Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Nillert
Indlæg: 29
Tilmeldt: 24.04.2017 21:41:39

Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af Nillert » 06.10.2019 17:39:23

Hej

Vi har et Asiatisk-Dansk vennepar der er gået fra hinanden. Det er jo noget skidt. Men vi blev spurgt af den Asiatiske kvinde om vi ville hjælpe hende med at få stablet en skilsmisse på benene, fordi hendes eks ikke vil fraskilles hende. Det gør jo hende til en slags gidsel, fordi hun ikke kan være sammen med en anden mand og komme videre i sit liv så længe det nuværende giftemål står på. Hun er allerede flyttet tilbage til Asien og fået arbejde der igen.

Hvordan kan hun blive skilt fra ham, når nu han nægter at skrive under, fordi han kræver alle pengene betalt tilbage fra alle de år de har dated og været gift?
De har kun lige været gift i to år, men dated i seks år.
Må han godt forhindre en skilsmisse på det grundlag? Må han overhovedet forhindre en skilsmisse?
Hvis han godt må den slags unoder for at afpresse hende, må hun vel også gøre sine unoder for at få ægteskabet opløst?

Hun har prøvet at snakke fornuftigt med ham. Men der er intet at gøre. Hun skal hoste op med sindsyg mange penge, før han smider sin underskrift. Det er afpresning og rigtig dårlig dating-stil efter min mening.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af skaanebo » 06.10.2019 19:30:22

En af parterne kan IKKE forhindre en skilsmisse.

Læs mere om skilsmisse her: https://www.borger.dk/familie-og-boern/ ... skilsmisse

Linnegaard
Indlæg: 79
Tilmeldt: 26.06.2019 18:26:48

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af Linnegaard » 06.10.2019 19:34:13

Hvis den der ønsker en skilsmisse har en underskrift fra en person hun/han har haft sex med behøves der ikke en underskrift fra begge parter så det er jo ret nemt ... Der er da noget der er nemt i Danmark..

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af DortheM » 07.10.2019 08:38:32

Hun kan søge skilsmisse med særlig begrundelse når de ikke kan blive enige om skilsmissen.
Den særlige grund kan være
  • 2 års adskillelse
    utroskab
    vold, herunder psykisk vold og seksuelle overgreb
    bigami
    børnebortførelse.
https://familieretshuset.dk/brud-i-fami ... egrundelse

Hun kan også vælge at blive separeret og så skilt efter 6 måneder, selvom ægtefællen er uenig.
https://familieretshuset.dk/brud-i-fami ... separation

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af mh1 » 08.10.2019 16:36:07

Han har ikke så meget som et frimærke at lægge et krav om tilbagebetaling for udgifter, han mener hun har kostet ham, på. Det skal hun ikke være nervøs for.

Hun kommer formodentligt hurtigst frem til skilsmisse ved at søge om separation, og når separationstiden er gået om skilsmisse. Hvis hun har sit nemID med, og dermed stadig kan bruge digital post, kan hun påbegynde ansøgningen on-line, ellers kan hun downloade blanketterne og sende dem med alm. post (anbefalet er tilrådeligt).

Hun kan finde forklaringer og link til processen her:
https://www.borger.dk/familie-og-boern/ ... skilsmisse
mh
Rådgiver for ÆUG

Nillert
Indlæg: 29
Tilmeldt: 24.04.2017 21:41:39

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af Nillert » 17.04.2020 12:56:56

Tak for svarende. Det er ret nemt at blive skilt i følge de Danske regler, kan jeg se. Tak igen for svarene.

Men problemet er at de jo er gift i følge de Thailandske regler også. Man skal jo være lovlig gift i begge lande, før ægteskabet er lovligt. Og i Thailand kan den ene part godt spænde ben for en skilsmisse blot ved at nægte at blive skilt. Så når en part nægter den slags, må der vel være modvirkende metoder man kan tage i brug, så man kan blivskilt i Thailand også?

Det er min Thai-kone der har informeret mig om denne tarvelige lov, som hendes veninde er kommet i klemme i.

mfewk
Indlæg: 287
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af mfewk » 20.04.2020 09:33:50

Nillert skrev:
17.04.2020 12:56:56
Man skal jo være lovlig gift i begge lande, før ægteskabet er lovligt.
Hvor har du det fra?

Jeg er også gift med en thailænder og vores ægteskab er ikke registreret i Thailand af netop de grunde, som du beskriver. Vores ægteskab er da lovligt, da vi er blevet gift i Danmark.

Linnegaard
Indlæg: 79
Tilmeldt: 26.06.2019 18:26:48

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af Linnegaard » 20.04.2020 15:24:26

Siger i at man skal passe på med at blive gift i Thailand, for muligvis meget svært at blive skilt ??

christianNN
Indlæg: 9
Tilmeldt: 03.01.2019 11:14:34

Re: Dansk gift Asiatisk kvinde vil skilles

Indlæg af christianNN » 20.09.2020 21:30:02

Det er et lidt kompliceret juridisk emnet. Men meget enkelt er reglerne følgende. Uanset hvor man er blevet gift i udlandet kan man blive skilt i Danmark efter dansk lov - HVIS den der FØRST anlægger sag om skilsmisse har ophold i Danmark (domicil).

Hvis man er gift i Thailand med en thailandsk kvinde som bor i Italien og hun (først) anlægger sag om skilsmisse mod manden som er flyttet til Danmark, så bliver sagen afgjort efter italiensk ret. Omvendt, hvis man bor i Danmark og anlægger sag om skilsmisse så er det efter dansk lov. Det er ret vigtigt hvem der så at sige anlægger først. Der er fordele ved at kræve skilsmisse efter dansk ret - især i forhold til ægtefællebidrag (man slipper) og fælles forældremyndighed (man får det). Og har ægteskabet været kort kan man endog slippe for at skulle dele formuen.

Hvis ægteskabet er indgået uden for skandinavien men skal afgøres i Danmark vil jeg klart anbefale at opnå skilsmisse ved dom. Thailand og flere andre lande anerkender ikke automatisk en dansk afgørelse om skilsmisse, men næsten med sikkerhed en dansk dom.

Hvis modparten ikke vil skilles og "gemmer sig", skal det helt klart via en dansk domstol og modparten skal efterlyses i statstidende. Det kommer til at tage 2-3 år, og koster 20.000-30.000 kr.

Det er dog vigtig at det udenlandske ægteskab er registreret i Danmark i CPR. Det kræver en legaliseret vielsesattest. Det er ikke umuligt uden, men bøvlet.

Besvar