Ægteskabudengrænser.dk

Kære ÆUG'ere

Hvad skal der dog til for at min kære husbond kan blive lukket ind på arbejdsmarkedet i et job der bare er i nærheden af det han har studeret de sidste 10 år!!? Jeg er simpelthen så frustreret over at man ikke har flere ideer til hvordan man indsluser de nytilkomne til det danske arbejdsmarked. Det er en enorm frustration for ham at sidde hjemme mens jeg tjener pengene når vi samtidig ved at folk med hans uddannelse er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

Han er blevet tilbudt sort arbejde indenfor servicebranchen rigtig mange gange, men har takket nej fordi han aldrig kunne finde på at tjene ulovlige penge. Er alt arbejde mon blevet sort? Eller er der bare slet ikke noget arbejde her i DK?

Jeg har bare brug for at høre at det faktisk lykkes for nogen, så hvis I har nogle gode oplevelser må I meget gerne dele dem.

KH

Sandmonkey

Som udenlandsk arbejdskarft i krisetider med mange etnisk danske arbejdsløse er man absolut bagerst i køen lige meget hvilke fine udenlandske papirer man har.

Min mand har bla en Bsc (computer sience) og har været i kontakt med et universitet her men orker ikke læse videre af den vej for at ende i arbejdsløshed med endnu et fint stykke papir. Han er istedet igang med en uddannelse inden for SOSU området mhp ansættelse bagefter inden for området som en foreløbig adgang til arbejdamarkedet.

Samtidig har han startet sit eget lille exportfirma, som vi håber så skal blive så god en forretning at han en dag kan trække en god løn fra det alene.

Så det kan lade sig gøre, at få nok at se til selv efter kort tid i DK. 17 dec. har han været her i 2 år under EU reglerne.

Det skla lige sige at i forhold til en evt. sosu skal man være opmærksom på sine dansk egenskaber, nogle kommuner er ret strikse i forhold til hvad der kræves sisær herover i hovedstaden, der kræves et gennemført og bestået danskkursus på nivveau 2 for at kunne komme i betragtning..

Min mand forventer at afslutte sit intergrationsprogram her til januar ( han landede 3 jan sidste år ).. han har søgt ind på en håndværker udd og er kommet ind, vi håber at herigennem at han får en fod ind eller han får sig et netværk der kan hjælpe ham videre... kommunen hjælper overhovedet ikke i forhold til at hjælpe med at finde arbejde. Det vil de ikke det må vi selv... så er det bestemt ikke lettere da det kræver lidt ekstra når man ikke har en dansk baggrund og har været her i så kort tid meeeeeen sådan er vilkårne jo pt, og ikke kun i dk der er mangle på arbejde, og ja så ryger de sidt tilkommende jo bagereste i køen....

Dumarz@; dansk 2 er heller ikke et højt niveau, og absolut nødvendigt for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet.

Min mand har ingen danskeksamen, men sluttede med at bestå dansk 3 modul 3 efter 6 mdr i DK, og han har bestemt ikke sprogører, men lever kun blandt danskere, og det har jo tvunget ham til at lærer dansk meget hurtigt.

Jeg tror bare at det er de to forkellige regelsæt, som her viser fordele og ulemper. Under EU reglerne er der jo total frihed til at føle danske eller lade være, og noget´som også var et vigtigt perspektiv da vi valgte EU reglerne i sin tid. Ingen af os vil styres af en eller anden sagsbehandlers ideer om os. Vi kan godt selv.

Så det er muligt at komme ind på arbejdsmarket, men det kræver virkelig at man knokler, og vælger en uddannelse som ikke kærver uanede boglige resourcer som f.eks indenfor SOSU

Det er hans firma som intersserer ham. SOSU arbejdet er sekundært, men nødvendigt til det begynder at kører som ønsket.

Hans største afsavn er tabet er venner fra sit hjemland, tror han til tider føler sig meget isoleret herude på landet i det nordjyske, da venskaber ikke er noget som kommer hurtigt heroppe.

Selvfølgelig er min mand indstillet på at uddanne sig, men hvis situation virkelig er sådan at det kun er de "ikke akademiske" uddannelser som vores ægtefæller bydes, så er verdan da af lave.

Samfundet kan jo tjene kassen på at en veluddannet person rejser hertil og er helt klar til at indtage det danske arbejdsmarked efter få års studier. I stedet vil de hellere tjene færre penge på at uddanne folk indenfor de laveste betalte stillinger i landet så de mister penge på både at uddanne dem og når de kommer ud på arbejdsmarkedet er det ikke den store gevinst.

Min mand vil gerne tage en sosu-uddannelse bare for at tjene nogle penge, men jeg insisterer på at han skal fokusere på at nå sit mål og arbejde med sin uddannelse. Jeg er bare begyndt at tvivle på om det mon er falske forhåbninger jeg giver ham.
Der er så mange velintegrerbare, unge, veluddannede mennesker der er klar til at gå igang. Byd dem dog ind i varmen istedet for at lade dem starte fra bunden af. Jeg er godt klar over at der lige nu er en økonomisk krise der betyder at folk generelt har svært ved at komme i job, men der er stadig nogle områder hvor der er en stor efterspørgsel og det er hans uddannelser også.

