at visse industrigrene i de øvrige medlemsstater lider skade som følge af den manglende ensartethed, kan det anmode den franske regering om at træffe visse foranstaltninger med henblik på at ensrette afgifterne og støtten for hver af de tre kategorier råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Træffer den franske regering ikke sådanne foranstaltninger, bemyndiger den med kvalificeret flertal de øvrige medlemsstater til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvis betingelser og nærmere enkeltheder det fastsætter.
3. Såfremt franc-zonens løbende betalingsbalance har været i ligevægt i mere end et år, og dens valutareserver har nået et niveau, der kan anses for tilfredsstillende, navnlig under hensyn til omfanget af udenrigshandelen, kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutte, at den franske regering skal afskaffe afgifts- og støtteordningen.
Opnås der ikke enighed mellem Kommissionen og den franske regering om, hvorvidt niveauet for franc-zonens valutareserver kan anses for tilfredsstillende, overlader de denne afgørelse til en person eller et organ, der efter fælles overenskomst udpeges som voldgiftsmand. Opnås der ikke enighed, udpeger Domstolens præsident voldgiftsmanden.
Hvis afgørelsen går ud på afskaffelse, skal det ske på en sådan måde, at det ikke påvirker betalingsbalancens ligevægt; især kan støtte og afgifter gradvis afskaffes. Når afskaffelsen er gennemført, finder bestemmelserne i denne traktat anvendelse i fuldt omfang.
Udtrykket "løbende betalingsbalance" har den betydning, der tillægges det af internationale organisationer og Den Internationale Valutafond; det omfatter handelsbalancen og usynlige transaktioner med karakter af indkomst eller tjenesteydelser.
II Vederlag for overarbejde
1. Medlemsstaterne er af den opfattelse, at oprettelsen af det fælles marked ved afslutningen af første etape vil medføre, at grundlaget for aflønning af overarbejde og det gennemsnitlige niveau for sådanne overarbejdstillæg i industrien vil svare til de pågældende værdier i Frankrig i henhold til gennemsnittet for 1956.
2. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt ved afslutningen af første etape, bemyndiger Kommissionen Frankrig til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvis betingelser og nærmere udformning den fastsætter, for de industrigrene, der er berørt af den ulige aflønning af overarbejde, medmindre den gennemsnitlige stigning i lønniveauet i de samme industrigrene i de øvrige medlemsstater i løbet af denne etape overstiger den stigning, der har fundet sted i Frankrig i forhold til gennemsnittet for 1956, med en procentsats, der fastsættes af Kommissionen med Rådets samtykke, der udtaler sig med kvalificeret flertal.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer, der eksisterer på nuværende tidspunkt, i overensstemmelse med denne traktats generelle mål -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
I. Afgifter og hjælpemidler
1. Kommissionen og Rådet foretager en årlig undersøgelse af den ordning med eksportsubsidier og særlige importafgifter, der anvendes i franczonen.
Under denne undersøgelse meddeler den franske regering, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at nedsætte og rationalisere støtte- og afgiftsniveauet.
Den underretter ligeledes Rådet og Kommissionen om indførelsen af nye afgifter, som den agter at indføre som følge af en yderligere liberalisering, og om den omstrukturering af støtte og afgifter, som den påtænker inden for den maksimale afgiftssats, der var gældende pr. 1. januar 1957. Disse foranstaltninger kan drøftes i disse organer.
2. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, finder, at visse industrigrene i de øvrige medlemsstater lider skade som følge af den manglende ensartethed, kan det anmode den franske regering om at træffe visse foranstaltninger med henblik på at ensrette afgifterne og støtten for hver af de tre kategorier råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Træffer den franske regering ikke sådanne foranstaltninger, bemyndiger den med kvalificeret flertal de øvrige medlemsstater til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvis betingelser og nærmere enkeltheder det fastsætter.
3. Såfremt franc-zonens løbende betalingsbalance har været i ligevægt i mere end et år, og dens valutareserver har nået et niveau, der kan anses for tilfredsstillende, navnlig under hensyn til omfanget af udenrigshandelen, kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutte, at den franske regering skal afskaffe afgifts- og støtteordningen.
Opnås der ikke enighed mellem Kommissionen og den franske regering om, hvorvidt niveauet for franc-zonens valutareserver kan anses for tilfredsstillende, overlader de denne afgørelse til en person eller et organ, der efter fælles overenskomst udpeges som voldgiftsmand. Opnås der ikke enighed, udpeger Domstolens præsident voldgiftsmanden.
Hvis afgørelsen går ud på afskaffelse, skal det ske på en sådan måde, at det ikke påvirker betalingsbalancens ligevægt; især kan støtte og afgifter gradvis afskaffes. Når afskaffelsen er gennemført, finder bestemmelserne i denne traktat anvendelse i fuldt omfang.
Udtrykket "løbende betalingsbalance" har den betydning, der tillægges det af internationale organisationer og Den Internationale Valutafond; det omfatter handelsbalancen og usynlige transaktioner med karakter af indkomst eller tjenesteydelser.
II Vederlag for overarbejde
1. Medlemsstaterne er af den opfattelse, at oprettelsen af det fælles marked ved afslutningen af første etape vil medføre, at grundlaget for aflønning af overarbejde og det gennemsnitlige niveau for sådanne overarbejdstillæg i industrien vil svare til de pågældende værdier i Frankrig i henhold til gennemsnittet for 1956.
2. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt ved afslutningen af første etape, bemyndiger Kommissionen Frankrig til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvis betingelser og nærmere udformning den fastsætter, for de industrigrene, der er berørt af den ulige aflønning af overarbejde, medmindre den gennemsnitlige stigning i lønniveauet i de samme industrigrene i de øvrige medlemsstater i løbet af denne etape overstiger den stigning, der har fundet sted i Frankrig i forhold til gennemsnittet for 1956, med en procentsats, der fastsættes af Kommissionen med Rådets samtykke, der udtaler sig med kvalificeret flertal.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om Italien
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer i forbindelse med Italien -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
FÆLLESSKABETS MEDLEMSSTATER
NOTERER SIG, at den italienske regering er i færd med at gennemføre en tiårig økonomisk ekspansionsplan, der tager sigte på at kompensere for de strukturelle skævheder i den italienske økonomi, navnlig ved at udruste de mindre udviklede områder i Syditalien og på de italienske øer og ved at skabe nye arbejdspladser for at fjerne arbejdsløsheden;
SOM NOTERER SIG, at principperne og målene i den italienske regerings plan er blevet overvejet og godkendt af de internationale samarbejdsorganisationer, som de er medlemmer af;
ERKENDER, at opfyldelsen af målene i den italienske plan er i deres fælles interesse;
ER ENIGE OM at henstille til Fællesskabets institutioner, at de gør brug af alle de midler og procedurer, der er fastsat i denne traktat, navnlig for at lette den italienske regerings udførelse af denne opgave gennem passende anvendelse af Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Socialfonds ressourcer;
FINDER, at Fællesskabets institutioner ved anvendelsen af denne traktat skal tage hensyn til, at den italienske økonomi vil blive udsat for betydelige belastninger i de kommende år, og at farlige spændinger, navnlig med hensyn til betalingsbalancen eller beskæftigelsesniveauet, som kan bringe anvendelsen af denne traktat i Italien i fare, skal undgås;
ERKENDER navnlig, at det i tilfælde af anvendelse af artikel 108 og 109 skal sikres, at de foranstaltninger, som den italienske regering anmodes om at træffe, sikrer gennemførelsen af dens plan for økonomisk ekspansion og for højnelse af befolkningens levestandard.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer i forbindelse med Italien -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
FÆLLESSKABETS MEDLEMSSTATER
NOTERER SIG, at den italienske regering er i færd med at gennemføre en tiårig økonomisk ekspansionsplan, der tager sigte på at kompensere for de strukturelle skævheder i den italienske økonomi, navnlig ved at udruste de mindre udviklede områder i Syditalien og på de italienske øer og ved at skabe nye arbejdspladser for at fjerne arbejdsløsheden;
SOM NOTERER SIG, at principperne og målene i den italienske regerings plan er blevet overvejet og godkendt af de internationale samarbejdsorganisationer, som de er medlemmer af;
ERKENDER, at opfyldelsen af målene i den italienske plan er i deres fælles interesse;
ER ENIGE OM at henstille til Fællesskabets institutioner, at de gør brug af alle de midler og procedurer, der er fastsat i denne traktat, navnlig for at lette den italienske regerings udførelse af denne opgave gennem passende anvendelse af Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Socialfonds ressourcer;
FINDER, at Fællesskabets institutioner ved anvendelsen af denne traktat skal tage hensyn til, at den italienske økonomi vil blive udsat for betydelige belastninger i de kommende år, og at farlige spændinger, navnlig med hensyn til betalingsbalancen eller beskæftigelsesniveauet, som kan bringe anvendelsen af denne traktat i Italien i fare, skal undgås;
ERKENDER navnlig, at det i tilfælde af anvendelse af artikel 108 og 109 skal sikres, at de foranstaltninger, som den italienske regering anmodes om at træffe, sikrer gennemførelsen af dens plan for økonomisk ekspansion og for højnelse af befolkningens levestandard.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om Storhertugdømmet Luxembourg
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer i forbindelse med Storhertugdømmet Luxembourg -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne protokol:
Artikel 1
1. I betragtning af den særlige situation for dets landbrug er Storhertugdømmet Luxembourg berettiget til at opretholde de kvantitative restriktioner for indførsel af de varer, der er opført på den liste, der er knyttet som bilag til den afgørelse, som de kontraherende parter i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel traf den 3. december 1955 vedrørende det luxembourgske landbrug.
Belgien, Luxembourg og Nederlandene anvender den ordning, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, i konventionen om den belgisk-luxembourgske økonomiske union af 25. juli 1921.
2. Storhertugdømmet Luxembourg træffer alle foranstaltninger af strukturel, teknisk og økonomisk art for at gøre det muligt gradvis at integrere det luxembourgske landbrug i fællesmarkedet. Kommissionen kan rette henstillinger til Storhertugdømmet Luxembourg om de foranstaltninger, der skal træffes.
Ved overgangsperiodens udløb træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om, i hvilket omfang undtagelsen for Storhertugdømmet Luxembourg skal opretholdes, ændres eller ophæves.
Enhver berørt medlemsstat kan indbringe denne afgørelse for et voldgiftsorgan, der er udpeget i henhold til traktatens artikel 8, stk. 4.
Artikel 2
Ved fastsættelsen af de regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, der er omhandlet i traktatens artikel 48, stk. 3, tager Kommissionen hensyn til Storhertugdømmet Luxembourgs særlige demografiske situation.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer i forbindelse med Storhertugdømmet Luxembourg -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne protokol:
Artikel 1
1. I betragtning af den særlige situation for dets landbrug er Storhertugdømmet Luxembourg berettiget til at opretholde de kvantitative restriktioner for indførsel af de varer, der er opført på den liste, der er knyttet som bilag til den afgørelse, som de kontraherende parter i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel traf den 3. december 1955 vedrørende det luxembourgske landbrug.
Belgien, Luxembourg og Nederlandene anvender den ordning, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, i konventionen om den belgisk-luxembourgske økonomiske union af 25. juli 1921.
2. Storhertugdømmet Luxembourg træffer alle foranstaltninger af strukturel, teknisk og økonomisk art for at gøre det muligt gradvis at integrere det luxembourgske landbrug i fællesmarkedet. Kommissionen kan rette henstillinger til Storhertugdømmet Luxembourg om de foranstaltninger, der skal træffes.
Ved overgangsperiodens udløb træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om, i hvilket omfang undtagelsen for Storhertugdømmet Luxembourg skal opretholdes, ændres eller ophæves.
Enhver berørt medlemsstat kan indbringe denne afgørelse for et voldgiftsorgan, der er udpeget i henhold til traktatens artikel 8, stk. 4.
Artikel 2
Ved fastsættelsen af de regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, der er omhandlet i traktatens artikel 48, stk. 3, tager Kommissionen hensyn til Storhertugdømmet Luxembourgs særlige demografiske situation.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om varer fra visse oprindelses- og herkomstlande, der er omfattet af særlige ordninger for indførsel i en medlemsstat
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at præcisere anvendelsen af denne traktat på varer fra visse oprindelses- og herkomstlande, som er undergivet en særlig ordning ved indførsel i en medlemsstat -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
1. Anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab medfører ingen ændring af den toldordning ved indførsel, der er gældende på datoen for denne traktats ikrafttræden
a) til Benelux-landene af varer med oprindelse i og hidrørende fra Surinam eller De Nederlandske Antiller;
b) til Frankrig for varer med oprindelse i og hidrørende fra Marokko, Tunesien, Den Vietnamesiske Republik, Cambodja eller Laos. Dette gælder også for de franske besiddelser i kongeriget De Nye Hebrider;
c) til Italien for varer, hvis oprindelses- og herkomstland er Libyen eller tillidsområdet Somaliland, som i øjeblikket er under italiensk administration.
2. Varer, der indføres i en medlemsstat i henhold til ovennævnte ordninger, anses ikke ved genudførsel til en anden medlemsstat for at være i fri omsætning i den førstnævnte stat i henhold til artikel 10 i denne traktat.
3. Inden udgangen af det første år efter denne traktats ikrafttræden giver medlemsstaterne Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om bestemmelserne vedrørende den i denne protokol omhandlede særlige ordning og om listen over de varer, for hvilke de finder anvendelse.
De giver ligeledes Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse lister eller ordninger.
4. Kommissionen påser, at anvendelsen af ovennævnte bestemmelser ikke er til skade for de øvrige medlemsstater; den kan med henblik herpå træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger i forbindelserne mellem medlemsstaterne.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at præcisere anvendelsen af denne traktat på varer fra visse oprindelses- og herkomstlande, som er undergivet en særlig ordning ved indførsel i en medlemsstat -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
1. Anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab medfører ingen ændring af den toldordning ved indførsel, der er gældende på datoen for denne traktats ikrafttræden
a) til Benelux-landene af varer med oprindelse i og hidrørende fra Surinam eller De Nederlandske Antiller;
b) til Frankrig for varer med oprindelse i og hidrørende fra Marokko, Tunesien, Den Vietnamesiske Republik, Cambodja eller Laos. Dette gælder også for de franske besiddelser i kongeriget De Nye Hebrider;
c) til Italien for varer, hvis oprindelses- og herkomstland er Libyen eller tillidsområdet Somaliland, som i øjeblikket er under italiensk administration.
2. Varer, der indføres i en medlemsstat i henhold til ovennævnte ordninger, anses ikke ved genudførsel til en anden medlemsstat for at være i fri omsætning i den førstnævnte stat i henhold til artikel 10 i denne traktat.
