Trin-for-trin - Familiesammenføring - Danske regler - Med opdatering

[Kim P. Nyberg]

TRIN-FOR-TRIN – FAMILIESAMMENFØRING – DANSKE REGLER

Din ægtefælle er kommet op til dig og planen er nu, at vedkommende skal flytte ind hos dig. I vil med andre ord gerne ægtefællesammenføres. Du kan bruge denne vejledning som et kronologisk opslagsværk over, hvad du gør og hvad du skal være opmærksom på. Der er lavet en tidsmæssig opdeling af oversigten, så du kan springe ind lige der, hvor du er i processen.

Har I mindreårige fællesbørn med dansk statsborgerskab, så rul helt ned til indlæg nr. 4 i denne Trin-for-trin og læs om de særlige regler vedrørende dette.

A. OPFYLDER I KRAVENE?

1. Boligkravet:

I skal have egen bolig. Det vil sige, at boligen skal stå i dit navn. Den må ikke være ejet af andre, med mindre det er en andelsbolig eller en bolig i et boligselskab. Boligen må som udgangspunkt ikke deles med andre. Boligen skal være på mindst 20 kvm pr. person (målt på hele boligarealet) ELLER der må være max. 2 personer pr. beboelsesrum. Bemærk, at man ikke behøver opfylde begge krav til boligens størrelse. Flytter I begge hertil fra udlandet, er der en ”coming home” regel, som betyder, at boligkravet skal være opfyldt senest 6 måneder efter I er ankommet hertil. Ansøgning om familiesammenføring skal dog være indgivet senest en måned efter jeres ankomst her til landet, hvis I er på coming-home reglen.

2. Bagudrettet selvforsørgelse:

Du, som allerede bor her i Danmark, må ikke have modtaget ydelser efter Lov om en aktiv socialpolitik (aktivloven) de seneste 36 måneder op til ansøgningen om ægtefællesammenføring og heller ikke mens sagsbehandlingen står på. Ydelserne omfatter kontanthjælp, revalidering, integrationsydelse, uddannelseshjælp og ressourseforløbsydelse. Det kan også omfatte enkeltydelser, for eksempel hjælp fra kommunen til en tandlægeregning. Dagpenge fra A-kasse, sygedagpenge, boligtilskud, børnetilskud og børnecheck, friplads med videre, har ingen konsekvenser for familiesammenføring, hverken før, under eller efter. I forhold til ydelserne efter aktivloven, hjælper det ikke noget at tilbyde at betale beløbet tilbage. Blot det at du har modtaget en eller flere ydelser efter aktivloven, så fanger bordet.

3. Fremadrettet selvforsørgelse:

I al den tid din ægtefælle befinder sig her i landet på en midlertidig opholdstilladelse, er både du og din ægtefælle afskåret fra at modtage ydelser efter aktivloven. Listen over ”forbudte” og tilladte ydelser fremgår af punkt 2 herover. Modtagelse af ”forbudte” ydelser kan medføre indragelse af opholdstilladelse eller afslag på forlængelse af eksisterende opholdstilladelse. Det er fuldstændig ligegyldigt om vi taler 50 øre eller 50.000 kroner.

4. Bankgaranti:

Du skal være i stand til at stille en bankgaranti, som i 2024 niveau lyder på 113.823,30 kroner. Garantien skal først stilles, når Udlændingestyrelsen konkret beder om det. Den kan stilles på to måder, og du aftaler selv med banken, hvilken, der passer bedst. Den ene hedder deponi, hvilket vil sige, at du står med alle pengene i hånden og beder om at få dem ind på en selvstændig konto og spærret. Den anden hedder anfordring, hvor banken stiller garantien på dine vegne og du betaler et gebyr 4 gange årligt til banken for at de administrerer den for dig. Anfordring kræver kreditgodkendelse. Pengene er låst i 10 år. Du har som regel 3 uger til at stille garantien, men igen: Vent indtil du konkret får besked på at tage i banken. Bankgarantien stiger hvert år ved nytår med 2%.