Vi har sat en tidsfrist på 3 år - og hvis han derefter stadig ikke er kommet ind på noget der ligner det han er uddannet indenfor, så er spørgsmålet om vi ikke bør søge udenlands. Hvis vi gør det, mister Danmark 2 meget engageret personer, der aldrig har været en belastning for samfundet og som begge er højtuddannede og hvoraf den ene sidder i en lederstilling.

Krikris==> det er dejligt at din mand er kommet i gang og jeg håber virkelig at han får succes med sit firma.


Men jeg håber stadig at høre fra nogen hvis ægtefælle har brugt deres uddannelser og rent faktisk er kommet ind på det danske arbejdsmarked uden at skulle starte helt forfra-

Det er jo desværre ikke noget særsyn at se en ingeniør arbejde som frisør, en læge som buschauffør, en cand.mag. i sprog som avisbud osv., hvis de er af 'anden etnisk herkomst' og måske endda har taget deres uddannelse i DK.

Det er derfor, jeg ikke arbejdede hårdt på at få min mand til at blive i DK. Hans karriere ville være kørt helt af sporet, da vores fag er meget lidt flytbart (jura) mellem lande, og den eneste mulighed er enten at starte helt forfra, eller komme op på professorniveau, så man har en lillebitte mulighed for job på universitet. Og så har han en elendig stedsans, og ville aldrig have kunne blive avisbud, bus- eller taxichauffør - han ville konstant fare vild!

Jeg er enig med mh kender mange med høje uddannesler indefor SoSU området og det kan vores ældre medborgere være glade for. Dk er ikke på samme måde som f.eks Sverige gearet til udenlandsk arbejdskraft men det har jo været en politisk ønske at se til at holde udlændinge så marginaliserede som muligt, og vi har ikke sandmonkey udholdenhed og min mand orker ikke at tage endnu en tur på universitetet i en alder af knapt 40 år

Vi har indset at min mand aldrig får samme karriere muligheder som i sit hjemland, og for os er DK kun et temporært projekt, hvor min mand kun her her af hensynet til mine særbørn.

Håbet er et dansk pas om 4 år og så er det ud klappen, og retur til min mands hjemland i det mindste på deltid. Ja så mister DK igen 2 dygtige akademikere, men det er langt lettere for mig at få job i min mands land, end for ham at få et tilsvarende her

Sådan er virkeligheden bare i DK

Bare et lille eksempel; da jeg i sin tid gik på tandlægeskolen i Århus blev der uddannet en del iranere til tandlæger og det var meget dygtige. De kunne ikke finde job i DK tiltrods for tandlægemangel, og de sidder idag på de dyre adresser i London og scorer kassen, efter at have kostet den danske stats millioner af kroner at uddanne

Men de duede ikke i DK

krikris

ja jeg skal ikke udtale mig om hvorvidt folk under EU reglerne får lettere arbejde, eller kommer lettere ind på uddannelserne end folk på nationale regler. Så nu når du henviser til fordele og ulemper på de to reglsæt i forhold til at komme ind på arbejdsmarkede så er jeg ikke sikker på hvad du mener..

Derudover kan jeg pointere at hverken min mand eller jeg bliver styret af nogen sagsbehandler, der er heller ikke nogen der tvinger ham eller mig til noget vi ikke selv har lyst til..
Vi har været til en samtale, som er obligatorisk, når man har fået opholdstilladelse. denne samtale gik på hvordan man får permenent op, samt hvad kommunen kan tilbyde af hjælp... hvilket er danskuddannelsen.. Faktisk kender jeg ikke nogen personligt der ligger under for nogen sagsbehandler der tvinger folk til noget de ikke har lyst til. Vi bliver ikke indkaldt til flere samtaler og ingen kontakter os, eller blander sig i hvad manden tænker, siger eller gør.

Jeg er røv stolt af min mand, han har ikke den store uddannelse fra sit hjemland, hans engelsk er lidt under middel i tale, og mindre i skrift. Går på en danskskole hvor der undervises i dansk 3, og kun til folk der er gået minimum 12 år i skole og som kan engelsk på over middel niveau, det er møg krævende... han har taget hele udd på normeret tid som den eneste på hans hold ( og han er kun på holdet fordi jeg knoklet som en gal på at få dem overtalt)
Han overhaler folk der har gået på universitetet, folk som taler flydene engelsk og som har boet i england... der er ovenikøbet en der skla arbejde i dk som læge... han giver dem baghjul..

efter at have været i landet under 12 mdr er han optaget på TEC og har bestået deres optagelses prøve i dansk såååååååå mit råd til andre uanset hvilke opholdsreglement de opholder sig på er få lært sproget, gi det en skalde, knokle for det. det kan gøre forholdsvis hurtigt.... Søg ind på en uddannelse, ligemeget hvilken, bare det er noget man kan se sig selv lave i en del år, for det er ikke givet man kommer til at lave det man var uddannet til i hjemlandet.