3. Inden udgangen af det første år efter denne traktats ikrafttræden giver medlemsstaterne Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om bestemmelserne vedrørende den i denne protokol omhandlede særlige ordning og om listen over de varer, for hvilke de finder anvendelse.
De giver ligeledes Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse lister eller ordninger.
4. Kommissionen påser, at anvendelsen af ovennævnte bestemmelser ikke er til skade for de øvrige medlemsstater; den kan med henblik herpå træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger i forbindelserne mellem medlemsstaterne.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om ordningen for produkter, der henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs kompetence, for så vidt angår Algeriet og Den Franske Republiks oversøiske departementer
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ERKENDER, at bestemmelserne i denne traktat vedrørende Algeriet og Den Franske Republiks oversøiske departementer rejser spørgsmålet om, hvilken ordning der skal gælde for Algeriet og disse departementer med hensyn til de produkter, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
SOM ØNSKER at finde en passende løsning i overensstemmelse med principperne i de to traktater
VIL REGULERE dette spørgsmål i en ånd af gensidigt samarbejde så hurtigt som muligt og senest i forbindelse med den første ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ERKENDER, at bestemmelserne i denne traktat vedrørende Algeriet og Den Franske Republiks oversøiske departementer rejser spørgsmålet om, hvilken ordning der skal gælde for Algeriet og disse departementer med hensyn til de produkter, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
SOM ØNSKER at finde en passende løsning i overensstemmelse med principperne i de to traktater
VIL REGULERE dette spørgsmål i en ånd af gensidigt samarbejde så hurtigt som muligt og senest i forbindelse med den første ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om mineralolier og visse mineralolieprodukter
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne protokol:
1. Hver medlemsstat kan i et tidsrum af seks år efter denne traktats ikrafttræden over for andre medlemsstater og tredjelande opretholde de toldsatser og afgifter med tilsvarende virkning, som blev anvendt på varer henhørende under pos. 27.09, 27.10, 27.11, 27.12 og ex 27.13 i Bruxelles-nomenklaturen (paraffin, vaselin af jordolie eller olieskifer og paraffinholdige restprodukter) den 1. januar 1957 eller på denne dato, hvis de er lavere ved traktatens ikrafttræden. Den afgiftssats, der skal tilbageholdes for råolie, må dog ikke bevirke, at den forskel, der pr. 1. januar 1957 består mellem afgiftssatserne for råolie og for de ovenfor nævnte mineralolieprodukter, forøges med mere end 5 %. Hvis en sådan forskel ikke findes, må en ny forskel ikke overstige 5 % af den toldsats, der gjaldt for varer henhørende under pos. 27.09 den 1. januar 1957. Hvis tolden eller afgifterne med tilsvarende virkning nedsættes for varer henhørende under pos. 27.09 inden udløbet af denne seksårsperiode, skal tolden og afgifterne med tilsvarende virkning for de øvrige ovenfor nævnte varer nedsættes tilsvarende.
Ved udløbet af denne periode ophæves den told, der er opretholdt i henhold til foregående afsnit, fuldstændigt for de øvrige medlemsstaters vedkommende. Samtidig anvendes den fælles toldtarif over for tredjelande.
2. Støtte til produktion af råolie som omhandlet i pos. 27.09 i Bruxelles-nomenklaturen er omfattet af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), i det omfang en sådan støtte forekommer nødvendig for at bringe prisen på råolie tættere på den pris, der anvendes på verdensmarkedet cif (se ordbog) en medlemsstats europæiske havn. I de to første faser udøver Kommissionen kun de i artikel 93 omhandlede beføjelser i det omfang, det er nødvendigt for at forhindre misbrug af den nævnte støtte.
(Ordbog: Cif = omkostninger, forsikring, fragt)
Udfærdiget i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne protokol:
1. Hver medlemsstat kan i et tidsrum af seks år efter denne traktats ikrafttræden over for andre medlemsstater og tredjelande opretholde de toldsatser og afgifter med tilsvarende virkning, som blev anvendt på varer henhørende under pos. 27.09, 27.10, 27.11, 27.12 og ex 27.13 i Bruxelles-nomenklaturen (paraffin, vaselin af jordolie eller olieskifer og paraffinholdige restprodukter) den 1. januar 1957 eller på denne dato, hvis de er lavere ved traktatens ikrafttræden. Den afgiftssats, der skal tilbageholdes for råolie, må dog ikke bevirke, at den forskel, der pr. 1. januar 1957 består mellem afgiftssatserne for råolie og for de ovenfor nævnte mineralolieprodukter, forøges med mere end 5 %. Hvis en sådan forskel ikke findes, må en ny forskel ikke overstige 5 % af den toldsats, der gjaldt for varer henhørende under pos. 27.09 den 1. januar 1957. Hvis tolden eller afgifterne med tilsvarende virkning nedsættes for varer henhørende under pos. 27.09 inden udløbet af denne seksårsperiode, skal tolden og afgifterne med tilsvarende virkning for de øvrige ovenfor nævnte varer nedsættes tilsvarende.
Ved udløbet af denne periode ophæves den told, der er opretholdt i henhold til foregående afsnit, fuldstændigt for de øvrige medlemsstaters vedkommende. Samtidig anvendes den fælles toldtarif over for tredjelande.
2. Støtte til produktion af råolie som omhandlet i pos. 27.09 i Bruxelles-nomenklaturen er omfattet af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), i det omfang en sådan støtte forekommer nødvendig for at bringe prisen på råolie tættere på den pris, der anvendes på verdensmarkedet cif (se ordbog) en medlemsstats europæiske havn. I de to første faser udøver Kommissionen kun de i artikel 93 omhandlede beføjelser i det omfang, det er nødvendigt for at forhindre misbrug af den nævnte støtte.
(Ordbog: Cif = omkostninger, forsikring, fragt)
Udfærdiget i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om anvendelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på de ikke-europæiske dele af Kongeriget Nederlandene
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
VEDTAGET på tidspunktet for undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab nøjagtigt at fastlægge anvendelsesområdet for denne traktats artikel 227 i forhold til Kongeriget Nederlandene -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
Kongeriget Nederlandenes regering bemyndiges i medfør af Kongerigets forfatningsmæssige struktur som fastlagt i statutten af 29. december 1954 til kun at ratificere denne traktat på Kongerigets vegne i Europa og Nederlandsk Ny Guinea som undtagelse fra artikel 227.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
VEDTAGET på tidspunktet for undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab nøjagtigt at fastlægge anvendelsesområdet for denne traktats artikel 227 i forhold til Kongeriget Nederlandene -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
Kongeriget Nederlandenes regering bemyndiges i medfør af Kongerigets forfatningsmæssige struktur som fastlagt i statutten af 29. december 1954 til kun at ratificere denne traktat på Kongerigets vegne i Europa og Nederlandsk Ny Guinea som undtagelse fra artikel 227.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Gennemførelsesaftale om de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at indgå den gennemførelsesaftale, der er omhandlet i artikel 136 i denne traktat -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
Artikel 1
Medlemsstaterne deltager på de betingelser, der er fastsat i det følgende, i passende foranstaltninger til fremme af den sociale og økonomiske udvikling i de lande og territorier, der er opført i bilag IV til denne traktat, ved at supplere den indsats, der gøres af de ansvarlige myndigheder i disse lande og territorier.
Med henblik herpå oprettes der en udviklingsfond for de oversøiske lande og territorier, hvortil medlemsstaterne yder de årlige bidrag, der er fastsat i bilag A til denne aftale, for en periode på fem år.
Fonden forvaltes af Kommissionen.