5. Integrationskrav:

Der stilles i alt 6 krav her. De tre første er til den, der allerede bor i Danmark, mens de sidste tre er til din ægtefælle. Samlet skal I opfylde 4 af de 6 krav. Hvordan de fordeles mellem jer, er for så vidt ligegyldigt, så længe blot 4 krav opfyldes samlet set. Dog er krav nr. 1 til dig ufravigelig og handler om din skolegang. De øvrige krav handler om sprogkundskaber, uddannelse og erhvervserfaring. Vær grundig, når du læser kravene igennem. Det mindste lille hår i suppen, og I opfylder ikke det pågældende krav.

6. Jeres ægteskab/samliv:

Ægteskabet skal kunne anerkendes efter dansk ret. I må gerne være viet i andre lande og det skal i så fald være foregået efter det pågældende lands normale skik og lov. I kan ikke få ægteskabet anerkendt, hvis en af jer var under 18 år på vielsestidspunktet. Ægteskab ved stedfortræder, tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber godkendes heller ikke. Hvis I ikke er gift, skal I have boet sammen på fælles, fast adresse mindst de seneste 18 måneder op til ansøgningen om familiesammenføringen. Visumbesøg på skift hos hinanden tæller ikke som fast samlevende. Vielsestidspunktet har ikke noget med 24 års reglen at gøre.

7. 24 års reglen:

Denne regel har to formål, nemlig dels at undgå tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, dels at de unge mennesker får gjort deres uddannelse færdig inden de stifter familie. I forhold til familiesammenføring betyder reglen, at begge parter skal være fyldt 24 år, før de kan opnå familiesammenføring. Man kan dog indsende ansøgningen så snart den yngste af jer er blevet 23½ år. Ansøgninger, som sendes før det tidspunkt, bliver afslået.

8. Besøgskravet:

Dette krav misforstår mange. Officielt hedder det, at udlændingen skal have besøgt Danmark mindst en gang. Nogle tror, at udlændingen skal gennemføre hele sit første visumbesøg her, så rejse hjem og først ved næste besøg kan indgive ansøgning om familiesammenføring. Hvis formålet er at holde flyselskaberne i live, er det sikkert en fin tanke, men kravet dækker egentlig blot over, at udlændingen har været her i landet på en enkelt overnatning på et eller andet tidspunkt i sit liv. Derefter kan vedkommende indgive ansøgning om familiesammenføring. Hvis udlændingen befinder sig udenfor Danmark og aldrig har været her før, men alligevel søger familiesammenføring direkte, vil der blive givet afslag. Har personen derimod været i Danmark før, kan personen indgive sin ansøgning enten her i Danmark eller til en dansk ambassade.

9. Særbørn:

Har du børn fra et tidligere forhold (de kaldes i juraen for særbørn), som du har en fast tilknytning til, skal du i de ovenstående punkter se bort fra boligkravet, alle økonomiske krav og integrationskravene. Det samme gælder, hvis du på grund af din seksuelle eller religiøse orientering eller på grund af stærkt handicap ikke kan henvises til at udøve dit familieliv i ægtefællens hjemland. Du skal dog betale gebyret for ansøgningen om familiesammenføring, og dem får du tilbage igen, når sagsbehandlingen er overstået, hvis du opfylder betingelserne her i punkt 9.

10. Vær grundig:

Det er vigtigt, at I dykker ned i hver eneste lille detalje til hvert eneste krav, for at finde ud af, om I opfylder det. Det er nemlig sådan, at den mindste lille fejl de kan finde i Udlændingestyrelsen koster et afslag på hele ansøgningen – også selv om alt andet med længder opvejer fejlen. Og Udlændingestyrelsen leder helt bevidst efter fejl. Så vær grundig.

[Kim P. Nyberg]

B. DEN PRAKTISKE RÆKKEFØLGE

1. Gå ind på www.nyidanmark.dk. Tryk på ”Du vil ansøge”, ”Familie”, ”Familiesammenføring”, ”Ægtefælle eller fast samlever” og ”Sådan ansøger du” og find derefter skema FA1. Den fylder ca. 40 sider udprintet. Udlændingestyrelsen foretrækker dog, at I så vidt muligt bruger den digitale ansøgningsskema, og den er også nemmere for jer, fordi I ikke får irrelevante spørgsmål.