DERUDOVER så er der regionale forskelle, tror det er svære her i hovedstaden, folk er mindre tolerante over for "fremmede" især folk der ikke lære sproget ordentligt. Der er kamp om jobbene...Kan fortælle at på sosuskolen her i gladsaxe er der venteliste på at komme ind, og kommunerne kan vælge og vrage mellem ansøgninger der er overkvalificerede, det betyder at man selv skal gøre en indsats. Mange går desuden fra skolen ud i arbejdsløshed, der er bare ikke så mange sosu hj eller ass stillinger ledige i forhold til de ledige der er....
Så sæt sig ind i det nærområde man bor i, hvad kunne man tænke sig i forhold til hvad er realistisk og muligt.
Det er okej at være kræsen, personligt ville jeg ikke ønske min mand endte som regøring ass eller pizzabager, og det er faktisk heller ikke hans drøm.
Havde forslået ham at arbejde som afløser på plejehjem da jeg kunne skaffe ham en stilling... Meeen det strider meget i mod hans personlighed og vel også kultur at skulle udføre det job ( der til tider jo kan være ret grænseoverskridene) så der belv der pænt takkede nej til fra hans side...Tænker også at med mig der arbejder på hosp så er der rigelig af elendighedsfortællinger ved middagsbordet, så han gad ikke

Vil lige fortælle at min mand landede i dk 03.01.11, startede på dansk 3 i maj og afslutter her i januar... Så han har været her forholdsvis kort tid

Kære Dumaz@ Der er altså ikke nogen fordele ved at bo i provinsen for her skal man også kunne tale dansk og tolerancen er nul , hvis man ikke fatter den vendelboeske udtale lynhurtigt heroppe i det mørke Nordjylland, og ingen landsmænd at tage en snak med bare en gang imellem, når det hele måske bliver lidt for meget....

Men enig vi har også valgt at tage udgangspunkt i havd som synes at være muligt rent jobmæssigt og få lært sproget i en fandens fart.

Vi har blot valgt at klare os helt uden kommunal indblanding/vejledning. Det var blot det jeg mente så jeg undskylder hvis det har givet grobund for misforståelser
Hvad der er så grænseoverskridende ved at passe gamle og/eller er syge er mig og min mand uforståeligt, men vi er jo heldigvis ikke ens

Jeg er sikker på at din mand er et yderst dygtig og kompetent menneske, og i ønskes alt det bedste med jeres fælles liv i DK

tja for nogen kan det er skifte en ble på et voksen menneske være meget grænseoverskridene, eller eks vaske et fremmede menneske der er nøgen. For nogle mænd kan det være meget grænseoverskridende at skulle vaske en anden mand forneden... Dette da det jo er fremmede mennesker...

det kan være lige så grænseoverskridende at skulle være den der udøver plejen, men det er mere grænseoverskridende for den der skal modtage... Der er stadig både mænd og kvinder der ikke ønsker en mand da det simpelhen er for grænseoverskridende... Dette ser man tit i et hospitalmiljø her kan folk stå i en situation hvor deres normale egenomsorgskapaciteter ikke længere slår til, og de har brug for pleje/ hjælp eller anden støtte...

Men personligt har jeg ikke selv problemer med det men har fuld forståelses for dem der ikke evner det. Som en patient endag sagde til mig, sygeplejesker er nogle ganske særlige mennesker. Det syntes jeg nu hun har ret i

Det er synd og skam at alle de veluddannede nytilkomne enten må finde sig i at arbejde i lavtbetalte jobs eller at forlade landet.

sikke en ressourcespild

Jep ligesom det er synd for alle de veluddannet eller nyuddannet dansker der også må se langt efter drømmejobbet og så sig til tåls med et lavtlønnet job, eller søge til udlandet. Det er desvære tiderne lige pt. der er mangel på job, og det betyder desvære at der er kamp om de stillinger der findes. Det betyder også at der er en del velkvalificerede mennesker der må søge nye græsgange. Da vores ægtefæller jo (må man formode) ligger nederest i bunken af ansøgningerne, må man indstille sig på i en periode enten at gå arbejdsløs eller være kreativ...Mange kommuner vælger at hjælpe deres "egene borger".
Det er også synd for alle de lavtlønnede, med korte uddannelser eller ingen at de nu skal slås om de få stillinger der er med de højt uddannet. Tror desvære ikke der er mange vinder hvad angår drømmestillingeren, mange må slå sig til tåls med det der nu er....

Heldigvis er der ingen skam i et lavtbetalt job, men mange føler skam i slet ikke at have et job, så alt er vel bedre end intet

Hvornår må man arbejde i danmark på opholdskort ?

med det samme;-)

Min mand kommer fra Tyrkiet og har været i Danmark i 1 år nu. For ham var det hellere ikke rart at det var mig der forsørgede familien.
Men han var heldigvis så heldig at han først i december fik fast arbejde. Jeg tager sku hatten af for ham, han går i skole om dagen og 4 dage i ugen er han på aftenarbejde. Vi ser ikke hinanden så meget, men han føler stor glæde ved det og føler nogen har brug for ham, og det er det vigtigeste lige nu