starthjælp

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fortvivletDK
Indlæg: 69
Tilmeldt: 16.05.2011 13:53:14

starthjælp

Indlæg af fortvivletDK » 11.04.2012 13:15:40

Hej alle

inde på jobnet.dk står der at man kan søge om starthjælp hvis man ikke har opholdt sig i dk de sidste 7 år, og hvis man er arbejdsløs.
er der nogen der kan sige noget om hvor meget ens ægtefælle skal tjene før man slet ikke kan få starthjælp??

Vi har været i jobcenteret for at høre om mulighederne for løntilskudsjob osv til min mand, men de var megetttt lidt behjælpelige, hvilket jeg mener skyldes at han ikke modtager nogen form for hjælp fra det offentlige og de derfor ikke rigitg har nogen interesse i at få ham i gang. Nu vil jeg se om vi kan søge starthjælp, og måske derved komme "ind i systemet" og få tilknyttet en sagsbehandler osv.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: starthjælp

Indlæg af fundiver199 » 11.04.2012 13:48:59

Starthjælpen er afskaffet pr. 1. januar 2012, så i dag hedder det kontanthjælp. Men er der ikke stillet betingelse i hans opholdstilladelse om, at han ikke må modtage sådanne sociale ydelser, før han har fået permanent opholdstilladelse? Det er der jo normalt, med mindre man enten har fået dispensation eller er familiesammenført efter EU-reglerne, efter at den danske statsborger har været arbejdstager i et andet EU-land.

Desuden er både kontanthjælp og tidligere starthjælp jo afhængig af både ens egen og ægtefællens indtægt og af formueforhold. Så det er ikke noget, man kan få, bare fordi man er arbejdsløs. For at få understøttelse som arbejdsløs skal man være medlem af en A-kasse og have optjent ret til dagpenge ved at arbejde i 12 måneder eller færdiggøre en uddannelse, hvorefter man kan få de såkaldte dimittenddagpenge. Og under uddannelsen kan man så selvfølgelig få SU eller praktikløn eller whatever. Men ikke starthjælp eller kontanthjælp.

fortvivletDK
Indlæg: 69
Tilmeldt: 16.05.2011 13:53:14

Re: starthjælp

Indlæg af fortvivletDK » 11.04.2012 15:28:12

Min mand og jeg blev familiesammenført med eu reglerne og var person med tilstrækkelige midler. Kan han så søge om kontanthjælp?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: starthjælp

Indlæg af fundiver199 » 11.04.2012 15:46:05

Ja men det vil sandsynligvis føre til, at han bliver bedt om at forlade Danmark. ÆUG mener så ikke, at disse regler hidtil er blevet tolket helt rigtigt i Danmark. ÆUG mener, at hvis den danske statsborger arbejder i Danmark og har det som sin hovedaktivitet, så har ægtefællen opholdsret uanset, om denne modtager sociale ydelser og uanset, om den danske statsborger arbejdede i det andet EU-land. Det mener vi er en følge af, at danske statsborgere, der vender hjem efter ophold i et andet EU-land, naturligvis ikke må stilles ringere end f.eks. tyske eller polske statsborgere, der flytter til Danmark.

Så hvis du arbejder i Danmark (og ikke studerer) og tjener mindre end det, du og din mand kunne få i kontanthjælp, såfremt du ikke arbejdede, så kan han da søge om det, og så må vi jo se, hvad der sker. Det er så en god ide, hvis du sørger for at have tegnet en alm. husstandsforsikring først, som indeholder retshjælp, og hvor der ikke er forbehold over for sager af denne type.

Som jeg har skrevet i nogle andre indlæg, er ÆUG meget interesseret i at få prøvet dette spørgsmål i både den administrative instans og evt. ved domstolene, så vi hjælper meget gerne det par, der er villige til at være forsøgskaniner, med at svare på breve mm. fra myndighederne lige frem til det punkt, hvor sagen evt. havner ved domstolene, og en professionel advokat derfor må på banen.

Omkring satser for kontanthjælp, så afhænger de både af, om man har børn eller ej, hvor store ens boligudgifter er, og om man er under eller over 25 år. Du kan finde dem her:

https://www.borger.dk/Emner/arbejde-dag ... muneId=851

For at gøre en lang historie kort, er der nok kun noget at hente, hvis I opfylder mindst et af følgende:

1) I har børn

2) I er begge fyldt 25 år, og du arbejder kun på deltid eller til den absolutte minimumsløn, man kan få i Danmark

Uden boligtillæg er satsen for et par uden børn, hvor begge er fyldt 25 år, cirka 20.500 om måneden før skat, og satsen for et par med børn er cirka 27.500 om måneden før skat uanset forældrenes alder.

I princippet er der derfor givetvis mange af de grænsegængere, der siden efteråret 2008 er vendt hjem til Danmark og har opnået FS efter EU-reglerne, der er blevet snydt for ydelser, som de havde krav på, hvis de havde søgt om dem. Personer med opholdsret efter EU-reglerne har således ikke været omfattet af starthjælpen.