Artikel 2
De ansvarlige myndigheder i landene og territorierne forelægger efter aftale med de lokale myndigheder eller repræsentanterne for befolkningen i de pågældende lande og territorier Kommissionen de sociale og økonomiske projekter, hvortil der anmodes om fællesskabsfinansiering.
Artikel 3
Kommissionen udarbejder hvert år de generelle planer for fordelingen af de midler, der er til rådighed i henhold til bilag B til denne aftale, på de forskellige kategorier af projekter.
De generelle planer skal dække følgende finansieringsprojekter:
a) visse sociale institutioner, navnlig hospitaler, uddannelsesinstitutioner og tekniske forskningsinstitutter, erhvervsvejledningscentre og erhvervsuddannelsescentre for befolkningen;
b) økonomiske investeringer af almen interesse, der er direkte knyttet til gennemførelsen af en plan for specifikke produktive udviklingsprojekter.
Artikel 4
I begyndelsen af hvert regnskabsår fastsætter Rådet med kvalificeret flertal og efter høring af Kommissionen de beløb, der skal anvendes til finansiering af
a) de sociale organisationer, der er omhandlet i artikel 3, litra a), og
b) de økonomiske investeringer af almen interesse, der er omhandlet i artikel 3, litra b)
skal stilles til rådighed.
Rådets afgørelse skal tage sigte på en rationel geografisk fordeling af de disponible midler.
Artikel 5
1. Kommissionen fastlægger fordelingen af de beløb, der er til rådighed i henhold til artikel 4, litra a), mellem de forskellige ansøgninger om finansiering af sociale organisationer.
2. Kommissionen udarbejder forslag til finansiering af de økonomiske investeringsprojekter, som den agter at gennemføre i henhold til artikel 4, litra b).
Den forelægger disse forslag for Rådet.
Hvis en medlemsstat ikke inden for en måned har anmodet Rådet om at behandle forslagene, anses de for at være godkendt.
Hvis sagen henvises til Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal inden for to måneder.
3. Bevillinger, der ikke er tildelt i løbet af et år, fremføres til de følgende år.
4. De tildelte beløb stilles til rådighed for de myndigheder, der er ansvarlige for udførelsen af arbejdet. Kommissionen sikrer, at bevillingerne anvendes til det tilsigtede formål og på de gunstigste økonomiske vilkår.
Artikel 6
Inden seks måneder efter denne traktats ikrafttræden vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de nærmere regler for tilvejebringelse og overførsel af finansielle bidrag samt for finansforordningen og forvaltningen af midlerne i Udviklingsfonden.
Artikel 7
Det kvalificerede flertal, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6, er på 67 stemmer. De enkelte medlemsstater råder over følgende stemmer:
Belgien 11 stemmer
Tyskland 33 stemmer
Frankrig 33 stemmer
Italien 11 stemmer
Luxembourg 1 stemme
Nederlandene 11 stemmer
Artikel 8
I hvert land eller område finder etableringsretten gradvis anvendelse på statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end den stat, der har særlige forbindelser med det pågældende land eller område. De nærmere bestemmelser fastsættes i løbet af det første år af denne aftales anvendelse af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, på en sådan måde, at det sikres, at enhver forskelsbehandling gradvis afskaffes i overgangsperioden.
Artikel 9
Den toldordning, der er fastsat i traktatens artikel 133 og 134, finder anvendelse på samhandelen mellem medlemsstaterne og deres lande og territorier.
Artikel 10
I denne aftales gyldighedsperiode anvender medlemsstaterne i deres samhandel med landene og territorierne de bestemmelser i denne traktats kapitel om afskaffelse af kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne, som er gældende mellem dem i samme periode.
Artikel 11
1. I hvert land eller territorium, hvor der findes importkontingenter, skal de kontingenter, der er åbne for andre medlemsstater end den stat, med hvilken det pågældende land eller territorium har særlige forbindelser, et år efter denne aftales ikrafttræden samles i globale kontingenter, der er åbne for de øvrige medlemsstater uden forskel. Fra samme dato forhøjes disse kontingenter hvert år i overensstemmelse med artikel 32 og artikel 33, stk. 1, 2, 4, 5, 6 og 7, i denne traktat.
2. Hvis det samlede kontingent for et ikke-liberaliseret produkt udgør mindre end 7 % af et lands eller territoriums samlede import, fastsættes et kontingent på 7 % senest et år efter denne aftales ikrafttræden, og det forhøjes årligt i overensstemmelse med stk. 1.
3. Hvis der ikke er noget kontingent for import af visse produkter til et land eller territorium, fastsætter Kommissionen ved afgørelse de nærmere regler for åbning og forhøjelse af de kontingenter, der skal indrømmes andre medlemsstater.
Artikel 12
Når medlemsstaternes importkvoter omfatter import både fra en stat, der har særlige forbindelser med et land eller territorium, og fra dette land eller territorium, er andelen af import fra disse lande og territorier omfattet af et samlet kontingent, der fastsættes på grundlag af importstatistikker. Dette kontingent fastsættes i det første år af denne aftales gyldighedsperiode og forhøjes i overensstemmelse med artikel 10.
Artikel 13
Bestemmelserne i artikel 10 er ikke til hinder for forbud mod eller restriktioner for indførsel, udførsel eller transit af varer, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Sådanne forbud eller restriktioner må dog ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af handelen.
Artikel 14
Fra datoen for denne aftales udløb og indtil indførelsen af associeringsbestemmelserne for en ny periode opretholdes landenes og territoriernes på den ene side og medlemsstaternes på den anden side importkontingenter for varer fra disse lande og territorier på det niveau, der er fastsat for det femte år. De regler om etableringsret, der gælder ved udgangen af det femte år, opretholdes også.
Artikel 15
1. Der indrømmes toldkontingenter for indførsel af ikke-ristet kaffe til Italien og Benelux-landene og af bananer til Forbundsrepublikken Tyskland fra tredjelande i overensstemmelse med de protokoller, der er knyttet som bilag til denne aftale.
2. Hvis denne overenskomst udløber, inden der er indgået en ny overenskomst, indrømmes medlemsstaterne i mellemtiden toldkontingenter for bananer, kakaobønner og ikke-ristet kaffe til de satser, der gjaldt ved begyndelsen af anden etape; disse toldkontingenter skal svare til mængden af indførsler fra tredjelande i det sidste år, for hvilket der foreligger statistikker.
Disse kontingenter forhøjes om nødvendigt i forhold til stigningen i forbruget i importlandet.
3. Medlemsstater, der er omfattet af toldkontingenter, som i henhold til protokollerne om indførsel af ikke-ristet kaffe og bananer fra tredjelande er underlagt de toldsatser, der var gældende på datoen for denne traktats ikrafttræden, kan anmode om, at disse toldkontingenter i stedet for den i stk. 2 omhandlede ordning opretholdes på det niveau, de havde på datoen for denne aftales udløb.
Disse kontingenter forhøjes om nødvendigt i overensstemmelse med stk. 2.
4. Kommissionen fastsætter efter anmodning fra de pågældende stater omfanget af de toldkontingenter, der er omhandlet i de foregående stykker.
Artikel 16
Artikel 1-8 i denne aftale finder anvendelse på Algeriet og de franske oversøiske departementer.
