Jobcentrets opfølgning på integrationsprogram hver 3.måned

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
GoKaffe
Indlæg: 19
Tilmeldt: 09.09.2014 09:50:05

Jobcentrets opfølgning på integrationsprogram hver 3.måned

Indlæg af GoKaffe » 16.02.2017 10:49:13

Min kone modtog for nogle dage siden en "invitation"til et møde på jobcentret. De ville gerne tale med hende om hendes integrationsprogram.

Min kone og jeg er FS efter danske regler, hun fik sin 1.opholdstilladelse i juli 2014 og 1. forlængelse kom i hus sidste efterår. Hun har været i job siden marts 2015 (15 timer om ugen) og har fulgt danskundervisning troligt og skal til afsluttende prøve i dansk 1 i maj måned.

I brevet stod der at de iflg integrationsloven skal de følge op på hendes integrationsprogram hver 3.måned.

Vi tog kontakt til personen bag brevet og spurgte bl.a. hvorfor de efter næste 3 år i danmark sender et brev om at de hver 3.md skal følge op på hendes integrationsprogram, hvortil personen svarede at det hidtil var kørt via systemet hvor de kunne se at hun fulgte danskundervisningen og var i job, men at man ændrede praksis nu og ville altså til at følge op på hendes integrationsprogram hver 3.md med en indkaldelse til et møde!

Personen var egentlig vældig flink og sød i fremtoningen, men på vores spørgsmål om hvordan jobcentret kunne hjælpe hende med hendes integrationsprogram var der ikke noget at hente. Jobcentret kunne ikke hjælpe hverken med praktikplads i fx en børnehave eller videre danskundervisning efter min kones, forhåbentlig, beståede dansk1 prøve til maj måned. Personen oplyste at kommunen kun betalte én danskuddannelse så yderligere danskundervisning ville være for egen regning. Personen var end ikke klar over, og kunne derfor ikke oplyse os om, at FVU er gratis for brugerne! Praktikplads måtte vi også selv finde, da de ikke havde nogen børnehaver som samarbejdspartnere. Det er vi for så vidt også i fuld gang med bl.a. via min kones nuværende arbejde.

Efter at have snakket med personen i telefonen, blev vi enige om at det ikke var nødvendigt med et fremmøde, men som jeg forstod vil de nu hver 3.måned kontakte hende for høre om hvordan det går med hendes integrationsprogram.

Ikke nok med at jobcentret er fuldt beskæftigede med at beskæftige folk uden beskæftigelse, skal de nu åbenbart også beskæftige sig med at kontakte familiesammenførte, hver 3.måned, for at tjekke op på om de nu integrerer sig ordentligt, upåagtet om de er i arbejde eller ej.

Har ikke kunne slå det ud af hoved siden samtalen i går, syntes sgu det er for sindsygt at vi skal tjekkes på denne måde.

Er der andre der har modtaget lignende invitationer til samtale hver 3.måned med jobcentret på trods af at den familiesammenførte er i arbejde mv?

oz2mia
Indlæg: 75
Tilmeldt: 17.03.2011 17:47:28

Re: Jobcentrets opfølgning på integrationsprogram hver 3.måned

Indlæg af oz2mia » 18.02.2017 11:01:44

Ifølge loven skal der laves opfølgning hver 3 måned
indtil målene i integrationskontrakten er opfyldt,
eller der er opnået permanent opholdstilladelse.
Hvis den familiesammenførte er i job,
eller underuddannelse behøver der kun laves opfølgning 1 hver år.

Min kone og jeg har oplevet det samme som jer,
at opfølgningen er fuldstændigt værdiløst,
og at medarbejder på jobcenteret ikke har nogen
som helst viden om uddannelse muligheder.
Samt at man på ingen måde vil komme med tilbud,
vi fik direkte at vide, at enhver aktivitet der koster penge er udelukket.

Vi valgte at opfølgningen skulle ske på skrift for at bruge mindst mulig tid på det,
og vi har stadigvæk opfølgning nu på 6 år.

Besvar