Side 1 af 1
når vi engang kommer tilbage
: 05.07.2009 09:45:35
af krikris
Når mind mand og jeg kommer tilbage fra Sverige hvor jeg vil opholde mig som ARBEJDSTAGER og forhåbentlig bliver familiesammført ifølge EU regler, skulle han jo være berettiget til SU. Men mere vigtigt vil den uddannelse han evt optages på også være gratis for ham, eller hvad er reglen for medfølgende EU borgers ægtefæller her i DK?
Re: når vi engang kommer tilbage
: 05.07.2009 10:05:33
af fundiver199
Som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger har man krav på at blive ligestillet med landets egne borgere. Bortset fra de to specifikke undtagelser, der er nævnt i Opholdsdirektivet, og som er retten til at modtage sociale ydelser under de første 3 måneder af sit ophold i landet samt retten til at modtage SU, hvis man ikke er arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager.
På andre end netop disse to områder samt stemmeret til Folketinget og nogle få andre ting, som kræver statsborgerskab i Danmark, må der ikke gøres forskel på en dansker og en EU-borger / familiemedlem til en EU-borger.
Re: når vi engang kommer tilbage
: 10.07.2009 14:33:49
af Åh Marie a vil hjem
fundiver199 skrev:Som EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger har man krav på at blive ligestillet med landets egne borgere. Bortset fra de to specifikke undtagelser, der er nævnt i Opholdsdirektivet, og som er retten til at modtage sociale ydelser under de første 3 måneder af sit ophold i landet samt retten til at modtage SU, hvis man ikke er arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager.
På andre end netop disse to områder samt stemmeret til Folketinget og nogle få andre ting, som kræver statsborgerskab i Danmark, må der ikke gøres forskel på en dansker og en EU-borger / familiemedlem til en EU-borger.
Hej Fundiver, har jeg forstået dig rigtigt, at min mand, som har opholdskort via EU-reglerne, har ret til SU hvis han eller jeg også er arbejdstager?
Jeg spørger fordi, jeg er førtidspensionist. Og vi vil gerne konvertere min mands uddannelse til at svare til en dansk, og det koster rent ud sagt kassen, hvis vi selv skal betale for det.
Men hvis jeg nu fx har få timers arbejde ved siden af min pension, så ændrer min status sig jo, eller hvad? Og så kan han pludselig godt få hjælp til at gå på universitetet. Er det rigtig forstået?
Re: når vi engang kommer tilbage
: 10.07.2009 17:40:45
af fundiver199
Din mand kan aldrig være arbejdstager i EU-retlig forstand, da han er statsborger i et 3. land.
Du kan derimod være arbejdstager i EU-retlig forstand, hvis du udfører arbejde af et vist omfang i et andet EU-land end Danmark, hvilket i praksis vil sige mindst 10-15 timer om ugen i en periode på mindst 10 uger.
Som skrevet mener SU-styrelsen derimod p.t. ikke, at en dansker kan være arbejdstager i EU-retlig forstand i Danmark, selv ikke efter at have boet i et andet EU-land og være vendt hjem til Danmark og have fået opholdskort til sin ægtefælle efter EU-reglerne.
Så indtil videre er det nødvendigt at have arbejdet mindst 10-15 timer om ugen i mindst 10 uger i et andet EU-land end Danmark, hvis man vil gøre sig håb om at ens ægtefælle kan få SU i Danmark, hvis man senere flytter til Danmark.
Som førtidspensionist vil det nok være meget svært for dig at få nogen overbevist om, at du er arbejdstager i EU-retlig forstand. Så i jeres tilfælde er den eneste mulighed for, at din mand kan få SU i Danmark, nok at han får familiesammenføring efter de nationale danske regler.
Re: når vi engang kommer tilbage
: 10.07.2009 17:48:32
af Åh Marie a vil hjem
Hej Fundiver, du er simpelthen et helt overflødighedshorn af viden
Ser du, jeg tog jo arbejde i england i 10 uger præsis, hvilket man jo godt må som førtidspensionist, så min status i england var arbejdsstager. Men da vi er vendt tilbage til DK, så har jeg nu kun min pension igen.
Så vi falder vel dermed ind under de regler som hedder, at min mand godt kan få SU, ikke?
Re: når vi engang kommer tilbage
: 10.07.2009 18:25:49
af krikris
så hvis min mand vil læse videre og ikke kan få sin læge uddanelse godkendt skal jeg blot vedlægge mit ansættelsesbrev fra min svenske arbejdsgiver samt mine lønsedler svarende til 14 ugers fultidsansættelse og så kan han få SU eller?
Re: når vi engang kommer tilbage
: 10.07.2009 18:27:34
af fundiver199
Ja I kan da prøve at søge i hvert fald. Og kan måske også styrke jeres sag, hvis du finder et lille hyggejob i Danmark, som du er i stand til at passe.
Re: når vi engang kommer tilbage
: 11.07.2009 09:18:50
af Åh Marie a vil hjem
Tusind tak for dit svar fundiver.
Således opmuntret så tager vi ski chancen og søger. Vi kan jo ikke få mindre end nej.
