Gode nyheder: opholdstilladelse i hus!

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Gode nyheder: opholdstilladelse i hus!

Indlæg af RasmusRS » 04.02.2009 22:27:47

Ja, overskriften siger mere eller mindre det hele. Jeg må indrømme, at jeg/vi er en anelse chokerede, men dog glædeligt overraskede, over at det ikke har taget US mere end 2½ uge at udstede et EU-opholdskort til min kone. Det er netop sådan en sag som vores burde forløbe, men fra første færd har det på den anden side virket som om, det ville blive et sejt drøj at få halet en opholdstilladelse ud af US. Glæden er derfor blandet med irritation over, at vi har skulle så mange kringelkroge igennem inden min kone kunne stå med kortet i hånden.

Nu vil jeg blot håbe, at I andre har samme held som os og ikke skal en lang sagsbehandling igennem (som jo strider imod EU's formål på området).

Og til sidst vil jeg gerne igen sige tak til alle jer (især skaanebo og fundiver), der har hjulpet med oplysninger, støtte og hjælp igennem hele processen.

Vh.
Rasmus

Anne&Todd
Indlæg: 52
Tilmeldt: 14.07.2008 23:48:52
Geografisk sted: Danmark/New Zealand

Indlæg af Anne&Todd » 04.02.2009 23:19:56

Hej Rasmus.
Her har vi siddet hele aftenen og været igang med at udfylde skema og været mutte og nervøs over hele vores situation og så skriver du sådan en god nyhed.
TILLYKKE. Så kan det lade sig gøre efter alt..

Vi er simpelthen sådan i tvivl om hvad vi skal vedlægge af dokumenter, så jeg håber du kan forklare om jeres situation og hvad du har vedlagt osv?

Endnu engang tillykke... Det må være en fantastisk lettelse.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.02.2009 08:10:01

Hej Rasmus

Ja det er gode nyheder og tyder på, at de 7 måneders sagsbehandlingstid, som flere ansøgere er blevet "truet med", ikke har noget at gøre med virkeligheden. Eller i det mindste behandler de nogle ansøgninger hurtigere.

Tillykke med tilladelsen!

RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Indlæg af RasmusRS » 05.02.2009 09:40:43

Tak skal I have!

Til Anne: Nu kan jeg ikke præcis huske alle de specifikke detaljer vedrørende jeres sag og hvilke dokumenter I måtta have på hånde. Når det er sagt, sørgede vi for at vedlægge næsten alle officielle dokumenter, som vi havde fra Tyskland. Dvs: lejekontrakt, vores papirer fra, hvad der svarer til folkeregistreret, mine danske a-kassepapirer og bankudskrifter fra både Danmark og Tyskland (for at bevise, at jeg havde nok midler til at forsørge os begge), papirer fra den tyske arbejdsforsikring, som jeg havde tilmeldt mig, og så selvfølgelig vores ægteskabsattest.
Jeg tror det var det hele.

Hvis du/I har flere spørgsmål, så spørg løs!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.02.2009 14:22:15

Da jeres sag er helt aktuel, så kunne det være interessant at høre, hvad I gjorde for at opfylde kravene om at kunne søge efter EU-regler.

Altså: Hvor lang tid boede du i Tyskland, hvor lang tid boede din ægtefælle hos dig, før I søgte, og hvad lavede du, medens du boede i Tyskland. Måske har du skrevet disse ting før, men kunne du ikke lige kort gentage det.

RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Indlæg af RasmusRS » 05.02.2009 15:41:48

Selvfølgelig:

Vi boede på samme adresse i Berlin i 10 uger præcis. Da jeg havde søgt om at tage mine dagpenge med til Tyskland i 3 måneder, faldt jeg således ind under rubrikken Selvforsøgrende. Dette kan man gøre ved at spørge efter en formular 303 hos sin a-kasse.
Inden vores tur til Tyskland havde vi boet sammen i DK i næsten et år og i Canada ca. 7 måneder. Min kone har til dags dato (næsten) været her i sammenlagt 2 år.

Jeg håber det var fyldestgørende.

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Tillykke

Indlæg af sanner_wt » 05.02.2009 16:04:59

Hejsa

Stort tillykke med opholdskortet. Det er rigtig dejligt for jer at det gik så hurtigt :)
Men hvor er det bare utroligt at vi skulle vente over 4 måneder på en afgørelse, når vi har boet i sverige i 7-8 måneder, har opnået opholdstilladelse til min mand og jeg har haft arbejde i malmø i 3 måneder.. Og så har man fået afvide af US i den lange venteperiode at de havde travlt med en masse EU-sager og bla bla bla.. Og så kan nogle få en så hurtig afgørelse. Hvorfor skal man holdes sådan for nar? Det kan jeg altså godt blive lidt bitter over.. Men i var altså heldige og stort tillykke med det.

Mvh Sandra

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.02.2009 16:07:36

Hej Rasmus

Meget nyttige oplysninger. Jeg har ved et par lejligheder postuleret, at man også kan bruge EU-reglerne, hvis man som ledig tager til et andet EU-land for at søge job, og tager sine danske dagpenge med sig.

Men dette er jo ikke noget, der ligefrem står bøjet ud i neon i Udlændingeservice egen vejledning, så det er meget meget nyttigt at få bekræftet, at det forholder sig sådan, via en konkret tilladelse.

Også nyttigt at få bekræftet, at de 10 ugers ophold er nok, som bl.a. Skaanebo og jeg selv har nævnt må betragtes som en reel tidsgrænse. Uanset at Birthe Rønn Hornbæk stadig påstår, at der slet ikke findes nogen tidsgrænse.

Hvis man opfylder betingelserne ved at bo 10 uger i Tyskland som arbejdsløs, så er det særdeles svært at se, hvordan man ikke ALTID skulle opfylde betingelserne ved at bo 10 uger i et andet EU-land.

Dette er, hvad både Skaanebo og jeg længe har sagt og har rådgivet dusinvis af mennesker ud fra, men regeringen vil altså ikke indrømme, at det forholder sig sådan. Og derfor er det utroligt nyttigt, at vi får kendskab til sager som din, der understøtter, at det vi fortæller folk, er rigtigt.

Jeg er selv ret overrasket over, at I fik tilladelsen så hurtigt. I må enten have været heldige at løbe ind i en effektiv sagsbehandler, eller også er der noget i jeres baggrund (f.eks. uddannelse e.l.) som gør, at man helt bevidst har ladet jer komme foran i køen.

RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Indlæg af RasmusRS » 05.02.2009 22:23:24

Ja, jeg skal ikke kunne sige, hvad der har gjort udfaldet, og vi er ikke selv kommet os over overraskelsen endnu.

Der stod intet i brevet om de 10 uger, så det er ikke til at vide, om det virkelig hænger sådan sammen, men noget kunne jo tyde på det.

RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Re: Tillykke

Indlæg af RasmusRS » 05.02.2009 22:30:35

sanner_wt skrev:Hejsa

Stort tillykke med opholdskortet. Det er rigtig dejligt for jer at det gik så hurtigt :)
Men hvor er det bare utroligt at vi skulle vente over 4 måneder på en afgørelse, når vi har boet i sverige i 7-8 måneder, har opnået opholdstilladelse til min mand og jeg har haft arbejde i malmø i 3 måneder.. Og så har man fået afvide af US i den lange venteperiode at de havde travlt med en masse EU-sager og bla bla bla.. Og så kan nogle få en så hurtig afgørelse. Hvorfor skal man holdes sådan for nar? Det kan jeg altså godt blive lidt bitter over.. Men i var altså heldige og stort tillykke med det.

Mvh Sandra
Mange tak :)
Jeg kan sagtens forstå, at du er bitter over at have skulle vente så lang tid. Måske er vores sag en indikator, om at de er begyndt at lægge stilen om. Jeg tvivler, men man har selvfølgelig lov til at håbe. Hvorom alting er, er det vel efterhånden blot et spørgsmål om tid, før de bliver nødt til at rette ind i forhold til EU og behandlingstider.

Af ren nysgerrighed påtænker jeg at ringe til vores sagsbehandler for at finde ud af præcis, hvorfor vores sag gik så hurtigt igennem; det kunne være interessant at høre, hvad hun havde at sige.

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

.

Indlæg af sanner_wt » 05.02.2009 23:14:52

hehe.. ja det kunne det :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 06.02.2009 09:33:37

Som sagt:

Enten er det et "lotteri", hvor Rasmus og hans kone bare har været heldige. F.eks. heldige at få en effektiv sagsbehandler eller en sagsbehandler, som p.g.a. ineffektiv ledelse ikke har fået så mange sager som de andre.

Eller også sidder de rent faktisk og sorterer i ansøgningerne og lægger dem, som de bedst kan lide, øverst i bunken.

Begge dele er muligt, men andre forklaringer kan der næsten ikke være.

Besvar