2. I kan udfylde FA1 på dansk eller engelsk efter jeres eget ønske. Læs vejledningsteksterne grundigt igennem, inden I udfylder de enkelte sektioner, så I er helt sikker på, at de bliver udfyldt korrekt. Brug eventuelt nogle dage eller uger til at udfylde den i, så I ikke bliver fuldstændig rundtosset. Spørg på gruppen, hvis der er noget du er i tvivl om. Det er derfor vi er her. Husk at tage en kopi af alle sider til jeres eget brug.

3. Flere steder i FA1 finder du tjeklister. Gå dem igennem efterhånden som du kommer til dem, og find den dokumentation frem, som fremgår af listen. Det skal lægges ved selve ansøgningen, når I kommer så langt.

4. Når I er klar til at afleverer, går I ind på nyidanmark igen og opretter et sagsnummer og betaler gebyret. Ansøgningen med bilag kan I sende elektronisk eller personligt. Udlændingestyrelsen har fået nyt hovedkvarter i Næstved, og har ellers afdelinger i Rønne, Odense, Aarhus og Aalborg. Gebyr for indgivelse af ansøgningen er i 2024 på kr. 8.575,-.

5. Herefter er det blot at vente. Sagsbehandlingen forventes at tage op til ca. 7 måneder. Der er dog en del sager, som afgøres indenfor 1-3 måneder i øjeblikket. Din ægtefælle må gerne blive her mens sagen behandles (kaldes processuel ophold) – også selv om et eventuelt visum når at udløbe under processen. Udlændingen må dog ikke arbejde her i landet mens sagen behandles, heller ikke frivilligt eller ulønnet.

6. Når sagsbehandlingen er til ende, får du besked fra Udlændingestyrelsen med enten et afslag (som skal være begrundet) eller med godkendelse. Hvis det er en godkendelse, vil du nu blive bedt om at gå i banken og stille garantien (med mindre du er fritaget, jævnfør særbørnsreglen i punkt A 9 ovenfor). Når du har stillet garantien, går der ca. 3-4 uger, før den endelige besked om, at opholdskortet er på vej. I opholdskortet er indbygget en arbejdstilladelse.

7. Fra modtagelsen af brevet om, at opholdskortet er på vej, skal du indenfor 5 hverdage tage din ægtefælle under armen og tage hen på kommunens borgerservice. Her skal din ægtefælle folkeregistreres og have personnummer. Det gule sygesikringsbevis kommer med posten.

8. Ret hurtigt herefter, bliver I indkaldt til et møde på kommunen. Det foregår som regel enten i jobcentret eller i integrationsafdelingen. Her skal I indgå en integrationskontrakt med kommunen, og den eller de, som interviewer jer vil fortælle om kontraktens indhold. Er der noget I er i tvivl om i forhold til kontrakten, så spørg endelig sagsbehandleren. De svarer som regel beredvilligt.

9. Senest 6 måneder efter, at din ægtefælle er blevet folkeregistreret, skal din ægtefælle bestå en prøve i dansk på A1 niveau. Det er en meget let prøve, og der er langt imellem dem, som ikke består (de fleste afslag er på grundlag af, at de pågældende personer har glemt at tage testen til tiden). Det er en prøve med 40 spørgsmål, og man skal have 32 korrekt. Man har 5 sekunder til hvert svar. Vær opmærksom på, at prøven IKKE kan tages på den lokale sprogskole. Prøven kan KUN tages i enten Vejle eller Glostrup. Man må ikke medbringe materialer til prøven. Man sidder foran en computer med ørebøffer og mikrofon og får vist et billede. Ser man f.eks. en karton mælk, siger man ”mælk” på så godt dansk man nu formår. Og så videre. Efter 20 minutter er prøven slut, og man får svar efter ca. 14 dage. Hvis din ægtefælle består, frigives 22.764,66 kroner i din bankgaranti.

10. Senest 9 måneder efter din ægtefælle er blevet folkeregistreret, skal din ægtefælle består endnu en prøve, denne gang på A2 niveau. Den er en lille smule sværere end A1, men den foregår samme sted som A1 og på samme grundlæggende betingelser. Kun sværhedsgraden er øget. Ved bestået prøve, frigives yderligere 11.382,33 kroner i bankgarantien. Såfremt din ægtefælle har god sans for sprog, og kan klare A2 senest 6 måneder efter folkeregistreringen, kan man springe prøven i A1 over og gå direkte til A2. Består man A2 senest 6 måneder efter folkeregistreringen, frigives 34.146,99 kroner.

11. Det første opholdskort er gyldigt i 2 år og er betinget af, at din ægtefælle består ovennævnte prøver indenfor fristerne. Det er således ikke nok at gennemføre prøverne, de skal også beståes indenfor fristen.

[Kim P. Nyberg]

C. FORLÆNGELSER

1. Tidligst 3 måneder før opholdskortet udløber, kan man ansøge om forlængelse. Dette foregår udelukkende elektronisk. I skal begge give nogle oplysninger, og til det skal I bruge jeres respektive Mit-ID. Når begge har udfyldt det elektroniske skema, og er klar til at sende det, gemmer I det først. Derefter opretter I et sagsnummer på www.nyidanmark.dk og betaler gebyret. Når det er gjort, kan I indsende skemaet. Igen skal I fysisk ind til Udlændingestyrelsen for at få taget biometri.

2. Sagsbehandlingstiden er ca. 7 måneder. Din ægtefælle kan frit fortsætte med at arbejde og/eller gå på sprogskole i ventetiden. Dette står også i det kvitteringsbrev, som I får fra Udlændingestyrelsen, ligesom det står på www.nyidanmark.dk.

3. Det opholdskort din ægtefælle får ved første forlængelse, gælder i 4 år eller indtil 3 måneder før passet udløber (alt efter hvad der kommer først). Hvis der således inden forlængelsen kun er et års tid tilbage på passet, vil det være en rigtig god idé, at få passet fornyet inden der søges forlængelse af opholdskortet.

4. Når man forlænger for anden gang (altså efter de 4 år), er hvert af de fremtidige forlængelser på 6 år eller indtil 3 måneder før passet udløber – alt efter hvad der kommer først. Hver gang man forlænger, skal man huske turen ind til myndighederne for at få taget biometri og at man tidligst kan indgive ansøgning om forlængelse 3 måneder før det gamle kort udløber. Der er ingen øvre grænse for, hvor mange gange man kan forlænge.

5. Vær opmærksom på, at hvis I på et eller andet tidspunkt i forløbet flytter adresse, skal boligkravet (se punkt A 1 ovenfor) opfyldes igen. Men så længe I bliver boende på den adresse i allerede har, skal kravet ikke opfyldes ved forlængelse af opholdstilladelsen. Heller ikke ved familieforøgelse.

[Kim P. Nyberg]

Vedrørende praksisændringen af 14. oktober 2022 om fællesbørn med dansk statsborgerskab:

Såfremt I opfylder det nedenstående, er der ingen grund til at bekymre jer om alt det ovenstående, for så gælder det ovenstående ikke for jer.

Hvis I opfylder følgende:

- Barnet og den ene forælder er dansk statsborger,
- I, som forældre, bor sammen (I behøver ikke at være gift)
- Barnet er mindreårig og bor sammen med jer
- Begge forældre deltager på lige vilkår i barnets opvækst, såvel socialt, følelsesmæssigt som økonomisk,

.. kan I få familiesammenføring efter den praksisændring, der kom i oktober 2022. Med den, er det ikke jer forældre, der bliver sammenført, men i stedet den udenlandske forælder, der bliver familiesammenført med barnet. Den første opholdstilladelse gælder i 2 år, og hver af de efterfølgende gælder i 4 år ad gangen.

Ansøgningsskemaet hedder AO1, og kan indgives online derfra, hvor I bor, uanset hvor på kloden det er. Der er ingen ansøgningsgebyr.