Artikel 17
(skema udeladt, men kan ses på side 148-149 i den tyske udgave af det originale dokument)
Denne aftale anvendes i en periode på fem år, uden at dette berører artikel 14 og 15.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ØNSKER at indgå den gennemførelsesaftale, der er omhandlet i artikel 136 i denne traktat -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne traktat:
Artikel 1
Medlemsstaterne deltager på de betingelser, der er fastsat i det følgende, i passende foranstaltninger til fremme af den sociale og økonomiske udvikling i de lande og territorier, der er opført i bilag IV til denne traktat, ved at supplere den indsats, der gøres af de ansvarlige myndigheder i disse lande og territorier.
Med henblik herpå oprettes der en udviklingsfond for de oversøiske lande og territorier, hvortil medlemsstaterne yder de årlige bidrag, der er fastsat i bilag A til denne aftale, for en periode på fem år.
Fonden forvaltes af Kommissionen.
Artikel 2
De ansvarlige myndigheder i landene og territorierne forelægger efter aftale med de lokale myndigheder eller repræsentanterne for befolkningen i de pågældende lande og territorier Kommissionen de sociale og økonomiske projekter, hvortil der anmodes om fællesskabsfinansiering.
Artikel 3
Kommissionen udarbejder hvert år de generelle planer for fordelingen af de midler, der er til rådighed i henhold til bilag B til denne aftale, på de forskellige kategorier af projekter.
De generelle planer skal dække følgende finansieringsprojekter:
a) visse sociale institutioner, navnlig hospitaler, uddannelsesinstitutioner og tekniske forskningsinstitutter, erhvervsvejledningscentre og erhvervsuddannelsescentre for befolkningen;
b) økonomiske investeringer af almen interesse, der er direkte knyttet til gennemførelsen af en plan for specifikke produktive udviklingsprojekter.
Artikel 4
I begyndelsen af hvert regnskabsår fastsætter Rådet med kvalificeret flertal og efter høring af Kommissionen de beløb, der skal anvendes til finansiering af
a) de sociale organisationer, der er omhandlet i artikel 3, litra a), og
b) de økonomiske investeringer af almen interesse, der er omhandlet i artikel 3, litra b)
skal stilles til rådighed.
Rådets afgørelse skal tage sigte på en rationel geografisk fordeling af de disponible midler.
Artikel 5
1. Kommissionen fastlægger fordelingen af de beløb, der er til rådighed i henhold til artikel 4, litra a), mellem de forskellige ansøgninger om finansiering af sociale organisationer.
2. Kommissionen udarbejder forslag til finansiering af de økonomiske investeringsprojekter, som den agter at gennemføre i henhold til artikel 4, litra b).
Den forelægger disse forslag for Rådet.
Hvis en medlemsstat ikke inden for en måned har anmodet Rådet om at behandle forslagene, anses de for at være godkendt.
Hvis sagen henvises til Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal inden for to måneder.
3. Bevillinger, der ikke er tildelt i løbet af et år, fremføres til de følgende år.
4. De tildelte beløb stilles til rådighed for de myndigheder, der er ansvarlige for udførelsen af arbejdet. Kommissionen sikrer, at bevillingerne anvendes til det tilsigtede formål og på de gunstigste økonomiske vilkår.
Artikel 6
Inden seks måneder efter denne traktats ikrafttræden vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de nærmere regler for tilvejebringelse og overførsel af finansielle bidrag samt for finansforordningen og forvaltningen af midlerne i Udviklingsfonden.
Artikel 7
Det kvalificerede flertal, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6, er på 67 stemmer. De enkelte medlemsstater råder over følgende stemmer:
Belgien 11 stemmer
Tyskland 33 stemmer
Frankrig 33 stemmer
Italien 11 stemmer
Luxembourg 1 stemme
Nederlandene 11 stemmer
Artikel 8
I hvert land eller område finder etableringsretten gradvis anvendelse på statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater end den stat, der har særlige forbindelser med det pågældende land eller område. De nærmere bestemmelser fastsættes i løbet af det første år af denne aftales anvendelse af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, på en sådan måde, at det sikres, at enhver forskelsbehandling gradvis afskaffes i overgangsperioden.
Artikel 9
Den toldordning, der er fastsat i traktatens artikel 133 og 134, finder anvendelse på samhandelen mellem medlemsstaterne og deres lande og territorier.
Artikel 10
I denne aftales gyldighedsperiode anvender medlemsstaterne i deres samhandel med landene og territorierne de bestemmelser i denne traktats kapitel om afskaffelse af kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne, som er gældende mellem dem i samme periode.
Artikel 11
1. I hvert land eller territorium, hvor der findes importkontingenter, skal de kontingenter, der er åbne for andre medlemsstater end den stat, med hvilken det pågældende land eller territorium har særlige forbindelser, et år efter denne aftales ikrafttræden samles i globale kontingenter, der er åbne for de øvrige medlemsstater uden forskel. Fra samme dato forhøjes disse kontingenter hvert år i overensstemmelse med artikel 32 og artikel 33, stk. 1, 2, 4, 5, 6 og 7, i denne traktat.
2. Hvis det samlede kontingent for et ikke-liberaliseret produkt udgør mindre end 7 % af et lands eller territoriums samlede import, fastsættes et kontingent på 7 % senest et år efter denne aftales ikrafttræden, og det forhøjes årligt i overensstemmelse med stk. 1.
3. Hvis der ikke er noget kontingent for import af visse produkter til et land eller territorium, fastsætter Kommissionen ved afgørelse de nærmere regler for åbning og forhøjelse af de kontingenter, der skal indrømmes andre medlemsstater.
Artikel 12
Når medlemsstaternes importkvoter omfatter import både fra en stat, der har særlige forbindelser med et land eller territorium, og fra dette land eller territorium, er andelen af import fra disse lande og territorier omfattet af et samlet kontingent, der fastsættes på grundlag af importstatistikker. Dette kontingent fastsættes i det første år af denne aftales gyldighedsperiode og forhøjes i overensstemmelse med artikel 10.
Artikel 13
Bestemmelserne i artikel 10 er ikke til hinder for forbud mod eller restriktioner for indførsel, udførsel eller transit af varer, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Sådanne forbud eller restriktioner må dog ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af handelen.
Artikel 14
Fra datoen for denne aftales udløb og indtil indførelsen af associeringsbestemmelserne for en ny periode opretholdes landenes og territoriernes på den ene side og medlemsstaternes på den anden side importkontingenter for varer fra disse lande og territorier på det niveau, der er fastsat for det femte år. De regler om etableringsret, der gælder ved udgangen af det femte år, opretholdes også.
Artikel 15
1. Der indrømmes toldkontingenter for indførsel af ikke-ristet kaffe til Italien og Benelux-landene og af bananer til Forbundsrepublikken Tyskland fra tredjelande i overensstemmelse med de protokoller, der er knyttet som bilag til denne aftale.
2. Hvis denne overenskomst udløber, inden der er indgået en ny overenskomst, indrømmes medlemsstaterne i mellemtiden toldkontingenter for bananer, kakaobønner og ikke-ristet kaffe til de satser, der gjaldt ved begyndelsen af anden etape; disse toldkontingenter skal svare til mængden af indførsler fra tredjelande i det sidste år, for hvilket der foreligger statistikker.
Disse kontingenter forhøjes om nødvendigt i forhold til stigningen i forbruget i importlandet.
3. Medlemsstater, der er omfattet af toldkontingenter, som i henhold til protokollerne om indførsel af ikke-ristet kaffe og bananer fra tredjelande er underlagt de toldsatser, der var gældende på datoen for denne traktats ikrafttræden, kan anmode om, at disse toldkontingenter i stedet for den i stk. 2 omhandlede ordning opretholdes på det niveau, de havde på datoen for denne aftales udløb.
Disse kontingenter forhøjes om nødvendigt i overensstemmelse med stk. 2.
4. Kommissionen fastsætter efter anmodning fra de pågældende stater omfanget af de toldkontingenter, der er omhandlet i de foregående stykker.
Artikel 16
Artikel 1-8 i denne aftale finder anvendelse på Algeriet og de franske oversøiske departementer.
Artikel 17
(skema udeladt, men kan ses på side 148-149 i den tyske udgave af det originale dokument)
Denne aftale anvendes i en periode på fem år, uden at dette berører artikel 14 og 15.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om toldkontingentet for import af bananer
(ex 08.01 i Bruxelles-nomenklaturen)
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til aftalen:
1. Med den første tilnærmelse af de eksterne toldsatser, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b), i denne traktat, er Forbundsrepublikken Tyskland indtil udgangen af anden etape berettiget til et årligt kontingent for toldfri indførsel svarende til 90 % af de mængder, der blev indført i 1956, med fradrag af indførslen fra de lande og territorier, der er nævnt i artikel 131 i denne traktat.
2. Efter udløbet af anden etape udgør dette kontingent 80 pct. af ovennævnte mængde indtil udløbet af tredje etape.
3. De i de foregående stykker fastsatte årlige kontingenter forhøjes med 50 pct. af forskellen mellem de samlede mængder, der er indført i det foregående år, og de tilsvarende mængder, der blev indført i 1956.
Såfremt den samlede indførsel nedsættes i forhold til 1956, må de ovenfor fastsatte årlige kontingenter ikke overstige 90 pct. af det foregående års indførsel i den i stk. 1 nævnte periode og 80 pct. af det foregående års indførsel i den i stk. 2 nævnte periode.
4. Fra datoen for den fulde anvendelse af den fælles toldtarif er kontingentet 75 % af indførslen i 1956. Dette kontingent forhøjes i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit.
Såfremt indførslen nedsættes i forhold til 1956, må det ovenfor fastsatte årlige kontingent ikke overstige 75 pct. af indførslen i det foregående år.
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, træffer afgørelse om ophævelse eller ændring af dette kontingent.
5. Den indførselsmængde for 1956, med fradrag af indførslen fra de i traktatens artikel 131 omhandlede lande og territorier, der skal lægges til grund for beregningen af kontingenterne i henhold til ovenstående bestemmelser, fastsættes til 290 000 tons.
6. Skulle det være umuligt for de pågældende lande og territorier at levere alle de af Forbundsrepublikken Tyskland ønskede mængder, skal de pågældende medlemsstater være rede til at acceptere en tilsvarende forhøjelse af det tyske toldkontingent.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Ved undertegnelsen af denne protokol afgiver den befuldmægtigede for Forbundsrepublikken Tyskland på sin regerings vegne følgende erklæring, som de øvrige befuldmægtigede tager til efterretning:
Forbundsrepublikken Tyskland er rede til at støtte foranstaltninger, der måtte blive truffet af den tyske private sektor for at fremme salget af bananer fra de associerede oversøiske lande og territorier i Forbundsrepublikken.
Til dette formål skal der snarest muligt indledes forhandlinger mellem de økonomiske kredse i de enkelte lande, der er interesseret i levering og salg af bananer.
(ex 08.01 i Bruxelles-nomenklaturen)
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til aftalen:
1. Med den første tilnærmelse af de eksterne toldsatser, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b), i denne traktat, er Forbundsrepublikken Tyskland indtil udgangen af anden etape berettiget til et årligt kontingent for toldfri indførsel svarende til 90 % af de mængder, der blev indført i 1956, med fradrag af indførslen fra de lande og territorier, der er nævnt i artikel 131 i denne traktat.
2. Efter udløbet af anden etape udgør dette kontingent 80 pct. af ovennævnte mængde indtil udløbet af tredje etape.
3. De i de foregående stykker fastsatte årlige kontingenter forhøjes med 50 pct. af forskellen mellem de samlede mængder, der er indført i det foregående år, og de tilsvarende mængder, der blev indført i 1956.
Såfremt den samlede indførsel nedsættes i forhold til 1956, må de ovenfor fastsatte årlige kontingenter ikke overstige 90 pct. af det foregående års indførsel i den i stk. 1 nævnte periode og 80 pct. af det foregående års indførsel i den i stk. 2 nævnte periode.
4. Fra datoen for den fulde anvendelse af den fælles toldtarif er kontingentet 75 % af indførslen i 1956. Dette kontingent forhøjes i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit.
Såfremt indførslen nedsættes i forhold til 1956, må det ovenfor fastsatte årlige kontingent ikke overstige 75 pct. af indførslen i det foregående år.
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, træffer afgørelse om ophævelse eller ændring af dette kontingent.
5. Den indførselsmængde for 1956, med fradrag af indførslen fra de i traktatens artikel 131 omhandlede lande og territorier, der skal lægges til grund for beregningen af kontingenterne i henhold til ovenstående bestemmelser, fastsættes til 290 000 tons.
6. Skulle det være umuligt for de pågældende lande og territorier at levere alle de af Forbundsrepublikken Tyskland ønskede mængder, skal de pågældende medlemsstater være rede til at acceptere en tilsvarende forhøjelse af det tyske toldkontingent.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Ved undertegnelsen af denne protokol afgiver den befuldmægtigede for Forbundsrepublikken Tyskland på sin regerings vegne følgende erklæring, som de øvrige befuldmægtigede tager til efterretning:
Forbundsrepublikken Tyskland er rede til at støtte foranstaltninger, der måtte blive truffet af den tyske private sektor for at fremme salget af bananer fra de associerede oversøiske lande og territorier i Forbundsrepublikken.
Til dette formål skal der snarest muligt indledes forhandlinger mellem de økonomiske kredse i de enkelte lande, der er interesseret i levering og salg af bananer.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Protokol om toldkontingentet for indførsel af ikke-ristet kaffe
(ex 09.01 i Bruxelles-nomenklaturen)
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til aftalen:
A. For Italien
I den første periode af de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet, efter den første ændring af de toldsatser, der gælder for indførsel til Italiens område af ikke-ristet kaffe fra tredjelande i overensstemmelse med artikel 23 i denne traktat, anvendes de toldsatser, der gælder på datoen for traktatens ikrafttræden, inden for rammerne af et årligt kontingent svarende til den samlede indførsel af ikke-ristet kaffe til Italien fra tredjelande i 1956.
Fra det sjette år efter denne traktats ikrafttræden og indtil afslutningen af anden etape nedsættes det i foregående stykke omhandlede oprindelige kontingent med 20 %.
Fra begyndelsen af tredje etape fastsættes kvoten til 50 % af den oprindelige kvote i hele tredje etapes varighed.
Ved overgangsperiodens udløb kan importen af ikke-ristet kaffe til Italien fortsætte i en periode på fire år med op til 20 % af det oprindelige kontingent til de toldsatser, der var gældende på tidspunktet for denne traktats ikrafttræden.
Kommissionen undersøger, om den procentsats og den periode, der er omhandlet i foregående stykke, er berettiget.
Bestemmelserne i denne traktat finder anvendelse på de mængder, der indføres uden for de ovenfor fastsatte kontingenter.
B. For Benelux-landene
Fra begyndelsen af anden etape og så længe denne varer, kan indførsel af ikke-ristet kaffe fra tredjelande til Benelux-landenes område fortsat fritages for told inden for 85 % af den samlede mængde, der er indført i løbet af det sidste år, der er omfattet af statistiske dokumenter.
Fra begyndelsen af tredje etape og i hele dens varighed nedsættes den i foregående stykke omhandlede mængde til 50 % af den samlede mængde ikke-ristet kaffe, der blev indført i det sidste år, som er omfattet af statistiske dokumenter.
Bestemmelserne i denne traktat finder anvendelse på de mængder, der indføres uden for de ovenfor fastsatte kontingenter.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
(ex 09.01 i Bruxelles-nomenklaturen)
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER -
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til aftalen:
A. For Italien
I den første periode af de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet, efter den første ændring af de toldsatser, der gælder for indførsel til Italiens område af ikke-ristet kaffe fra tredjelande i overensstemmelse med artikel 23 i denne traktat, anvendes de toldsatser, der gælder på datoen for traktatens ikrafttræden, inden for rammerne af et årligt kontingent svarende til den samlede indførsel af ikke-ristet kaffe til Italien fra tredjelande i 1956.
Fra det sjette år efter denne traktats ikrafttræden og indtil afslutningen af anden etape nedsættes det i foregående stykke omhandlede oprindelige kontingent med 20 %.
Fra begyndelsen af tredje etape fastsættes kvoten til 50 % af den oprindelige kvote i hele tredje etapes varighed.
Ved overgangsperiodens udløb kan importen af ikke-ristet kaffe til Italien fortsætte i en periode på fire år med op til 20 % af det oprindelige kontingent til de toldsatser, der var gældende på tidspunktet for denne traktats ikrafttræden.
Kommissionen undersøger, om den procentsats og den periode, der er omhandlet i foregående stykke, er berettiget.
Bestemmelserne i denne traktat finder anvendelse på de mængder, der indføres uden for de ovenfor fastsatte kontingenter.
B. For Benelux-landene
Fra begyndelsen af anden etape og så længe denne varer, kan indførsel af ikke-ristet kaffe fra tredjelande til Benelux-landenes område fortsat fritages for told inden for 85 % af den samlede mængde, der er indført i løbet af det sidste år, der er omfattet af statistiske dokumenter.
Fra begyndelsen af tredje etape og i hele dens varighed nedsættes den i foregående stykke omhandlede mængde til 50 % af den samlede mængde ikke-ristet kaffe, der blev indført i det sidste år, som er omfattet af statistiske dokumenter.
Bestemmelserne i denne traktat finder anvendelse på de mængder, der indføres uden for de ovenfor fastsatte kontingenter.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3506
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Aftale om fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYSKE FORBUNDSREPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE -
SOM ER BESLUTTET PÅ at begrænse antallet af institutioner, der skal varetage tilsvarende funktioner inden for rammerne af de Europæiske Fællesskaber, som de har oprettet
HAR BESLUTTET at oprette visse institutioner, der er fælles for disse Fællesskaber, og har med henblik herpå udpeget følgende som deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Belgien:
Paul-Henri Spaak, minister for udenrigsanliggender,
Baron J. Ch. Snoy et d'Oppuers, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland:
Dr. Konrad Adenauer, forbundskansler,
Professor Dr. Walter Hallstein, statssekretær i det føderale udenrigsministerium;
Præsidenten for Den Franske Republik:
Christian Pineau, udenrigsminister,
Maurice Faure, statssekretær for udenrigsanliggender;
Præsidenten for Den Italienske Republik:
Antonio Segni, premierminister,
Professor Gaetano Martino, udenrigsminister;
Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg:
Joseph Bech, statssekretær, udenrigsminister,
Lambert Schaus, ambassadør, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
Joseph Luns, udenrigsminister,
J. Linthorst Homan, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;
SOM, efter at have udvekslet deres fulde beføjelser, er fundet i god og behørig form
VEDTAGET følgende:
Afsnit I
Forsamlingen
Artikel 1
De beføjelser og den kompetence, der er tillagt Forsamlingen ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de betingelser, der er fastsat i disse traktater, af en enkelt Forsamling, hvis sammensætning og udnævnelse af medlemmer reguleres af artikel 138 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 108 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 2
1. Den i artikel 1 omhandlede fælles Forsamling træder ved sin tiltrædelse i stedet for Den Fælles Forsamling, der er omhandlet i artikel 21 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den udøver de beføjelser og det ansvar, der er tillagt Den Paritetiske Forsamling ved nævnte traktat, i overensstemmelse med dennes bestemmelser.
2. Artikel 21 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ophæves derfor, når den fælles forsamling, der er omhandlet i artikel 1, bliver operationel, og erstattes af følgende bestemmelser:
"Artikel 21
1. Forsamlingen består af repræsentanter, der udpeges af parlamenterne af deres midte efter en fremgangsmåde, der fastsættes af hver medlemsstat.
2. Antallet af disse repræsentanter fastsættes som følger:
Tyskland 36
Belgien 14
Frankrig 36
Italien 36
Luxembourg 6
Nederlandene 14
3. Forsamlingen udarbejder forslag til almindelige direkte valg i overensstemmelse med en ensartet procedure i alle medlemsstater.
Rådet vedtager med enstemmighed de relevante bestemmelser og anbefaler dem til medlemsstaterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser."
Afsnit II
Domstolen
Artikel 3
De beføjelser, der er tillagt Domstolen ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de i disse traktater fastsatte betingelser af en fælles Domstol, hvis sammensætning og udnævnelse af dens medlemmer reguleres af artikel 165-167 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af artikel 137-139 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 4
1. Den i artikel 3 omhandlede fælles Domstol træder ved sin tiltrædelse i stedet for den Domstol, der er omhandlet i artikel 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den udøver den kompetence, der er tillagt Domstolen ved nævnte traktat, i overensstemmelse med bestemmelserne heri.
Præsidenten for den fælles Domstol, der er omhandlet i artikel 3, udøver de beføjelser, som traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab tillægger præsidenten for den deri omhandlede Domstol.
2. Når den i artikel 3 omhandlede fælles Domstol påbegynder sit arbejde
a) ophæves artikel 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab derfor og erstattes af følgende bestemmelser:
"Artikel 32
Domstolen består af syv dommere.
Domstolen sættes i plenum. Den kan dog af sin midte oprette afdelinger med tre eller fem dommere til at udføre visse forberedende opgaver eller til at behandle og afgøre visse grupper af sager i overensstemmelse med særlige regler.
Domstolen sættes i plenum i alle sager, der indbringes for den på begæring af en medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner; det samme gælder præjudicielle spørgsmål, der forelægges den i medfør af artikel 41.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de nødvendige tilpasninger af stk. 2 og 3 og af artikel 32b, stk. 2."
"Artikel 32a
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaten skal i fuld upartiskhed og uafhængighed fremsætte begrundede forslag til afgørelse i offentlige retsmøder i sager, der indbringes for Domstolen, med henblik på at bistå Domstolen i udførelsen af dens opgaver som defineret i artikel 31.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af generaladvokater og foretage de nødvendige tilpasninger af artikel 32b, stk. 3."
"Artikel 32b
Dommerne og generaladvokaterne vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt; de udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år sker der en delvis udskiftning af dommerne. De består skiftevis af tre og fire dommere. De tre dommere, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
Generaladvokaterne udskiftes delvist hvert tredje år. Den generaladvokat, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
Dommere og generaladvokater, der går på pension, kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte Domstolens præsident for en periode på tre år. Genvalg er tilladt."
