Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DenHåbefulde
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.07.2017 20:32:51

Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af DenHåbefulde » 08.07.2017 20:45:21

Hej,
jeg håber der er nogen der kan hjælpe med lidt vejledning her...
Jeg har kigget boardet igennem, og har ikke fundet nogle tråde med samme dilemma som vores.

Min mand blev skilt sidste år og afventer partshøring. Han er tidligere fs med sin ex via dk regler.
Vi blev gift for et par uger siden og venter barn til august.

US kan ikke oplyse os om, hvornår han modtager sin partshøring og det er lidt en pine at gå at vente i uvisheden, specielt med usikkerheden om han vil få lov til at blive i landet eller om han vil modtage udrejse dato.

Vi er klar over at han vil kunne søge andet ophold via "fastholdelse af udenlandsk arb.", men det er ikke den option vi er mest vilde med, da der er stor udnyttelse på hans arbejdsplads og meget dårligt psykisk arbejdsmiljø som på virker ham meget. Han går også konstant og er bange for at blive fyret, fordi han er gået fra at arbejde 12 timer om dagen til kontrakt timer, da vi som sagt venter barn lige om lidt og jeg har en hård graviditet.

Vi overvejer derfor at søge om FS så snart partshøringen kommer (har forstået at vi har 3 uger til at besvare den), og have den som backup hvis de afviser at han kan bibeholde sin opholdstilladelse (på trods af at han snakker dansk, har fast arbejde, og måske har et barn når han skal respondere = ret stor tilknytning til landet) så han kan begynde at søge et andet arbejde. Vi er klar over at en FS vil nulstille hans tid i DK.

1) Er det ud fra Jeres erfaring en god eller dårlig idé?
Jeg tænker at worst case, så bibeholder han sin nuværende opholdstilladelse og vi mister de 6000 kr. FS ansøgningen koster.

2) Ift. at få lov til at beholde sin nuværende opholdstilladelse, så kan jeg kun læse mig frem til på nyidanmark, at der ved skilsmisse tages fælles børn med samværd med i overvejelserne når der skal laves en afgørelse. Vil vores fælles barn have samme "værdi" selvom vi er sammen, og ikke et skilt par? Dvs. kan vores barn potentielt blive hans anker til DK?

3) Bør vi ansøge om FS allerede når baby er født og har cpr, og ikke vente til partshøringen ankommer? Dvs. ikke vente til sidste øjeblik.

4) Hvis han mister sin opholdstilladelse, og FS derfor skal være hans grundlag, kan han så fortsat arbejde imens den behandles?

Andre tanker I mener vi bør tage til efterretning?

Tak for hjælpen

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af fundiver199 » 09.07.2017 10:33:43

1) Om det er en god ide at søge familiesammenføring kommer fuldstændig an på en vurdering af sandsynligheden for, at han får lov at bevare sin nuværende opholdstilladelse. Det afhænger primært af, om han har børn med sin ex, hvilket du ikke oplyser noget om.

For at forsimple sagen vil jeg sige:

a) Han har ingen børn med sin ex = I skal søge familiesammenføring, da han med 99% sikkerhed ikke får lov at beholde sin gamle opholdstilladelse

b) Har han børn med sin ex og fast samvær med disse = I kan se tiden an, da han med 95% sikkerhed får lov at beholde sin gamle opholdstilladelse

2) Nej for jeres fælles barn kan jo have samvær med jeres begge to, uanset om I bor i Danmark eller et andet land. Barnet følger med jer, uanset hvor I vælger at bo.

3) Hvis I skal søge, kan I lige så godt gøre det i morgen. At vente betyder kun, at der går længere tid, før han får sin ny opholdstilladelse. Og jævnfør 4) risikerer han en periode, hvor han kun har processuelt ophold, hvis I venter for længe.

4) Kun indtil den gamle opholdstilladelse er endeligt inddraget. En klage til Udlændingenævnet har dog opsættende virkning.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af mh1 » 09.07.2017 11:44:15

Tilføjelse: jeres fælles barn har ikke selvstændig tilknytning til DK (trods dansk statsborgerskab) fra fødslen af, og vil først kunne udgøre en grund til at han får opholdstilladelse for at kunne bevare tilknytningen til det, når det er blevet omkring 6 år, og har boet i DK og har haft en normal dansk opvækst med institutionsplads/dagpleje og skole, og dermed har oparbejdet en selvstændig tilknytning til DK. Et barn med selvstændig tilknytning til DK vil man ikke tvinge i landflygtighed.
mh
Rådgiver for ÆUG

DenHåbefulde
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.07.2017 20:32:51

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af DenHåbefulde » 10.07.2017 10:43:12

Tak for svar Fundiver og Mh - omend det ikke var helt hvad vi havde håbet.
Og det er korrekt forstået, at han ikke har barn med sin ex.