Det er bare en problemstilling, som ÆUG først er blevet opmærksom på for nylig, da foreningens fokus primært har ligget på at hjælpe folk med overhovedet at komme til at bo sammen. Og her har kravet om "tilstrækkelige midler" ikke været nogen væsentlig forhindring, fordi beløbet pga. starthjælpen var sat så lavt.

Men når også den nye regering vil fortsætte med at tvinge danske statsborgere med udenlandske ægtefæller til at flytte til Sverige, hvilket jo påfører familierne mange ulemper og udgifter, så synes jeg da ærlig talt, at det er en fuldt ud rimelig "hævn", at disse familier tiltager sig den ret, som de formentlig hele tiden har haft, til at modtage kontanthjælp på lige fod med andre borgere i Danmark.

Dette kan vel også være med til at skabe en situation, for politikerne kan se en fordel i at lempe de danske regler for derved at kunne forsvare kravet om selvforsørgelse af hensyn til de offentlige finanser. Så igen: ÆUG er meget interesseret i at få sparket gang i nogle sager på dette område. Men man skal selvfølgelig have en vis kampgejst og være indstillet på, at det i værste fald kan blive nødvendigt med en ny tur til f.eks. Sverige, hvis man mod forventning taber slagsmålet med den danske stat.

fortvivletDK
Indlæg: 69
Tilmeldt: 16.05.2011 13:53:14

Re: starthjælp

Indlæg af fortvivletDK » 11.04.2012 18:21:42

Hej fundiver

tak for svaret. det ser ud til at vi ikke har meget at hente der. jeg tjener omkring 18.000 efter skat om maaneden og vi har ingen born.
egentlig er vi heller ikke ude efter pengene, men nærmere de aktiveringstilbud kommunen kan tilbyde. vi tænker at hvis man faar en ydelse, saa er kommunen mere ihærdige med at faa en aktiveret.
ved du om vi kan benytte os af lontikskudsordningen og virksomhedspraktik nu hvor min mand ikke faar en social ydelse? vi har spurgt jobcenteret over telefon og der sagde hun at det ville hun mene at min mand godt kunne faa lontilskud hvis han fandt en arbejdsgiver. Kender du noget til reglerne paa det omraade??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: starthjælp

Indlæg af fundiver199 » 12.04.2012 06:00:01

Kommunen skal i princippet give din mand den samme form for tilbud, uanset om han modtager en ydelse fra dem eller ej. Men du har sikkert ret i, at de i praksis har mere travlt med at få "afsat" dem, der koster dem penge :wink:

Men pres dem lidt, så får din mand da sikkert det tilbud, som han ønsker. De må vel trods alt også kunne indse, at de har fordel af at få en ny skatteyder i kommunen i stedet for en 0-skatteyder.

At føre en større kamp imod den danske stat for at få en ydelse på cirka 2.000 kroner om måneden før skat, ville jeg nok ikke personligt bruge tid og energi på. Din mand har trods alt også langt mere frihed, hvis han ikke skal underlægge sig alle de krav om "rådighed", der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: starthjælp

Indlæg af Durmaz » 12.04.2012 14:10:02

Nogle kommuner stiller krav inden de tilbyder et løntilskud eks. i form af uddannelse som gør at man kan være attraktiv for arbejdsmarked, udover dette krav stiller den kommune vi er bosidene i et krav om at ens dansk kundskaber skal have et hvis niveau...

tilgengæld har jeg hørt om kommuner der heller end gerne vil være behjælplig med en pratikplads på 12-18 uger.... ikke vores men ved at visse andre kommuner gerne er mere end villige til at hjælpe med sådan en plads...

ellers så overvej om din mand vil tage en uddannelse, det bbehøver jo ikke at være en af de lange men en kort, det giver jo lidt indsigt i mange ting, om danmakr og dansk kultur, manden får lidt at lave i hverdagene, samt han kommer ud og møder en masse nye mennesker.... Det gælder om at være kreativ..

kan tilføje at selvom man fik sociale ydesler er man ikke garanterede et løntilskudsjob, mange steder sende de jo bare en på et jobsøgningskursus, og der sker der jo ikke mange ting heller :-D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: starthjælp

Indlæg af fundiver199 » 12.04.2012 14:14:58

Kan tilføje, at til mange uddannelser kan man jo få SU, som trods alt er en del mere end 2.000 kroner om måneden. Og når uddannelsen er afsluttet, kan man i mange tilfælde blive optaget i en A-kasse på dimittendvilkår. Det er virkelig svært at få job i Danmark som ufaglært, og da især som ufaglært udlænding. Mange jobs af den type forsvandt med finanskrisen, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at de nogensinde kommer igen.

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: starthjælp

Indlæg af Durmaz » 12.04.2012 14:19:25

:-D hihi jep lige godt og vel 5000 kr efter skat afhængig af fradrag og skatte procent :-)

og det er da en start, det bliver også lettere at få et evt, deltidsjob eks i weekenden eller aften, da man jo er aktiv og fremstår mere "vel integret" er chancerne større.

Besvar