"Artikel 32c
Domstolen udnævner sin justitssekretær og fastsætter dennes stilling."
b) Bestemmelserne i protokollen vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, ophæves derfor i det omfang, de er i modstrid med artikel 32-32c i nævnte traktat.
Afdeling III
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Artikel 5
1. De funktioner, der er tillagt Det Økonomiske og Sociale Udvalg ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de i disse traktater fastsatte betingelser af et enkelt økonomisk og socialt udvalg, hvis sammensætning og udnævnelse af dets medlemmer er reguleret i artikel 194 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 166 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
2. Det i stk. 1 nævnte fælles Økonomiske og Sociale Udvalg skal bestå af en faglig sektion og kan omfatte kompetente underudvalg for de områder eller spørgsmål, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
3. Artikel 193 og 197 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab finder anvendelse på det i stk. 1 omhandlede fælles økonomiske og sociale udvalg.
Afsnit IV
Finansieringen af disse institutioner
Artikel 6
De administrative udgifter ved den fælles forsamling, den fælles domstol og det fælles økonomiske og sociale udvalg deles ligeligt mellem de berørte Fællesskaber.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter fælles overenskomst mellem de kompetente myndigheder i hvert Fællesskab.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 7
Denne aftale skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.
Denne aftale træder i kraft samtidig med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 8
Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af regeringerne i de øvrige signatarstater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYSKE FORBUNDSREPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE -
SOM ER BESLUTTET PÅ at begrænse antallet af institutioner, der skal varetage tilsvarende funktioner inden for rammerne af de Europæiske Fællesskaber, som de har oprettet
HAR BESLUTTET at oprette visse institutioner, der er fælles for disse Fællesskaber, og har med henblik herpå udpeget følgende som deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Belgien:
Paul-Henri Spaak, minister for udenrigsanliggender,
Baron J. Ch. Snoy et d'Oppuers, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland:
Dr. Konrad Adenauer, forbundskansler,
Professor Dr. Walter Hallstein, statssekretær i det føderale udenrigsministerium;
Præsidenten for Den Franske Republik:
Christian Pineau, udenrigsminister,
Maurice Faure, statssekretær for udenrigsanliggender;
Præsidenten for Den Italienske Republik:
Antonio Segni, premierminister,
Professor Gaetano Martino, udenrigsminister;
Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg:
Joseph Bech, statssekretær, udenrigsminister,
Lambert Schaus, ambassadør, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
Joseph Luns, udenrigsminister,
J. Linthorst Homan, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;
SOM, efter at have udvekslet deres fulde beføjelser, er fundet i god og behørig form
VEDTAGET følgende:
Afsnit I
Forsamlingen
Artikel 1
De beføjelser og den kompetence, der er tillagt Forsamlingen ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de betingelser, der er fastsat i disse traktater, af en enkelt Forsamling, hvis sammensætning og udnævnelse af medlemmer reguleres af artikel 138 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 108 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 2
1. Den i artikel 1 omhandlede fælles Forsamling træder ved sin tiltrædelse i stedet for Den Fælles Forsamling, der er omhandlet i artikel 21 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den udøver de beføjelser og det ansvar, der er tillagt Den Paritetiske Forsamling ved nævnte traktat, i overensstemmelse med dennes bestemmelser.
2. Artikel 21 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ophæves derfor, når den fælles forsamling, der er omhandlet i artikel 1, bliver operationel, og erstattes af følgende bestemmelser:
"Artikel 21
1. Forsamlingen består af repræsentanter, der udpeges af parlamenterne af deres midte efter en fremgangsmåde, der fastsættes af hver medlemsstat.
2. Antallet af disse repræsentanter fastsættes som følger:
Tyskland 36
Belgien 14
Frankrig 36
Italien 36
Luxembourg 6
Nederlandene 14
3. Forsamlingen udarbejder forslag til almindelige direkte valg i overensstemmelse med en ensartet procedure i alle medlemsstater.
Rådet vedtager med enstemmighed de relevante bestemmelser og anbefaler dem til medlemsstaterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser."
Afsnit II
Domstolen
Artikel 3
De beføjelser, der er tillagt Domstolen ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de i disse traktater fastsatte betingelser af en fælles Domstol, hvis sammensætning og udnævnelse af dens medlemmer reguleres af artikel 165-167 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af artikel 137-139 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 4
1. Den i artikel 3 omhandlede fælles Domstol træder ved sin tiltrædelse i stedet for den Domstol, der er omhandlet i artikel 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den udøver den kompetence, der er tillagt Domstolen ved nævnte traktat, i overensstemmelse med bestemmelserne heri.
Præsidenten for den fælles Domstol, der er omhandlet i artikel 3, udøver de beføjelser, som traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab tillægger præsidenten for den deri omhandlede Domstol.
2. Når den i artikel 3 omhandlede fælles Domstol påbegynder sit arbejde
a) ophæves artikel 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab derfor og erstattes af følgende bestemmelser:
"Artikel 32
Domstolen består af syv dommere.
Domstolen sættes i plenum. Den kan dog af sin midte oprette afdelinger med tre eller fem dommere til at udføre visse forberedende opgaver eller til at behandle og afgøre visse grupper af sager i overensstemmelse med særlige regler.
Domstolen sættes i plenum i alle sager, der indbringes for den på begæring af en medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner; det samme gælder præjudicielle spørgsmål, der forelægges den i medfør af artikel 41.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de nødvendige tilpasninger af stk. 2 og 3 og af artikel 32b, stk. 2."
"Artikel 32a
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaten skal i fuld upartiskhed og uafhængighed fremsætte begrundede forslag til afgørelse i offentlige retsmøder i sager, der indbringes for Domstolen, med henblik på at bistå Domstolen i udførelsen af dens opgaver som defineret i artikel 31.
Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af generaladvokater og foretage de nødvendige tilpasninger af artikel 32b, stk. 3."
"Artikel 32b
Dommerne og generaladvokaterne vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt; de udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år sker der en delvis udskiftning af dommerne. De består skiftevis af tre og fire dommere. De tre dommere, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
Generaladvokaterne udskiftes delvist hvert tredje år. Den generaladvokat, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.
Dommere og generaladvokater, der går på pension, kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte Domstolens præsident for en periode på tre år. Genvalg er tilladt."
"Artikel 32c
Domstolen udnævner sin justitssekretær og fastsætter dennes stilling."
b) Bestemmelserne i protokollen vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, ophæves derfor i det omfang, de er i modstrid med artikel 32-32c i nævnte traktat.
Afdeling III
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Artikel 5
1. De funktioner, der er tillagt Det Økonomiske og Sociale Udvalg ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de i disse traktater fastsatte betingelser af et enkelt økonomisk og socialt udvalg, hvis sammensætning og udnævnelse af dets medlemmer er reguleret i artikel 194 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 166 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
2. Det i stk. 1 nævnte fælles Økonomiske og Sociale Udvalg skal bestå af en faglig sektion og kan omfatte kompetente underudvalg for de områder eller spørgsmål, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
3. Artikel 193 og 197 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab finder anvendelse på det i stk. 1 omhandlede fælles økonomiske og sociale udvalg.
Afsnit IV
Finansieringen af disse institutioner
Artikel 6
De administrative udgifter ved den fælles forsamling, den fælles domstol og det fælles økonomiske og sociale udvalg deles ligeligt mellem de berørte Fællesskaber.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter fælles overenskomst mellem de kompetente myndigheder i hvert Fællesskab.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 7
Denne aftale skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.
Denne aftale træder i kraft samtidig med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 8
Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af regeringerne i de øvrige signatarstater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.
UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser