Danskprøve A1 og A2 - Hvor mange forsøg?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
kasper.dj
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17.10.2017 18:10:16

Danskprøve A1 og A2 - Hvor mange forsøg?

Indlæg af kasper.dj » 17.10.2017 18:18:43

Hej allesammen.

Min kone har så sent som i dag været i Vejle for at gennemføre Danskprøve A2. Vi valgte den fremfor A1, da vi håber på at kunne få så meget som muligt tilbage af sikkerhedsgarantien så hurtigt som muligt. Desuden havde vi også på forhånd fået at vide, at A2 var rimelig overskuelig.

Min kone synes ganske rigtigt, at den ikke var så svær endda, men hun er stadig nervøs for, hvorvidt hun har bestået eller ej, da hun begik nogle fejl hist og her. Hvis vi får et svar tilbage om et par uger, hvor der står, at hun ikke bestod prøven, hvor mange forsøg har hun så tilbage for at bestå enten A1 eller A2? Har man kun et bestemt antal forsøg til at bestå, eller kan man gå op til lige så mange prøver man ønsker de 6 måneder, som jo er fristen?
Det skal lige siges, at dette var hendes første prøve, siden vi fik familiesammenføring.

Tusind tak fordi i gad at lytte med. Venlig hilsen Kasper.


kasper.dj
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17.10.2017 18:10:16

Re: Danskprøve A1 og A2 - Hvor mange forsøg?

Indlæg af kasper.dj » 17.10.2017 18:43:51

Har prøvet det vedhæftede link, men der står desværre intet om, hvorvidt man har et bestemt antal forsøg til f.eks. at bestå A1? Jeg er interesseret i at vide, om min kone, hvis hun heller ikke består sit andet prøveforsøg ikke får lov til at få flere forsøg og dermed bliver smidt ud af landet...

Venlig hilsen Kasper.

Patandar
Indlæg: 18
Tilmeldt: 13.09.2017 22:46:11

Re: Danskprøve A1 og A2 - Hvor mange forsøg?

Indlæg af Patandar » 17.10.2017 19:37:18

Jeg tror ikke der er anden begrænsning end at den skal være bestilt inden 6 mdr. Og hvis man dumper får man en chance mere efter de 6 mdr

Men inden for 6 mdr. Kan jeg ikke se problemet, du betaler jo selv. Så, så længe du betaler tænker jeg ikke der er et problem :)

Jeg har bare et spørgsmål, nu siger du at i gerne vil have så meget af garantien tilbage og derfor har i valgt prøve 2. Vil det sige hvis man kun tager prøve A2 får man pengene tilbage for både A1 og A2?

Calle2
Indlæg: 141
Tilmeldt: 11.01.2016 11:48:42

Re: Danskprøve A1 og A2 - Hvor mange forsøg?

Indlæg af Calle2 » 17.10.2017 19:46:33

Der står da det her:

"Hvis prøven er taget én eller flere gange, men ikke bestået inden for de 6 måneder, vil man få yderligere 3 måneder til at bestå prøven."

Jeg har markeret det med fed, da det må betyde, at man kan tage den flere gange. Desuden tales der flere steder om tidsfrister. Så når der intet står nævnt om et maksimum antal gange, må det være fordi der ikke er nogen grænse. Altså ud over det at man skal betale gebyret hver gang, samt at der kan være noget ventetid til der er en ledig tid til at tage prøven igen.

Besvar