Da vi snakkede med Udlændingestyrelsen (over flere omgange, for at sikre så konsekvent rigtigt svar som muligt) fik vi at vide at han har gode chancer for at beholde sin opholdstilladelse, pga. hans tilknytning til arbejdsmarkedet, hans integrations villighed (han er begyndt at studere til Dansk3 prøven) og Danmark generelt gennem de sidste 3 år (til sept).
Også taget teksten fra Nyidanmark.dk i betragtning;
Hvis der er personlige forhold hos udlændingen, som gør, at en inddragelse eller en nægtelse af forlængelse vil være særligt belastende for den pågældende, vil opholdstilladelsen alligevel ikke blive inddraget eller nægtet forlænget.

- Udlændingestyrelsen ser bl.a. på: Udlændingens tilknytning til det danske samfund herunder hvor lang tid, udlændingen har været i Danmark


Jeg læste denne tråd (viewtopic.php?f=6&t=13132&p=80665&hilit ... lse#p80665 ) hvor Fundiver også har givet feedback og mener at huske at udlændingen i sagen fik lov at bibeholde hendes opholdstilladelse på baggrund af hendes tilknytning efter 3,5 år. Så vi har gået og håbet at det også ville være en option. Alt er vel i princippet åbent og muligt (omend ikke 50/50) indtil der er taget en beslutning, og hans tilknytning bliver jo bare stærkere jo længere tid der går før han modtager sin partshøring.

Sådan som jeg læser jeres meget nyttige feedback, så må vi ikke tage arbejdstilladelsen helt af bordet, i hvert fald hvis han gerne vil kunne arbejde indtil FS godkendes.
Vi lever i øvrigt op til kravene for FS, både ift tilknytning, bolig og indkomst for mit vedkommende.

Spørgsmål: Vil vores barn og hans allerede afsluttede DP2 prøve have en effekt på, om vi kan slippe for at skulle ligge hele sikkerhedsstillelsen?

Jeg tænker at vores plan kan se ud som nedenstående, og jeg modtager meget gerne Jeres feedback på den.

1) Næste uge indleverer vi ansøgning og FS. Vi inkluderer kopi af vielsesattest, hans DP2 eksamen og min vandrejournal ift. barnet som først kommer til verden lige om lidt.

2) Når han modtager sin partshøring, ansøger vi om fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Eller som minimum påbegynder vi processen, så vi har de dokumenter vi skal have fra arbejdsgiver klar, så den kan sendes ind senest 7 dage efter et afslag.

Spørgsmål: Når denne ansøgning er indsendt, kan han så fortsætte med at arbejde uden ophør, selvom den ikke er behandlet?

3) Til partshøringen kører vi alle skyts ind, herunder anbefaling fra arbejdsgiver, uddannelses papirer (også på den nye påbegynde dansk undervisning), min vandre journal/eller fødselsattest - og krydser fingre.
Gives der afslag, klager vi naturligvis over afslaget.

4) Hvis han får lov til at beholde sin opholdstilladelse, dropper vi at søge om arbejdstilladelse og annullerer FS.

Spørgsmål; Da han så potentielt kommer til at have 2 aktive ansøgninger om 2 forskellige opholdstilladelser, vil det komme i kambolage med hinanden?

Pft. for Jeres tid og svar.

DenHåbefulde
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.07.2017 20:32:51

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af DenHåbefulde » 10.07.2017 11:09:47

Nu sidder jeg lige og kigger ansøgningen for FS igennem.
Vil man efter fødslen af vores barn kunne ringe og få påført cpr nr til ansøgningen?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af fundiver199 » 11.07.2017 05:38:08

DenHåbefulde skrev:Da vi snakkede med Udlændingestyrelsen (over flere omgange, for at sikre så konsekvent rigtigt svar som muligt) fik vi at vide at han har gode chancer for at beholde sin opholdstilladelse, pga. hans tilknytning til arbejdsmarkedet, hans integrations villighed (han er begyndt at studere til Dansk3 prøven) og Danmark generelt gennem de sidste 3 år (til sept).

3 år er et yderst kortvarigt ophold og giver ingen som helst tilknytning til Danmark. En pensioneret amerikansk diplomat fik afslag på forlængelse af opholdstilladelse, fordi US ikke mente, hun efter 30 års arbejde her i landet havde en særlig tilknytning. Hun har så senere fået omgjort afgørelsen, men formentlig kun pga. medieomtalen af sagen.
DenHåbefulde skrev:Spørgsmål: Vil vores barn og hans allerede afsluttede DP2 prøve have en effekt på, om vi kan slippe for at skulle ligge hele sikkerhedsstillelsen?
Bestået Danskprøve A1 eller A2: Ja. Barn: Nej.
DenHåbefulde skrev:1) Næste uge indleverer vi ansøgning og FS. Vi inkluderer kopi af vielsesattest, hans DP2 eksamen og min vandrejournal ift. barnet som først kommer til verden lige om lidt.
Det lyder fornuftigt.
DenHåbefulde skrev:2) Når han modtager sin partshøring, ansøger vi om fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.
En sådan ansøgning kan kun sendes, når han har fået inddraget sin opholdstilladelse. Og fristen er, som du skriver, 7 dage. Giver det virkelig mening, når I allerede har besluttet at søge om familiesammenføring? Jeg synes det ikke.
DenHåbefulde skrev:Spørgsmål: Når denne ansøgning er indsendt, kan han så fortsætte med at arbejde uden ophør, selvom den ikke er behandlet?
Han kan som tidligere skrevet fortsætte med at arbejde, indtil Udlændingenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om at inddrage hans opholdstilladelse. Nævnet har pt. 7 måneders sagsbehandlingstid og Udlændingestyrelsen næppe mindre.

DenHåbefulde
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.07.2017 20:32:51

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af DenHåbefulde » 11.07.2017 09:11:13

Tak for svar.

Ift. at søge arbejdstilladelse, så er det fordi jeg har læst om de udlændinge som har fået udrejse dato og ikke har fået lov til at blive i landet imens deres klage behandles.
Bl.a den kinesiske kvinde der blev skilt fra sin voldsanmeldte mand, og den dansk/thailandske familie hvor US ikke godkendte hendes arbejde i sin mands firma.

Men det lyder godt at sagsbehandlingen kan være på op til 7 mdr, så er der en chance for at FS kan gå igennem inden den er behandlet og han undgår at stå og skal være uden job "bare fordi". :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af fundiver199 » 11.07.2017 10:21:19

De nævnte personer havde slet ikke opholdstilladelse i Danmark, og der er forskel på afslag og inddragelse. Ved inddragelse har en klage opsættende virkning, det har den ikke ved afslag. Årsagen er, at klagemuligheden er illusorisk, hvis man allerede har været nødt til at stoppe på sit arbejde.

Jeg fandt en artikel om den amerikanske diplomat. Den er god til at få forstand af for så vidt angår spørgsmålet om "særligt stor tilknytning til Danmark."

http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2017-07-08 ... -hun-blive

Men som jeg allerede har skrevet, det har man i praksis aldrig, hvis man kun har boet her i lidt under 3 år, når man bliver skilt. Selv i andre mere "normale" lande i Europa har familiesammenførte normalt ikke permanent opholdstilladelse på det tidspunkt. Og det er jo netop fordi, man ikke ønsker at give dem ret til at blive, hvis ægteskabet og dermed hele begrundelsen for opholdstilladelsen ophører med at eksistere allerede efter nogle få år.

Den eneste grund til, at din mand skal blive i Danmark, er dig og jeres kommende barn, og derfor skal I selvfølgelig søge om familiesammenføring. I lighed med andre nyetablerede familier.

DenHåbefulde
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.07.2017 20:32:51

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af DenHåbefulde » 12.07.2017 13:07:20

Tak, det giver god mening.

Vi har ansøgningen og bilag klar Idag og går ind med den fredag.

Tak for god indsigt og vejledning!

DenHåbefulde
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.07.2017 20:32:51

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af DenHåbefulde » 20.07.2017 20:18:08

Så kom partshøringsbrevet ift hans inddrivelses sag, præcis en uge efter vi afleverede ansøgning of FS.

Jeg ringede til US, da det ikke var klart i brevet hvordan vi skal respondere/sende vores svar, og i samme omgang spurgte jeg ind til mulighederne herefter. Heldigvis fik jeg denne gang fat i en der lyttede inden hun svarede og hendes svar virkede troværdige.

Hun sagde bla. at man ikke kan have BÅDE en FS og "Fastholdelse af arbejdskraft" ansøgning igang på samme tid (fordi begge er 1. gangs ansøgninger) og at han kun kan få lov til at arbejde hvis vores klage ved en afvisning, får opsættende virkning - det er altså ikke en givet.

Spørgsmål; Har I nogen erfaring med hvor ofte der gives opsættende virkning?

Nu skal vi sende retur inden 10/8, og derefter sagde hun det tager 2-3 uger før de registrere og derefter "lang tid" før der er en afgørelse - så vi må bare håbe FS når at blive behandlet først.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af fundiver199 » 21.07.2017 05:59:33

Så vidt jeg ved altid. Klageadgangen er jo illusorisk, hvis afgørelsen allerede er effektueret derved, at folk har måttet opgive deres job og forlade Danmark.

DenHåbefulde
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.07.2017 20:32:51

Re: Skilsmisse, nyt ægteskab og evt. fs

Indlæg af DenHåbefulde » 15.11.2017 20:35:23

Vil bare lige give en positiv update :)

Har idag sendt dokumentation for sikkerhedsstillelse, dvs. at vi har ventet 4 mdr. præcis på at få brev fra US om at familiesammenføringen er godkendt.

Vi har endnu ikke hørt noget vedr. partshøringen.

Side tanke, hvis partshøringen (lille som chancen er) ender positivt, kan han så fortsætte med den OPT istedet? Så ville han kunne søge PM til dec næste år nemlig. Kan man sådan "vælge" hvis man pludselig har to?

Besvar