Hvis man har opholdstilladelse på de ”almindelige” regler nævnt ovenfor, kan man ikke skifte over på praksisændringen, med mindre man har fået småfolk sammen siden sidste gang man søgte eller forlængede sin opholdstilladelse.

Har man været uheldig og ikke længere opfylder de førnævnte ”normale” betingelser, og man har mindreårige fællesbørn med dansk statsborgerskab, for eksempel fordi man har været nødt til at trække på sociale ydelser fra kommunen, vil Udlændingestyrelsen tilbyde, at den udenlandske forælder i stedet kan få opholdstilladelse efter praksisændringens regler.

Det anbefales at gå målrettet efter at få permanent opholdstilladelse, når den tid kommer. Dette skyldes, at opholdstilladelsen baseret på praksisændringen udløber, når barnet fylder 18 år. Har man således ikke permanent opholdstilladelse inden det tidspunkt, vil Udlændingestyrelsen bede vedkommende rejse tilbage til sit hjemland eller søge familiesammenføring efter de ”normale” regler.

[Simon_Miller]

Hej,

Vi er i den situation at vi er gået fra hindanden. Jeg er dansk statsborger men bor i udlandet. Kan min ex søge familiesammenføring med vores børn der er under 18 år og danske statsborgere? Hun er i DK på et Shengen visa. Børnene er også i DK. Hun har tidligere boet og arbejdet i DK. Er der nogen fordel i at vedlægge bevis for det? Tidligere opholdstilladelse, dansk prøver, eksamensbeviser etc?

Mvh

Simon

[Kim P. Nyberg]

Ja, det kan hun. Det er dog ikke på praksisændringen fra oktober sidste år, men i stedet en praksisændring fra 2017 baseret på Chavez-Vilchez dommen fra EU-Domstolen. Ansøgningsskemaet er dog det samme: AO1

https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3% ... tatsborger

[Simon_M]

Hej Kim,

Tak for svar. Kan man ansøge fra Danmark uden at miste retten til at søge Shengen visa i 5 år? Hun blev informeret på den Danske ambasade i London at hun ikke kan søge i Danmark men skal tage tilbage til udlandet for at ansøge hvis hun ikke vil miste retten til at søge Shengen visa.

Mvh.

Simon

[Kim P. Nyberg]

Det svar fra ambassaden er forkert.

[samar]

Hej
jeg kan se at det er et gammelt opslag, men jeg har et spørgsmål til indlæg 4. jeg har et barn på 2 og vi begge er dansk statsborger og min mand er fra udlandet, og jeg og min datter har altid boet her, men min mand var i udlandet, men kom på besøg via visa til dk, og vi har self været på besøg hos ham flere gange, og han vil godt søge om opholdstilladelse via AO1 ansøgning, men vi kan ikke dokumentere at vi har boet sammen udover vores besøg til hinanden, da jeg har haft arbejde i dk. er det så ikke muligt de godkender hans ansøgning. og hvor lang tid kan det tage nogenlunde, der står op til 7 måneder men kan han får svar før?
tak

[Kim P. Nyberg]

Hej samar

Når I ikke har boet sammen siden barnets fødsel, vil det ikke være muligt for jer at få familiesammenføring på AO1 ordningen. I stedet vil I enten være henvist til ægtefællesammenføring (skema FA1) eller at bruge EU-reglerne ved at flytte til et andet EU/EØS-land.

[Majoiek]

Hej Kim

Vi fik afslag på AO1 pga. opholdstilladelse i et andet EU.

Vi klagede til nævnet i maj og har stadig ikke fået svar opholdstilladelse i det andet EU land udløber snart.

Vi tænker på måske også at søge som ægtefælle, men vi mangler en betingelse ud af de 4. Jeg kan se at de kan se bort fra nogle af kravene, hvis man har mindreårige der har selvstændig tilknytning til Danmark. Men gælder vurderingen også for mindreårige børn som er danske statsborgere? Vores fælles barn er 9 måneder, har du hørt om lignende sager? For barnet har vel en selvstændig tilknytning til Danmark når de er danske statsborgere… og vi har boet sammen siden barnet blev født og vi er gift.