Tredjelandsborgers arbejde i andre lande

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 3110
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Tredjelandsborgers arbejde i andre lande

Indlæg af Kim P. Nyberg » 24.07.2023 13:06:22

På baggrund af to henvendelser, har jeg her til formiddag kontaktet både Udlændingestyrelsen, SIRI og Trafikstyrelsen. I begge tilfælde drejer det sig om tredjelandsborgeres ret til at arbejde i andre lande end dér, hvor de har opholdsret.

I den første henvendelse er tredjelandsborgeren musiker og vil gerne spille i andre EU-lande. Tredjelandsborgeren er familiesammenført efter EU-reglerne. Spørgsmålet er, om en sådan person med opholdsret i ét medlemsland kan udøve sin kreative kunst i andre EU-lande.

Både Udlændingestyrelsen og SIRI var enige om deres svar på spørgsmålet, og det gør ikke nogen forskel, om man har opholdstilladelse efter danske regler eller EU-regler. Kunstneren skal kontakte udlændingemyndighederne i samtlige de lande, som personen ønsker at optræde i, for at få en arbejdstilladelse til hver enkelt optræden. En dansk opholdstilladelse eller dansk EU-opholdskort kan ikke stå alene.

I den anden henvendelse er tredjelandsborgeren ansat som kabinepersonale i et flyselskab, der ikke er hjemmehørende i EU. Må vedkommende udfører det job, der fremgår af vedkommendes jobbeskrivelse, i de lufthavne i andre EU-lande, som de flyver til?
Her blev Udlændingestyrelsen usikre og henviste til SIRI. De vidste det heller ikke, og henviste til Trafikstyrelsen, som udsteder tilladelser til tog- og flyselskaber. Da jeg snakkede med telefonpasseren, mente hun, at det var et rigtig godt spørgsmål, som hun ikke turde svare på. Hun bad mig derfor om at skrive en mail til dem. Den venter jeg stadig svar på. Når jeg har den, vil jeg videregive svaret i kommentarsporet.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3110
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Tredjelandsborgers arbejde i andre lande

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.07.2023 10:10:00

Jeg har selv undersøgt sagen nærmere, og det viser sig, at forklaringerne fra Udlændingestyrelsen og SIRI er forkerte.
Jeg kom nemlig til at tænke på en afgørelse fra EU-Domstolen, der ikke er særlig gammel. En sag, jeg har beskrevet i min serie "EU-domme forklaret" på ÆUGs forum.

I den pågældende sag havde et tysk vikarbureau udsendt nogle tyrkiske borgere bosat i Tyskland til et job i et naboland, hvor noget stillads skulle sættes op. En myndighed fra det pågældende naboland mødte op på byggepladsen flere gange og ville straffe disse tyrkere for at udføre ulovligt arbejde. Sagen kom som nævnt til EU-Domstolen. Her var afgørelsen, at fordi der var tale om dels tidsbegrænset arbejde og fordi det var et vikarbureau i en anden medlemsstat, der har udsendt disse folk, er der tale om tjenesteydelser, og det kræver ikke arbejdstilladelse i det land, hvor tjenesteydelsen præsteres.

https://curia.europa.eu/juris/document/ ... cid=370221
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

mhg
Indlæg: 353
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Tredjelandsborgers arbejde i andre lande

Indlæg af mhg » 26.07.2023 08:30:35

Det ser ud til at være en udvidet fortolkning af at tyrkiske statsborgere har særstatus i kraft af Associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet? Altså udvidet til generelt gældende for alle dem, der har arbejdstilladelse i ét EU-land.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar