Det er lang tid siden jeg har sidst skrevet her.
Jeg er brasilianer, og jeg fik min nuværende opholdstilladelse efter EU-regler i oktober 2011, efter jeg flyttede tilbage til Danmark fra Sverige sammen med min danske kæreste. I var meget hjælpsomme, både da jeg skulle flytte ud af Danmark og flytte ind igen
I 2015, fik jeg min bacheloruddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Nu, efter et sabbatår, er jeg blevet accepteret af Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor jeg skal læse min kandidat i komposition. Det er min drømmeuddannelse på min drømmeskole.
Nu er det også 5 år siden jeg flyttede tilbage, så jeg har søgt om permanent ophold efter EU-regler. Jeg skal også søge om SU (efter danske regler) til oktober.
I 2014 var jeg på udveksling fra januar til juli. Det bliver ikke et problem for min ansøgning om permanent ophold efter EU-regler, da det var godkendt af udlændingeservice og var i forbindelse med mit studie.
MEN jeg er desværre blevet informeret, at jeg ikke ville kunne få SU, fordi den "mere-end-6-måneders regel" kun gælder for EU-borgere. Det betyder, at min ankomst til Danmark er blevet "nulstillet" til 2014 i SU-styrelsens øjne!!!!
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu. Er der andre muligheder for mig for at få SU? Vi er ikke gift (vi er forlovede). Men måske hvis vi blev gift nu, ville jeg kunne få det igennem EU-regler, da hun har udnyttet reglen om fri bevægelighed osv?
ellerDu er ægtefælle til en dansk statsborger i Danmark
Hvis du er ægtefælle til en dansk statsborger i Danmark, skal du være opmærksom på, at din partner skal have benyttet sig af retten til fri bevægelighed over landegrænser, før du kan blive ligestillet med danske statsborgere og få SU. Det betyder, at din partner skal have rejst mellem to EU- og/eller EØS-lande eller Schweiz. Derudover skal du og din partner have været bosat sammen i et faktisk og reelt ophold i et andet af de øvrige EU-lande, EØS-lande eller Schweiz. Et kortvarigt ophold opfylder ikke denne betingelse. Samtidig skal din ægtefælle være kommet tilbage til Danmark for at arbejde - ikke for at studere.
Jeg håber at I kan hjælpe mig igen!!Du har opholdt dig i Danmark i mindst 5 år
Du kan søge om at blive ligestillet med danske statsborgere, hvis du har opholdt dig i Danmark i en periode på mindst 5 år
Vil du søge om at blive ligestillet med danske statsborgere efter denne regel, skal du være:
- statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz og have haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst fem år, eller
- familiemedlem til en EU-, EØS- eller schweizisk statsborger, og have haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst fem år (uanset hvilket land du selv er statsborger i).
Med betegnelsen familiemedlem mener vi, at du er:
ægtefælle til en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, eller
i registreret partnerskab med en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, eller
forælder til en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, eller
barn af en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz.
Hvis du har været bosat uden for Danmark i en sammenhængende periode på to år, kan du først opnå ret til SU, når du efterfølgende har et sammenhængende ophold i Danmark igen af mindst fem års varighed.
Undtagelser
Når vi opgør, om du har haft fem års sammenhængende ophold i Danmark, ser vi bort fra kortere ophold uden for Danmark, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året.
Vi ser også bort fra ét ophold uden for Danmark af længere varighed på grund af at:
du har aftjent værnepligt eller
du har haft højst 12 sammenhængende måneder uden for Danmark af vægtige grunde (for eksempel på grund af graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering).
Hvis du har haft ophold uden for Danmark i en længere periode på grund af en af de omtalte undtagelser, skal du vedlægge dokumentation for dette, når du søger om at blive ligestillet med danske statsborgere.
På forhånd tak!!
mvh. Raphael