Registrering af nyfødt i Ukraine???

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sea61955
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12.09.2007 15:15:26

Registrering af nyfødt i Ukraine???

Indlæg af sea61955 » 19.09.2009 18:01:32

Vi er lidt usikre på, om vi skal registrere vort nyfødte barn både i DK og Ukraine. Ved registrering i Ukraine, kan der opnåes økonomisk tilskud derfra, men barnet vil da blive anført i det ukrainske pas. Og hvordan vil
DK-myndighederne så stille sig derefter, bl.a. mht til danske børnepenge og forlængelse af opholdstilladelse? Hvad har I andre udenlandske par gjort, når I har fået børn? På forhånd tak. Mvh

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Registrering af nyfødt i Ukraine???

Indlæg af Kim P. Nyberg » 20.09.2009 09:19:46

Såfremt I er et gift par, eller det på anden vis kan påvises, at I er de biologiske forældre til barnet, får barnet automatisk dansk statsborgerskab, fordi du er dansker. På lige fod med, at barnet er ukrainsk statsborger, eftersom din ægtefælle er derfra (går jeg ud fra).

I bør naturligvis give de danske myndigheder besked om fødslen, så barnet får dansk personnummer og anden relevant registrering. Dette betyder så også, at barnet aldrig skal ansøge om indrejsevisum eller opholdstilladelse til Danmark, men kan rejse frit mellem de to lande.

Hvordan det er med den danske børnefamilieydelse, når I ikke har folkeregisteradresse i Danmark, skal jeg ikke kunne sige. Jeg kender nemlig ikke reglerne om dette. Jeg ved kun, at de kommer automatisk fire gange om året, når man bor i Danmark.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Registrering af nyfødt i Ukraine???

Indlæg af fundiver199 » 20.09.2009 09:54:23

Børnechecken udbetales mig bekendt til barnets mor 4 gange om året. Men kun hvis både barnet og moderen er bosat i Danmark. Eller alternativt er bosat i Sverige og hører under Øresundsbeskatningen, d.v.s. er fuldt skattepligtig til Danmark.

solveig
Indlæg: 67
Tilmeldt: 08.02.2008 13:48:53
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:

Re: Registrering af nyfødt i Ukraine???

Indlæg af solveig » 20.09.2009 18:58:59

Som Kim skriver er jeres barn automatisk dansk (hvis det er faderen som er dansk skal man kunne vise at han er faderen, f.eks. at være gift eller lave en erklæring om dette). Mange tror fejlagtig at Danmark ikke tillader dobbeltstatsborgerskab, men det er altså kun hvis man søger om dette og ikke hvis man er født med et dobbeltstatsborgerskab.

Dit barn får dog ikke noget personnummer, før han/hun evt. senere flytter til Danmark. Men selvfølgelig kan det barn få et dansk pas, henven dig blot på den danske konsulat/ambasade nærmest dig. Min søn blev født i Brasilien og fik sit danske pas indenfor to uger efter vi søgte om det (meget hurtigere end han fik han brasilianske pas). Han fik først dansk personnummer da vi flyttede til Danmark og fik dansk børnebidrag fra den dato vi flyttede til Danmark. Det kræver selvfølgelig at man bor i Danmark for at få børnepenge, det er jo iøvrigt uafhængig af om dit barn er dansk. Min søn fik svensk børnebidrag i den periode hvor vi boede i Sverige.

Solveig.

Salli
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.05.2008 10:05:56
Geografisk sted: Odense

Re: Registrering af nyfødt i Ukraine???

Indlæg af Salli » 15.10.2009 20:14:39

Vi har lidt af de samme spørgsmål ang. vores nyfødte datter (dog er det ikke lige Ukraine, der er vores andet land).

Hun er født her i DK og er derfor automatisk dansk statsborger. Vi vil gerne give hende dobbelt statsborgerskab, men da vi spurgte til dette i forbindelse med, at hun skulle navneregistreres på kirkekontoret (hvor man også skal meddele statsborgerskab på blanketten), mente de ikke, at hun umiddelbart kunne have dobbelt statsborgerskab, og at det kun gjælder for borgere fra nogle få lande. Vi spurgte også i borgerservice/folkeregistret. De kunne heller ikke rigtigt give et sikkert svar. Men hun slog noget op på computeren, hvor der stod, at Danmark som udgangspunkt ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, og så lød det også som om, at i de tilfælde hvor man kunne få det fra fødsel af, skulle barnet være født i et andet land for at være både statsborger i DK og det andet land.

Jeg mener dog at have set i en eller anden lovgivning, at selvom DK som udgangspunkt ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, så kan man godt få det her i landet ved fødsel, hvis ens forældre har forskellig nationalitet.

Men er der nogle der har erfaringer med dette, eller kender lidt til lovgivningen og hvordan man registrerer et evt. lovligt dobbelt statsborgerskab??? - Og skal det udenlandske statsborgerskab være registreret i det andet land før man kan registrere det her, - evt. medbringende en eller anden form for dokumentation for dette andet statsborgerskab. - Og hvor hurtigt efter fødslen skal dette gøres?

solveig
Indlæg: 67
Tilmeldt: 08.02.2008 13:48:53
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:

Re: Registrering af nyfødt i Ukraine???

Indlæg af solveig » 15.10.2009 23:03:23

Om dit barn også har faderens statsborgerskab, afhænger af hans lands regler på dette område. Men de danske regler er ingen hindring for at barnet har dobbeltstatsborgerskab. Det faktum at dit barn er født i DK, giver iøvrigt IKKE barnet dansk statsborgerskab - kun hvis en af forældrene er danske (det er ligegyldig hvor barnet bliver født). Reglerne er fint beskrevet her

http://www.dk-mor-i-udlandet.com/statsborgerskab.htm

som dog er skrevet til danske forældre i udlandet - men det er jo ingen forskel.


Sol

Besvar